Atuagagdliutit - 23.04.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 31 • 1996
7rf£aaj?'CLj?'(/é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartut suleriaasiata allanngortinneqarnissaa Inatsisartut isumaqatigiissutigaat, taamaalilluni lnatsisartut namminneq
missingersuusiatik aalajangersinnaalerlugit.
Landstinget er blevet enige om at ændre Forretningsordenen for Grønlands Landsting, så Landstinget formelt kan
bestemme over egne budgetter. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen)
Landstinget vil selv
Landstinget kan nu formelt selv bestemme sit budget
Meeqqat paarinerlutat,
atomerluineq peqqiimissarlu
NUUK(LRH) -1 efteråret var
der, ifølge landstingsmedlem-
merne selv, en del problemer
omkring budgetproceduren i
forbindelse med udarbejdelse
af Landstingsfinansloven for
1996. Der skete nemlig det
uheldige, at Landsstyret i sin
besparelsesrunde med 5 pro-
cents nedskæringer på samtli-
ge driftsområder også medtog
Landstingets suveræne områ-
de, nemlig landstingsbureau-
ets eget budget, gjorde IA op-
mærksom på, da punktet om
ændring af Forrentningsorde-
nen for Gønlands Landsting
blev drøftet i Landstinget.
- Ændringsforslaget skal
således ses i dette lys og er
derfor et tiltag, der skal rette
på de uoverensstemmelser,
NUUK(LRH) - Inatsisartunut
ilaasortat namminneq oqarne-
rattut ukiarmi Inatsisartut
1996-imi aningaasanut inatsi-
sissaat suliarineqameranut a-
tatillugu missingersuusiortar-
nermi periusissat ajomartorsi-
utaapput. Naalakkersuisut i-
ngerlatsiveqarfiit tamaasa 5
procentimik sipaaqquneran-
nut atatillugu aamma Inatsi-
sartut namminneerlutik oqar-
tussaaffigisaat, tassa inatsi-
sartut allattoqarfiata nammi-
neerluni missingersuutai,
aamma ilannguppaat, taman-
nalu IA uparuarpaa, Inatsisar-
tut suleriaasiata allanngortin-
neqamissaannut siunnersuut
Inatsisartuni oqaluuserineqar-
mat.
- Allanngortitsinissamut si-
unnersuut manna tassaavoq
ukiarmi Inatsisartut Naalak-
kersuisullu akomanni assor-
tuutssutaasimasut qaangeme-
qarsinnaaqqullugit periaatsi-
nik nutaanik akuersissuteqar-
nitsigut aaqqiissutaaniartus-
saq, Johan Lund Olsen oqar-
poq.
Siunnersuut marlunnik i-
maqarpoq, tamaasalu' inatsi-
sartut tamarmik akueraat.
Oqartussaaffik
Inatsisartut suleriaasianut al-
der i efteråret kunne konstate-
res i forholdet mellem Lands-
ting og Landsstyre, sagde
Johan Lund Olsen.
Forslaget indeholder to de-
le, som begge blev tiltrådt af
hele landstinget.
Kompetence
For det første indeholder
ændringen af Forretningsor-
denen for Grønlands Lands-
ting en præcisering af, at den
personaleadministrative kom-
petence vedrørende landstin-
gets område naturligvis ligger
hos Landstingets formand. -
Det er jo ham, der ud over at
lede Landstingets forhandlin-
ger, også er administrativ
chef for de ansatte under
Landstingets administration,
lannguutissatut siunnersuum-
mi erseqqissarniarneqarpoq
inatsisartut sulisoqarnermut
aqutsisoqarfik soorunami Ina-
tsisartut siulittaasuata oqar-
tussaaffeqarfigigaa, nalune-
qanngitsutullu Inatsisartut
isumaqatigiinniamerisa aqun-
nerisa saniatigut aamma Inat-
sisartut aqutsisoqarfiani suli-
sunut pisortaammat, inatsisar-
tut siulittaasuata Knud Søren-
senip siunnersuut inatsisartu-
ni saqqummiukkamiuk erseq-
qissaavoq.
