Atuagagdliutit - 21.05.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 39 • 1996
va&c/é/'a £/£
------^—----------
GRØNLANDSPOSTEN
Uuliamik piiaaneq
pinngortitarlu
Nunami immamilu uuliamik piiaaneq assigiinngeqaat
Ukiut qulit matuma siorna Nuup umiarsualiviani uulia maqisoq siaruatsaaliorlugu puttasu-
lersuisoqarpoq. Tamannali soqutaarpianngitsutut naatsorsuutigisassaavoq uuliamik annert-
uumik maqisoortoqassagaluarnissaanut naleqqiullugu.
Ved et olieudslip i havnen i Nuuk for godt ti år siden blev der lagt flydespærringer ud for at
begrænse, at olie bredte sig. Det er imidlertid småtingsafdelingen i forhold til, hvad vi vil se
under et eventuelt olieudslip (Ass./foto:AG-arkiv).
NUUK(JB) - Issittumi pin-
ngortitap innarliasuunera
peqqutaalluni sumiiffiit ilaan-
ni uuliamik piianissaq akor-
nuserneqarsinnaavoq. Mi-
ngutsitserujuttoqassagaluar-
pat imaassinnaavoq silap pis-
susia peqqutaalluni saliinis-
saq ajornakusoortorujussuu-
sinnaasoq. Assersuutigalugu
Qimusseriarsuarmi ujarlerfis-
saqqissut imaassinnaavoq
ujarlerfigisassarsiuunneqan-
ngitsut - avatangiisimut sun-
niutaasinnaasut tamaasa su-
kumiisumik misissuiffigine-
qaqqaartinnagit.
Kalaallit Nunaanni uulia-
mik gas-imillu ujarlemeq pil-
lugu naalakkersuisut siulittaa-
suata Lars Emil Johansen-ip
nalunaarutimini pinngortita-
mut tunngasut assorsuaq pi-
ngaartippai.
Lars Emil Johansen ilaati-
gut oqarpoq Kalaallit Nu-
naanni uuliasiorfissaqqissut
mingutsitsinikkut sunniute-
qarfigisinnaasaat assigiin-
ngeqisut. Nuussuarmi uulia-
mik mingutsitsineq pinngor-
titamut sunniutigisinnaasai
killeqarput, paarlattuanik im-
mami uuliamik mingutsitsiso-
qassagaluarpat uumasunut as-
sorsuaq kingunerluttussaa-
voq.
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og morgenmad,
fælles mod. kokken og vaske-
ri. Alt indrettet i herskabsejen-
dom. Bo luksus til lavpris ved
Østerport st. Vi er baseret på
langtidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-
17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge.....Kr. 2.058,-
Enkelt for 1 nat...Kr. 385.-
Dobbelt pr. uge....Kr. 2.765,-
Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,-
Alle priser er incl. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for 1 per-
son, pr uge Kr. 2.058,-
1- værelses beregnet for 2 per-
soner, pr uge Kr. 2.765,-
Spisekøkken beregnet for 2
personer pr. uge Kr. 2.989,-
2- værelses pr uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for 4
personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgen-
mad.
I vort annex: Tagensvej 43,
Thorsgade 99-103, 2200
København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabiner......Kr. 2.198,-
3- værelses.......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40 '
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
Qulaajagassat marlussuit
- Uuliamik gas-imillu ujarler-
nermi pinngortitamut akornu-
taalersinnaasut ujarlemerpia-
mi aallaaveqarsinnaapput i-
maluunniit nassaamermi tis-
saluttup maangaannarnera,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
- Pinngortitamik akomusii-
sinnaanerit ingalanniameqas-
sapput innat timmiaqarfiit,
nerierit manniliorfii (Nuus-
suaq - aaqq.) pinngortitarlu
timmisartornermik akornu-
sersomeqarsinnaasoq qulaal-
lugu timmisartunnginnissa-
mik isumaqatigiissusiornik-
kut.
- Fyllap ikkannersuani aali-
sakkat uumasullu miluumasut
imarmiut mianersuunneqas-
sapput. Isumaliuutigisassatut
maluginiagassat siullermee-
rummik misissorneqareerput,
tamatumalu kingoma ujarler-
toqassaat pisortat ingerlat-
seqatigiiffiillu uuliasiortut su-
leqatigiinnerisigut.
- Nakkutigineqanngitsumik
maqisoomeq ajomartorsiutin-
ngorujussinnaavoq, Lars
Emil Johansen erseqqissaa-
voq. - Soorunami pingaartu-
mik immami misissuinermi,
uulia immap qaavatigut sar-
faatsitsissinnaagami.
Piumasaqaatit
sakkortuut
- Taamaattumik atortussanut
sakkortuumik piumasaqaate-
qartoqassaaq, sulisut qilleri-
sut ilinniarsimanissaannut,
kiisalu qillerinermi suleriaat-
sinut, Lars Emil Johansen o-
qarpoq.
