Atuagagdliutit - 30.07.1996, Qupperneq 4

4
Nr. 58 • 1996

Aatsitassamik
assartuisamissami
uuliaarluemeq
navianamerpaassaaq
Tunup Avannaani aatsitassamik assartuisarnissaq
pillugu nalunaarusiami Tunup Avannamut nuuata
kujataa'tungaatigut tamaanilu sikup aalaakkaasup
eqqaani angalasarnissaq nangaasaarutaavoq
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK (JB) - Tunup Avanna-
ani Citronen Fjord-imiit aat-
sitassamik assartuisarnissaq
pillugu nalunaarusiami ava-
tangiisit sunnerneqarsinnaa-
nerat annertuumik emumas-
sutaanngilaq. Kisiannili ava-
tangiisit soorunami sunner-
neqarsinnaapput, kisiannili
naatsorsuutigineqarpoq umi-
arsuarnik angalasarnissami
avatangiisit nammineerlutik
naleqqussarsinnaassasut, an-
nertuumik ajoqusemeqaratik.
Nalunaarusiaq suliarine-
qarsimavoq danskit avata-
ngiisinut nukissaqarniarner-
mullu ministereqarfiannit, ta-
matumanilu aallaavigineqar-
poq zinkeqarfik Platinova-mit
Citronen Fjord-imi nassaari-
neqartoq isumalluarfigineqa-
leraluttuinnartoq. Zinkeqar-
fimmiit aatsitassamik assartu-
ineq umiarsuit kisiisa atorlu-
git ingerlanneqarsinnaavoq,
Tunullu Avannaata imartaa
ukiup annersaani sikusima-
sarmat umiarsuit sikumik ase-
rorterutit atorneqartariaqas-
sapput.
Nalunaarusiamilu avata-
ngiisit annertuumik sunner-
neqarnissaat tikkuarneqan-
ngikkaluartoq - uuliaarluer-
sinnaaneq eqqaassanngik-
kaanni - taamaattoq immap
pineqartup sivisuumik angal-
lavigineqartarnermigut sun-
nerneqarsinnaanera pillugu
paasissutissat arlallit amigaa-
tigineqarput.
Nunani issittuni umiarsuit
sikunillu aserorterutit nipili-
ortitsinerisa avatangiisinut
sivisuumik sunniuteqarsin-
naaneranik paasissutissanik
pigisaqartoqanngilaq. Ka-
ngerlummi Frederick E. Hyde
Fjord-imi siku aalaakkaasoq
soorunami ingerlavigineqar-
tassaaq, tamaanilu natseqar-
toq ilisimaneqarmat ilimagi-
neqarsinnaavoq puisit tamak-
ku sunnerneqartamissaat.
Imaq angallavissaq
Nordostrundingen-ip kuja-
taa’tungaa aasat tamaasa i-
mamersaqalersarpoq assigiin-
ngitsumik angissuseqartartu-
mik. Imartaq tamanna allaa-
nerulluinnarpoq, timmissanut
miluumasunullu imarmiunut
annertoorujussuarmik pingaa-
rutilik. Imartap tamatuma ser-
mersuaqarfiillu marluk imar-
tamut tassunga killeqarfeqar-
Naalagaq tikeraartoq
NUUK - Kontreadmiral
E. Fage Pedersen, saak-
kutuut imarsiortut nunat-
sinni naalagartaavat ataa-
sinngornermi Nuummut
tikeraarpoq. Admiral alla,
illersornissamut qullersaq
Hans Garde, TRITOM-
imut tikeraaqatigaa. Im-
minut ilisaritikkiartuuti-
galuni umiarsuit nakkutil-
liissutit misissoriartorlu-
git.
Ataasinngomerup uali-
ani naalagaaffiup sinnii-
saanit Gunnar Mårtens—
imit pulaartinneqarput.
Kingorna Namminersor-
nerullutik Oqartussanut
pulaarput, naalakkersuis-
unut siulittaasuugallartu-
mit Daniel Skifte-mit pu-
laartinneqarlutik, ilaati-
gullu katersugaasivimmut
katornariartoqarpoq.
Chefen på besøg
NUUK - Kontreadmiral
E. Fage Pedersen, den
nye chef for Grønlands
Kommdando, var man-
dag på besøg i Nuuk.
Admiralen var sammen
med endnu en admiral,
forsvarschefen Hans Gar-
de, ombord i TRITON.
Dels for at aflægge høf-
tighedsvisit, dels for at
besigtige SKA-bådene.
Mandag eftermiddag
blev de to admiraler mod-
taget af rigsombudsmand
Gunnar Mårtens. Siden
var de på besøg i Hjem-
mestyret, hvor de blev
modtaget af fungerende
landsstyreformand Daniel
Skifte, og der blev også
tid til blandt andet et mu-
seumsbesøg.
tut umiarsuamik angallavigi-
sariaqanngillat, nalunaarusia-
mi taama allassimasoqarpoq.
Kangerluk Citronen Fjord,
kangerlussuup Frederick E.
Hyde Fjord-ip ilaaniittoq,
aasaanerani sikuertarpoq, ki-
sianni kangerlussuaq inissisi-
maffigisaa amerlanertigut aa-
saanerani sikuusarluni.
Nordostrundingen-ip sine-
riaata avataa Kap Morris Je-
sup-ip tungaanut sikoqartar-
poq aalaakkaasumik issusuu-
mik sinerissamut qanittumik,
tamatumali avataa’tungaani
imarnersaqalersarqpoq, aa-
saanerani sikoqameq ajortu-
mik. Kisiannili Wandel Havet
aamma Grønlandshavet-ip
annersaa sikorsuaqartarpoq
saatsersunik.
