Atuagagdliutit - 14.05.1996, Blaðsíða 7

Nr. 37 • 1996
7

GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqat atuarfiannik aqutsineq
allaimgortmneqaurtussanngortoq
LANDSTINGET
1997-imi meeqqat atuarfiat allaanerusumik aqunneqalissaaq, Siumut isumaqarpoq
NUUK. (LRH) - Namminer-
somerullutik Oqartussat kom-
munellu akornanni ataatsi-
moorussatut meeqqat atuarfi-
at suli ingerlanneqassaaq, ki-
siannili atuarfinni ataasiak-
kaani siulersuisunik pilersitsi-
nikkut meeqqat atuarfiata
aaqqissuussaanera siunissami
piariillisameqassaaq. Meeq-
qat atuarfiata pilersaarusior-
nissaanut suleqatigiissitaq
taama inemiliivoq.
Meeqqat atuarfiata allaffit-
sigut aaqqissuunneqamerata
allanngortinneqarnissaanik
kommunet aaqqissuuteqqin-
nissaannut kommissionip si-
unnersuutaanik misissuisus-
samik suleqatigiissitamik
Naalakkersuisut pilersitsisi-
mapput. Suleqatigiissitamut
sinniisuutitaqarput kulture-
qarnermut, ilinniartitaaner-
mut ilageeqamermullu pisor-
taqarfik, kommunet kattuffiat
KANUKOKA aamma ani-
ngaasaqamermut pisortaqar-
fimmit sinniisoq.
Suleqatigiissitaq malillugu
naalakkersuisut inatsisartullu
meeqqat atuarfiata nakkutigi-
neqarneranik akisussaaffigi-
neranillu siunissami isuma-
ginnittuuinnassapput.
Taamaalilluni inatsisartut
inatsisiliomermikkut meeqqat
atuarfianni anguniakkanik a-
tugassarititaasunillu aalaja-
ngersaasassapput. Malerua-
gassatigut, nakkutilliinikkut
ilitsersuinikkullu naalakker-
suisut qularnaarniassavaat
Kalaallit Nunaanni atuartut
tamarmik atuartinneqarnis-
saat, meqqat atuarfiata angu-
niagaanik aalajangersakkanik
eqquutitsitsumik.
Ingerlatsineq
Pilersaarusiortutut suleqati-
giissitap inassutigaa kommu-
net ataatsimoorlutik suliassa-
nik pioreersunik aaqqiisin-
naanissaat, najugaqarfinnilu
skolenævnit kommunenit aki-
sussaaffigineqassasut nakku-
tigineqassasullu. Atuarfiit
aaqqissuunneqamerat, angu-
niagaat atugassaallu aammalu
atuarfiit ataasiakkaat suliaqar-
nerinut aningaasaliissutit
kommunalbestyrelsinit aala-
jangersameqartassapput. Atu-
arfiup ataasiakkaap atuartitsi-
nerup pitsaassusaa akisus-
saaffigissavaa, namminerlu
aaqqissuussinerit pilersaaru-
siornerillu aalajangersartas-
sallugit.
Suleqatigiissitap isumaa
malillugu meeqqat atuarfiini
tamani siulersuisunik pilersit-
sisoqartariaqarpoq. Siulersui-
sunut ilaasortaassapput anga-
joqqaanit, ilinniartitsisunit a-
tuartunillu qinemeqarsimasut.
Suleqatigiissitap ilanngullugu
tikkuarpaa siulersuisut oqar-
tussaanermik tunineqassasut.
Atuarfeqarfinni minnerusu-
ni kommunalbestyrelsip aala-
jangertassavaa siulersuisut
suliassaat angajoqqaanut ilin-
niartitsisunullu isumagisas-
sanngortinneqartassasut, sule-
qatigiissitaq siunnersuuteqar-
poq.
Siulersuisut nakkutigissa-
vaat atuartitsineq, akuersissu-
tigisassallugit ileqqorissaar-
nissamut maleruagassat atu-
artitsissutissallu, kommunal-
bestyrelsillu aalajangersaane-
ra malillugu atuarfimmut ani-
ngaasat missingersuusiat aku-
ersissutigisassallugit.
Atuarfinni tamani pilersin-
neqassapput perorsaasutut
rådit, atuarfiup pisortaanut si-
unnersuisartussat. Tamatu-
mani qulamaarumallugu ilin-
niartitsisut piginnaasaasa sa-
pinngisamik annerpaamik a-
tomeqamissaat.