- Siunnersuutip immik-
koortuata aappaa missinger-
suusiortamemut tunngasuu-
voq, Naalakkersuisullu siulit-
taasuata naalaffiullu akoman-
ni isumaqatigiissutaannik
tunngaveqarluni. Siunner-
suummi nutaartaavoq, mis-
singersuusiortarnerit Inatsi-
sartut Aningaasaqarnermut
Ataatsimiititaliamit Inatsisar-
tut suleriaatsimut Ataatsimii-
titaliaannut nuunneqamissaa.
- Tamatumunnga peqqutaa-
voq Inatsisartut suleriaatsi-
mut Ataatsimiititaliaq Inatsi-
sartut ataatsimiititaliaannit si-
ammasinnerusumik ilaasor-
taatitaqarmat, taamaattumillu
inatsisartut namminneerlutik
missingersuusiornissaasa o-
qallisigineqamissaannut pi-
sagde formanden, Knud
Sørensen, selv, da han frem-
lagde forslaget for Tinget.
- Den anden del af forslaget
vedrører udelukkende de bud-
getmæssige forhold og byg-
ger på en indgået aftale med
Landsstyreformanden om
statsforfatningsretten. En ny-
skabelse er, at det foreslås, at
kompetencen til at behandle
budgetbidrag på Landstingets
område flyttes fra Finansud-
valget til Udvalget vedrøren-
de Forretningsordenen, sagde
Knud Sørensen.
- Dette skyldes, at Udvalget
for Forretningsordnen er det
bredest sammensatte af
Landstingets udvalg og derfor
bedst egnet til drøftelse af
landstingets eget budget.
ukkunnarnerulluni.
Paasiuminartitsineq
- Soorunami pissusissamisuu-
innarpoq Inatsisartut siulittaa-
suata sulisuni pillugit nam-
mineq siunnersuusioruni, pis-
susissamisuuinnarporlu ta-
manna siulittaasup nammineq
missingersuusioruniuk, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq, al-
lannguutissatut siunnersuum-
mut Siumut isumaqataanera
oqaatigigamiuk.
- Ilaatigut nassatarissavaa
siunissami missingersuusisat
Inatsisartunut tunngasut Inat-
sisartut suleriaatsimut ataatsi-
ILULISSAT - Det forebyg-
gelsespolitiske råd vil i frem-
tiden beskæftige sig med mis-
brugsproblememe, omsorgs-
svigtede bøm og bygdernes
sundhedsforhold. Det beslut-
tede man på et møde i marts i
Ilulissat. Rådet består af lan-
dets sundhedsdistrikter. Ved
mødet i Ilulissat savnede man
repræsentanter for Tasiilaq,
Qaanaaq og Qaqortoq.
Rådet anbefalede, at der
Gennemskuelighed
- Selvfølgelig er det kun
naturligt, at Landstingsfor-
manden selv udarbejder for-
slag til sin nuværende stab af
medarbejdere, sagde Jona-
than Motzfeldt, da han tilken-
degav, at Siumut gik ind for
ændringsforslaget til Lands-
tingets forretningsorden.
- En af konsekvenserne vil
være, at det fremover bliver
Landstingets forretninsud-
valg, der vurderer budgetter,
som vedrører Landstinget, og
på den måde går vi bort fra
den nuværende praksis, hvor
det er Landstingets Finansud-
valg, der foretager disse vur-
deringer. Dette vil gennem-
skueliggøre Landstingets an-
svarsområde. Landstingets
Finansudvalg har jo til opga-
ve at overvåge landsstyreom-
rådernes økonomiske disposi-
toner, og udvalget har rigeligt
at tage fat på i denne anled-
ning, sagde Jonathan Motz-
feldt.
