Atuagagdliutit - 21.05.1996, Blaðsíða 20

20
Nr. 39 ■ 1996
GRØNLANDSPOSTEN
En danskers bekendelse:
Vi er for dumme
Af Lone Madsen
Hvorfor taler vi ikke grøn-
landsk, spørger Ullorian-
nguaq Kristiansen.
Det er guld værd at kunne
tale engelsk i England, tysk i
Tyskland, fransk i Bruxelles,
Swahili i Tanzania og grøn-
landsk i Grønland.
At kende et lands sprog gør
opholdet og udbyttet 100 gan-
ge større end hvis man ikke
kender landets sprog. Det ved
danskerne godt, og de fleste
af dem kan da også brillere
med 2-3 sprog udover deres
modersmål og som regel læ-
rer de sproget, når de rejser til
fremmede lande.
Men i Grønland går de galt.
Intentionerne er ellers gode
nok.
Stort set hver en skolelærer
der underviser sin tre års kon-
trakt er 100% overbevist om,
at de vil komme til at lære
grønlandsk og i løbet af kort
tid vil kunne undervise på
grønlandsk - for det er jo en
bidende nødvendighed. Ikke
bare skolelærerne vil lære
grønlandsk, men jævnligt
læser vi også i aviserne om ny
og korttidsansatte topledere i
Nuuk, der erklærer, at de vil
lære landets sprog.
Og ingen, der er gået i
gang, betvivler at hver indlært
glose og sætning er det hele
værd. De, der har fået lært en
smule af sproget, kender den
gode følelse at forlade et
grønlandsksproget selskab og
have forstået noget af det, der
foregik eller endog have for-
stået og svaret på op til flere
sætninger og de husker den
fryd det er, når de husker at få
endelsen placeret i 1. person
ental og måske enddog an-
bringe den i en korrekt da/for-
di måde. Og vi bliver skam-
rost til skyerne, så snart vi har
lært at sige »qujanaq« eller
»pilluarit«. Så motivationen
fejler heller ikke noget.
Og alligevel bliver det ikke
til mere.
Og hvorfor ikke?
Ulloriannguaq Kristiansen
er selv inde på svaret. Vi er
for dumme. Det er for svært
for os at lære sproget på de
betingelser, der er til rådig-
hed, som i praksis er: Tag til
Grønland og begynd at tale
grønlandsk.
Danskere er vist i virkelig-
heden ikke så dumme til at
lære fremmedsprog, og de
fleste af os er også motivere-
de for det; dansk er jo et lille
sprog og med det alene kom-
mer man ikke langt. Men
mange af os - de fleste af os
måske, - har desværre lært at
tilegne os fremmedsprog på
en hel bestemt måde. Nemlig
på skolebænken og af en
lærer, der kan forklare os alt
om sprogets finurligheder.
Når vi har lært lidt på skole-
bænken, går vi ud og øver os
i det virkelige liv, vender til-
bage til skolebænken og spør-
ger til alle de uklarheder vi
mødte undervejs, får dem for-
klaret og lærer noget mere
etc.
Vi har ikke lært at starte fra
nul og gå ud at lytte os til et
nyt sprog. Desværre, skal vi
nok sige, for mange mener jo
at det er den rigtige måde at
lære sprog på. Men det er det,
der er for svært ved at lære
grønlandsk, at det i praksis
skal læres efter gehør og at
det er eet langt selvstudium.
Det er de fleste af os for dum-
me til.
Hvis hver en by og bygd
kunne tilbyde fremmed-
sprogsundervisning i grøn-
landsk på alle de niveauer, der
var behov for og at undervis-
ningen blev udført af lærere,
der kendte grønlandsk som
fremmedsprog, er jeg overbe-
vist om, at der ville ske ting
og sager med danskernes
sprogfærdigheder.
Men det er jo desværre ikke
realistisk at lære danskerne
grønlandsk på den måde. For
der er ikke lærerkræfter til
det, og der hvor de er, er der
så rigeligt brug for dem i fol-
keskolen og gymnasierne og
det ville være synd og skam at
ofre skolebørnenes undervis-
ning til fordel for os.
Men jeg kunne forestille
mig en realistisk - og billigere
- middelvej. Sprogundervis-
ning på TV, som man ser det
fx. i Danmark - eller på video.
I radioen eller på casettebånd,
med opgavehæfter og mulig-
heder for at få rettet skriftlige
opgaver. En fjernundervis-
ningsform, der tager udgangs-
punkt i en slags selvstudium
eller små grupper uden lære-
re. Måske en fast »Grøn-
landsk linjen«, hvor man kan
ringe og spørge til sproglige
problemer, som man er stødt
ind i.
Men det koster penge, og
der er nogle, der skal vurdere
om det er pengene værd.
Men de fleste af os er nok
for dumme til at klare det hele
selv - Derudover tror jeg
også, at der er nogen, der ger-
ne vil tilføje et par ord om tid,
ressourcer og overarbejde. Og
det kan de så gøre.
ANGUTERALAK
(21. marts - 19. april):
Suliatit annerit aallukkukkit
pissarisaqamerussaatit. Ani-
ngaasat ajornannginaameqar-
sinnaasut ussernartorsiorfigi-
naveersaakkit.
VÆDDEREN
(21. marts - 19. april):
Du får mere ud af at koncen-
trere dig om de væsentlige
arbejdsopgaver. Lokkende to-
ner om lettjente penge på an-
dre måder bør du holde dig
fra.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Aalajangiisussanngoruit sule-
qativit sunnerniarsarissavaat-
sit. Tusamaaraluarlugit nam-
mineq pitsaasumik aalajange-
rumaarputit. Suliffmni allan-
nguutit ilinnut iluaqutaassap-
put.
