Atuagagdliutit - 03.09.1996, Qupperneq 11

Nr. 68 • 1996
11
7^Éuapsag'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
*
Nuummi betoni
Umiarsuaq assartuut, »Eastcoast« sapaatip akunnerani kingullermi Royal Arctic Line-p
kisermaassisussaanera avaqqullugu Aalborg-imiit Nuummut cementimik tikiussivoq.
Silaannaap naqitsinera atorlugu cementi umiarsuarmiit Betoncentralip toqqorsivittaavanut
nuunneqarpoq.
Tankskibet »Eastcoast« brød i sidste uge Royal Arctic Lines fragtmonopol og sejlede en
lastfuld cement fra Aalborg til Nuuk. Ved hjælp aftryk bliver cementen blæst fra skibet op i
Betoncentralens nye silo.
arsuit ilaat qajuusaasianik
assartuinissamut naleqqussa-
gaapput, »Eastcoast«-illu tan-
kini marluk Aalborg-imi ce-
mentiliorfimmi Portland-imi
Atlantikoq ikaarlugu angala-
nissaminut ulikkaarlugit im-
mersimavai.
Betoncentralen-ip naatsor-
suutigaa cementi tikisinne-
qartoq upemaamut umiarsu-
armik allamik tikittoqamissa-
anut naammassasoq. Nuum-
mi sanaartugassat tulleraat Fi-
skerbyen-ip illuliorfigeqqin-
nissaa.
Poortuisarfik
Betoncentralen-ip Nuummi
cementimik poortuisamissaq
i luanaaruteqarfiusinnaaner-
soq misissorlugu aallartippoq.
Sinerissami cementi sa-
naartornermut atorneqartus-
saq puussianut poortugaalluni
suli Royal Arctic Line aqqu-
tigalugu Kalaallit Nunaannut
tikisinneqartarpoq, imaassin-
naavorlu cementimik Aal-
borg-imit tikisitsisoqassaarlu-
ni Nuummiit pilersuisoqaler-
pat aningaasanut sipaarfiusin-
naasoq.
Kalaallit Nunaanni cementi
ukiumut 5.000 tonsi atome-
qartarpoq.
Nuummi poortuisarfiliorto-
qassaguni minnerpaamik 1
million kroninik akeqartus-
saavoq suliffissanillu marlus-
sunnik pilersitsiviusussaallu-
Store besparelser på beton i Nuuk
sipaarfhmgaatsiartoq
Godthåb Betoncentral har modtaget den første skibsladning til sin nye
cementsilo
Godthåb Betoncentral-ip cementiisivittaami imassaa
siulleq umiarsuakkut tikisippaa
NUUK(KK) - Oktoberip aal-
laqqaataanit Nuummi sana-
artomeq akikinnerulissaaq.
Nuummi betoniliorfituap
mittarfiup qanitaaniittup, Be-
toncentralen-ip betonimut na-
linginnaasumut kubikmeteri-
mut akigititani 1.650 kronimit
1.400 kronimut appartissa-
vaa.
Akikilliliineq Kulturhusis-
sap Betoncentralimit betoni-
mik 3.000 kubikmeterinik
tunisivigineqartup sananeqa-
linnginnerani pisimagaluarpat
illorsuaq 750.000 kroninik si-
paarfigineqarsimassagaluar-
poq.
Betonimik akikilliliingaat-
siamerup tunuliaqutaraa Roy-
al Artic Line-p Kalaallit Nu-
naannut assartuinermut kiser-
maassisussaaneranik Beton-
centralip atuinnginnera.
Massakkumut Betoncen-
trali Royal Arctic Line-p umi-
arsuaatai aqqutigalugit ce-
mentimik Kalaallit Nunaan-
nut tikisitsisarsimagaluarpoq.
Cementi puunut poorlugu ti-
kisikkaangamiuk puut am-
martiterlugit betoniliomermut
atortarpai.
Taamatut tikisitsisameq a-
kisullunilu pisariuvoq, ukior-
passuarnilu suliniuteqartoqa-
reersoq upernaaq martsip aal-
laqqaataani inuussutissarsior-
nermut, angallannermut piler-
suinermullu naalakkersuisup,
Peter Grønvold Samuelsen-ip
Betoncentralen Royal Arctic
Line-p assartuinermut kiser-
maassisussaatitaanera, akit-
sorsaataasaqisoq avaqqullugu
tikisitsisamissaq akuerimma-
gu suliffeqarfik nammineer-
luni Kalaallit Nunaannut as-
sartuisalerpoq. 1999-ip tu-
ngaanuugallartoq.
Tamatuma kingoma piso-
qangaatsiarpoq.
Toqqorsivik
Betoncentralen-ip aasaq man-
na Nuup umiarsualiviani KNI
Pilersuisup tankeqarfiata eq-
qaani cementiisivimmik sana-
titsivoq.
Randers-imi suliffeqarfik
Assentoft, toqqorsivissuar-
mik 33 meterinik portussusi-
limmik pisiffigineqarpoq.
Toqqorsiviup, cementimik
1.600 kubikmeterimik ima-
luunniit 2.000 tonsimik ima-
qarsinnaasup akia:5 millioner
kroner.
Betoncentralen-ip aamma
Assentoft-ip, nunaatilinnut
toqqorsivinnik pilersuisartu-
tut ilisimaneqarnerusup isu-
maqatigiissutaat majip aallaq-
qaataani atsiomeqarpoq. Ta-
matuma kingoma toqqorsivi-
up atortussai Randers-ip eq-
qaani tunisassiorfimmi sana-
neqarput, Kalaallillu Nunaan-
nut nassiunneqarlutik - Royal
Arctic Line aqqutigalugu...
Ikkussuisussat australiami-
ut sisamat qallunaallu marluk
julip allartinnerani Nuummut
tikipput, ullullu 14-it ingerla-
nerini toqqorsivissuaq nap-
parlugu.
Tamatuma pinnginnerani
Betoncentralen-ip toqqorsii-
viup toqqavissaa qaartiterpaa,
aammalu talittarfimmiit toq-
qorsivimmut aqqusersuutinik
atortulersuilluni, tamatumalu
saniatigut entrenørit suliffe-
qarfiutaata Atcon-ip toqqa-
vissaa sanavaa.
Umiarsuaq
Pingasunngornermi augustip
21-iani umiarsuaq cementi-
mik assartuut »Eastcoast«
Nuummut tikippoq, cementi-
mik 1.070 tonsimik useqarlu-
ni.
Umiarsuaq Sæby-mi umi-
arsuaatilimmit, umiarsuar-
paalunnik Kosangas-imik as-
sartuussisartunik pisiortorsi-
masumit pigineqarpoq. Umi-
elig proces, og mange års
benarbejde lykkedes i dette
forår, da landsstyremedlem
for erhverv, trafik og forsy-
ning Peter Grønvold Samuel-
sen den 1. marts gav Beton-
centralen lov til, uden om
Royal Arctic Lines fordyren-
de monopol, selv at sejle sin
cement til Grønland. Fore-
løbigt frem til 1999.
Derefter gik det stærkt.
Siloen
Betoncentralen har i denne
sommer på en grund tæt ved
KNI Pilersuisoqs tankanlæg i
Skibshavnen i Nuuk opført en
cementsilo.
Det er firmaet Assentoft
ved Randers, som har leveret
den 33 meter høje silo. Pris
for siloen, som kan rumme
tæt ved 1.600 kubikmeter
eller 2.000 tons cement:Fem
millioner kroner.
Kontrakten mellem Beton-
centralen og Assentoft, der
mest er kendt for sine siloer til
landbruget, blev underskrevet
den 1. maj. Derefter blev silo-
ens elementer bygget på
fabrikken ved Randers og
sendt til Grønland - med Roy-
al Arctic Line...
Et montørhold på fire
australier og to danskere kom
i begyndelsen af juli til Nuuk
og stillede siloen op i løbet af
14 dage.
Forinden havde Betoncen-
tralen sprængt grunden ud og
etableret en rørledning fra
kajen til siloen, og entrepre-
nørfirmaet Atcon havde støbt
fundamentet til siloen.
Skibet
Onsdag den 21. august anløb
cementskibet »Eastcoast«
Nuuk med 1.070 tons cement
i lasten.
Skibet tilhører en reder i
Sæby, som har købt en række
skibe, der har sejlet for Ko-
sangas. Nogle af skibene er
bygget om til pulver-tran-
sport, og »Eastcoast« fik fyldt
sine to tanke op på cementfra-
brikken Portland i Aalborg
inden turen over Atlanten.
Betoncentralen regner med,
at denne mængde cement
rækker til foråret, hvor der
kommet et nyt cementskib.
Den næste store byggeopgave
i Nuuk er genetableringen af
Fiskerbyen.
Pakkeri
Betoncentralen går nu i gang
med at regne på rentabiliteten
i et cementpakkeri i Nuuk.
Den cement, som bliver
brugt ved bygge- og anlægs-
opgaverne ude på kysten, bli-
ver fortsat sejlet med Royal
Arctic Line til Grønland i
poser, og der er måske penge
at spare ved at distribuere ce-
menten fra Nuuk i stedet for
Aalborg.
Grønland forbruger omkring
5.000 tons cement om året.
Et pakkeri i Nuuk vil koste
mindst en million kroner og
skabe et par arbejdspladser.
Betoncentralen kalittakkamik tankitalimmik pisiaqarpoq,
taannalu atorlugu umiarsualivimmi toqqorsivittaamiit
mittarfiup eqqaani tunisassioifimmut
assartuisoqarsinnaavoq. Silaannamik naqitsineq atorlugu
cementi toqqorsivinnut nuunneqartassaaq, taamaalillunilu
suliffeqarfiup poorsuit pissutigalugit
ajornartorsiutigisartagai qaangerneqassallutik.
Betoncentralen har købt en anhænger med en tank, så
cementen kan transporteres fra den nye silo i Skibshavnen
til fabrikken ved lufthavnen. På fabrikken bliver tanken sat
under tryk, så cementen blæser op i siloerne, og dermed
undgår virksomheden de hidtidige problemer med at bakse
med de tunge cementsække.
NUUK(KK) - Fra den 1. ok-
tober bliver byggeriet i Nuuk
billigere.
Den eneste producent af
beton i Nuuk, Betoncentralen
tæt ved lufthavnen, sætter pri-
sen på en kubikmeter stan-
dardbeton ned fra 1.650 kro-
ner til 1.400 kroner.
Havde dette prisfald nået af
slå igennem på byggeriet af
Kulturhuset, hvor Betoncen-
tralen har leveret 3.000 ku-
bikmeter beton, ville huset
havde sparet 750.000 kroner.
Baggrunden for dette bety-
delige prisfald på beton er den
historiske kendsgerning, at
Betoncentralen har brudt
Royal Arctic Lines fragtmo-
nopol til Grønland.
Hidtil har Betoncentralen
hentet cement til Grønland
med Royal Arctic Lines ski-
be. Cementen kom i sække,
som derefter er blevet spræt-
tet op og brugt i betonproduk-
tionen.
Det var en dyr og omstænd-
ASS./FOTO:VIVI MØLLER-OLSEN