Pisortaq
Pilersaarusiortutut suleqati-
giissitaq aamma isumaqarpoq
atuarfimmi pisortap oqartus-
saanera annertusarneqassa-
soq, taamaalilluni atuarfimmi
siulersuisut atuartitsisarnis-
samut aalajangersagaat peria-
asissatullu aalajangiussaat a-
tuarfimmi pisortamit aalaja-
ngersarneqarsinnaaqqullugit
aaqqissuunneqarsinnaaqqul-
lugillu.
Atuartitsinerup pitsaassusia
atuarfiup akisussaaffigissa-
vaa. Taamaalilluni akisussaa-
neq assigiimmik agguataame-
qassaaq siulersuisunit, pisor-
tamit suleqataasunillu. Atu-
artulli ataasiakkaat aalaja-
ngiiffigineqartameranni atu-
arfimmi pisortaq kisimi aala-
jangiisassaaq.
NUUK(LRH) - Folkeskolen
skal fortsat drives som et fæl-
lessanliggende mellem Hjem-
mestyret og kommunerne,
men ved at nedsætte skolebe-
styrelser på hver enkelt skole
skal der i fremtiden skabes en
forenklet struktur i folkesko-
len. Det er den konklusion,
som projektgruppen på folke-
skoleområdet er nået frem til.
Landsstyret har nedsat pro-
jektgruppen til at se på Kom-
munalreformkommissionens
forslag til en ændring af den
administrative organisation
på folkeskoleområdet. Grup-
pen består af repræsentanter
fra direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Kirke, en re-
præsentant fra kommunernes
landsforening og en repræ-
sentant fra direktoratet for
Økonomi.
Ifølge projektgruppen skal
det fortsat være Landstinget
og landsstyret, der i fremtiden
har det overordnede ansvar
for og tilsyn med folkeskolen.
Det betyder, at Landstinget
ved lov skal fastsætte formå-
let med folkeskolen og med
Atuarfinni pisortat atorfini-
tsinneqartamerat siunissami
kommunenit isumagineqalis-
saaq, ilinniartitsisunilli atorfi-
nitsitsisarneq qitiusumik i-
ngerlatsivimmit - tassalu
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit - isumagineqartassal-
luni. Kisiannili suleqatigiis-
sitaq isumaqarpoq atorfinit-
sitsisamemi kommunet peqa-
taasarnissaat periarfissinne-
qartariaqartoq.
Atuarfiit aserfallatsaaline-
rat, iluarsaanneqartamerat a-
tuarfiliomerlu namminersor-
de overordnede rammer for
den. Landsstyret skal gennem
regler, tilsyn og vejledning
sikre, at alle elever i hele lan-
det modtager en undervis-
ning, der opfylder bestem-
melserne i formålet for folke-
kolen.
Drift af skolen
Projektgruppen anbefaler, at
der åbnes mulighed for, at
kommunerne kan løse eksi-
sterende opgaver i fællesskab,
og at kommunerne får ansvar
for og tilsyn med det lokale
skolevæsen. Kommunalbe-
styrelserne skal i denne for-
bindelse fastlægge skole-
strukturen, mål, rammer og
bevilling for de enkelte sko-
lers virksomhed og også føre
tilsyn med denne del. Den
enkelte skole skal have ansva-
ret for undervisningens kvali-
tet og skal selv fastlægge sin
organisering og tilrettelæg-
gelse.
Ifølge projektgruppen bør
der etableres skolebestyrelser
ved alle folkeskoler. Skolebe-
styrelserne skal bestå af med-
nerullutik oqartussanit kom-
munenillu ataatsimut isuma-
gineqassapput, suleqatigiissi-
taq isumaqarpoq, tupinnan-
ngitsumillu erseqqissaatigalu-
gu aserfallatsaaliinerit, iluar-
saassinerit nutaanillu atuarfi-
liortitemerit annertuumik isu-
makkeerneqarsimasut, inas-
sutigalugulu atuarfiit ullutsin-
nut naleqquttumik iluarsaan-
neqassasut.
1997-imi aallartissaaq
Iluarsartuusseqqinnermut
kommissionip suliaasa misis-
lemmer valgt af forældre,
lærere og elever. Desuden på-
peger projektgrupen, at besty-
relserne skal tillægges reel
kompetence.
På mindre skolesteder kan
kommunalbestyrelsen beslut-
te, at skolebestyrelsens opga-
ver overgives til forældre- og
lærerkredsen, foreslår pro-
jektgruppen.
Skolebestyrelsen skal føre
tilsyn med undervisningen og
godkende ordensregler og un-
dervisningsmidler og godken-
de skolens budget inden for
de rammer, som kommunal-
bestyrelsen har fastlagt.
På alle skoler skal der også
etableres pædagogiske råd,
som skal rådgive skolens le-
der. Det er. for at sikre, at læ-
rernes faglige indsigt anven-
des optimalt.
Skoleleder
Projektgruppen mener iøv-
rigt, at skolelederens rolle
skal styrkes, så skolelederen
fastlægger og organiserer un-
dervisningen inden for de
rammer og principper, som
somerisa kingoma pilersaaru-
siortutut suleqatigiissitaq isu-
maqarpoq, iluarsartuusseq-
qinnermut kommissionip
meeqqat atuarfiini piariilli-
saanissamut, pitsanngorsaa-
nissamut nutarterinissamullu
anguniagaqarnera pitsaane-
rusumik piviusunngortinne-
qarsinnaasoq aaqqissuussi-
nikkut, taamaalilluni meeqqat
atuarfiat suli ataatsimut isu-
magisassaassalluni oqimaa-
qatigiissumik ataatsimullu su-
leqatigiiffiusumik Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
skolebestyrelsen har fastsat.
Ansvaret for undervisnin-
gens kvalitet er skolens. Det
vil sige, at ansvaret bliver
ligeligt fordelt mellem skole-
bestyrelse, leder og medarbej-
dere. I afgørelser omkring en-
kelte elever bliver det dog
skolelederen, der træffer be-
slutninger.
Ansættelse af skoleledere
skal i fremtiden foreståes af
kommunerne, mens ansættel-
serne af lærerene skal foregå
centralt, altså i Hjemmestyret.
Men projektgruppen mener,
at der skal åbnes mulighed
for, at kommunerne deltager i
ansættelsesprodcedureme.
Vedligeholdelse, renove-
ring og anlæg af skoler skal
være et fællesanliggende, me-
ner projektgruppen, som ikke
overraskende gør opmærk-
som på, at der er et stort efter-
slæb i forbindelse med både
vedligeholdelse, renovering
og nyanlæg, og det anbefales,
at bygningsmassen skal brin-
ges op på et tidsvarende ni-
veau.
kommunellu akornanni, ta-
matumani akisussaaneq oqar-
tussaanerlu aveqatigiissillu-
git-
Siumut aalajangiisuussap-
pat meeqqat atuarfiannik aqu-
tsineq pillugu nutaamik peq-
qussusiassaq atuutitinneqalis-
saaq ukiup atuarfiusup 1997/-
1998-ip aallartinnerani.
Inatsisartuni partiit tamar-
mik isumaqatigiipput inuit
akornanni tamanna pillugu
oqallinnissaq pisariaqartoq,
peqqussusiassap qanoq isik-
koqamissaa aalajangemeqar-
tinnagu.
Begynder i 1997
Efter gennemgang af Reform-
kommissionens arbejde er det
projektgruppens opfattelse, at
Reformkommissionens over-
ordnede målsætning om for-
enklinger, forbedringer og
modernisering inden for fol-
keskolen bedst kan realiseres
gennem en struktur, hvori fol-
keskolen fortsat er et fælles-
anliggnde med en afbalance-
ret, rationel opgavefordeling
mellem Hjemmestyret og
kommunerne og med en reel
deling af ansvar og kompe-
tence.
Står det til partiet Siumut
bliver den ny forordning om
styringen af folkeskolen sat i
kraft samtidig med skoleårets
begyndelse i 1997/1998.
Alle partier i Landstinget er
dog enige om, at det er nød-
vendigt med en debat i be-
folkningen, før der træffes be-
slutning om, hvordan forord-
ningen skal se ud.
Meeqqat atuarfiat namminersomerullutik oqartussanit kommunenillu suli suleqatigiissutigineqassaaq, suleqatigiissitaq
misissuereerluni isumaqarpoq.
Hjemmestyret skal fortsat arbejde sammen med kommunerne omkring folkeskolen, mener en arbejdsgruppe, som har set på
sagen. (Arkivfoto: Knud Josef sen)
Ledelsen af folkeskolen skal ændres
Allerede i 1997 skal folkeskolen styres anderledes, mener Siumut