Atuagagdliutit - 13.08.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 62 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Svar til arbejdsgiverne
- Urigtige påstande bliver ikke mere rigtige af at blive
gentaget, skriver afdelingschef Jens Hesseldahl,
direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning i dette
indlæg
Ole Rud, direktør i Grønlands
Arbejdsgiverforening, genta-
ger i AG torsdag 1. august en
række påstande omkring de
gennemførte licitationer i for-
bindelse med anlæggelsen af
de regionale lufthavne. Urig-
tige påstande bliver dog ikke
mere rigtige, fordi de genta-
ges.
Alt er gjort for at sikre
de intentioner
Landstinget lagde til
grund ved vedtagelsen
af anlægsloven
Grønlands Arbejdsgiverfore-
nings direktør påstår, at
GLV Anlæg og Landsstyret
skøjter hen over lovgivnin-
gen, og at udenlandske sel-
skaber deltager ulovligt i lici-
tationerne«.
Intet er mere forkert! Lands-
styret har gjort alt for at sikre,
at adminstrationen af anlægs-
loven sker ud fra de intentio-
ner som Landstinget lagde til
grund ved vedtagelsen af lo-
ven. Hver gang der - f.eks. fra
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning - er stillet spørgsmål ved
administrationen af anlægs-
loven, har Landsstyret søgt og
fået ekstern rådgivning. Den-
ne eksterne rådgivning har
fastslået, at der ikke har kun-
net rejses kritik af den måde
anlægsloven er administreret
på. Hjemmestyrets admini-
stration er ikke bekendt med,
at nogen entreprenør har lidt
noget tab. Derfor er der heller
ikke noget grundlag for at
diskutere et teoretisk spørgs-
mål om et eventuelt erstat-
ningsansvar.
Ingen udenlandske
firmaer har deltaget
ulovligt i licitationerne
Ingen udenlandske selskaber
har deltaget ulovligt i de af-
holdte licitationer, sådan som
Ole Rud og Grønlands Ar-
bejdsgiverforening påstår.
Under Landstingets behand-
ling af anlægsloven var det
forudsat at udenlandske sel-
skaber skulle indbydes til at
deltage i licitationerne. Bag-
grunden var, at der skulle sik-
res reel konkurrence mellem
de bydende selskaber, lige-
som det var vigtigt at sikre et
tilstrækkeligt antal selskaber
med den nødvendige ledel-
sesmæssige kompetence, og
at disse selskaber havde den
nødvendige økonomiske styr-
ke til at gennemføre byggeriet
af landingsbanerne.
På de afholdte licitationer
har der ikke fra nogen af de
bydende selskaber været pro-
tester eller indsigelser mod
det udbudsmateriale, der har
været grundlag for licitatio-
nerne. Der har heller ikke
været protester eller indsigel-
ser mod selve forløbet af lici-
tationerne.
Dette tyder ikke på, at sel-
skaberne mener, at licitatio-
nerne foregår ulovligt!
Den »hensynsløse
administration«.
Ole Rud siger til Grønlands-
posten/AG, at
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning har foifægtet sine syns-
punkter med juridiske argu-
menter, men at dette ikke har
været nok »til at standse den
hensynsløse administration«.
Samtidig påstås, at de aftaler
der er indgået, »groft er tilsi-
desat« ved de gennemførte li-
citationer.
Hjemmestyrets administrati-
on har under hele forløbet
været åben ift. at diskutere sa-
gerne med Grønlands Ar-
bejdsgiverforening. Under
hele forløbet har målet været
at søge løsninger, der kunne
opnås enighed om. Det
grundlæggende udbudsmate-
riale er blevet til efter for-
Om det forsinkede svar
fra Jens Hesseldahl
Indlægget »Svar til arbejdsgiverne« blev afleveret på
AG fredag 2. august og kunne derfor af tekniske
grunde først trykkes torsdag 8. august. Men AG
erstattede det med et interview
Torsdag 1. august bragte
AG et interview med direk-
tør Ole Ruud, Grønlands
Arbejdsgiverforening, der
gentagne gange har klaget
over forholdene i forbindel-
se med licitationerne på
lufthavnsbygerierne. Re-
daktionen ønskede at vide,
hvordan arbejdsgiverfore-
ningen forholder sig til den
omstændighed, at den ene
licitation gennemføres efter
den anden, og kontrakter
underskrives uden at der er
kommet klarhed over den
administrative fremgangs-
måde.
I artiklen optrådte udtryk
som afmagt, skøjtning hen
over lovgivningen, hensyns-
løs administration, grov til-
sidesættelse ligesom der
blev sat spørgsmålstegn
ved, om Grønlands Arbejds-
giverforening havde med
ordentlige mennesker at
gøre.
Det faldt kontorchef Jens
Hesseldahl, erhverv og tra-
V ____________________________
fik, for brystet, og han
skrev derfor et indlæg til
AG, som imidlertid efter re-
daktionens mening rejste en
række nye spørgsmål, som
bedst blev besvaret, hvis vi
bragte parterne sammen.
Det ønskede Jens Hessel-
dahl ikke at medvirke til.
Men han indvilgede i en
samtale med AG, hvori
også lederen af lovkontoret,
Tine Truelsen, deltog.
