Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 30.07.1996, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 30.07.1996, Qupperneq 4
4 Nr. 58 • 1996 Aatsitassamik assartuisamissami uuliaarluemeq navianamerpaassaaq Tunup Avannaani aatsitassamik assartuisarnissaq pillugu nalunaarusiami Tunup Avannamut nuuata kujataa'tungaatigut tamaanilu sikup aalaakkaasup eqqaani angalasarnissaq nangaasaarutaavoq GRØNLANDSPOSTEN NUUK (JB) - Tunup Avanna- ani Citronen Fjord-imiit aat- sitassamik assartuisarnissaq pillugu nalunaarusiami ava- tangiisit sunnerneqarsinnaa- nerat annertuumik emumas- sutaanngilaq. Kisiannili ava- tangiisit soorunami sunner- neqarsinnaapput, kisiannili naatsorsuutigineqarpoq umi- arsuarnik angalasarnissami avatangiisit nammineerlutik naleqqussarsinnaassasut, an- nertuumik ajoqusemeqaratik. Nalunaarusiaq suliarine- qarsimavoq danskit avata- ngiisinut nukissaqarniarner- mullu ministereqarfiannit, ta- matumanilu aallaavigineqar- poq zinkeqarfik Platinova-mit Citronen Fjord-imi nassaari- neqartoq isumalluarfigineqa- leraluttuinnartoq. Zinkeqar- fimmiit aatsitassamik assartu- ineq umiarsuit kisiisa atorlu- git ingerlanneqarsinnaavoq, Tunullu Avannaata imartaa ukiup annersaani sikusima- sarmat umiarsuit sikumik ase- rorterutit atorneqartariaqas- sapput. Nalunaarusiamilu avata- ngiisit annertuumik sunner- neqarnissaat tikkuarneqan- ngikkaluartoq - uuliaarluer- sinnaaneq eqqaassanngik- kaanni - taamaattoq immap pineqartup sivisuumik angal- lavigineqartarnermigut sun- nerneqarsinnaanera pillugu paasissutissat arlallit amigaa- tigineqarput. Nunani issittuni umiarsuit sikunillu aserorterutit nipili- ortitsinerisa avatangiisinut sivisuumik sunniuteqarsin- naaneranik paasissutissanik pigisaqartoqanngilaq. Ka- ngerlummi Frederick E. Hyde Fjord-imi siku aalaakkaasoq soorunami ingerlavigineqar- tassaaq, tamaanilu natseqar- toq ilisimaneqarmat ilimagi- neqarsinnaavoq puisit tamak- ku sunnerneqartamissaat. Imaq angallavissaq Nordostrundingen-ip kuja- taa’tungaa aasat tamaasa i- mamersaqalersarpoq assigiin- ngitsumik angissuseqartartu- mik. Imartaq tamanna allaa- nerulluinnarpoq, timmissanut miluumasunullu imarmiunut annertoorujussuarmik pingaa- rutilik. Imartap tamatuma ser- mersuaqarfiillu marluk imar- tamut tassunga killeqarfeqar- Naalagaq tikeraartoq NUUK - Kontreadmiral E. Fage Pedersen, saak- kutuut imarsiortut nunat- sinni naalagartaavat ataa- sinngornermi Nuummut tikeraarpoq. Admiral alla, illersornissamut qullersaq Hans Garde, TRITOM- imut tikeraaqatigaa. Im- minut ilisaritikkiartuuti- galuni umiarsuit nakkutil- liissutit misissoriartorlu- git. Ataasinngomerup uali- ani naalagaaffiup sinnii- saanit Gunnar Mårtens— imit pulaartinneqarput. Kingorna Namminersor- nerullutik Oqartussanut pulaarput, naalakkersuis- unut siulittaasuugallartu- mit Daniel Skifte-mit pu- laartinneqarlutik, ilaati- gullu katersugaasivimmut katornariartoqarpoq. Chefen på besøg NUUK - Kontreadmiral E. Fage Pedersen, den nye chef for Grønlands Kommdando, var man- dag på besøg i Nuuk. Admiralen var sammen med endnu en admiral, forsvarschefen Hans Gar- de, ombord i TRITON. Dels for at aflægge høf- tighedsvisit, dels for at besigtige SKA-bådene. Mandag eftermiddag blev de to admiraler mod- taget af rigsombudsmand Gunnar Mårtens. Siden var de på besøg i Hjem- mestyret, hvor de blev modtaget af fungerende landsstyreformand Daniel Skifte, og der blev også tid til blandt andet et mu- seumsbesøg. tut umiarsuamik angallavigi- sariaqanngillat, nalunaarusia- mi taama allassimasoqarpoq. Kangerluk Citronen Fjord, kangerlussuup Frederick E. Hyde Fjord-ip ilaaniittoq, aasaanerani sikuertarpoq, ki- sianni kangerlussuaq inissisi- maffigisaa amerlanertigut aa- saanerani sikuusarluni. Nordostrundingen-ip sine- riaata avataa Kap Morris Je- sup-ip tungaanut sikoqartar- poq aalaakkaasumik issusuu- mik sinerissamut qanittumik, tamatumali avataa’tungaani imarnersaqalersarqpoq, aa- saanerani sikoqameq ajortu- mik. Kisiannili Wandel Havet aamma Grønlandshavet-ip annersaa sikorsuaqartarpoq saatsersunik. Imartap angallavigineqar- tartussaq annersaani timmi- aqartarpoq imarmioqartarlu- nilu miluumasunik eqimat- takkuutaanik amerlasuujun- ngitsunik, kisiannili sikup sinaavaniit Grønlandshavet- ip