miititaliamit nalilerneqartar-
nissaat, maannalu suleriaaseq
taamaatinneqassaaq, tassa I-
natsisartut aningaasaqamer-
mut ataatsimiititaliaat nalilii-
sarunnaarluni. Taamaalilluni
Inatsisartut oqartussaaffeqar-
fii paasiuminarninngussap-
put. Inatsisartummi aningaa-
saqamermut ataatsimiititalia-
ata suliassaraa naalakkersui-
soqarfiit aningaasatigut suli-
assaqarfiisa nakkutiginissaat,
ataatsimiititaliarlu tamatu-
muuna suliassaaleqinngillat,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
ansættes sundheds- eller fore-
byggelseskonsulenter i alle
kommuner med henblik på at
samle arbejdet mellem er-
hvervslivet og kriminalfor-
sorgen, socialforvaltningerne,
sundhedsvæsenet, politi og
skoleområdet.
Senest har landsstyret
udpeget formanden for rådet,
det er blevet Ånise Svane
Johansen, Sisimiut. Udpeg-
ningen er sket på baggrund af
ILULISSAT - Pinaveersaar-
titsinermi siunnersuisoqatigiit
siunissami suliassaasa pi-
ngaamersaat tassaapput ator-
nerluinermi ajomartorsiutit,
meeqqat paarinerlutat nuna-
qarfinnilu peqqinnissaq.
Martsimi Ilulissani ataatsi-
miinnermi tamanna aalaja-
ngemeqarpoq. Siunnersuiso-
qatigiit nunatsinni peqqinnis-
saqarfinnit peqataaffigineqar-
put, Ilulissanilu ataatsimiim-
mata Tasiilamiit, Qaanaamiit
Qaqortumiillu ilaasoqanngi-
laq.
Siunnersuisoqatigiit inner-
suussutigaat kommunini ta-
mani peqqinnissamut pina-
veersaartitsinermullu siun-
nersortinik atorfinitsitsisoqas-
sasoq, taakkulu inuussutissar-
siomermi, pinerluuteqarsima-
sunik nakkutilliisoqarfimmi,
NUUK(arl-.) - Aappaagu pis-
sanngikkuni kingusinnerpaa-
mik 1998-imi nunarput nam-
minerisaminik ilisimatusar-
nermut isumasioqatigeeqalis-
saaq, qallunaat isumasioqati-
giiannut assingusumik. Naa-
lakkersuisunut ilaasortaq Ma-
rianne Jensen pingasunngor-
nerup unnukkuani Hotel Hans
Egede-mi Inutek ataatsimiitit-
simmat paasissutissiivoq.
Pisortat ilisimatusamermut
suliniutaat tamaasa ilisima-
tusamermut isumasioqatigiif-
fiup akuerisarpai, ullumikkut
Kalaallit Nunaanni Ilisima-
tuussutsikkut Misissuinemut
Ataatsimiitap akisussaaffigi-
saa. Isumasioqatigiiliomerup
nassatarissavaa nunatsinni
ilisimatusamerit ilisimatusar-
nissallu nunatta nammineq
sunniuteqarfiginemlemissaat.
Ataatsimiititsinermut tun-
ngaviuvoq Kalaallit Nunaan-
ni Ilisimatuussutsikkut Misis-
suinernut Ataatsimiitap
Nuummut tikeraamera, taan-
na aallamemeqarpoq 11. ja-
nuar 1878.
Pingaartinneqarpoq Kalaal-
lil Nunaanni misissuinemut
atatillugu taaguutit allanngor-
tinneqassasut. Manna tikillu-
gu ilisimatusamemi eqqartor-
neqartarpoq (qalllunaat ui-
guutaat atorlugit) »Kalaallit
Nunaanni« aamma Kalaallit
Nunaat pillugu, siunissamili
taaneqartalissaaq »Kalaallit
Nunaallu«.
indstilling fra rådet. Det fore-
byggelsespolitiske Råds re-
præsentantskab er også valgt,
det består fomden af forman-
den af Ane Hansen, Cecilie
Vahl, Jens Napaattoq og
Arkalo Abeisen. Landstyret
har bemyndiget landsstyre-
medlem Marianne Jensen til
fremover at nedsætte og ud-
pege rådets formand.
inunnik isumaginnittoqarfin-
ni, politeeqarfinni atuarfeqar-
finnilu sulianik katersisassap-
put.
Naalakkersuisut kinguller-
mik ataatsimiinneranni siun-
nersuisoqatigiit siulittaasus-
saannik toqqaasoqarpoq, tas-
saavorlu Ånise Svane Johan-
sen, Sisimiut, taannalu siun-
nersuisoqatigiit innersuussi-
nerisigut toqqagaavoq. Aam-
mattaaq siunnersuisoqatigiit
aallartitassaat toqqameqarput,
siulittaasup saniatigut Åne
Hansen, Cecilie Vahl, Jens
Napatoq aamma Arqalo A-
belsen toqqameqarlutik. suli-
anik katersissasut. Naalakker-
suisunut ilaasortaq Marianne
Jensen siunissami siunnersui-
soqatigiit siulittaasussaanik
toqqaasamissamut naalakker-
suisunit pisinnaatinneqarpoq.
Neriuutigineqarluarpoq ili-
simatusamermut isumasioqa-
tigiiffissaq aalajangeeqataa-
sarumaartoq aningaasat aggu-
ameqamerinut, kiisalu isuma-
sioqatigiit sunniuteqarnani
assiliaataaginnassanngitsoq.
Ataatsimiinnermi peqataa-
sorpassuit ilagaat Morten
Meldgaard, Dansk Polar Cen-
ter, dr. med. J.P. Hart-Han-
sen, Kalaallit Nunaanni Ilisi-
matuussutsikkut Misissuiner-
nut Ataatsimiitami siulittaa-
soq, Claus Nygaard, Pingorti-
taleriffik, aamma lektor Hans
J. Mortensen, Ilisimatusarfik
kiisalu Peqqinnissaqarner-
mut, Avatangiisinut Ilisima-
tusarnermullu naalakkersui-
soq Marianne Jensen, ilaati-
gut oqartoq:
Mlarianne Jensen
suleqatigiinnerlu
- Kalaallit Nunaat Danmarki-
lu ilisimatusamikkut qangali
suleqatigiittuupput, imaakka-
jullunili Danmarkip oqartus-
saalluni nunarpullu ilisima-
tusartuulluni. Siunissami ilisi-
matusarnikkut suleqatigiin-
nermut periaatsimut kissaati-
ginarpoq nunatsinni ilisima-
tusarfiusut ingerlaannassasut
qallunaallu ilisimatusarfiinik
suleqateqameq sakkortusarlu-
gu, aammali kissaatiginarpoq
ilisimatusartut Kalaallit Nu-
naannut aalajangersimasumik
attuumassuteqassasut.
Marianne Jensenip ataatsi-
miititap suleqatiginera iluaru-
suutigaa, tapersersortuarusul-
lugulu, nangipporlu:
- Ilisimatuussutsikkut mi-
sissuinernut ataatsimiititaq
ineriartorsimavoq qallunaat
ataatsimiititaalluni qallunaat
Kalaallit Nunaanni ilisima-
tusamerannik suliaqartoq,
maannalu ataatsimoorussan-
ngorsimalluni Kalaallit Nu-
naat pillugu ilisimatusamer-
mut. Taamatut ingerlasima-
neq pitsaaqaaq siunissamullu
neriuuteqarflulluarluni.
Inatsisartut nanunineerusupput
Inatsisartut missingersuusiatik namminneq aalajangersinnaalerpaa
Svigtede bøm, misbmg og sundhed
Ilisimatusamermut
isumasioqatigiit