Atuagagdliutit - 21.05.1996, Blaðsíða 7

Nr. 39 • 1996
7
ftajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ingen boligforeninger - kun boligbestyrelser
Mand og kone har hver sin stemme
NUUK(JB) - På A/S Bolig-
selskabet INI’s hovedkontor i
Sisimiut har konsulent Mag-
dalene Fontain fundet tiden
inde til at understrege, at der
ikke er tale om boligforenin-
ger i de enkelte boligafdelin-
ger.
- Det hedder afdelingsbe-
styrelser, skriver hun, - og der
er slet ikke tale om forenin-
ger. En boligafdeling er ikke
noget, man melder sig ind i,
men noget man bor i.
Og hermed skulle så den
misforståelse været rettet!
Ikke desto mindre vil der i
en meget lang fremtid være
vidt forskellige opfattelser af,
hvordan det såkaldte beboer-
demokrati fungerer. Hvis det
skal fungere bare nogenlunde
demokratisk, kræver det stor
opbakning fra beboerne, og
det er der ikke tale om i øje-
blikket.
Magdalene Fontain med-
sendte landstingsforordnin-
gen, der handler om leje af
boliger, og i kapitlet om Be-
boerdemokrati er en afdeling
defineret som et eller andet
boligområde med selvstændig
økonomi og med en af lejerne
valgt bestyrelse.
Regler
INI-konsulenten medsendte
også bekendtgørelsen, der
fortæller om, hvordan man
vælger en afdelingsbestyrel-
se, og heraf fremgår, at alle
lejligheder skal indkaldes. En
lille finesse er, at bestyrelsen
for en eksisterende boligfore-
ning i boligafdelingen med
almindeligt flertal uden vide-
re kan vælges som afdelings-
bestyrelse. Det vil altså sige,
at en eksisterende boligfore-
ning har fortrinsret til beman-
dingen af afdelingsbestyrel-
sen.
NUUK(JB) - A/S Inissiaatile-
qatigiiffik INl-p Sisimiuni
qullersaqarfiani siunnersortip
Magdalene Fountain-ip pif-
fissanngorsoraa erseqqissas-
sallugu najugaqarfiit immik-
koortortaqarfiini najugaqartut
peqatigiiffeqanngimmata.
- Najugaqarfiit siulersuisui-
nik taaneqartarput, allappoq, -
peqatigiiffeqanngilarlu. Naju-
gaqarfiit ilaasortanngorfigi-
neqartanngillat, najugaqarfi-
uppulli.
Taamaalilluni paatsoorsi-
masinnaaneq matumuuna
naqqinneqarpoq!
Taamaakkaluartoq qaqu-
gorsuarmut najugaqartut o-
qartussaaqataanerisa qanoq a-
tuutsinneqarnera assigiin-
ngitsorpassuarnik paasineqar-
tassaaq. Oqartussaaqataalaar-
Endnu en finesse i bekendt-
gørelsen handler om demo-
krati på højt niveau. Hver lej-
lighed har to stemmer for på
den måde at sikre mand og
kone mulighed for hver for
sig at give udtryk for, hvad de
mener.
Men der er ingen regler for,
hvor få fremmødte der skal til
en magtovertagelse i en bolig-
nertut ingerlassappat najugal-
lit tapersersuilluamissaat pi-
sariaqarpoq, maannakkulli
taamatut ingerlasoqanngilaq.
Magdalene Fountain-ip i-
lanngullugu nassiuppaa inat-
sisartut peqqussutaat, inissia-
nik attartomeq pillugu imalik,
immikkoortumilu Najugaqar-
tut Oqartussaaqataanerat pil-
lugu immikkoortortaqarfik
nassuiarneqarpoq inissiaqar-
fiit arlaat immikkut aningaa-
satigut nammineq ingerlattoq,
najugaqartullu qinigaannik
siulersuisulik.
Malittarisassat
INI-mi siunnersortip ilan-
ngullugu nassiuppaattaaq na-
lunaarut, tassani eqqartome-
qarpoq najugallit siulersuisui-
nik qanoq toqqaasoqartar-
afdeling. En håndfuld på 7-8
mennesker kan sagtens vælge
sig selv til bestyrelse med vis-
se økonomiske beføjelser.
Garanti mod store
huslej estigninger
De helt store økonomiske
omvæltninger kan afdelings-
bestyrelsen dog ikke gennem-
føre alene. Aktiviteter der
nersoq, tassanilu erserpoq
inissiani najugallit tamarmik
aggersarneqartassasut. Pit-
saaqqutigilaarpaa inissiani
najugallit peqatigiiffeqareer-
tut siulersuisui immildcoor-
tortami amerlanersussuteqar-
lutik imaalitsiaannaq immik-
koortortami siulersuisutut
toqqarneqaannarsinnaapput.
