Atuagagdliutit - 26.03.1996, Qupperneq 15

Nr. 24 ■ 1996
15
f^taa&a&c/é/'a £/£
------^-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Marluk allakkatigut maalaarput
25 procentilli sinnerlugit peqqinnissaqarfimmut
attaveqartarneq naammaginngilaat
NUUK - Peqqinnissamut,
Avatangiisinut Ilisimatusar-
nermullu Naalakkersuisoqar-
fiup nalunaarutaata aappaani,
1992-94 peqqinnerup misis-
suiffigineqarnera tunngaviga-
lugu suliaasimasoq, atuame-
qarsinnaavoq inuit 1728-t
apersomeqartut 25 procentii
sinnerlugit, ilaatigut peqqin-
nissaqarfiup kiffartuussinera
pillugu aperineqarsimasut,
soorlu amat sumi emisassa-
nersut, aammalu peqqinnissa-
qarfiup qanoq pitsanngorsar-
neqarnissaanut isumassarsi-
aqarnersut, naammaginnin-
nginnermik ersersitsipput.
Misissuinermik erserpoq
innuttaasut affaat sinnerlugit
peqqinnissaqarfimmut atas-
suteqartarsimasut. Illoqarfin-
ni peqqinnissaqarfimmi suli-
sut suliaminnut pikkorrinne-
rat naammagineqameruvoq,
kiisalu ilinniarsimasunik atas-
suteqartameq periarfissaqar-
nerullunin, utaqqisarfmnili u-
taqqivallaartarneq naamma-
gittaalliutigineqarpoq.
Nunaqarfimmiut illoqar-
fimmiunut naleqqiullugit
naammagittaannerupput, kisi-
annili illoqarfimmiut nuna-
qarfimmiullu ataatsimut, peq-
qinnissaqarfimmut atassute-
qartarsimasut, 25 procentii
sinnerlugit atassuteqartameq
naammaginngilaat. Naamma-
gittaalliutaaneruvoq sulisut
suliaminnut pikkorissusiat i-
leqqulersortamerallu, 22 pro-
centiinnaasalu naammagit-
taalliutitik tunngavilersorsi-
mavaat assersuusiorlutillu,
marluinnaallu allagaqarlutik
maalaaruteqarput. Tamannali
imaalitsiaannaq atomeqarsin-
naanngilaq, misilittakkammi
malillugit maani nunami aal-
lakkatigut naammagittaalli-
ortameq ileqquunngimmat.
Nalunaarummi isumaqarto-
qarpoq naammagittaannerit i-
laat peqquteqarsinnaasut at-
taveqamermi oqalutsit ator-
neqartamerat, tamannalu paa-
seqatigiinnissamut ajomartor-
siutaasinnaalluni.
Emineq
nappaataanngilaq
Aperineqartut akomanni isu-
maqatigiittoqanngilaq, peq-
qinnissaqarfiup anguniagaa-
nut tunngasoq, tassa eminerit
tamarmik nappaarsimmavin-
ni pisamissaat. Aperineqartut
15 procentii isumaqarput er-
ninerit akomuteqanngitsut a-
ngerlarsimaffimmi pisinnaa-
sut imaluunniit nunaqarfiit
peqqissaasoqarfiini. Aperine-
qartut ataatsimut isigalugit
kissaatigaat peqqinnissaqar-
fik piorsartariaqartoq, Dan-
markimut Nuummullu aallar-
titsisamerit pinngitsoortinne-
qarsinnaaniassammata.
Nalunaarummi inassutigi-
neqarpoq peqqinnissaq pillu-
gu ilisimatusartoqassasoq,
taamaalilluni napparsimasut,
peqqinnissaqarfimmi sulisut
kiisalu peqqinnissaqarfiit ilu-
silersomerisa angissusaasalu
qanoq imminnut attuumassu-
teqartiginersut paasineqarsin-
naaniassammat.
USK-rmiut apuseripput. 1-mit 12. klassit tamarmik anitsiartarfimmi apummik ilusi-
lersuipput. Apuserinermi siunertaavoq atuartut maluginiassammassuk apummik apum-
milu suliaqarluni qanoq innersoq, taamaalillutik apummik ilusilersukkat Aqqaluks
Plads-imiittut ataqqinerulemiassammatigit, aserorterinerit pinaveersaartinniarlugit.