Imartap angallavigineqar-
tartussaq annersaani timmi-
aqartarpoq imarmioqartarlu-
nilu miluumasunik eqimat-
takkuutaanik amerlasuujun-
ngitsunik, kisiannili sikup
sinaavaniit Grønlandshavet-
ip tungaanut timmiarpassua-
qartarpoq, soorlu appaliarsun-
nik appanillu. Tamaani aam-
ma nannut qilalukkallu qer-
nertat akuttunngitsumik
naammattoomeqartarput.
Uuliaarluemeq
Nalunaarusiami allassimasut
naapertorlugit Tunup Avan-
naani avtangiisinut navianar-
torsiortitsinerpaassaaq uulia-
arluemeq. Umiarsuit uuliaar-
luemerat sikup quppaani si-
kullu sinaavani katersuuttas-
saaq, sukkaatsuararsuarmillu
suujunnaariartortassalluni.
Sukkaatsumik suujunnaariar-
tortamini aamma pissutigalu-
gu uuliaarluemeq sumorujus-
suaq ingerlasinnaavoq, taa-
malu timmissanut miluuma-
sunullu imarmiunut sikup si-
naavaniittunut annertoorujus-
suarmik akomutaasinnaallu-
ni.
Timmissat imarmiut uulia-
arluemermit annertoorujussu-
armik sunnemeqartarput, mi-
luumasulli imarmiut anniki-
tsuinnarmik sunnerneqartar-
lutik. Aammali qularutissaan-
ngilaq nannut annertuumik
sunnemeqartassasut, meqqo-
rissamerminni uuliamik iisi-
sarnissartik pissutigalugu.
Aarrit aamma miluumasunit
imarmiunit allanit annertu-
nerusunik sunnerneqarsin-
naapput, allaanerusumik pis-
suseqamertik pissutigalugu.
Oliespild er den værste
trussel ved malmtransport
Rapport om malmtransport i Nordøstgrønland fraråder sejlads i
Nordøstvandet og den omgivende fastis
NUUK(JB) - Det er ikke de
store betænkeligheder, der
fremhæves i en rapport om de
miljøpåvirkninger fra malm-
transport fra Citronen Fjord i
Nordøstgrønland. Helt uden
miljøpåvirkninger bliver det
imidlertid ikke, men man reg-
ner i det store og hele med, at
miljøet tilpasser sig sejladsen
uden alvorlige mén.
Rapporten er udarbejdet af
det danske miljø- og energi-
ministerie og tager udgangs-
punkt i de zinkforekomster,
Platinova har fundet i Citro-
nen Fjord, og som bliver mere
og mere lovende. Malmtrans-
port fra området kan kun ske
med skib, og da farvandene
det meste af året er dækket af
is, er isbrydning nødvendig.
Men selvom rapporten ikke
peger på alvorlige miljøpå-
virkninger, bortset fra olieud-
slip, så mangler den en række
oplysninger som for eksem-
pel langtidsvirkningen af sejl-
adsen. Der er ingen kendte
informationer om den mere
langsigtede effekt at for
eksempel støjen fra skibe og
fra isbrydning i arktiske om-
råder. Fastisen ved for eksem-
pel Frederick E. Hyde Fjord
vil uundgåeligt blive gennem-
sejlet, og da den er kendt som
levested for ringsæler, kan det
ikke udelukkes, at bestanden
påvirkes.
Nordøstvandet
Lige syd for Nordostrundin-
gen dannes hver sommer et
åbentvandsområde af varie-
rende størrelse. Nordøstvan-
det. Det er et enestående mil-
jø, som har stor betydning for
de mange fugle og havpatte-
dyr. Hverken Nordøstvandet
eller de to store fastisflader,
der grænser op til det, bør
gennemsejles, hedder det i
rapporten.
Selve Citronen Fjord, der
ligger som en blindtarm i Fre-
derik E. Hyde Fjord, bliver
som regel isfri om sommeren,
mens hovedfjorden næsten
altid er isdækket også om
sommeren.
Lands yderkysten fra Nord-
ostrundingen og op mod Kap
Morris Jesup ligger en kyst-
nær bræmme af meget svær
fastis, men langs ydersiden af
den dannes en sprækkezone,
hvor der ofte er åbent vand
om sommeren. Ellers er hele
Wandel havet og store dele af
Grønlandshavet dækket af
mere eller mindre tæt drivis.
1 store dele af det område,
der eventuelt skal besejles ser
det ud til, at der er lave tæthe-
der af fugle og havpattedyr,
men langs iskanten ud mod
det åbne vand i Grønlandsha-
vet er der mange trækfugle
som søkonger og polarlomvi-
er. Også isbjørn og narhval
forekommer hyppigt her.
Oliespild
Den væsentligste trussel for
miljøet i Nordøstgrønland er
ifølge rapporten ubetinget
oliespild. Olieudslip fra et
skib vil samles i åbne render
og langs iskanter, hvor det
nedbrydes meget langsomt.
Af samme grund kan det
transporteres over store af-
stande og skabe omfattende
problemer for de mange fugle
og havpattedyr, der netop
opholder sig langs isen.
Havfuglebestanden er som
bekendt meget følsom for oli-
eforurening, mens havpatte-
dyr er mindre følsomme.
Imidlertid er det sikkert, at
også isbjørnen er meget sår-
bar, fordi den under sin pelsp-
leje vil sluge olie. Også hval-
rossen er formentlig mere
sårbar end andre havpattedyr
på grund af sin specielle leve-