Atuagagdliutit - 07.05.1996, Blaðsíða 15

Nr. 35 • 1996
15
landsk som fremmedsprog
blev indført i skolerne i 1979
og gjort obligatorisk for 8 år
siden.
3 Hjælpemidler
Hvorfor i alverden er der
ingen dansk-grønlandsk ord-
bog med den nye retskriv-
ning? Den gamle ellers
udmærkede indeholder fors-
tåeligt nok ikke begreber som
»qarasaasiaq« eller »avata-
arsualiartartoq«.
Hvorfor skal jeg altid pløje
mig igennem »ordbogeeraq«
for at finde ud af, at »emeq«
hedder »emerup« i afhænge-
fald og ikke »emip«, og at
»qulleq« hedder »qulliup« og
ikke »qullerup«? Det kunne
lige så godt stå i ordbogen.
. Hvorfor mangler altid det
tilhæng, jeg netop har brug
for i den i øvrigt udmærkede
tilhængsliste fra 1988 bereg-
net for begyndere, så jeg igen
må ty til »ordbogereeraq’s«
oversatte fotokopi?
Det er snart 30 år siden, den
nye retskrivning blev indført,
og grønlandsk blev officielt
sprog for 17 år siden!
4 Læremester
Uden at det skal opfattes
negativt, er det dog min erfa-
ring at de fleste grønlandsk-
sprogede ikke rigtig kan for-
klare sprogets indre struktur,
og det er ganske normalt, for
strukturen har de op i hove-
det, den behøver de ikke at
forklare.
Men vi andre er nødt til at
forstå, hvordan sproget fun-
gerer for at kunne anvende
det.
Normalt, når man beder om
en forklaring, får man en
oversættelse. Så må man selv
finde frem til reglen, eller kan
man? I hvert fald ikke som
nybegynder.
Her vil jeg dog benytte mig
af lejligheden for at rette en
stor tak til fhv. skoledirektør
Christian Berthelsen, som i
sin tid inviede mig i det grøn-
lanske sprogs mysterier, så
jeg forstod, i stedet for at lære
udenad! Forhåbenlig er »Ilisi-
matusarfik« ved at udklække
flere personer med indsigt i
det grønlandske sprogs dybe-
re struktur. Så den viden kan
gives videre.
5 Omgivelserne
Er man lyshåret bliver man
automatisk tiltalt på dansk.
Forståeligt nok. Men hvis jeg
henvender mig til en person
på grønlandsk og får et svar
på dansk, så bliver jeg dybt
deprimeret. Er mit grønlandsk
Genopslag
Socialrådgiver
På grund af for få ansøgere genopslåes herved stil-
lingen som socialrådgiver ved Uummannap kommu-
nes socialforvaltning til besættelse pr. 1. juni 1996
eller efter nærmere aftale.
Arbejdsområderne vil være:
* vejledning/ rådgivning indenfor det sociale
område til familie og enkeltpersoner,
* vejledning/rådgivning i børne- og unge sager,
* Sagsbehandling af pensionister/-
førtidspensionister.
Vi forventer:
* du er ansvarsbevidst og pligtopfyldende
* åben og samarbejdsvillig.
Grønlandsksproget ansøger vil blive foretrukket men
ingen betingelse.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gælden-
de overenskomst.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
efter gældende regler.
Fælles for ikke-hjemmehørende og hjemmehørende
ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter 3 års ansættel-
se.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved hen-
vendelse til fg. socialchef Aqqaluk Løvstrøm eller fg.
kommunaldirektør Jens Olaf Lundgreen tlf. 48277.
Skriftlig ansøgning med oplysninger om uddannelse
og tidligere beskæftigelse bilagt kopier af eksa-
mensbeviser og eventuelle udtalelser fra arbejdsgi-
ver skal være kommunen i hænde senest 15.
maj 1996.
Uummannap Kommunia
Postbox 200
3961 Uummannaq
É/t
GRØNLANDSPOSTEN
virkelig så ringe, at vedkom-
mende ikke gider at fortsætte
på grønlandsk? Resultatet er,
at man ikke længere tør åbne
munden på grønlandsk, og så
er man gået glip af den eneste
mulighed, der er at få automa-
tiseret de 1268 + 96 personen-
delser samt de par tusind
»sandhi« overgange!
Til omgivelserne hører
også den nærmeste familie.
Vores ægtefæller, svogere,
svigerinder taler jo heller ikke
grønlandsk til os!
6 Nødvendighed?
Hvis alle alligevel taler dansk
til os, kan det jo være lige
meget. Så bruger vi bare et
hav af tid og kræfter på noget,
som vi ikke får lov at bruge!
Så bliver motivationen ringe-
re.
7 Overskud
Hvem har overskud efter en
anstrengende arbejdsdag til at
gå i gang med lektierne. Jeg
vil tro, at ca. 8 ugentlige stu-
dietimer - 4 timers undervis-
ning og 4 timer til lektier - i
mindst 5 år er et minimum for
at opnå et tilfredsstillende
niveau på grønlandsk. Hvem
har som voksen 8 x 52 x 5 =
2080 timer til rådighed?
8 Modningsproces
Har man nogensinde tænkt
på, hvor mange timer engelsk
en elev får i løbet af 8 års
undervisning i skolen og
gymnasiet?
Kan alle færdige gymnasia-
ster flydende engelsk? Nogle
kan, men engelsk har heller
ikke 1268 + 96 personendel-
ser!
3 års fransk giver heller
ikke flydende talefærdighed,
hvordan kunne 1 års aften-
skole i grønlandsk gøre
underværker? Der skal mere
til!
9 Tolerance
Man kan ikke forlange, at
man fra starten af, kommer til
at tale fejlfrit, accentfrit grøn-
landsk. I mange år har vi
været vant til at høre dansk
talt i mange forskellige
afskygninger og på mange
forskellige niveauer, og det
accepterer vi ganske naturligt,
så lad være med at bakke ud,
lige så snart I hører, at udtalen
og formuleringen ikke er den
helt ægte vare.
10 Soigneret grønlandsk
I øvrigt er grønlandsk også
hos dem, der har det som
modersmål, mange ting.
Hvorfor er det sprog, du taler
i radioen, soleklart? Andre
personer i medierne er også
lette at forstå. »Avatagiisi-
vut« eller »Tusakkavut«
Inuttassarsioqqitaq:
SOCIALRÅDGIVER
Qinnuteqartut ikippallaanerat pissutigalugu Uum-
mannap kommuneani inunnik isumaginninnermi al-
laffimmi socialrådgiveritut atorfik inuttassarsioqqin-
neqarpoq sulilersussamik 1. juni 1996 isumaqati-
giissuteqarnerluunniil malillugu.
Suliassat makkuupput:
* letsersuineq/ siunnersuineq inunnik
isumaginninnerup iluani ilaqutariinnut inunnullu
ataasiakkaanut,
* ilitsersuineq/siunnersuineq suliassanut
meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik,
* uloqqalinersiutilinnut siusinaarluttillu
soraarnerussutisialinnut suliassat suliarineqarneri.
Naatsorsuutigaarput:
* akisussaasuseqartutit pisussaaffinnillu
naammassinnissinnaasutit
* ammasuusutit suleqatigiinnissamullu
piumassuseqartutit.
Kalaallisut oqaasillit salliutinneqassapput kisiannili
tamanna piumasaqaataanngilaq.
Akissarsianut atorfinitsitaanermullu tunngasut pis-
sapput isumaqatigiissutit atortuusut malillugit.
Inissaqartitsioqarpoq malittarisassallu atortuusut ma-
lillugit akilerneqartartussamik.
Tikisitanut nunaqavissunullu ataatsimut atuuppoq su-
lilernermut atatillugu ukiullu pingasut atorreqareer-
nermi angalanerit akilerneqassammata.
Atorfik pillugu paasissutissat annertunerusut pissarsi-
arineqarsinnaapput fg. socialchef Aqqaluk Løv-
strøm-imut saaffiginninnikkut imaluunniit fg. kommu-
naldirektør jens-Oluf Lundgreen-imut tlf. 48277.
Allakkatigut qinnuteqaat ilaqartinneqartoq paasissu-
tissanik ilinniarsimanermik siusinnerusukkut sulifigisi-
masanik nalunaarsuutinik ilallugu kiisalu soraarum-
meersimanernik uppernarsaatit nuunnerinik sulisitsi-
sorisimasamillu oqaaseqaataasinnaasunik ilallugit
kommunermut nassiuteqquneqarput kingusinnerpaa-
mik 15. maj 1996.
Uummannap Kommunia
Postbox 200
3961 Uummannaq
f.eks. er den rene fryd.
Til gengæld kan man kom-
me ud for at man ikke fatter
en brik af et interview!
Konklusion
Sammenfattende vil jeg vove
at påstå at størsteparten af den
dansktalende befolkning i
Grønland, ikke mindst
bøm/unge af blandede ægte-
skaber, som ikke fik sproget
med, har et ægte ønske om at
lære grønlandsk, men at de
ikke har de redskaber, der
skal til.
Sprogets mangfoldige for-
mer kan man ikke gøre noget
ved, men vi kan gøre noget
ved de andre faktorer.
Giv os relevante undervis-
ningsmidler, kvalificerede
undervisere, masser af tid, tal
ordentligt grønlandsk til os,
hele tiden, selv om vi til tider
kan være nodt til at svare på
dansk, fordi »computeren«
ovenpå ikke var hurtig nok til
at vælge den rigtige blandt de
1268 + 96 personendelser og
bær over med vores fejl.
Så skal vi nok lære det med
stor glæde, for det er uhyre
spændende, og vi vil føle os
mere integrerede!
Nogle vil spørge:»Har sam-
fundet egentlig råd til det?«
Hvis man regner ud, hvor
mange penge, der i årenes løb
er blevet givet ud på under-
visningstimer, som ikke har
været effektive nok pga. man-
gel på egnede undervisnings-
midler, kvalificerede undervi-
sere og tid hos de underviste,
så må vi svare ja.
Men så må slæden spændes
efter hundene og ikke foran
som hidtil! Midlerne før kra-
vene og ikke omvendt!
Pinngortitaleriffik
pissarsiorpoq
Pinngortitalerisumik
assigisaanilluunniit
ilinniarsimasumik ukiumi
ataatsimi pilersaarusiornermi
suleqataasussamik
Pinngortitaleriffimmi pilersaarusiornermik suleqataa-
sutut atorfik piaartumik inuttalemeqartussatut kissaa-
tigineqarpoq.
Pinngortitaleriffik, Namminersomerullutik Oqartussat
pinngortitamik misissuinermi qitiusumik ingerlatsivi-
at, anguniagaqarpoq Kalaallit Nunaanni eqqaanilu pi-
suussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik iluaqu-
tiginiarneqarnerata ilisimatuussutsikkut tunngavis-
saqartumik misissuivigineqamissaanik, kiisalu avata-
ngiisit uumasullu sapinngisamik amerlanerpaat pigi-
neqamissaasa qulamaameqamissaat. Pinngortitalerif-
fik Nuummi inissisimavoq, maannakkullu 40-t mis-
saannik sulisoqarluni, immikkoortortaqarluni aalisak-
kanut raajanullu misissuivimmik kiisalu uumasunut
miluumasunut timmissanullu misissuivimmik.
Pilersaarusiornermi suleqataasutut atorfik ukiumi a-
taatsimi atorfiusussatut killilemeqarpoq. Ukiup taas-
suma ingerlanerani pinngortitaleriffimmi ilisimatusar-
tut paasissutissiisartullu suleqatigalugit suliarineqas-
saaq Kalaallit Nunaanni uumasut qanoq amerlatigine-
risa nalunaarusiorneqamerat, qanoq illersomeqarsin-
naanerat aamma illersuiniarnermi amigaataasinnaasut
suunerisa paasiniarneqarnerat. »Biodiversitetskonven-
tionen«-^ atsiorneqarnissaa pissutigalugu suliaq
ingerlanneqassaaq, aningaasalersorneqassalluni Det
Arktiske Miljøprogram-imit.
Piginnaasat:
Atorfiup inuttalerneqarnissaani naatsorsuutigineqar-
poq qinnuteqartoq pinngortitalerisutut taassumaluun-
niit assigisaanik ilinniagaqarsimassasoq, qinnuteqar-
torlu uumassusilinnik annertuumik ilisimasaqassasoq.
Qinnuteqartoq allakkatigut oqaasiliorluarsinnaassaaq
paasissutissiisarnerlu piumassuseqarfigissallugu.
Atorfinitsitaanermi atugassarititaasut:
Namminersomerullutik Oqartussat qinnuteqartullu
kattuffiata akornanni isumaqatigiissutit atuuttut malil-
lugit akissaateqamermi atorfinitsitaanermilu atugassa-
qartitsisoqassaaq.
Atorfimmut tunngasut nalinginnaasut:
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat atuuttut
malillugit akilerneqartartussamik.
Paasissutissat atorfimmut tunngasut sukumiinerusut
pissarsiarineqarsinnaapput pisortamut Klaus Nygaard-
imut imaluunniit immikkoortortaqarfimmi pisortamut
Peter Nielsen-imut telefon 2 10 95-imut saaffiginnin-
nikkut.
Qinnuteqaat paasissutissanik ilallugu, soraarummeer-
simanermi uppemarsaatip assilineqameranik ilallugu
pisortamut tigusassanngortinneqassaaq, kingusinner-
paamillu 21. maj 1996-imi pinngortitaleriffimmit tigu-
neqarsimassalluni.
PINNGORTITALERIFFIK
GRØNLANDS NATURINSTITUT
BOX 570 • 3900 NUUK