Atuagagdliutit - 14.05.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 37 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisltsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarflk
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversættør)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutasslortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax:(009 299)2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlsslk Reklame
Atuagasslivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
7^1ap'O^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
DEMOKRATI NARRUNART00
ULLUT QULIT MATUMA SIORNA INI A/S avi-
isimik paasisitsiniummik Najugaqafik-mik atilim-
mik aappassaa saqqummersitsivoq. Tamatumuuna
sammineqarpoq Najugaqartut Oqartusaaqataanerat,
tamannalu ajunngitsumik nipaqaraluartoq isuma-
qarfigineqarsinnaagaluartorlu, taamaattoq mianer-
sortumik atuameqartariaqarpoq.
Imaluunniit allatut oqaatigalugu. Oqariartuutit a-
tuartumut paasisitsiniutigisai upperineqartariaqan-
ngillat. Upperineqartariaqanngilarmi najugaqartut
oqartussaaqataanerata iluatsilluarsimaneranik allaa-
serisaq.
Qulequttat »Najugaqartut oqartussaaqataanerat
siuariartorpoq«, »Attartortut ineqamermut akilium-
mut maanna sunniuteqaqataalissapput«, »Sunniute-
qameq« assigisaallu atorlugit aviisi kajumissaari-
voq najugaqartut peqatigiiffiinut aallartinneqareer-
sunut ilaasortanngomissamik, imaluunniit illoqar-
finni tamakkuninnga suli aallartitisiviunngitsuni
aallartitsinissamik.
Kisiannili eqqortoq tassa najugaqartut oqartussaa-
qataanerat siuariartunngimmat. »Peqatigiiffiit« a-
taasiakkaat najugaqartut oqartussaaqataanerannit al-
laanerusunik oqalliseqamiarlutik katersuuttamerat
eqqaassanngikkaanni, immikkoortortaqarfinni siu-
lersuisut ingerlalluartutut oqaatigineqarsinnaanngil-
lat.
INI A/S-IMUT NUNA TAMAKKERLUGU ATU-
UTTUMUT siulittaasoq Ruth Heilmann aallaaseri-
sat pingaarnersaanni allappoq, nuannaarutissaasoq
tupinnarluinnarmat najugaqartut oqartussaaqataane-
rat pilersikkiartorneqarmat. Allaaserisat ilaanni ilu-
atsilluartutut allaaserineqarpoq peqatigiiffik »inger-
lalluartorujussuaq«. Tassaavoq »Åasiaat Qeqqat«,
tassanilu siulittaasup Lars Kuitsip oqaluttuaraa siu-
lersuisut sulilluartut assigiinngitsorpassuamik aaq-
qissuussisamerat.
Taassuma siulersuisullu qanoq iliuuseqartarnerat
isornartorsiorneqarsinnaanngilaq. Ajortumimmi
isumaqaratik iliuuseqartarsimapput, INI-llu immik-
koortortaqarfmni siulersuisut tungaasigut qanoq ili-
uuseqamiarnera iluaqutiginiarsimammassuk.
Kisiannili suliniuteqamermi taamaallaat pineqar-
put juullip nalaani nalliuttorsiualaartarnerit, nalliut-
torsiortarfiup ingerlanneqarnera, sanaaluttarfik
aammalu - tunngavissaqamerulaartumik - inissialiat
qanoq qalipaateqamissaat pinnguartarfiillu iluar-
saanneqamerat.
Kisiannili inuinnaat oqartussaaqataanerat pillugu
ajomartorsiut kimilluunniit eqqaaneqanngilaq, as-
sersuutigalugu immikkoortortaqarfinni siulersuisut
immikkoortortaqarfinni amerlavallaani inuttalersor-
neqartarmata »tassaanerusunik« inunnik ikittuinnar-
nik omiguttartunik. Oqartussaaqataanermik taane-
qartartoq allatut ajomartumik amerlanerusunik ani-
ngaasartuuteqamermik kinguneqartussaq amigaate-
qarpoq tapersersomeqamermik malunnaateqarsin-
naanermillu. Siulersuisullu inuinnaat oqartussaaqa-
taanerannik pissaanermik tigumiaqalersimasutut
»kanngusuuteqalersimasut« oqartussaaqataasussa-
nik tunuliaquataqaratik ingerlatsilersimapput.
NAJUGAQARTUT AVIISIANNI ALLAASERI-
SAMI »Attartortut ineqamermut akiliummut maan-
na sunniuteqaqataalissapput«-mik qulequtalimmi
direktør Danny Andersen allappoq, paasineqartaria-
qartoq sunniuteqamissami soorunami pisariaqartoq
akisussaanermik tigusinissaq. Aamma aningaasat
tungaasigut akisussaanermik.
Allaaserisaani erserpoq ineqamermut akiliutit al-
lanngortinneqamissaat ineqamermut akiliutit appar-
nerannik kinguneqarnaviarunanngitsoq, immik-
koortortaqarfinnilu siulersuisut annemsumik sulia-
qalemerat akilemeqartariaqartoq ineqamermut aki-
liutitigut imaluunniit sipaamiuteqarnikkut.
NAJUGAQARTULLU OQARTUSSAAQATAA-
NERANNIK taaneqartoq sumut atussavarput. Su-
mulluunniit aningaasaliisoqarsinnaanngilaq, oqar-
tussaaqataanerlu atorneqarsinnaanngilaq inuinnaat
oqartussaaqataanerata aalajangiunnissaanut. Inissi-
aliomermut aningaasat missingersuusiaasut maan-
nakkut ima sipaarniarfiutigaat, allaat inissialiorneq
iluamik ingerlanneqarsinnaanani - siunissaq unga-
sinnemsoq eqqarsaatigissagaanni. Taamatut Danny
Andersen aamma allappoq, taamaalillunilu oqaati-
galugu inissiat illersomeqarsinnaasumik aserfallat-
saalineqamissaat kinguneqassasoq najugaqartut ine-
qarnerminnut akiliutaasa qaffanneqarnerannik.
Inissiani paarineqarluarsimasuniluunniit najuga-
qartut inissiat iluarsaanneqameranni INI-mit tamati-
gut ajorsartinneqartarput. Inissiat isikkuminarsiin-
narlugit iluarsaannissaannut INI taamaallaat akissa-
qarpoq, tupinnanngilarlu inuit akomanni oqallisigi-
neqarmat inissiat pisoqaanerit suli atomeqartaria-
qartut inunnik isumaginninnermi isumannaatsuu-
nissamilu najoqqutarineqartut malillugit atorsinnaa-
tillugit, tamatumalu kingoma ingitserlugit.
Pissutsit tamaannga killissimanerannut pissutaa-
voq ukiut ingerlaneranni aserfallatsaaliisameq ajor-
luinnartuusimammat. Namminersomerullutik Oqar-
tussat inissiaataasa aserfallatsaalineqarnerannik
kommunet isumaginnikkallaramik - tamatumun-
ngalu aningaasarpassuamik atugassinneqartarlutik -
aningaasat allarluinnarmut atortarpaat. Maannak-
kullu najugaqartut pitsaanngitsumik atugassinniar-
neqalerput, aserfallatsaaliinermillu isumaginnissi-
mannginneq akilertussanngorlugu akisussaaffigilis-
sallugulu.
PAASIUMINARLUINNARPOQ immikkoortorta-
ni siulersuisunik INI-p tuaviuussilluni pilersitsinia-
lemera. Pisariaqarluinnarpormi najugaqartut ani-
ngaasatigut akisussaanermik tigummisinneqalemis-
saat, inissiat ukiorpassuami imaaliallaannaq ima-
luunniit amigaateqarluinnartumik aserfallatsaaline-
qarsimanerannik.
Naallu ineqamermut akiliutit aqqutigalugit ani-
ngaasat pissarsiarineqartarsimagaluartut peqqissaar-
tumik illersomeqarsinnaasumillu aserfallatsaaliinis-
samut. Maannakkullu aappassaanik akiliisussan-
ngorpugut ingerlatsivimmut nutaamut, taamalu tu-
saatissatut tigullu aammaloorluta sianiinaameqarsi-
manerput.
Akisussaanermillu apeqqut eqqumiitsoq apeqqu-
tigeqqittariaqalerparput. Kia taama atugaqalersissi-
mavaatigut. Politikerit imaluunniit atorfillit? Taak-
ku tamarmiullutik? Tamanna iluamik paasiniarsin-
naavarput, sumulli iluaqutaassava? Sakkussat anne-
rusariaqarput pissusiviusut akisussaanerullu kik-
kunnit tigumiameqarnerisa ersersinnissaanni, nuna-
mi maani annertuumik kukkussuteqartartut akuer-
saameqarfigisartagaanni. Qinersisartunik ilumoor-
tunik tunuliaqutaqartuni, politikerillu ilisamaateqar-
figisaanni akisussaanermik tigusisamermik, qinersi-
nissap tulliup tungaanut »akisussaanermik tunutsi-
vigisartagaanni«.
ET SNOLDET DEMOKRATI
INI A/S SENDTE for en halv snes dage siden andet
nummer af propaganda-avisen Najugaqarfik - på
dansk boligavisen - på gaden. Denne gang beskæf-
tiger den sig med Beboerdemokrati, og selvom det
lyder positivt og godt nok, så bør den læses med for-
sigtighed.
Eller sagt på en anden måde. Man skal ikke tro på
det indtryk, den forsøger at efterlade hos læseren.
Der er nemlig ingen grund til at tro på, at beboerde-
mokratiet har været en så udpræget succes, som avi-
sen giver udtryk for.
Med overskrifter som »Beboerdemokratiet blom-
strer«, »Lejerne får nu indflydelse på huslejen«,
»Indflydelse« og så videre opfordrer boligavisen til
at slutte op om de allerede startede beboerforening
eller starte nogle, der hvor det endnu ikke er sket.
Sandheden er imidlertid, at beboerdemokratiet ik-
ke blomstrer. Bortset fra nogle få »foreninger«, der
samles om noget helt andet end beboerdemokratiet,
så kan man ikke kalde afdelingsbestyrelserne en
succes.
FORMANDEN FOR hele det landsdækkende INI
A/S Ruth Heilmann siger i en leder, at det er glæde-
ligt, at så imponerende et beboerdemokrati er ved at
være etableret. I en succeshistorie et andet sted i avi-
sen fortælles om en forening med virkelig »fut« i.
Det er »Aasiaats Bymidte«, hvis formand, Lars
Kuitse, fortæller om en lang række aktiviteter, som
den flittige og aktive bestyrelse arbejder med.
Han og hans bestyrelse skal ikke klantres for,
hvad de gør. De gør det velmenende, og de gør det
for i det mindste at få noget godt ud af det initiativ,
som INI har taget omkring afdelingsbestyrelserne.
Men trods omfattende anstrengelser handler det
om julefest, om drift af festsalen, om et husflidsrum
og så - lidt mere konkret - om farver på byggeriet og
en renovering af legepladserne.
Men ingen fremdrager problemerne omkring det
såkaldte demokrati, for eksempel den omstændig-
hed, at afdelingsbestyrelserne i alt for mange afde-
linger sammensættes af næste »alle« de få frem-
mødte. At såkaldt demokrati, der uundgåeligt fører
flere udgifter med sig, mangler opbakning og gen-
nemslagskraft. Og at mange bestyrelser allerede i
dag sidder med moralske skrupler over den demo-
kratiske magt, de har påtaget sig uden demokratisk
bagland.
I EN ARTIKEL i boligavisen skriver direktør Dan-
ny Andersen under overskriften »Lejerne får nu ind-
flydelse på huslejen«, at man må gøre sig klart, at
indflydelsen naturligvis er betinget af, at beboerne
påtager sig et ansvar. Også et økonomisk ansvar.
Det fremgår af hans artikel, at eventuelle ændrin-
ger i huslejen næppe går i nedadgående retning, og
at de øgede aktiviteter, afdelingsbestyrelserne måtte
gå ind for, enten skal betales af over huslejen eller
gennem besparelser.
OG HVAD KAN vi så bruge dette såkaldte beboer-
demokrati til. Der er ikke penge til noget som helst,
og der er reelt ikke noget demokrati til at foretage
demokratiske beslutninger. I øjeblikket er budgettet
for boligafdelingerne så skrabet, at byggerierne dår-
ligt nok kan hænge sammen - i alt fald ikke særlig
længe. Det skriver Danny Andersen også, og der-
med siger han, at en forsvarlig vedligeholdelse af
boligmassen kommer til at koste samtlige lejere
større huslejer.
Lejere, der har prøvet at få repareret tidens tand i
selv velholdte lejligheder, har trukket det korteste
strå overfor INI. Selskabet har simpelthen ikke pen-
ge til at andet end symbolsk vedligeholdelse, og det
er intet under, at der går rygter om, at den ældre bo-
ligmasse nu blot skal holde så længe, det er socialt
og sikkerhedsmæssigt forsvarligt for derefter at bli-
ve jævnet med jorden.
Når vi er nået så langt, skyldes det, at vedligehol-
delsen gennem årene har været for dårlig. Da kom-
munerne vedligeholdt hjemmestyrets boliger - og
fik masser af penge til det - blev de generelt brugt til
noget helt andet. Nu får lejerne en lang næse og bli-
ver påduttet ansvaret og regningen for misligholdel-
sen.
DET ER IKKE SÅ vanskeligt at forstå, at INI har
travlt med at få oprettet afdelingsbestyrelser. Det er
nemlig helt nødvendigt at få beboerne til at påtage
sig det økomiske ansvar for den lemfældige eller
fuldstændigt manglende boligvedligeholdelse gen-
nem årene.
Og det selvom der gennem huslejen hele tiden har
været opkrævet penge til reel og forsvarlig vedlige-
holdelse. Nu skal vi altså til at betale for anden
gang, og nu til en ny organisation, i hvilken vi som
udgangspunkt må tage til efterretning, at vi er blevet
taget ved næsen.
Og igen står vi med dette her mærkelige spørgs-
mål om ansvar. Hvem har ført os ud i den her situa-
tion. En samling politikere, en samling embeds-
mænd? Dem allesammen? Og vi kunne da godt gra-
ve i det, men til hvilken nytte? Der skal mere til end
at påvise kendsgerninger om ansvarsplacering i et
land, der som vort er tolerant overfor skæverter i
den helt store stil. Og som er velsignet med en væl-
gerskare, der har gjort det til sit særkende at påtage
sig ansvaret og at »vende den anden kind til« ved
næste valg.