USK har holdt snedag. Alle klasserne fra 1. til 12. var ude i skolegården for at lave
skolens egen »skulpturpark«. Det videre sigte med snedagen er, at eleverne skal mær-
ke, hvordan det er at arbejde med og i sneen, så eleverne i højere grad respekterer de
flotte skulpturer på Aqqaluks plads, så hærværk undgås.(Ass./foto: Vivi Møller-Olsen)
To klagede skriftligt
Men over 25 procent er
utilfredse med kontakten til
sundhedsvæsenet
NUUK - I temarapport
nummer to fra Landssty-
reområdet for Sundhed,
Miljø og Forskning, der
er lavet fra sundhedspro-
filundersøgelsen 1992-
94, fremgår det, at mere
end 25 procent af de 1728
personer, som blev spurgt
om blandt andet, hvordan
man var tilfreds med
sundhedsvæsenets ydel-
ser, hvor man mente, at
kvinder bør føde, og om
man havde ideer til, hvor-
dan sundhedsvæsenet kan
forbedres, ytrer utilfreds-
hed.
Det fremgår af under-
søgelsen, at over halvde-
len af befolkningen har
haft kontakt med sund-
hedsvæsenet. I byerne er
der størst tilfredshed med
personalets faglige dyg-
tighed og muligheden for
kontakt med uddannet
personale, mens der kla-
ges over ventetid i vente-
værelserne.
I bygderne er tilfreds-
heden mindre end i byer-
ne, Men både i byerne og
i bygderne er over 25 pro-
cent af den gruppe, som
har været i kontakt med
sundhedsvæsenet, util-
fredse med kontakten.
Utilfredsheden drejer sig
først og fremmest om per-
sonalets faglige dygtig-
hed og optræden, kun 22
procent konkretiserede
deres utilfredshed, og kun
to har klaget skriftligt.
Det kan imidlertid ikke
umiddelbart anvendes til
noget, da der erfarings-
mæssigt ikke er den store
tradition for skriftlige kla-
ger her i landet.
Rapporten mener, at en
del af utilfredsheden kan
bunde i, at kommunikati-
onen ofte foregår via tolk,
hvilket kan give for-
ståelsesproblemer, siger
rapporten.
En fødsel er
ingen sygdom
Der er ikke enighed mel-
lem alle de adspurgte i
sundhedsvæsenets mål-
sætning om, at alle
fødsler skal foregå på
sygehus. Omkring 15
procent af de adspurgte
mener, at normale fødsler
kan foregå hjemme eller
på en sygeplejestation.
Generelt ønsker de ad-
spurgte, at sundhedsvæ-
senet udbygges, så rejser
til Danmark og Nuuk kan
undgås.
Videre anbefaler rap-
porten, at der oprettes en
sundhedsforskning, der
kan belyse samspillet
mellem patienter, sunds-
hedspersonalet og de fy-
siske rammer for sund-
hedsvæsenet.
Napparsimasut nunatsinnukartittameri
Ombudsmand akuliuppoq
1 ii

NUUK - Qallunnaat ombuds-
mandiannit Hans Gammeltoft
Hansen-imit sunnerneqarsi-
magunarluni Inatsisartut om-
budsmandiata Emil Abelsen-
ip kalaallit tamimikkut ajuu-
tillit Vordingborg-imi katsor-
sarneqareersimasut nunatsin-
nut utertittamissaat sammiler-
paa.
- Tamatumunnga atatillugu
ilisimalitsissutigisinnaavara
katsorsarneqareersimasut
nunatsinnukaattarnissaannut
nassuiaammi naliliineq tun-
ngavigalugu (Folketingip om-
budsmandianit, aaqq.) ullumi
Folketingip ombudsmandia-
nut allakkama uppemarsarlu-
gulu, inatsisartut inatsisaat
Inatsisartut Ombudsmandi-
mut tunngasoq pragraf 6 im-
mikkoortoq 5 najoqqutaralu-
gu paasiniaanissamik sulini-
uteqamissaq siunertarigakku,
Emil Abeisen ilisimatitsivoq.
