Atuagagdliutit - 07.05.1996, Blaðsíða 9

Nr. 35 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
»Nakuaq« amuneqa-
lerhrni kingusoq
Angallatip kinnguneranut pissutaasut arlaqarsinnaapput
- unnerluunneqartup pisussaaffii tunngavigalugit
amutsivimmi pisortaq killisioneqartoq
NUUK (ark) - Marlunngor-
mat 30. april ualikkut marluk
missaanni politiit angallataat
»Nakuaq« Nuummi amutsivi-
up amusisarfianut pimmat
pissutsit tamarmik nalingin-
naapput, angallammi naala-
gaq Isak Otto Egede 50-inik
ukiulik inuttaasullu tallimat
angallammiittut oqaluttuar-
put.
Qangali aalajangiunneqar-
simavoq angallat misissorne-
qassalluni amuneqassasoq.
Maannakkulli ilimanarsivoq
naatsorsuutigineqartumit sivi-
sunerusumik angallat amusi-
, massasoq.
Angallat tulakkiartormat a-
mutsivimmi sulisut malugisi-
mavaat angallat saamimmut
uingalaartoq, angallallu 93
bruttoregistertonsinik oqi-
maassuseqartoq ajornanngi-
tsumik qamutinut inissimmat
amutsivimmi holdlederip su-
lisullu marluk aalajangersu-
lerpaat makittarissarlugulu.
Angallatip uinganeranut pis-
sutaasorineqarpoq tanki a-
ngallatip saamia’tungaaniit-
toq 1.000 literimik imaqame-
rusimasoq, killisiuinermi
holdlederi nassuiaavoq.
Ilinniartitaaneq
Amutsivimmi ukiuni arlaqar-
tuni sulisimavoq, suleqatinilu
peqatigalugit angallatinik a-
musinermik ilinniarsimalluni.
Ilinniagaqarsimanngilaq assi-
gisaanilluunniit ilinniartinne-
qarsimanani aammalu pikko-
rissartinneqarsimanani. A-
ngallatinik amusineq pillugu
allassimasunik ilitsersuusior-
toqarsimanngilaq, sakkut qa-
noq atomeqamissaannik ima-
luunniit qamutit amusissutit
sakkullu immikkut ittut ator-
neqamissaannik aserfallatsaa-
lineqamissaannillu ilitsersuu-
siortoqarsimanani, tamanna
killisiuinermi erserpoq.
Akisussaaneq
Angallatip iluamik inissinne-
qarnissaa holdlederip akisus-
saaffigaa, angallallu aalaja-
ngerneqarluarsimammat a-
muneqamissaa naalakkutigis-
imallugu. Angallat qamutinut
amusissutinut inissinneqarsi-
malerpat tamanna amutsiviup
akisussaaffigilersussaavaa.
Angallatip aalajangersor-
neqarnera ajornartorsiutita-
qanngitsoq holdlederimit isu-
maqarfigineqarsimavoq, a-
ngallatip qamutillu akomanni
kiggequtsiinikkut pisartoq,
makittarissitillugu kujaami-
nik tunngasussanngorlugu,
aammalu allunaasanik qajan-
naarsorlugu. Tamatuma ki-
ngoma amuneqamissaa naa-
lakkiutigisimavaa, amusiner-
lu sukkaatsumik aallartinne-
qarsimavoq.
Qanngornersuaq
Angallat 6 meterinik takitigi-
sumik amuneqareersorlu suli
imaaniittoq qanngornerujus-
suaq tusaaneqarsinnaasima-
voq, holdlederillu nunami
inissisimaffigisaminit takusi-
mavai kiggequtsiissutit aala-
jangersuutit angallammillu
makittarissaatit silaannarmut
tammittut, siorliit siulliullu-
tik, kingorliillu kingulliullu-
tik. Makittarissaatit uppissi-
mapput, angallallu sammim-
mut ueriartulersimavoq. A-
musinerup unitsinneqarnissaa
naalakkiutigisimavaa, amusi-
nerlu ingerlaannaq unitsinne-
qarsimavoq.
Immalersoq
Angallatip naalagaa aquttar-
fimmiippoq. Angallatip uer-
nera malugisimavaa, marlori-
arluni ueriartorsimalluni. Ta-
matuma kingorna angallatip
iluaniitoqamersoq misissorsi-
mavaa. Angallatip iluaniitsil-
luni tusaasinnaasimavaa a-
ngallat immappalulersoq,
paasinarsisimavorlu angallat
qitermi tungaatigut putusima-
soq. Tamatuma kingoma a-
ngallat qullarneqarsimavoq,
taamaalilluni maannakkut nu-
namiilerluni.