Taamaalilluni najugaqartut
peqatigiiffiini siulersuisoo-
reertut immikkoortortani siu-
lersuisussatut toqqameqarnis-
saminnut salliutinneqassap-
put.
Nalunaarummi iluaqutaa-
laarsinnaasut ilaattut ilan-
ngunneqarpoq najugallit o-
qartussaaqataalluarsinnaane-
rat. Inissiat tamarmik marlun-
nik taasisinnaatitaapput, taa-
maalillutik uiusoq nuliaasorlu
fører til huslejestigninger på
over fem procent skal ud til
urafstemning blandt alle lejer-
ne.
En interessant oplysning i
bekendtgørelsen er, at halvde-
len af de fremmødte ved en
»stiftende generalforsamling«
af den »beboerforening«, der
altså ikke bliver stiftet allige-
vel, kan vælge at lade være
tamarmik immikkut isumma-
minnik saqqummiisinnaanis-
saat qulakkeemeqarsinnaallu-
ni.
Malittarisassanili eqqaane-
qanngilaq ataatsimiigiartut
qanoq ikitsigalutik najugaqar-
fiit immikkoortortaqarfiini
pissaanermik pigisaqarsin-
naanersut. Inuit 7-8-llutik ani-
ngaasanik aqutsisinnaatitaal-
lutik siulersiusunut imminnut
qinersinnaapput.
Akiliutip
qaffatsaaliomissaat
Immikkoortortaqarfinni siu-
lersuisut kisimiillutik ani-
ngaasatigut allanngortitser-
ujussinnaanngillat. Suliniutit
inissiamut akiliumnmik 5
procent sinnerlugu qaffaataa-
sussat najugallinnut taasissu-
med at vælge afdelingsbesty-
relse. Derefter er det så stadig
INF s ansvar på forsvarlig
måde at vedligeholde og ad-
ministrere de boligblokke, de
er sat til at forvalte.
Redaktionen beklager, hvis
redegørelsen er svær at forstå,
men vi kan ikke gøre det bed-
taasassapput.
Nalunaarummi paasissutis-
siissutit soqutiginaatillit ila-
gaat, »aallarnisaataasumik
generalforsamlingeqamermi«
»najugaqartut peqatigiiffiani«
ilaasortat takkuttut affaat, tas-
sa aallamemeqartussaanngit-
soq, najugaqarfimmi siuler-
suisunik toqqaannginnissartik
aalajangersinnaagaat. Tama-
tuma kingorna suli INI-p
akisussaaffigissavaa inissia-
qarfiit aqutassatik isuman-
naatsumik aserfallatsaaliuas-
savaat allaffissomikkullu i-
ngerlallugit.
Aaqqissuisut ajuusaaruti-
gaat nassuiaat paasiuminaas-
sappat, najoqqutassalli tunni-
unneqartut najoqqutaralugit
pitsaanerusumik nassuiaate-
qarsinnaangilagut.
Peqatigiiffiuimgillat - siulersuisuinnaapput
Ui nuliarlu immikkut taasisarput
Royal Greenlandip siulersuisuini ilaasortanngortut
Finansministeriusimasoq Knud Heinesen suliffimmini suliami siulersuini suliaminut
ataqatigiisinneqarsinnaannginnerat pissutigalugu tunuarpoq
Direktør Niels Wilhjelm
(Ass./foto:Jens Dreesline,
Polfoto).
NUUK(JB) - Royal Green-
land-ip Nuummi ippassinga-
mi ukiumoortumik ataatsi-
meersuartitsinerani siulersui-
suni ilaasortat pingasut nutaa-
nik taarsemeqarput. Tassaap-
pullu 60-inik ukiulik direktør
Nils Wilhjelm Industriens
Realkreditfond-imeersoq, 50-
inik ukiulik direktør Arne
Petersen, Aarhus Flydedok-
imeersoq, aamma 40-nik
ukiulik Lars Meibom, naalak-
kersuisut allattoqarfiata poli-
tikkimut aningaasaqarner-
mullu allaffiani pisortaq.
Direktør Nils Wilhjelm qal-
lunaat inuussutissarsiomeran-
ni sunniuteqangaatsiarsima-
sutut politikkikkullu suliniu-
teqartarnermigut ilisimane-
qarpoq, ilaatigullu tamakku
aallaavigalugit 1986-imiit
1989-imut Poul Schliiter-ip
naalakkersuisuugallarnerani
suliffissuaqamermut ministe-
riusimalluni. Ministerioreer-
luni Industriens Realkredit-
fond-imi direktørinngorpoq.