- Oqartoqartariaqarpoq uu-
liasiortut teknikkikkut misilit-
takkatigullu maanna ima siu-
arsimatigipput, uuliamik
maangaannaq maqisoortoqar-
sinnaaneranik ilimasussin-
naaneq annikitsuararsuusoq,
naalakkersuisut siulittaasuat
nangippoq. - Misilittakkat na-
lunaarsuusiorneri malillugit
nakkutigineqarsinnaanngitsu-
mik maangaannaq maqisoor-
tamerit 6.000-eriarluni qille-
rinemi ataasiaannarluni pisar-
poq.
- Taamaakkaluartoq silli-
manissamut annertuumik piu-
masaqaataassaaq, ilimagin-
ngisamik maqisoortoqassaga-
luarpat piareersimasoqartus-
saalluni. Qillerisoqalinngin-
nerani sillimanissamut pia-
reersaatit pisortanit akuerine-
qaqqaassapput.
Pinngortitaq
Fyllap ikkannersua eqqaalu
imaavoq uumasoqarluartoq,
raajamiarfigittoq qaleralinni-
arfigittorlu. Timmiaqarluarfi-
uvoq - pingaartumik ukiakkut
- kiisalu miluumasunik imar-
mioqarluarluni.
- Avatangiisinik uumasu-
nik ilisimasallit nalileeqqaar-
nerat malillugu Fyllami uulia-
mik annertuumik maqisoorto-
qassagaluarpat pinngortita-
mut kingunipilussinnaavoq,
pingaartumik uuliap sineriak
angussagaluarpagu. Aasaane-
rani ukiaaneranilu timmissat
imarmiut eqqorneqassapput,
timmissat ataatsimoortarfii
isasarfiilu sinerissami aval-
lermiittut, aalisakkat suffisut
tinittarfimmi neriniartut (am-
massat, nipisat eqaluillu) kii-
salu sinerissap eqqaani ikkat-
tumi uumasut.
Akerlianik raajat qalerallil-
lu eqqorneqamissaat ilima-
gineqanngilaq, taamaallaat
uuliap maqisoortup salereer-
nissaata tungaanut aalisameq
unitsikkallarneqaannassallu-
ni, uuliallu sarfaatitittup im-
map qaavanit peerneqamis-
saata tungaanut.
Nuussuaq
Nuussuarmi uuliamik maqi-
soortoqassappat nunami pis-
saaq, naasunullu sunniuteqar-
nerlussinnaanera killeqassal-
luni, immamulli anngutissa-
NUUK(JB) - Det sårbare ark-
tiske miljø kan visse steder
komme til spænde ben for
olieudvindingen. Det kan
nemlig ske, at de klimatiske
forhold viser sig at være for
vanskelige for oprydningen
efter en eventuel forurenings-
katastrofe. Det er for eksem-
pel slet ikke sikkert, at områ-
det ved de interressante struk-
turer i Melvillebugten vil bli-
ver udbudt i koncession - i alt
fald ikke før der er gennem-
ført et omfattende program af
undersøgelser, som skal give
svar på alle nødvendige
spørgsmål om miljømæssige
konsekvenser.
Miljøforholdene i forbin-
delse med olieefterforsknin-
gen var et af de væsentlige
punkter under landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens
forelæggelse af redegørelsen
vedrørende olie- og gasefter-
forskningen i Grønland.
Lars Emil Johansen sagde
blandt andet, at der er stor for-
skel på forureningsfaren ved
de potentielle olieforekomster
i Grønland. Mens et olieud-
slip på Nuussuaq vil have
begrænset effekt på naturen,
vil et olieudslip til havs kunne
få alvorlige konsekvenser for
dyrelivet.
To slags problemer
- De potentielle miljøproble-
mer i forbindelse med olie- og
gasefterforskning kan have
deres udgangspunkt i den
daglige efterforskning eller i
galuarpat - soorlu kuukkut i-
maanut kuugussaassagaluar-
pat - Vaigat-imi pinngortita-
mut kingunipiloqarsinnaallu-
arpoq. Immalli qaanuuneru-
soq sunniuteqassaaq, pingaar-
tumik timmissat aalisakkallu
sinerissamut qanittut akomu-
semeqarujussinnaallutik.
Maqisoomerlu Fyllamisulli
raajaqarfinnut tamaaniittunut
akornutaasinnaagunanngilaq.
Tassanittaaq uuliamik ma-
qisoortoqassagaluarpat unit-
et egentligt udslip - et såkaldt
blow-out, sagde Lars Emil
Johansen.
- De almindelige miljø-
mæssige forstyrrelser imøde-
gås af aftaler om ikke at over-
flyve fuglefjelde, yngleom-
råder for gæs (Nuussuaq -
red.) og andre naturforhold,
der kan forstyrres med flyv-
ning.