Killisiorneqartut marluk
saniatigut amutsivimmi suli-
soq ataaseq aamma killisior-
neqarpoq, kiisalu apersor-
neqarlutik angallammi inut-
taq ataaseq aamma amutsi-
vimmi pisortaq Frank Kongs-
bak, angallatip ajutoomerata
nalaani allaffimminiissima-
soq.
Oqarpoq aqqartartunik pis-
sarsiorsimagaluarluni, iluat-
sinngitsumilli, tamatumalu
kingorna aalajangiunneqar-
poq angallat nunamut qullar-
neqassasoq. Ilanngullugu o-
qaatigaa ajutoornerup kingu-
nerisaanik sulinermi malerua-
gassanik nutaanik suliaqarto-
qarumaartoq, sulinerullu qa-
noq ingerlanneqarnissaanik
allassimasunik sanasoqaru-
maartoq.
Siorna sulilersoq
Amutsivimmi pisortaq siorna
augustimi sulilersoq unner-
luunneqartup pisussaaffii tun-
ngavigalugit killisiorneqar-
poq, politiit oqartussaasut ili-
magimmassuk unnerluussiso-
qarumaartoq. Sullivinnik nak-
kutilliisoqarfimmiit umiarsu-
arnillu nakkutilliisoqarfimmi-
it sinniisunik aamma peqataa-
soqarpoq, unnerluussisoqar-
sinnaanera anguniarneqar-
mat. Aamma taarsiissuteqar-
nissaq piumasarineqarsinnaa-
voq. Angallat nalinginnaasu-
mik sillimmaserneqarsiman-
ngilaq, naalagaaffiup pigisa-
rimmagu, naalagaaffillu im-
minut sillimmasertarmat.
Pissutaasinnaasut
Ajutoomermut pissutaasin-
naasut oqaatigineqanngillat,
arlalinnilli eqqoriaasoqaipoq.
Kukkusumik kiggequsersui-
soqarsinnaavoq, atortut akor-
nuteqarsinnaallutik, imaluun-
niit ilisimasat amigaateqar-
sinnaallutik.
Ullormi ajutoorfiusumi for-
mandi taartaasimavoq for-
mandimut nappaateqarnini
pissutigalugu Danmark-imut
aallartariaqarsimasumut. A-
ngallatip amuniarneqarnerani
formandip taartaa ilaasiman-
ngilaq, allamik suliaqarsima-
gami. Sipilimik nakkutigin-
nittup saniatigut amusiniar-
nermi sisamat sulisorineqar-
tussaasimagaluarput, ataaserli
napparsimasimavoq, sulisu-
nillu amusiniartunit pinga-
suusunit ataaseq amusinermik
misilittagaqarsimanngilaq.
Ajutoornermi inunnik ajo-
qusertoqanngilaq.
Angallat Qaqortup Ilulis-
sallu eqqaanni angalatinne-
qartarpoq. Siornagut Nuum-
mi amuneqartarsimavoq. Qa-
mutit amusissutit atomeqartut
1978-imeersuupput.
Politiit sulissuteqarnerisi-
gut angallatip inuttai atisas-
saannik tunineqarsimapput,
ajutoorneq pissutigalugu a-
ngallammut ikaarsinnaajun-
naamertik pissutigalugu.
Sap. akunnerani kingullermi ajutoortoqamera pissutigalugu Nakuaq
naatsorsuutigineqartumit sivisunerusumik amutsivimmiissaaq.
»Nakuaq« får et længere ophold på land end tiltænkt efter uheldet i sidste uge.
(Ass.Foto: Vivi Møller-OIsen).
Et står fast »Nakuaq« er væltet
Årsagen til krængningsuheldet kan findes i flere forhold - værftchefen blev
afhørt med en sigtets rettigheder
NUUK(ark) - Alt var nor-
malt, da politikutteren, »Na-
kuaq« sejlede ind mod bed-
dingsvognen ved Amutsiviit,
Grønlands værfter, i Nuuk,
tirsdag 30. april ved 14-tiden,
fortalte skibets fører, Isak
Otto Egede, 50 år, der sam-
men med en besætning på
fem var ombord.
Det havde længe været
besluttet, at skibet skulle på
land til et kort eftersyn. Nu
tyder en del på , at båden får
forlænget sit ophold på det
tørre væsentlig længere end
oprindelig beregnet.
Det næste, der skete, da
værftets folk havde konstate-
ret en svag slagside til bag-
bord, venstre, da skibet sejle-
de ind, og efter at skibet, der
er på 93 bruttoregistertons,
uden problemer sejlede op i
beddingsvognen, var at værf-
tets holdleder, og to medhjæl-
pere gik i gang med at fast-
gøre skibet og rette det op.