Qangaanerusoq inuussutis-
sarsiutinut tunngasunik sulia-
risimasaanit taaneqarsinnaa-
voq aammattaaq Junkers
Industrier-mi, Incentive-mi
aamma IRF Industrifinansie-
ring-imi direktøriunerusi-
mammat.
Direktør Arne Petersen
1993-imili Aarhus Flydedok -
imi direktøriulerpoq, taas-
sumalu siornatigut Århus
Stiftsbogholderi-mi pilersaa-
rusiomermut pisortaasimallu-
ni, Novopan Træindustri-mi
projektingeniør-iusimalluni
aammalu Joren Bor A/S-imi
tunisassiomermut pisortaasi-
malluni. 1980-imi A/S Fyns
Amtsavis-imi direktørinngor-
poq, tamatumalu kingomat-
taaq Nordfab A/S-imini di-
rektøriunerusimalluni.
Nunatsinniit allaffimmi pi-
sortaq Lars Meibom toqqar-
neqarpoq. Taanna Norge-mi
inunngorsimavoq Nuummilu
najugaqarluni. Siusinneru-
sukkut Århusimi Handelshøj-
skolimi HA-rtunut ilinniartit-
sisuusimavoq, Kalaallillu Nu-
naanni Kommunit Kattuffian-
ni (KANUKOKA) sulisimal-
luni. Lars Meibom Norge-mi
bedriftsøkonomisk institut-
imi ilinniarsintavoq aammalu
Norge-mi Handelshøjskolimi
cand. merc-inngorsimalluni.
Siulersuisuni ilaasortan-
ngortut taarserpaat finansmi-
nisteriusimasoq Knud Heine-
sen, nammineerluni naliliinini
tunngavigalugu suliffittaami-
ni suliami Royal Greenland-
ip siulersuisuini suliaminut
ataqatigiisinneqarsinnaann-
ginnerat pissutigalugu tunu-
artoq, direktør Jersild aamma
direktøriuneq Søren Hald
Møller.
Allaffimmi pisortaq/Kontor-
chef Lars Meibom Ass./foto:
Vivi Møller-Olsen).
Tre nye ansigter i Royal Greenlands bestyrelse
Forhenværende finansminister Knud Ffeinesen trækker sig på grund af uforeneligt job
NUUK(JB) - Der blev valgt
tre nye medlemmer til Royal
Greenland’s bestyrelse ved
generalforsamlingen i Nuuk
forleden. Det er den 60-årige
direktør Nils Wilhjelm fra
Industriens Realkreditfond,
den 50-årige direktør Arne
Petersen, Aarhus Flydedok,
og 40-årige Lars Meibom, der
er kontorchef i landsstyrese-
kretariatets politisk-økonomi-
ske kontor.
Direktør Nils Wilhjelm er
kendt gennem sin indsats i
dansk erhvervsliv og gennem
en politisk karriere, der blandt
meget andet gav ham en post
som industriminister i periode
1986-1989 i Poul Schliiters
regering. Efter sin ministertid
blev han direktør i Industriens
Realkreditfond. Fra hans kar-
riere tidligere i erhvervslivet
kan nævnes poster som admi-
nistrerende direktør i Jun-
ckers Industrier, i Incentive
og i IRF Industrifinansiering.
Direktør Arne Petersen har
været direktør for Aarhus Fly-
dedok siden 1993 og har før
den tid været planlægningsle-
der i Århus Stiftsbogholderi,
projektingeniør i Novopan
Træindustri og produktions-
chef i Joren Bor A/S. I 1980
blev han direktør for A/S
Fyns Amtsavis, og siden har
han tillige haft en post som
administrerende direktør for
Nordfab A/S.
Fra det hjemlige »marked«
er udpeget kontorchef Lars
Meibom. Han er født i Norge
og bor i Nuuk. Han har tidli-
gere arbejdet som underviser
ved HA-studiet på Handels-
højskolen i Århus, og i Grøn-
land har han været tilknyttet
Kommunernes Landsfore-
ning (KANUKOKA). Lars
Meibom er uddannet ved
bedriftsøkonomisk institut i
Norge og som cand. mere. fra
Handelshøjskolen i Norge.
De tre nye bestyrelsesmed-
lemmer afløser forhenværende
finansminister Knud Heinesen,
der har fået et job, der efter
hans eget skøn er uforeneligt
med bestyrelsesposten i Royal
Greenland, direktør Morten
Jersild og administrerende di-
rektør Søren Hald Møller.

Jh
Direktør Arne Petersen
(Ass./foto: Aarø, Polfoto).