- I Fylla-området vil der
blive taget hensyn til fiskeriet
og til havpattedyrene. Der er
allerede udarbejdet en første
undersøgelse af de problemer,
man skal være opmærksom
på, og efterforskningen vil
herefter ske i samarbejde mel-
lem det offentlige og oliesel-
skaberne.
- Et ukontrolleret olieudslip
kan give store problemer,
understregede Lars Emil Jo-
hansen. - Og det gælder na-
turligvis særligt ved under-
søgelser til havs, hvor olien
vil flyde på vandoverfladen.
Strenge krav til udstyr
- Der vil derfor blive stillet
strenge krav til udstyr, til
borepersonalets uddannelse
og til den måde, borearbejdet
i det hele taget udføres på,
sagde Lars Emil Johansen.
- Generelt må man sige, at
olieselskaberne nu om stun-
der har udviklet en teknologi
og erfaring, som gør, at risi-
koen for et olieudslip er
meget lille, fortsatte landssty-
reformanden. - Statistisk fore-
kommer et ukontrolleret olie-
sitsisussamik pinngortitamul-
lu siaruatsaaliinissamut silli-
mareertoqassaaq. Tassunga i-
lassutaasinnaavoq Nuussu-
armi aamma Fyllami siku
akornutaavallaassanngilaq,
taamaattumik pitsaasumik sil-
limasoqarnerani maqisoor-
nerup akornusiisinnaanera
killilemeqarsinnaavoq.
Qimusseriarsuaq
Qimusseriarsuarmili pissutsit
ajornakusoortitsinerupput,
udslip en gang for hver 6.000
boringer.
- Men der vil alligevel blive
stillet krav om et betydeligt
beredskab, som kan sættes
ind, hvis der alligevel - trods
alle forventninger - skulle ske
et udslip. Myndighederne
skal godkende en beredskabs-
plan, inden borearbejdet
igangsættes.
Miljøet
Fylla-området og havet der
omkring er et biologisk rigt
havområde med et vigtigt
fiskeri efter rejer og hellefisk.
Der er vigtige fuglebestande -
især om efteråret - og ligeså
vigtige bestande af havpatte-
dyr.
- Ifølge den indledende
vurdering fra miljøbiologerne
kan et stort oliespild i Fylla-
området få alvorlige miljø-
mæssige konsekvenser, navn-
lig hvis olien når kysten. Især
i sommer- og efterårsperio-
den vil det gå ud over havfug-
le, især fuglekolonier og fæl-
deområder ved yderkysten,
gydende fisk, der skaffer sig
mad i tidevandszonen (am-
massat, stenbidere og fjeld-
ørreder) og dyrelivet i de
lavvandede kystområder.
Derimod anses det for
usandsynligt, at rejer og helle-
fisk vil blive påvirket, bortset
fra, at fiskeriet naturligvis på
grund af udslippet må stop-
pes, indtil oprydningen er til-
endebragt og oliefilmen er
væk fra havoverfladen.
taamaattumik uuliamik maqi-
soortoqassagaluarpat pin-
ngortitamut kingunerisinnaa-
sai sukumiinerusumik misis-
sorneqarnissaat pisariaqar-
poq. Uuliamik maqisoor-
toqassagaluarpat suleriaasis-
sat suli naammattumik ilisi-
maneqanngillat, taamaattu-
millu Qimusseriarsuup uulia-
mik ujarlerfigineqamissaanut
akuersissusiisoqamissaa suli
aalajangiiffigineqanngilaq.
Nuussuaq
Hvis et olieudslip på Nuus-
suaq bliver på land, vil effek-
ten på vegetationen være be-
grænset, men hvis det når
havet - for eksempel via den
lokale elv - vil det få alvorlige
konsekvenser for miljøet i
Vaigat. Det gælder dog mest
overflademiljøet og især i de
kystnære områder, hvor der
kan opstå alvorlige problemer
for fugle og fisk.
Men ligesom på »Fylla-
feltet« får et udslip næppe
nogen betydning for rejefel-
teme i området.
Også her er der et bered-
skab, som hurtigst muligt skal
standse et eventuelt olieudslip
og den spildte olie i at spredes
i miljøet. Det kan til dette
tilføjes, at isforholdene både
ved Nuusuaq og på Fylla er
ret gunstige, og et effektivt
beredskab vil kunne begrænse
skaderne af et udslip.
Melville
I Melville Bugten er forholde-
ne imidlertid betydeligt van-
skeligere, og der er behov for
nærmere undersøgelser af de
miljømæssige konsekvenser
for et eventuelt olieudslip.
Heller ikke de praktiske for-
hold, der påvirker bekæmpel-
sen af et olieudslip, er til-
strækkeligt afdækkede, og der
er derfor endnu ikke taget stil-
ling til, om Melvillebugten
overhovedet kommer i ud-
bud.
Olieudvinding og miljø
på grønlandske »felter«
Stor forskel på olieudvinding til lands og til vands