Atuagagdliutit - 23.04.1996, Blaðsíða 11

Nr. 31 • 1996
11
£a apsgg'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Takornariartitsinermut ukiumut nersornaasi-
uttagaq 10.000 kroninik aningaasartalik pi-
ngasunngornermi tunniunneqarpoq Mette
Geisler-imut, Nuuk. Tamanna pivoq Hotel Hans
Egede-mi nalliuttorsiualaarutaasumik, takornari-
artitsinerup ineriartornera pillugu inatsisartunut
ilaasortanut paasititsiniaalluni ataatsimiisitsinera
iluatsillugu naalakkersuisunut ilaasortaq Peter
Grønvold Samuelsen nersomaammik Greenland
Tourism a/s sinnerlugu tunniussisuulluni.
Mette Geisler nersornaatisivoq kalaallit sanalu-
gaannik pisiortornermigut tuniniaasarnerinigullu
kalaallit sanalugaannik kusanartulaannillu siuars-
aaqataagami kiisalu minnerunngitsumik sunniut-
eqaqataagami takornarissat nunatsinniinneriasa
nalaanni periarfissittaramigit nuna tamakkerlugu
kalaallit sanalugaannik takutitsisinnaallunii, paa-
sisimasaqartitsilersinnaalluni kiisalu pisititsisar-
luni. (Ass./foto:Knud Josefsen).
Årets turistpris på 10.000 kroner blev onsdag
overrakt til Mette Geisler, Nuuk. Det foregik
ved en festlighed på Hotel Hans Egede, hvor
landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen på
vegne af Greenland Tourism A/S i forbindelse
med et orienteringsmøde for landstingets med-
lemmer om turismeudviklingen foretog overræk-
kelsen.
Mette Geisler fik prisen, fordi hun gennem sine
køb og salg af grønlandske husflidsprodukter er
med til at fremme den grønlandske kunst- og hus-
flidsproduktion samt i høj grad er medvirkende
til, at turisterne under deres ophold i landet får
mulighed for at opleve og få indsigt i samt erhver-
ve de husflidsprodukter, der fremstillet rundt i
landet.
Grønland får snart eget forskningsråd
NUUK(arl-.) - Grønland vil
måske allerede til næste år og
ihvertfald senest i 1998 få sit
eget forskningsråd på linie
med de danske råd. Det oply-
ste landsstyremedlem Mari-
anne Jensen på et møde arran-
geret af Inutek på Hotel Hans
Egede onsdag aften.
Et forskningsråd godken-
der alle offentlige forsknings-
projekter, en kompetence der
i dag ligger hos Kommissio-
nen for Videnskabelige
Undersøgelser i Grønland. Et
forskningsråd vil betyde, at
Grønland kan få større indfly-
delse på den forskning, der
foregår og skal foregå i lan-
det.
Mødet var arrangeret i for-
bindelse med, at Kommissio-
nen for Videnskabelige
Undersøgelser i Grønland,
som har sine rødder tilbage i
sidste århundrede, helt nøjag-
tigt 11. januar 1878, var på
besøg.
Der blev lagt vægt på, at
kommissionens arbejde i
fremtiden i højere grad skal
foregå i samarbejde med
Grønland i stedet for at være
danske undersøgelser i og om
Grønland.
Der håbes meget på, at det
fremtidige forskningsråd også
kommer med til at beslutte,
når der deles økonomiske
midler ud, og at rådet ikke
kun bliver en »yndig blomst«
i en buket uden indflydelse.
I mødet deltog blandt andre
Morten Meldgaard, Dansk
Polar Center, dr. med. J.P.
Hart-Hansen, der er formand
for Kommissionen for Viden-
skabelige Undersøgelser i
Grønland, Claus Nygaard,
Naturinstituttet, og lektor
Hans. J. Mortensen, Grøn-
lands Universitet samt lands-
styremedlem for Sundhed,
Miljø og Forskning Marianne
Jensen, der blandt andet sag-
de:
- Grønland og Danmark har
tradition for forskninssamar-
bejde, men ofte på den måde,
at Danmark har leveret kom-
petencen og vi forskningsom-
råderne. For et fremtidigt
forskningsstrategisk samar-
bejde er det et ønske, at grøn-
landske institutioner med
forskningsaktiviteter fortsæt-
ter og styrker samarbejdet
med danske institutioner, men
det er også et ønske, at der
knyttes en stab af forskere
med fast tilknytning til Grøn-
land.
Videre omtalte Marianne
Jensen samarbejdet med
kommissionen, som hun var
tilfreds med, og som hun fort-
sat vil støtte, og hun sagde
videre:
- Kommissionen for Viden-
skabelige Undersøgelser har
udviklet sig fra at være en
dansk kommission for dansk
forskning i Grønland heni-
mod at blive en fælles-
kommission om forskning i
Grønland. Denne udvikling er
positiv og lover godt for
fremtiden, sagde landsstyre-
medlemmet.
