Atuagagdliutit - 13.08.1996, Blaðsíða 7

Nr. 62 • 1996
7
7^1a^a^c/^/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Inti Wawa -
Solens Bom
Tværkulturel forening er dannet i
Nuuk
Boliviamiu Kholla-indiaanereq Eusebio Topooco Nunatta Katersugaasiviani qalipakkaminik saqqummersitsinera nalaani.
Den bolivianske Kholla-indianer Eusebio Topooco under sit ophold i Nuuk i forbindelse med sin maleriudstilling på
Landsmuseet.
Inti Wawa - Seqemgup Qitomai
Kulturinik marlunnik ilaasortaqartunik Nuummi peqatigiiffiliortoqarpoq
NUUK(KKL) - En grøn-
landsk/indiansk forening
»Inti Wawa - Solens Børn« er
i sommer stiftet i Nuuk med
det formål at fremme inuits
kendskab til bolivianske
Kholla-indianeres levevilkår
og kultur og omvendt samt
støtte indianerne i deres pro-
jektarbejde.
Dannelsen af foreningen er
et resultat af den bolivianske
Kholla-indianer Eusebio Top-
ooco’s nylige besøg i Nuuk i
forbindelse med hans maleri-
udstilling på Landsmuseet.
Eusebio Topooco, der i dag
(
Kommunal-
direktør
KANGAATSIAQ - A-
kiliisitsiniartartuusima-
soq Aasiaallu kornmu-
nalbestyrelsiani ilaasor-
taasimasoq, Karl Lund-
blad, Kangaatsiaq kom-
munianut nuuttoq ani-
ngaasaqarnermut akilii-
sitsiniamermullu pisor-
tanngorluni, 1. august
aallarnerfigalugu Ka-
ngaatsiami kommunal-
direktøritut atorfinitsin-
neqarpoq, borgmester
Amajut Lundblad nalu-
naaruteqarpoq. Atorfini-
tsitsinissamut aalaja-
ngiineq pivoq kommu-
nalbestyrelsip immikkut
ataatsimiinnerani.
Karl Lundblad-ip Leo
Andreassen paarlappaa.
Kommuni maanna a-
ningaasaqamermut aki-
leraartitsisarnermullu
pisortassarsiulissaaq.
Kommunal-
direktør
KANGAATSIAQ - Den
tidligere inkasso-chef
og medlem af Aasiaat
kommunalbestyrelse,
Karl Lundblad, der flyt-
tede til Kangaatsiaq
kommune for at blive
økonomi- og inkasso-
chef, er med virkning
fra 1. august at regne
blevet udnævnt til kom-
munaldirektør i
Kangaatsiaq, det med-
deler borgmester Ama-
jut Lundblad. Beslutnin-
gen om udnævnelsen er
taget på et ekstraordi-
nært kommunalbesty-
relsesmøde.
Karl Lundblad efter-
følger Leo Andreassen.
Kommunen skal nu i
gang med at søge ny
økonomi- og incasso-
chef.
V___________________)
lever af sin kunst i Sverige,
har også i sit nye hjemland
dannet en svensk/indiansk
forening til støtte for india-
nernes bestræbelser på at til-
egne sig lærdom og viden.
- Indianerne i dagens Boli-
via er i flertal, men på trods af
dette har de ingen indflydelse
i regeringssammenhæng.
Seks millioner indianere re-
geres af cirka 200.000 hvide
spanskbolivianere, som i
mere end 500 år har under-
trykt dem, skriver den nydan-
nede forening, og fortsætter.
Racisme er tilladt
- Racismen er helt åbent til-
ladt i Bolivia. Indianerne er
blevet nægtet adgang til
kundskaber, og det er forbudt
for deres børn at tale indiansk
i skolerne.
De allerfleste indianere
kender ikke deres egen histo-
riske baggrund, men oplæres
med spansk historie.
Der sker en civilisering af
indianerne, som betyder at de
mister deres egen kultur bid
for bid, og resultatet er, at de
føler sig magtesløse og svage.