Under samtalen viste det
sig, at Jens Hesseldahls
svarbrev til arbejdsgivefor-
eningen (sagt på en pæn
måde) på adskillige punkter
ikke er i overensstemmelse
med det fuldstændige bille-
de af begivenhederne. Der-
for valgte vi formen i sidste
torsdags avis, hvor vi be-
skriver den risiko, som
fremgangsmåden ved lici-
tationerne betyder for
hjemmestyre og skatteyde-
re.
Jens Hesseldahl er helt
uenig heri, men siger altså
blot, at der ikke er nogen
risiko. Det er bare ikke nok
til at overbevise AG. Og
slet ikke når Tine Truelsen
ved samme gav AG ret i
avisens vurdering.
AG bøjer sig
Selvom torsdagens mar-
kante kritik nok kunne ret-
færdiggøre en kommentar
fra hjemmestyret, gentager
Jens Hesseldahl sin opfor-
dring til at trykke hans ind-
læg fra fredag 2. august.
Det bliver hermed hans
bidrag til debatten, og selv-
om vi ikke forstår netop
dette indlægs betydning ef-
ter de seneste begivenheder
i avisen, bøjer vi os for hans
ønske. Ikke fordi vi synes,
det er godt, men fordi vi
gerne vil demonstrere, at vi
er åbne for indlæg af en-
hver art.
På trods heraf forbehol-
der vi os igen i fremtiden
ret til at afvise de værste.
Sisimiuni Kangerluarsummi ikaartarfissaq aaqqiagiinngissutaavoq.
Suliarinnittussarsiussinermi malunnavissortorsuarmik kukkusoqarpoq.
Der har været strid om broen over Ulkebugten i Sisimiut. Det var en udbudsfejl, der var til
at tage og føle på.
handlinger med Grønlands
Arbejdsgiverforening; et re-
sultat der efterfølgende blev
tiltrådt af foreningen. Desu-
den er alt specifikt udbudsma-
teriale før alle licitationer
fremsendt til høring hos
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning.
Det er dette Ole Rud kalder
»hensynsløs administration«!
En aftale er en aftale, og un-
der hele sagsforløbet har ad-
ministrationen handlet i over-
ensstemmelse hermed.
Uenigheden om
næringsbreve og
etablering af filialer.
Ole Rud mener, det først og
fremmest er spørgsmålet om-
kring udstedelse af nærings-
breve og etablering af filialer,
der har skabt uenighed, og at
GA og Landsstyret fortolker
bestemmelserne vidt forskel-
ligt.
Til dette er der kun at sige, at
hver gang der har været
uenighed om fortolkningen af
reglerne, har Landsstyret søgt
ekstern rådgivning. Hver
gang har de eksterne rådgive-
re givet Landsstyretmedhold i
den fortolkning af reglerne,
der er lagt til grund for afgø-
relserne.
Hjemmestyrets administra-
tion er forpligtet til at søge en
korrekt behandling af alle
spørgsmål, hvilket er sket.
Noget andet er så, at Grøn-
lands Arbejdsgiverforening er
uenig i fortolkningerne. Det
betyder dog ikke, at det nød-
vendigvis er Grønlands Ar-
bejdsgiverforening der har
ret, mens Hjemmestyrets ad-
ministration administrerer i
strid med loven.
En god sag
Ole Rud påstår, at danske
entreprenørvirksomheder og
branchens advokater mener,
at GA har »en god sag«.
Umiddelbart har Hjemmesty-
rets administration ikke kend-
skab til hvilke entreprenører
eller advokater Grønlands Ar-
bejdsgiverforening tager til
indtægt for sin påstand.
Nuna-konsortiet fremkom
med indsigelser efter licitatio-
nen over broen i Sisimiut. På
den baggrund udarbejdede
Hjemmestyrets administrati-
on en fyldig forklaring; en
forklaring, der ikke gav kon-
sortiet medhold i de rejste
klagepunkter. I en så omfat-
tende byggeopgave, som an-
læggelsen af landingsbanerne
er, vil det være naturligt, at
ikke alle involverede er enige
i de trufne beslutninger, alene
af den grund at alles økono-
miske interesser ikke kan til-
godeses.
Ordentlige mennesker
Ole Rud udtaler i AG, at han
troede det var »ordentlige
mennesker«, Grønlands Ar-
bejdsgiverforening forhandle-
de med.
Vi kan bekræfte, at det er
det!
Derfor kan det også undre
at Ole Rud og Grønlands Ar-
bejdsgiverforening løbende
har forsynet pressen med for-
eningens opfattelse af, at
Hjemmestyrets administrati-
on igen og igen har brudt an-
lægsloven, hemnder de inten-
tioner som Landstinget hav-
de, da de vedtog loven.
Påstandene bliver nemlig
ikke mere rigtige af at blive
gentaget, heller ikke selv om
de fremføres i pressen. Derfor
kan det kun undre - set fra
Hjemmestyrets side - at den
presse, der påstår der sker
brud på lovgivningen, under
hele forløbet har været be-
mærkelsesværdig tilbagehol-
dende, når det gælder at få be-
eller afkræftet, om der er sket
fejl i sagsbehandlingen hos
Hjemmestyret.
Hvis det var sket, ville
Grønlands Arbejdsgiverfore-
nings påstande ikke have
været i stand til at leve længe
nok til, at fylde Grønlandspo-
stens spalter denne sommer.
ASS./ FOTO: JOHN JAKOBSEN