Slagsiden skyldtes, at der var
1.000 liter brændselsolie
ekstra i den bagbords tank,
oplyste holdlederen under
søforhøret.
Ingen egentlig oplæring
Han har arbejdet i en årrække
på værftet og har lært at træk-
ke skibe på bedding af dem,
han har arbejdet sammen
med. Han har ingen egentlig
uddannelse eller oplæring og
har aldrig været på kursus.
Der findes intet skriftligt om-
kring ophaling, anvendelse af
værktøj eller for den sags
skyld om vedligeholdelse af
for eksempel beddingsvogne
eller andet specialværktøj,
kom det frem under afhørin-
gen.
Holdlederen har ansvaret
Som holdleder havde han
ansvaret for, at skibet var rig-
tigt placeret, og det lå fast og
han gav kommandoen til op-
haling. Det er værftet, der har
ansvaret for ophalingen, når
skibet er placeret i beddings-
vognen.
Holdlederen mente, at alt
var gået uden problemer ved
opklodsningen, der foregår
ved at man slår kiler ind mel-
lem skib og værktøj, så den
rettes op og hviler på kølen,
hertil kommer fastsurringen,
der var foregået ved trosser,
han havde givet ordre til spil-
manden om ophaling, og det
var begyndt i langsomt gli-
dende tempo.
Et voldsomt brag
Men seks meter senere, efter
at ophalingen var sat i gang,
mens skibet fortsat lå i van-
det, lød der et voldsomt brag,
og holdlederen så fra land,
hvor han opholdt sig, at kiler-
ne, der var anvendt til fast-
gøring og opretning af skibet,
sprang op i luften først de for-
reste, hvorefter de bagerste
fulgte med. Støtteværktøjet
væltede væk, og skibet be-
gyndte at krænge mod ven-
stre. Han havde givet ordre til
at standse ophalingen, og det
var sket med det samme.
Skibet tog vand ind
Skibets fører havde opholdt
sig i styrehuset. Han havde
mærket krængningen, der var
sket i to tempi. Han havde
derefter været nede i skibet
for at sikre sig, at ingen op-
holdt sig inde i skibet. Mens
han søgte rundt i skibet, kun-
ne han høre, at der trængte
vand ind, og det har da også
vist sig, at der er opstået et hul
i skroget midtskibs. Skibet er
siden halet højere op, så det
nu ligger på land.
Foruden de to nævnte blev
endnu en værftmedarbejder
afhørt, samt et medlem af be-
sætningen, og endelig værft-
chefen, Frank Kongsbak, der
havde siddet på sit kontor, da
uheldet indtraf.
Han oplyste, at man havde
forsøgt at få fat i dykkere,
men uden held, og at man
derefter havde besluttet, at
hale skibet på land. Han oply-
ste videre, at uheldet sandsyn-
ligvis vil føre til, at man får
indarbejdet nye arbejdsrutiner
eventuelt også får noget ned
på papir om disse arbejdsgan-
ge-
Ansat august sidste år
Værftchefen, der kom til job-
bet i august sidste år, blev
afhørt med en sigtets rettighe-
der, da politimyndigheden ik-
ke ville udelade muligheden
for, at der siden vil blive rejst
sigtelser. Til stede var også
repræsentanter for arbejdstil-
syn og skibstilsynet med
eventuelt henblik på at rejse
af sigtelser. Endelig kan der
blive tale om erstatningskrav.
Skibet er ikke forsikret på
normal vis, idet det er stats-
ejendom, og staten er selvfor-
sikrende.
Flere gæt på årsagen
til uheldet
Der blev ikke givet nogen af-
gørende årsag til uheldet, men
flere gæt. Fra dårlig opklods-
ning til dårligt materiel og
manglende viden.
På uheldsdagen var for-
manden for området en reser-
ve, fordi formanden på grund
af sygdom var rejst til Dan-
mark. Reserveformanden del-
tog ikke i ophaling af båden.
Han var beskæftiget et andet
sted. Der plejer at være fire
personer beskæftiget med
ophalingen foruden spilman-
den; men en medarbejder var
syg, og af de tre, der derefter
udgjorde arbejdsholdet, var
en uden erfaring.
Ingen mennesker kom
noget til ved uheldet.
Skibet anvendes dels ved
Qarqortoq dels ved Ilulissat.
Det har været på bedding i
Nuuk tidligere, og det er den
samme beddingsvogn, der er
anvendt, den er fra 1978.
Ved politiets foranstaltning
har det været nødvendigt at
ekvipere skibets besætning,
fordi de ikke kan komme
ombord i skibet på grund af
uheldet.