Pineqartuni aalajangersi-
masuni kommunit namminer-
sornerullutillu oqartussat pe-
qataasimanerat misissorne-
qassaaq, kalaallit napparsima-
sut angerlartinneqarnissaan-
nut apeqqutinut tunngasut,
tassani eqqarsaatigineqarlutik
napparsimasut pinngitsaaliis-
summik Amtshospitalimut
inissinneqarsimasut pinerluu-
teqarsimanermikkut pineqaa-
tissinneqarsimanertik tunnga-
vigalugu imaluunniit tarni-
mikkut ajuutillit pillugit inat-
sit malillugu mattusimaneqar-
nissaat allaffissomikkut aala-
jangerneqarsimasut tunnga-
vigalugit.
Tusarniaaneq
- Aammattaaq Amtshospitali-
mut allappunga qinnuigalugit
pineqartut ataasiakkaat, aner-
lartitsisinnaanermut apeq-
qummut tunngasuteqartut pil-
lugit paasissutissartaannik su-
kumiinerusunik qinnuigalu-
git. Pineqartuni ataasiakkaan-
ni Kalaallit Nunaanni pisortat
akuliussimaneri paasineqari-
arpat, pisortat pineqartut tu-
samiaaffigalugit aallartissaa-
nga, Emil Abeisen naggasii-
voq.
Pineqartoq Hans Gammel-
toft Hansen-ip sammilerpaa,
Kalaallit Nunaannili oqartus-
saaffeqanngilaq politimester-
eqarfik unnerluussisullu
eqqarsaatigissanngikkaanni.
Taamaattumik Folketingip
ombudsmandiata suliaq Emil
Abelsenimut ingerlateqqip-
paa. Napparsimasut tassani
arlallit pineqarput, suliassar-
taat naammassereersimagalu-
arlutik Danmarkimiiginnarta-
riaqartut, Kalaallit Nunaannut
angerlartinneqamissaat soqu-
tigineqanngimmat, taamak
isumaqartoqarpoq.
Napparsimasut angerlartinneqartarnissaannut tunngasut
folketingip ombudmandiata sammiligaa Inatsisartut
ombudsmandiata Emil Abelsenip ingerlatilerpaa.
Landstingets ombudsmand, Emil Abeisen, følger nu op på
den sag, som folketingets ombudsmand har startet om
hjemtagning af patienter. (Ass./foto: Knud Josefsen).
Hjemtagning af patienter
Ombudsmanden går ind i sagen
NUUK - På foranledning af
den danske ombudsmand,
Hans Gammeltoft Hansen,
tager Landstingets ombuds-
mand, Emil Abeisen, nu
spørgsmålet om hjemtagning
af færdigbehandlede grøn-
landske patienter anbragt på
Amtshospitalet i Vordingborg
op.
- Jeg kan i den anledning
informere om, at jeg på bag-
grund af redegøreisens vurde-
ringer (fra Folketingets om-
budsmand red.) omkring
hjemtagelsesproblematikken i
dag har skrevet til Folketin-
gets ombudsmand og bekræf-
tet, at jeg har til hensigt på
eget initiativ i medfør af
landstingsloven om Landstin-
gets Ombudsmand paragraf 6
stykke 5 at indlede en under-
søgelse, oplyser Emil Abei-
sen.
Undersøgelsen vil omfatte
kommunerne og hjemmesty-
rets medvirken i de konkrete
sager, hvor man har berørt
spørgsmålet om en mulig
hjemtagelse af grønlandske
patienter, som er tvangsan-
bragt på Amtshospitalet iføl-
ge en kriminalretlig dom eller
en administrativ beslutning
om frihedsberøvelse efter
sindsygelovgivningen.
Høring
- Jeg har samtidig skrevet til
Amtshospitalet og bedt om
nærmere information om de
enkelte sager, der har været
omkring hjemtagelsesspørgs-
målet. Når de grønlandske
myndigheders medvirken i
disse sager er nærmere kort-
lagt, vil jeg igangsætte en hø-
ringsrunde af de berørte myn-
digheder, slutter Emil Abei-
sen.
Sagen blev taget op af Hans
Gammeltoft Hansen, men han
har ingen myndighed på
Grønland udover politime-
ster og anklagemyndighed.
Derfor valgte Folketingets
ombudsmand at oversende
sagen til Emil Abeisen. Sagen
drejer sig om en række pati-
enter, som selvom deres sager
er færdigbehandlede, må bli-
ve i Danmark, fordi der er
manglende lyst i Grønland til
at tage dem hjem, hævdes det.