TYREN
Kollegaer forsøger at påvirke
dig i forbindelse med en pri-
vat beslutning. Du lytter, men
træffer dit eget gode valg.
Forandringer på dit arbejde er
til dit bedste.
MARLULISSAT
(21. maj - 20. juni):
Akiitsut nutaaq akilemiarlugu
akiitsutoqqat unitsikkumaar-
pat. Toqqaasussanngoruit pif-
fissaq ungasissoq eqqarsaati-
galugu ilinnut iluaqutaasus-
saq toqqarumaarpat.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Du gemmer gammel gæld, til
du har betalt den nyeste. I en
situation, hvor du skal vælge,
træffer du et valg, som kom-
mer dig til gode på længere
sigt.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Ilisimasatut naatsorsuutigisat
eqqunngitsumik tunngaveqar-
poq. Quianartumik naammat-
tuiguit tamanna paasiumaar-
pat piffissaagallartillugulu tu-
nuarumaarlutit.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Den indsigt, du føler du har,
viser sig at bygge på en falsk
grundlag. En morsom overra-
skelse får dig til at indse det-
te, så du når at sige fra i tide.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Imminut tatigerpasillutit saq-
qummernerit ajomianngitsu-
tut paasineqassaaq. Nuanniil-
liutigisatoqqat puigoreerpat.
Peqqinnissat pillugu eqqarsa-
lersitsisumik pisoqassaaq.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Din selvsikre fremtoning får
det du siger til at virke som
pral. Gammelt nag er for-
længst glemt. Du får anled-
ning til at tænke på din sund-
hed.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Ajomartorsiuleruit misilitta-
gatoqqatit atorfissaqartilissa-
vatit. Ikinngutinnik ikiuiguit
akineqassaatit. Pisinissat u-
taqqitinniaruk.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Du får brug for gammel erfa-
ring, når du skal løse et nyt
problem. Det, du gør for en
ven, falder positivt tilbage på
dig selv. Et køb bør vente.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Sapaatip akunnera eqqissisi-
maarfiginiaraluarlugu sulias-
saqalersinnaavutit. Festit ar-
laat peqataaffigissanerlugu
toqqaaniamerit ajomartorsiu-
tigilissavat.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Du giver dig selv lov til at
tage en afslappende uge, hvil-
ket ikke udelukker arbejde.
Du har svært ved at vælge,
hvilken fest du skal tage med
til.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Angerlarsimaffiit naatsiiviillu
eqqarsaatigivallaarlugit suli-
atit aallulluamaveerpatit. Su-
leqatitilli paasinnittarput. I-
kinngutitoqqat takkukku-
maarpoq.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Hjem og have optager dine
tanker så meget, at du har
svært ved at koncentrere dig
på dit arbejde. Heldigvis har
du forstående kollegaer. En
gammel ven dukker op.
TAMALAAT aqqutigalugu inuulluaqqusisinnaavutit
imersugassaq una immersorlugu:
Send en hilsen gennem TAMALAAT ved at udfylde
denne kupon
TAMALAAT akeqanngilaq, marlunngornikkuinnaq
Tamalaat saqqummertarpoq. Assitalimmik inuullu-
aqqusiguit utertikkusullugulu allakkat puussaat atit
adressillu allareerlugu 4,00 kronelimmillu frimærkilere-
erlugu ilanngutissavat.
Tamalaat er gratis og der er kun TAMALAAT om tirs-
dagen. Hivs du medsender et billede og vil have bille-
det retur skal du sende en svarkuvert med navn og
adresse samt 4,00 kroner i frimærker.
Immersukkat tunniussinnaavat nassiusinnaalluguluun-
niit uunga:
Du kan sende eller aflevere kuponen til:
TAMALAAT
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Fran Smith *
20. - 26. maj 1996
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Festimik pilersaarusiornerit
piffissaajaatigingaatsiarpat.
Naggataagut qasungaaravit
ulapputitit qiviarusukkun-
naassavatit. Ikinngutitilli paa-
sinnilluartuupput.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Planlægningen af en fest
optager det meste af ugen.
Derefter er du så træt, at du
ikke orker resultatet at dine
anstrengelser. Heldigvis har
du forstående venner.
SAVAASAQ
(22. dec. - 19. jan.):
Suleqatillu aningaasat pillugit
oqallinnersi iluatsinngitsoor-
poq. Isummasi assigiinnge-
qaat, kisianni assigiimmik pi-
sariaqarputit. Eqaallisaamia-
ritsi!
STENBUKKEN
(22. dec. - 19. jan.):
En samtale om økonomi med
din partner mislykkes. I har to
vidt forskellige synspunkter,
men den ene kan have lige så
meget ret som den anden.
Vær smidig!
IMERTARTARTOQ
(20. jan. - 19. feb.):
Asanninnerup tappingersip-
paatit, kingunissaali pitsaa-
suupput. Naapitsigaluaruit ta-
maangaannassaaq, iluaqutaa-
ginnassaarli. Aningaasanik
sipaagaqarputit.
VANDMANDEN
(20. jan. - 19. feb.):
Kærligheden gør dig blind,
men i denne henseende er føl-
gende positive. En affære lø-
ber ud i sandet, og på langt
sigt er det godt det samme.
Du sparer penge.
AALIS AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Ikinngutigerusutallu akomu-
serniarneqalerumaarpusi.
Allat imminnut eqqarsaatigi-
nerannut akuleruteqinak. Ani-
ngaasanik atornerluinaveer-
saarit.
FISKENE
Nogen vil hive dig med ind i
en intrige i forbindelse med
en person, du vil forblive
gode venner med. Bland dig
ikke i andres navlepilleri! Pas
på pengene.