Isumaginninnermi
pisortat
peqatigiiffiat
NUUK - Inunnik isuma-
ginninnermi pisortat pe-
qatigiiffiliomerminni si-
ullertut suliarissavaat
suliarinninnemut ilitser-
suut, kommunit isuma-
ginninnermut aqutsiso-
qarfiini atomeqarsin-
naasoq. Uitsersuutip qu-
lakkeerniassavaa sulia-
rinninnerit kommunini
tamani assiigiilemissaat
kiisalu kommunikkaani
ilinniartitsinemi atome-
qartassalluni.
Utoqqamik isumagin-
ninneq KANUKOKAp
pikkorissartitsinera ilu-
atsillugu peqatigiiffik
pilersinneqarpoq, inun-
nillu isumaginninnermi
pisortat immikkut peqa-
tigiiffigalugu, taaguu-
semeqarporlu: Kalaallit
Nunaanni Isumaginnin-
nermi Pisortat Peqati-
giiffiat.
Peqatigiiffittaap siu-
nertaraa kommunit a-
kornanni suliatigut suli-
sutigullu suleqatigiinne-
rulemissaq kiisalu inun-
nik isumaginninneq pil-
lugu inuiaqatigiinni o-
qallinnerni oqalliseqa-
taanerulernissaq, taa-
maalilluni sulinerup tu-
ngaatigut kommunini
misilittakkat tunngavi-
galugit ineriartorneq
sunnerneqarsinnaaqqul-
lugu.
Siulittaasunngorpoq
Kisea Bruun, Qoqortup
Kommunea, aningaase-
risoq: Jette Krag, Aasi-
aat Kommuneat, siuler-
suisunut ilaasortanngor-
luni: Amdi Petersen,
Nuup kommunea.
Stram driftstyring
giver Brugsen bonus
Medarbejderne skal i fremtiden
sikres bedre uddannelse
NUUK(PM) - Kalaallit Nu-
naanni Brugseni, De Grøn-
landske Brugser, havde en
omsætningsstigning fra forri-
ge år på syv procent. I 1995
var omsætningen på 277 mod
260 millioner kroner i 1994.
Nettoresultatet der var 11,1
millioner kroner i 1994 var i
1995 på 15,7 millioner kro-
ner.
Det positive driftresultat i
Brugserne forklares af Lands-
bestyrelsen med, at man i fle-
re år har haft en stram og ef-
fektiv driftstyring sammen-
holdt med en stram økonomi-
styring. - Men også vore kun-
ders loyalitet og vore dygtige
medarbejderes store engage-
ment bærer en del af fortjene-
sten, hedder det i en presse-
meddelelse fra Kalaallit Nu-
naanni Brugseni.
For at klare sig i konkurren-
cen har Brugserne det sidste
par år gennemført de nødven-
dige omstillinger, for eksem-
pel har man indført ny tekno-
logi i forretningerne, der skal
sikre den videre vækst i de
kommende år.
Uddannelse
Kalaallit Nunaanni Brugseni
består af i alt seks lokalfore-
ninger med i alt ni forretnin-
ger der ligger fra Nanortalik i
Syd til Sisimiut i nord. I års-
beretningen er det nævnt, at
det er lykkedes at skabe 10
nye arbejdspladser i forhold
til 1994, så der i slutningen af
1995 er 96 heltidsansatte, 42
deltids, 20 elever og 11 til-
kaldte ansat i de ni forretnin-
ger.
Sidste år blev der gennem-
ført kurser for alle chefer i
Kalaallit Nunaanni Brugseni.
Kalallit Nunaanni Brugsenip
sukannersumik aqutsinini iluaqutigaa
Sulisut siunissami pitsaanerusumik ilinniartitaasalernissaat
qulakkeerneqassaaq
NUUK(PM) - Kalaallit Nu-
naanni Brugsenip kaaviiaar-
titai siomamut naleqqiullugu
7 procentimik qaffariarput.
1995-imi kaaviiaartitat 277
millioniupput 1994-imi 260
millioner kroniusimallutik.
1994-imi ilanngaatissat pee-
reerlugit angusat inemeri 11,1
millioner kroniupput, 1995-
imi 15,7 millioner kroniullu-
tik. Brugsenit naatsorsuutiti-
gut angusaqarluamerat siuler-
suisuunerit oqamerattut ukiu-
ni arlaqalersuni ingerlatsi-
nermi aningaasatigullu su-
kannersumik aqutsilluarsima-
nermik tunngaveqarpoq. -
Aammattaaq pisiniartartut
aalajaallutik pisiniartuarne-
rannik sulisullu pikkorissut
sulilluarsimanerannik tunnga-
veqarpoq, Kalaallit Nunaanni
Brugsenip tusagassiutinut
nalunaarutaanni taama allas-
simavoq.
Brugsenip ukiuni kinguller-
ni unammillersinnaajumallu-
ni pisariaqartumik pissutsinut
atukkanut naleqqussarsima-
voq, ilaatigut pisiniarfmni ta-
maginni teknikkikkut atortu-
nik nutaaliaasunik atuilemis-
saq anguniameqarsimalluni.
Ilinniartitaaneq
Kalaallit Nunaanni Brugseni
peqatigiiffmnik katillugit arfi-
nilinnik immikkoortortaqar-
poq, pisiniarfiit Kujataani Na-
nortalimmit Avannaani Sisi-
miunut katillugit qulingilua-
allutik. Ukiumoortumik nalu-
naarummi oqaatigineqarpoq
1994-imut naleqqiullugu su-
liffissanik nutaanik qulinik
pilersitsisoqarsimasoq, taa-
maalillunilu 1995-ip naanera-
ni pisiniarfmni qulingiluani
taakkunani ulloq naallugu su-
lisartut 96-iusimallutik, ullup
ilaannaani sulisartut 42-uusi-
mallutik ilinniartut 20-iusi-
mallutik tikisitallu aqqaniliu-
simallutik.
Sioma Kalaallit Nunaanni
Brugsenimi pisortat tamarmik
pikkorissartinneqarput. Pisor-
tat tamarmik pikkorissartin-
neqamerini suliffimmi ulluin-
nami isumagisassat isumagil-
luamerunissaat siunertaralu-
gu sulisut ataatsimut isigalu-
git pikkorissartinneqartuar-
nissaat tunaartarineqarpoq.
Siulersuisuunerillu angunia-
gaasa ilagaat suliffeqarfimmi
pisortat marluinnik oqaasillit
sapinngisamik amerlanerpaat
pissarsiariniamissaat. Pisor-
taannaalli pikkorissartinne-
qassanngillat, aammattaarmi
anguniameqarpoq ilinniartu-
nik ilinniartitsisamerup nukit-
torsameqamissaa.
Ukioq manna ukiup inger-
lanerani sulisut 120-t mis-
saanniittut pikkorissartinne-
qamissamik neqeroorfigine-
qassapput, ilaatigut pisiniar-
tunik sullissilluarnerunissaq
ilaatinneqassalluni. Pikkoris-
samerit Niuemermik ilinniar-
fik suleqatigalugu pilersaaru-
siomeqassapput, ilinniartitsi-
nerlu kalaallisut qallunaatullu
ingerlanneqassaaq. Kiisalu
Kalaallit Nunaanni Brugseni
Kalaallit Nunaanni sulisut
pisortallu ineriartortinnis-
saannut qitiusumik pisorta-
qarfimmik aallartitseqataa-
voq. Siulersuunerit imatut i-
nissipput:siulittaasoq Peter
Mathiassen, Nuuk, siulittaa-
sup tullia Johannes Thomsen,
Nanortalik, allatsi Arne Lund,
Qaqortoq, siulersuisunilu i-
laasortanngorput Samuel Ol-
sen, Sisimiut, Thomas Petrus-
sen, Maniitsoq, aamma An-
ders Kielsen, Paamiut.
Disse kurser er holdt for at
cheferne og de øvrige ledere
kan blive bedre til at tackle
det praktiske forløb i virk-
somheden, med hensyn til et
generelt uddannelseløft for
alle ansatte i de grønlandske
brugser. Det er også landsle-
delsens sigte at få flest mulige
dobbeltsprogede ledere i virk-
somheden. Det er ikke kun
lederne der skal dygtiggøres,
det er også hensigten, at ele-
vuddannelseme skal styrkes.
I løbet af i år vil omkring
120 ansatte få tilbudt kurser i
blandt andet kundeservice. På
kurserne, der er planlagt i
samarbejde med Niuemermik
Ilinniarfik, undervises der
både på grønlandsk og dansk.
Kalaallit Nunanni Brugseni
deltager ligeledes aktivt i op-
starten af et center for Grøn-
lands Personale og Lederud-
vikling.
Landsbestyrelsen er sam-
mensat som følger: formand
Peter Mathiassen, Nuuk,
næstformand Johannes Thom-
sen, Nanortalik, sekretær Ar-
ne Lund, Qaqortoq, og de tre
bestyrelsesmedlemmer er Sa-
muel Olsen, Sisimiut, Thomas
Petrussen Maniitsoq og An-
ders Kielsen, Paamiut.
Forening for
socialchefer
NUUK - Som sin første
opgave har en nystartet
forening for socialche-
fer sat sig for at udarbej-
de en vejledning i sags-
behandling, der kan
anvendes i de kommu-
nale socialforvaltninger.
Vejledningen skal sikre
en ensartet sagsbehand-
ling i alle kommuner
samt indgå i den interne
uddannelse.
Den ny forening blev
dannet i forbindelse
med KANUKOKAS
kursus vedrørende æl-
dreforsorgen og er en
specialforening for soci-
alchefer, navnet er ble-
vet:Kalaallit Nunaanni
Isumaginninnermi Pi-
sortat Peqatigiiffiata
(Socialchefforeningen i
Grønland).
Den ny forenings for-
mål er at styrke det fag-
lige og kollegiale sam-
arbejde imellem kom-
munerne samt deltage
aktivt i samfundsdebat-
ten på det sociale områ-
de, således at udviklin-
gen kan præges af de
praktiske erfaringer i
kommunerne.
Første formand blev
Kisea Bruun, Qoqortup
Kommunea. Jette Krag,
Aasiaat Kommuneat,
blev kasserer, og menigt
bestyrelsesmedlem blev
Amdi Petersen, Nuup
kommunea.