Indianerne i Bolivia har
ikke tradition for at være
aggressive mod andre folk.
De anser et andet menneske
som deres spejlbillede, og
hvis de dræber et andet men-
neske, dræber de derved også
dem selv.
Harmoni og frihed
Derfor betragter de det ikke
som en løsning at gribe til
våben, og på den baggrund
besluttede aymara-indianeme
af Kholla-stammen i 1992 at
investere i kundskaber frem-
for våben.
De vil skaffe sig den littera-
tur, som de selv ønsker, og
bygge biblioteker i de lands-
byer, hvor der i forvejen fin-
des skoler.
Visionen bag denne beslut-
ning er, at udryddelse af uvi-
denheden om egen historie og
kultur vil føre til harmoni og
frihed, og dermed hjælpe dem
ud af undertrykkelsen.
Det koster penge at bygge
biblioteker, og et af forenin-
gens formål er at at støtte bib-
lioteksprojektet i samarbejde
med den svenske forening.
Der vil blive arrangeret for-
skellige aktiviteter for fore-
ningens medlemmer, og hen-
sigten er ligeledes at udgive et
medlemsblad med informati-
oner om Kholla-indianerne.
Alle, der ønsker at blive
medlemmer af den nye fore-
ning i Nuuk, kan kontakte
bestyrelsesmedlemmerne, der
består af Ulf Fleischer, Dorte
Bugge, Carla Rosing Olsen,
Tupaarnaq Rosing Olsen,
Suso Heinrich, Else Møller
samt suppleant Peter Rosing.
NUUK(KKL) - Kalaallit indi-
aanerillu peqatigiiffiat »Inti
Wawa« - Seqemgup Qitomai
- Nuummi junip 13-iani piler-
sinneqarpoq siunertaralugu
Boliviami Kholla-indiaanerit
inooriaasaannik kulturiannil-
lu ilisimasaqamerup siuarsar-
neqamissaa indiaanerillu pi-
lersaarusiaannut tapersersui-
nissaq.
Boliviamiup Kholla-india-
anerip Eusebio Topoocop qa-
nittukkut Nuup Katersugaasi-
viani qalipakkaminik saq-
qummersitsinerata nalaani
peqatigiiffiliomeq piviusun-
ngorpoq.
Eusebio Topoocop maanna
eqqumiitsuliortutut inuuniu-
teqarluni Sverige-mi najuga-
qartup, nunamini najugarilik-
kamini aamma svenskit india-
anerillu peqatigiiffiannik pi-
lersitsivoq indiaanerit ilisima-
tusarniarnerannut taperser-
suisumik.
- Ullumikkut indiaanerit
Boliviami amerlanerussute-
qarput, taamaakkaluartorli
naalakkersuinernut tunngas-
suteqartunut oqaasissaqaratil-
lu sunniuteqanngillat. Indiaa-
nerit 6 milliuunit boliviamiu-
nit Spaniameersunit ukiut
500-t sinnerlugit naqisimane-
qarlutik inuupput, peqatigiif-
fik allappoq, nangillunilu:
Assigiinngisitsisoqarpoq
- Ammip qalipaataanik tun-
ngaveqartumik assigiinngi-
sitsineq Boliviami inerteqqu-
taanngilaq, indiaanerillu ilin-
niamissaminnut periarfissin-
neqanngillat, meeqqallu atu-
arfinni indiaanerisut oqaloq-
qusaanngillat.
Indiaanerit amerlanerpaat
namminneq inuiattut oqalut-
tuarisaanertik ilisimanngilaat,
spaniamiulli oqaluttuarisaa-
nerannik ilinniartitaallutik.
Indiaanerit ilinniartitaaner-
minni namminneq kulturertik
qimakkiartuaarpaat, misigip-
pullu qanoq ilioriarsinnaana-
tillu sanngiilliartorlutik.
Boliviami indiaanerit inun-
nut allanut saassussiumatuun-
ngillat.
