Atuagagdliutit - 21.05.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 39 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVI1SI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og okonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (assVIoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTaljiman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) '
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
OQARTUSSAAQATAATITSISUUSAARNEQ
NAJUGAQARTUT OQARTUSSAAQATAANE-
RAT oqallisigineraraanni kukkunerussaaq. Taa-
maallaat AG aamiria INI A/S namminneerlutik
oqallissaaripput. Oqallissutissaqqissoq aallun-
neqanngimmgt uggomaqaaq, ilaatigut peqqutiga-
lugu oqartussaaqataaneq atuutinngimmat eqqun-
neqaannarsimallunili. Najugaqarfiit siulersuisuisa
INI pisortallu sinnerlugit aalajangertagassaat naju-
gaqartut kissaatigisaattut piumassusiattullu naat-
sorsuutigineqassaaq, arlaannaalluunniilli oqartus-
saaqataanerup siunertaannit aallaaveqassanngilaq.
Ullut marlussuit matuma siorna AG INI-mit
saaffigineqarpoq aaqqissutissaq eqqorpallaanngit-
soq pillugu (tamanna kingorna eqqaajumaarpar-
put), tamannalu oqaaseqarfigisariaqarpoq, naju-
gaqartut oqartussaaqataanerattut taasap amigaataa-
nut sanngeequtaanullu atatillugu.
Kalaallit Nunaanni najugallit siulersuisut tamaa-
sa aaqqissuisut ilisimanngilai, qassiunersulluun-
niimmi naluagut. Ilisimanngilarputtaaq naju-
gaqartut oqartussaaqataanerattut taaneqartoq
ingerlalluarnersoq oqartussaaqataanertulluunniit
taaneqarsinnaanersoq. Eqqortumilli oqartussaaqa-
taanermut akornutaasut arlallit paasisinnaavagut.
SANNGEEQUTIT ILAAT tassaalluinnarpoq na-
jugaqartut peqataannginnerat, aaqqitassarli taman-
na INI-p pingaartitarinngilaa. Qallikkut pissusiler-
somerit iluarsisimanissaat soqutigineqarnerupput,
taamaalilluni naalakkersuisut najugaqartut oqar-
tussaaqataanerannut siunertarisaat naatsorsuutigi-
saallu eqquutissinnaagamikkit.
Taamaattumik INI-p aviisimini kingullermi
najugaqartut oqartussaaqataanerata siuariartorne-
rujussua iluatsinnerarlugu qaqqaqqalaarutigeqaa -
iluatsitsineq ataatsimut isigalugu ingerlatseqatigi-
iffiup aaqqissugaanik fiistertarfinnillu attartortitsi-
samernik tunngavilik.
Sanngeequtit appaat tassa INI-p attartortuisa
akornanni oqallisigisaasoq paatsiveerunnersuaq
paasitinneqarsinnaannginnerlu. Immikkoortortani
arlalinni siulersuisunut ilaasortat eqqartugaat tas-
saapput najugaqartut peqatigiiffii, ataatsimeersuar-
nerit kiisalu ilaasortat aammalu najugaqartut siu-
lersuisui sinniisutut qinikkatut eqqartorlugit.
TAMAKKU TUNNGAVIGALUGIT INI AG-mut
saaffiginnippoq, erseqqissaatiginiarlugu naju-
gaqartut peqatigiiffeqanngimmata imaluunniit
najugaqartut peqatigiiffii siulersuisoqanngimmata.
Immikkoortortanik aamma najugaqartut siuler-
suisuinik taaneqartarmata. Immikkoortortaqarfiit
najugaqarfiupput, najugaqartullu siulersuisui i-
nuupput qanoq ilisukkulluunniit najugaqarfiit mis-
singersuutaannik aqutsisussanngorlugit taperser-
sorneqartut.
Najugaqartut oqartuussaaqataanerat peqatigiif-
fiit aaqqissuunneqarnerisa siunertaannut tunnga-
veqanngillat, soorlu sunngiffinni soqutigisaqati-
giiffinnilu peqatigiiffiit ilisimasatta tunngavigisar-
tagaat. Peqatigiiffinni oqartussaaqataaneq ilisimal-
luagarput misilittagaalluartorlu INI-p allamik taar-
sersimavaa.
Najugaqarfiit siulersuisui namminersornerullu-
tik oqartussat nalunaarutaani 1994-imeersumi
aalajangersakkat tunngavigalugit qinerneqartarput.
Tassani atuarneqarsinnaavoq najugaqartut oqartus-
saaqataanerisa aaqqissuunnerat, tassanilu tunnga-
viuvoq najugallit inuit qinertassagaat - najugaqar-
tut siulersuisui - taakkulu suliassaraat immikkoor-
tortap aningaasaqarnera aqussagaat aalajangersak-
kat aalajangersimalluinnartut malillugit.
Najuugaqartut immikkoortortaqarfiat ilaasor-
taqanngilaq, soorlu najugaqartut peqatigiiffiugalu-
aruni taamaattussaagaluartoq, najugaqarfinnilu
siulersuisunut ilaasortat najugaqartunit qiner-
neqartutut taaneqarsinnaanngillat, arlalitsigut
najugallit aalajangersimasut ilaannannguinit qiner-
neqartarmata. Ilaatigummi siulersuisut qiner-
neqartarput ataatsimiigiaqqusinermi takkuttutuat -
ilaatigullu amigaraangata viceværtinik INI-milu
sulisunik allanik naammaqqusersorlugit. Ataatsi-
mut isigalugu soqutigineqarpallaartorsuunngilaq.
SUNALI ASSIGIINNGISSUTIGAA najugaqartut
peqatigiiffiani siulersuisunik imaluunniit naju-
gaqartut siulersuisuinik taagaanni?
Sooruna najugaqartut peqatigiiffiliortinneqaan-
nanngitsut, taakkulu ataatsimoorussamik naju-
gaqarfigisatsinnik soqutigisaqaqatigiiffigisatsinnik
aalajangersaatillugit?
Sooruna peqatigiiffiit aaqqissuunneqarnerisa
ittunik aaqqisinnaannginneq taamak pingaartin-
neqartigisoq?
Tamatumunnga peqqutaavoq peqatigiiffiit ilaa-
sortaminnut tunngasuinnarnik aalajangiisinnaaga-
mik, INI-mi inissianik attartortut akornnanni naju-
gaqartut oqartussaaqataanerat tapersersorneqan-
nginnera tunngavigalugu peqatigiiffiit aaqqissuun-
neqarneratut attatortut akornanni tamanut atuuttus-
sanik oqartussaaqataaffigineqartunillu aalajangii-
soqarsinnaanngivimmat.
Taamaattumik najugaqarfimmi siulersuisoqar-
neq orniginarneruvoq. Taamaalillutik inuit ataatsi-
mut soqutigisallit, ilaatigut qulartut imaluunniit
isomartorsiorusuttut tamarmik immikkut sinniso-
riffiginngilaat. Taamaalillutik najugaqartunit ta-
persersorneqartutut taaneqarsinnaanngillat, qiner-
sisoqarmammi takkuttoqarpianngilaq, taamaalillu-
tillumi ilisimanngilaat qinersisimik takkutinngitsut
suut ataatsimoorussaralugu isumaqarfigineraat kis-
saatigineraallu. Taamaalillutik ataatsimoorussa-
mik aalajangikkat taamaallaat tunngavigipajaarlu-
git sulisinnaapput, soorlu suliniutit INI-mi quller-
sanit aalajangersakkat kissaatigisallu tunngaviga-
lugit aalajangiisinnaallutik.
Tapersersorneqamatik, tunuliaquteqamatik, na-
jugaqarfinni siulersuisunik taaneqartut sinniisuup-
put oqartussaaqatigiinnermik taaneqarsinnaanngil-
luinnartumik.
NALUNAARUMMI MARLUSSUNNIK naju-
gaqartut siulersuisui pillugit pitsaasunik aalaja-
ngersagaqarpoq. Aappaani allassimavoq naju-
gaqartut siulersuisunik qinersinngitsoorsinnaasut.
Taamaattoqassappat manna tikillugu ileqquusut
malillugit INI-p kisimiilluni akornuteqanngitsu-
mik pitsaassusermillu aallussilluni inissianik
aqutsinissaq aserfallatsaaliuinissarlu akisussaaffi-
gissavai.
Pitsaaqutit aappaa tassaavoq aalajangikkat inis-
sianik attartomermut akiliutigisartakkamik 5 pro-
cent sinnerlugu qaffaanernik nassataqartussat
najugaqarfimmi najugaqartut tamarmik taasissuti-
gissagaat.
Taamaappammi ajuissortuuinnarsinnaanngilaq.
BEBOERDEMOKRATUR
DET ER VEL forkert at sige, at der er gang i debat-
ten om beboerdemokratiet i de INI-administrerede
boliger. Faktisk er der ingen anden debat end den,
AG og INI A/S selv tager initiativ til. Det er en
skam, for det er et interessant emne, blandt andet
fordi demokratiet overhovedet ikke fungerer, men
alligevel bliver indført. De beslutninger, boligbesty-
relseme i fremtiden påtager sig for INI og det
offentlige, vil blive regnet for beboernes ønsker og
vilje, men ingen af dem vil have sit udspring af
demokratiske forudsætninger.
For et par dage siden fik AG en hilsen fra INI og
en noget upræcis berigtigelse (mere om den senere),
og den giver endnu en gang anledning til en kom-
mentar om nogle af de mangler og svagheder, som
stikker i øjnene omkring det såkaldte beboerdemo-
krati.
Redaktionen kender ikke alle boligbestyrelser i
Grønland og ved heller ikke, hvor mange der er. Vi
ved heller ikke, om nogle af de såkaldte beboer-
demokratier virker godt og demokratisk. Men vi kan
få øje på en lang række hindringer, som bliver stil-
let i vejen for et rigtigt demokrati.
EN AF svaghederne er så ubetinget den manglende
opbakning blandt beboerne, men det er ikke et pro-
blem, INI lægger særlig vægt på. Her er man først
og fremmest interesseret i at have formaliteterne i
orden, så det hele ser ud, som om man har levet op
til landsstyrets forventninger om at føre intentioner-
ne med beboerdemokratiet ud i livet.
Derfor gjorde INI i sin sidste indlægsavis et stort
nummer ud af at fortælle om beboerdemokratiets
»fremstormende succes« over hele linien - en suc-
ces, der i det store og hele byggede på selskabelige
arrangementer og udlejning af et festlokale.
En anden hindring er den gennemgribende forvir-
ring og uvidenhed, der er tale om blandt INI’s leje-
re. Bestyrelsesmedlemmerne i mange afdelinger
taler selv om beboerforeninger, om generalforsam-
ling og om medlemmer og opfatter i det hele taget
boligbestyrelseme som repræsentativt valgt.
DET ER PÅ DEN baggrund, at INI har sendt AG en
hilsen, hvori selskabet forsøger en gang for alle at
slå fast, at der ikke er noget, der hedder boligfor-
eninger eller boligforeningsbestyrelser. Det hedder
afdelinger og afdelingsbestyrelser. Afdelingerne er
noget, man bor i, og afdelingsbestyrelserne er de
mennesker, der med en eller anden opbakning bliver
sat til at forvalte boligafdelingernes budgetter.
Beboerdemokratiet bygger altså ikke på den tra-
ditionelle foreningsstruktur, som vi kender så ud-
mærket fra snart sagt alle fritids- og interesseorga-
nisationer. Den gammelkendte og velprøvede de-
mokratiske organisation er under INI afløst af noget
andet.
Afdelingsbestyrelserne vælges efter nogle ret-
ningslinier fra en hjemmestyrebekendtgørelse fra
1994. Heraf fremgår beboerdemokratiets struktur,
der bygger på, at beboerne vælger en gruppe men-
nesker - en afdelingsbestyrelse - til at forvalte afde-
lingens budget efter visse stramme retningslinier.
Boligafdelingen har ingen medlemmer, sådan
som en boligforening ville have haft det, og afde-
lingsbestyrelserne er ikke valgt af beboerne som
sådan, men af et ofte meget, meget lille udsnit. I en
del tilfælde består bestyrelsen af samtlige fremmød-
te ved det indkaldte beboermøde - endda suppleret
med viceværter og andre INI-ansatte. Interessen er
gennemgående meget, meget ringe.
MEN HVAD FORSKEL gør det, om der er tale om
boligforeningsbestyrelser eller bare boligbestyrel-
ser?
Hvorfor kan vi ikke have beboerforeninger og
lade dem bestemme de nære ting omkring vore fæl-
lesboliger?
Hvorfor er det så vigtigt at undgå foreningsstruk-
turen?
Det er fordi, foreninger kun kan bestemme over
foreningens medlemmer, og med den opbakning,
beboerdemokratiet har blandt boliglejerne hos INI,
vil det med en foreningsstruktur være helt umuligt
at få truffet beslutninger med demokratisk gyldig-
hed blandt lejerne.
Derfor anses afdelingsbestyrelser for bedre. Hver
for sig repræsenterer de nemlig ikke en snæver
gruppe mennesker med en fælles, ofte skeptisk eller
kritisk baggrund. De har ikke noget bagland, for der
mødte næsten ingen op ved valget, og de ved intet
om, hvad deres udeblevne vælgere eventuelt skulle
have af fælles meninger og ønsker. Derfor kan de
strengt taget kun arbejde på et mere generelt plan
ved for eksempel at tiltræde mere overordnede ini-
tiativer, der formidles af INI.
Uden opbakning, uden bagland, repræsenterer de
såkaldte afdelingsbestyrelser ikke engang noget, der
ligner demokrati.
DER ER ET PAR udmærkede bestemmelser i
bekendtgørelsen om afdelingsbestyrelserne. Den
ene går ud på, at beboerne kan bestemme at lade
være med at vælge afdelingsbestyrelser. I så fald vil
det som hidtil være INI, der alene har ansvaret for
en god og kvalitetsbevidst boligforvaltning og ved-
ligeholdelse.
En anden udmærket ting er, at beslutninger, der
medfører huslejeforhøjelser på mere end fem pro-
cent skal til urafstemning hos samtlige beboere i
afdelingen.
Så kan det da kun gå halvt galt.