tungaanut timmiarpassua- qartarpoq, soorlu appaliarsun- nik appanillu. Tamaani aam- ma nannut qilalukkallu qer- nertat akuttunngitsumik naammattoomeqartarput. Uuliaarluemeq Nalunaarusiami allassimasut naapertorlugit Tunup Avan- naani avtangiisinut navianar- torsiortitsinerpaassaaq uulia- arluemeq. Umiarsuit uuliaar- luemerat sikup quppaani si- kullu sinaavani katersuuttas- saaq, sukkaatsuararsuarmillu suujunnaariartortassalluni. Sukkaatsumik suujunnaariar- tortamini aamma pissutigalu- gu uuliaarluemeq sumorujus- suaq ingerlasinnaavoq, taa- malu timmissanut miluuma- sunullu imarmiunut sikup si- naavaniittunut annertoorujus- suarmik akomutaasinnaallu- ni. Timmissat imarmiut uulia- arluemermit annertoorujussu- armik sunnemeqartarput, mi- luumasulli imarmiut anniki- tsuinnarmik sunnerneqartar- lutik. Aammali qularutissaan- ngilaq nannut annertuumik sunnemeqartassasut, meqqo- rissamerminni uuliamik iisi- sarnissartik pissutigalugu. Aarrit aamma miluumasunit imarmiunit allanit annertu- nerusunik sunnerneqarsin- naapput, allaanerusumik pis- suseqamertik pissutigalugu. Oliespild er den værste trussel ved malmtransport Rapport om malmtransport i Nordøstgrønland fraråder sejlads i Nordøstvandet og den omgivende fastis NUUK(JB) - Det er ikke de store betænkeligheder, der fremhæves i en rapport om de miljøpåvirkninger fra malm- transport fra Citronen Fjord i Nordøstgrønland. Helt uden miljøpåvirkninger bliver det imidlertid ikke, men man reg- ner i det store og hele med, at miljøet tilpasser sig sejladsen uden alvorlige mén. Rapporten er udarbejdet af det danske miljø- og energi- ministerie og tager udgangs- punkt i de zinkforekomster, Platinova har fundet i Citro- nen Fjord, og som bliver mere og mere lovende. Malmtrans- port fra området kan kun ske med skib, og da farvandene det meste af året er dækket af is, er isbrydning nødvendig. Men selvom rapporten ikke peger på alvorlige miljøpå- virkninger, bortset fra olieud- slip, så mangler den en række oplysninger som for eksem- pel langtidsvirkningen af sejl- adsen. Der er ingen kendte informationer om den mere langsigtede effekt at for eksempel støjen fra skibe og fra isbrydning i arktiske om- råder. Fastisen ved for eksem- pel Frederick E. Hyde Fjord vil uundgåeligt blive gennem- sejlet, og da den er kendt som levested for ringsæler, kan det ikke udelukkes, at bestanden påvirkes. Nordøstvandet Lige syd for Nordostrundin- gen dannes hver sommer et åbentvandsområde af varie- rende størrelse. Nordøstvan- det. Det er et enestående mil- jø, som har stor betydning for de mange fugle og havpatte- dyr. Hverken Nordøstvandet eller de to store fastisflader, der grænser op til det, bør gennemsejles, hedder det i rapporten. Selve Citronen Fjord, der ligger som en blindtarm i Fre- derik E. Hyde Fjord, bliver som regel isfri om sommeren, mens hovedfjorden næsten altid er isdækket også om sommeren. Lands yderkysten fra Nord- ostrundingen og op mod Kap Morris Jesup ligger en kyst- nær bræmme af meget svær fastis, men langs ydersiden af den dannes en sprækkezone, hvor der ofte er åbent vand om sommeren. Ellers er hele Wandel havet og store dele af Grønlandshavet dækket af mere eller mindre tæt drivis. 1 store dele af det område, der eventuelt skal besejles ser det ud til, at der er lave tæthe- der af fugle og havpattedyr, men langs iskanten ud mod det åbne vand i Grønlandsha- vet er der mange trækfugle som søkonger og polarlomvi- er. Også isbjørn og narhval forekommer hyppigt her. Oliespild Den væsentligste trussel for miljøet i Nordøstgrønland er ifølge rapporten ubetinget oliespild. Olieudslip fra et skib vil samles i åbne render og langs iskanter, hvor det nedbrydes meget langsomt. Af samme grund kan det transporteres over store af- stande og skabe omfattende problemer for de mange fugle og havpattedyr, der netop opholder sig langs isen. Havfuglebestanden er som bekendt meget følsom for oli- eforurening, mens havpatte- dyr er mindre følsomme. Imidlertid er det sikkert, at også isbjørnen er meget sår- bar, fordi den under sin pelsp- leje vil sluge olie. Også hval- rossen er formentlig mere sårbar end andre havpattedyr på grund af sin specielle leve-

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.