Inuit allat imminnut tar-
ramittut isigaat, allamillu to-
qutsigunik imminnut toqut-
tutut misigisarput.
Kiffaanngissuseqa-
rusupput
Taamaattumik sakkulersor-
neq akerleraat, tamannalu tu-
nuliaqutigalugu aymara-indi-
aanerit Kholla-mit naggue-
qartut 1992-imi aalajangerput
ilisimatusamiamertik sakku-
nit salliunniarlugu.
Atuakkianik namminneq
toqqakkaminnik pissarsioru-
supput, nunaqarfinnilu atuar-
feqareersuni atuagaateqarfin-
nik pilersitsiniarlutik.
Aalajangiinerat tunngave-
qarpoq imminnut oqaluttuari-
saanerminnut ilisimasaqan-
nginneq nungunniarlugu kul-
turertillu kiffaanngissuseqar-
lutik eqqissisimallutillu inger-
lateqqikkusullugu, naqisima-
neqamerminnit imminnut iki-
orlutik aniguerusukkamik.
Atuagaateqarfinnik sanaar-
tomeq akisuvoq, peqatigiiffi-
ullu siunertaasa ilagaat atua-
gaateqarfinnik sanaartoornis-
samut pilersaamt tapersersus-
sallugu Sverigimi peqatigiif-
fik suliqatigalugu.
Ilaasortanut assigiinngitsu-
nik pilersaarusiortoqassaaq
aamma siunertaavoq Kholla-
indiaanerit pillugit paasissu-
tissiisussamik aviisimik saq-
qummersitsisoqartamissaa.
Kikkulluunnit Nuummi pe-
qatigiiffittaamut ilaasortan-
ngomsuttut siulersuisunut i-
laa-sortanut ukuusunut at-ta-
veqarsinnaapput: Ulf Flei-
scher, Dorte Bugge, Carla
Rosing Olsen, Tupaarnaq
Rosing Olsen, Suso Heinrich,
Else Møller kiisalu sinniisus-
saq Peter Rosing.
Tuttut nassui
NUUK - Royal Green-
land ukioq manna tuttut
nassuinik pisiortorusun-
ngimmat nutaamik piso-
qarpoq. KNAPK KNI Pi-
lersuisumik tunisinissa-
mut isumaqatigiissuteqar-
poq.
Piniartut allagartallit
Nuup umiarsualiviani qu-
ersuarmut tuttut nassuinik
tunisisinnaapput, Manii-
tsumi nunap immikkoor-
tuani quersuarmut, Sisi-
miuni allakkerivimmut,
Aasiannilu nunap immik-
koortuata allaffeqarfianut
kiisalu nunaqarfinni uku-
nani niuertomtsimut tuni-
sisoqarsinnaalluni: Atam-
mik, Attu, Itilleq, Ka-
ngaamiut, Kangaatsiaq,
Napasaq aamma Sarfuan-
nguaq.
Isumaqatigiissutigine-
qarpoq piffissami 15. au-
gust-imit 16. septembari-
mut amerlanerpaamik
tonsit pingasut tunineqar-
sinnaasut, kiilumullu 17
kronilersomeqassallutik.
Tak for det
NUUK - Da Royal
Greenland ikke har vist
interesse for at modtage
rensdyrtakker i år, er
der sket en nyskabelse.
KNAPK har indgået en
indhandlingsaftale med
KNI Pilersuisoq i stedet
for.
Aftalen betyder, at fan-
gere med gyldigt fangst-
bevis kan indhandle rens-
dy rtakker i Nuuk på lage-
ret på havnen, i
Maniitsoq i regionslage-
ret, i Sisimiut på postkon-
toret og i Aasiaat på regi-
onskontoret samt i Atam-
mik, Attu, Itilleq, Kanga-
amiut, Kangaatsiaq,
Napasaq og Sarfuanngu-
aq alle steder hos han-
delsforvalteren.
Man enedes om, at der
højst kan indhandles tre
ton rensdyrtakker i perio-
den fra 15. august til 16.
september, og at prisen
per kilogram er 17 kroner.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN