Atuagagdliutit - 08.10.1996, Qupperneq 3

Nr. 78 ■ 1996
3
fttaap/ajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNI misissuiffigineqassaaq
- Misissuinerup nunaqarfimmi utoqqaat illuata akeqatigaa, naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil Johansen oqarpoq
/ \
KNI-ansvaret
skal placeres
NUUK(KK) - KNI ingerlat-
seqatigiiffmnut sisamanut im-
mikkoortillugu aggulunne-
qarmat sooq taamarsuaq ajor-
tippa?
Inatsisartuni misissuisitatut
ataatsimiititaliap tamanna qa-
qilissavaa, KNI-toqqalli ki-
ngoma paatsiveerunneq paa-
siniassallugu akikitsuinnaan-
ngilaq.
Sisamanngornermi oktobe-
rip pingajuani 1996-imut ilas-
sutitut aningaasaliissutissatut
Inatsisartut inatsisissaata siul-
lermeemeqamerani misissui-
sussatut ataatsimiititaliaq ka-
tillugit 4 millioner kroninik
" KNI-mut
akisussaaneq
inissinneqassaaq
NUUK(KK) - Suliassar-
passuit KNI-p allanngor-
titemeqamera pillugu ina-
tsisartut misissuisussatut
ataatsimiititaliaannik u-
taqqiinnarput.
Ataatsimiititaliami i-
laasortaapput Agnethe
Davidsen aamma Karl
Lyberth. Siumut, Finn
Karlsen aamma Jakob
Sivertsen, Atassut, kiisalu
Jo-han Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit.
Suliakkiissut imatut
oqaasertalik naapertorlu-
gu sulissaapput:
»Kalaallit Nunaata Ina-
tsisartui ulloq 22. april
1996 aalajangerput misis-
suisussatut ataatsimiitita-
liaq pilersinne-qassasoq
siunertaralugu KNI-p
nammineq ingerlattunik
aktiaateqarluni ingerlat-
seqqatigiiffinnut allan-
ngortinneqarnerani pis-
sutsit misissuiffigineqar-
nissaasa sulissutigineqar-
nissaat.
Misissuisussatut ataat-
simiititaliap suliassaraa
suliffeqarfiup KNI-p,
Namminersornerullutik
Oqartussanit pigineqartup
aktiaateqarluni ingerlatse-
qatigiiffinnut KNI Piler-
suisoq A/S-imut, KNI Pi-
siffik A/S-imut KNI-mik
Piginnittut A/S-imut aam-
ma Royal Arctic Line
A/S-imut allanngortinne-
qameranut atatillugu pisi-
masut tamarmiusut misis-
suiffigineqarlutillu paasi-
niameqamissaat, aamma-
lu ingerlatseqatigiiffiit pi-
neqartut tamatuma ki-
ngoma ingerlanneqamer-
mikkut ineriartorsimane-
risa taamatut misissuiffi-
gineqarlutillu paasiniar-
neqamissaat.
Misissuisussatut ataat-
simiititaliap KNI-p aktia-
ateqarluni ingerlatseqati-
giiffinnut taaneqartunut
allanngortinneqarneranut
atatillugu Inatsisartut siu-
nertareqqaagaasa maan-
nakkullu pissusiulersut
akomanni pisimasut mi-
sissuiffigissavai. Tamatu-
munnga atatillugu Inatsi-
sartut siunertareqqaagaat
allanngortitsinikkut angu-
neqarsimanersut ima-
luunniit anguneqamissaat
naatsorsuutigineqarsin-
naanersoq ataatsimiititali-
ap immikkut nalilersussa-
vaa.
Ataatsimiititaliap nalu-
naassavai allanngortitsi-
soqarnera sioqqullugu
KNI-p aningaasaqarnik-
kut qanoq inissisimanera
aamma allanngortitsiso-
qarnerata kingornatigut
aktiaateqarluni ingerlat-
seqatigiiffiit taakku sisa-
mat aningaasaqarnikkut
qanoq inissisimanerat ak-
tiaateqarluni ingerlatseqa-
tigiiffiil naatsorsuutaasa
qanoq ingerlasimanerat
tunngavigalugu. Tamatu-
munnga atatillugu ataatsi-
miititaliap aktiaateqarluni
ingerlatseqatigiiffiit ani-
ngaasaqamikkut pitsaan-
ngitsunik angusaqameri-
nut pissutaasut pingaar-
nerit ersarissitissavai.
Ataatsimiititaliap ersa-
rissitissavai KNI-p inger-
latseqatigiiffiisa 1995-imi
Namminersornerullutik
Oqartussanit aningaasa-
nik nuussivineqarnissa-
minnut pisariaqartitsiler-
simanerat aammalu taar-
sersuinerminnut piuma-
saqaatinik oqilisaavigine-
qartariaqalersimaneran-
nut pissutaasut. Tamatu-
munnga atatillugu ataatsi-
miititaliap ersarissitissa-
vaa nalilissallugulu aktia-
ateqarluni ingerlatseqati-
giiffiit aningaasaqarnik-
kut qanoq inissisimanerat
pillugu paasissutissanik
eqqortunik tamakkiisunil-
lu Inatsisartut tunineqar-
simanersut.
Misissuineq tunngavis-
saasinnaasariaqassaaq ki-
ngusinnerusukkut oqar-
tussaasut, suliffeqarfiit i-
nuillu attuumassuteqarsi-
masut eqqartuussisarner-
mi inatsisilerinikkut aki-
sussaatinneqarsinnaaner-
sut naliliisoqamissaanut.
Misissuisussatut ataat-
simiititaliaq ukioq ataa-
seq qaangiutsinnagu mi-
sissuinermini angusani
pillugit Inatsisartunut
nassuiaammik saqqum-
miussissaaq.
Inatsisiliat atuuttut mia-
neralugit paasissutissat
misissuisussatut ataatsi-
miititaliap suliassaminik
suliarinninneranut pi-
ngaaruteqartut tamarmik
misissuinermi ilanngus-
suunneqarsinnaapput.«
misissuinerup naammassmis-
saanut qinnuteqarpoq: 1996-
imut 2.000.0000 kronit aam-
ma 1997-imut 2.020.000 kro-
nit.
Qinnuteqaat qinnuteqaati-
tulli allatut oktoberip 14-iani
aappassaaneerneqarnissaanut
ingerlateqqinneqarpoq. KNI-
p aaqqissuunneqamerata mi-
sissomeqamissaa Inatsisartut
ilaannit orniginartinneqan-
ngilaq, misissuinerlu akornu-
semeqarsinnaavoq ataatsimii-
titaliap aningaasanik tunine-
qannginneratigut.
Suliarujussuaq
4 millioner kronit aningaasar-
passuupput.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen misis-
suinissamut nuannarinnippal-
laanngitsoq oqarpoq, nuna-
qarfitta arlaat aningaasat taak-
ku atorlugit utoqqaat illutaar-
sinnaasoq.
Isomartorsiuineq Hans
Enoksen-imit, Siumut, taper-
semeqartoq: - KNI-mik mi-
sissuinissamut aningaasat a-
merlavallaaqaat. Pingaartu-
mik KNI-p soraarsitsiortorsi-
manera eqqarsaatigigaanni.
Aningaasat KNI-p aallartin-
neranili sulisorineqartut suli-
tiinnamissaannut atomeqaru-
nik pitsaanerusimassagaluar-
poq.
Misissuinermut ataatsimii-
titaliami siulittaasoq Agnethe
Davidsen, Siumut, AG-mut
oqarpoq, pissutsit inatsisitigut
aningaasatigullu ajornaku-
soortorujussuit amerlaqisullu
misissomeqartussaasut.
Taamaattumik ataatsimiiti-
taliap Danmarkimi kukku-
nersiuisartut naalagaaffimmit
akuerisaasut kiisalu Advokat-
rådet (inatsisilerituut) aamma
Det danske Handelskammer
(niuernermik nakkutilliisut)
ikiortiserisimavaat. Taakku
angalasamissat ilanngullugit
misissuinermi 4 millioner
kronit atomeqassapput. Ataa-
tsimiititaliaq sukumiisumik
sulissappat allatut iliortoqar-
sinaanngilaq.
Pisuutitsisoqassava?
Naalakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen, Siumut,
qaangiutereersunik isiginnik-
kusunnginnerusoq, isumaqar-
poq, 4 millioner kronit sulias-
sanut siunertaqamerujussuar-
nut atomeqarsinnaasut.
Lars Emil Johansen-ip mi-
sissuinissap siunertaa paasi-
sinnaanngilaa. Siorna uper-
naakkut inatsisartunut qiner-
sisoqamerata kingorna inger-
latseqatigiiffiit allanik siuler-
suisortaarput, allanngortiteri-
nermilu ilusilersuisut, direk-
tørit Ole Møller aamma Erik
Staffeldt Kalaallit Nunaannit
qimagutereerput.
1991-imit 1995-imut naa-
lakkersuisuusunit, KNI-mik
allanngortitseqataasunit maan-
na taamaallaat Lars Emil Jo-
hansen aamma Marianne Jen-
sen naalakkersuisuni ilaasor-
taapput.
Inatsisartullu ataatsimiittar-
fianniittut ilaasa Lars Emil
Johansen aamma Marianne
Jensen pisuutinniassagunikkit
misiliiniarlik:
- Akisoorsuarmik misissui-
nissamut taarsiullugu isor-
nartorsiuisut tatiginninngin-
nermik saqqummiussiinnar-
sinnaapput, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq, tamatumalu
oqallisissanngortinneratigut
taasissutigisinnaavarput. Mi-
nutsini tallimaannarni sivi-
sussuseqassaaq, ukiumi ataat-
simi misissuinissatut sivisus-
suseqarani. KNI peqqutigalu-
gu pisuutitsiniartoqamiaruni
maani inatsisartut ataatsimiit-
tarfiani tamanna pisinnaavoq.
NUUK(KK) - Der ligger
et stort arbejde og venter
på Landstingets undersø-
gelsesudvalg vedrørende
KNI’s omstrukturering.
Udvalget består af Ag-
nethe Davidsen og Karl
Lyberth, Siumut, Finn
Karlsen og Jakob Sivert-
sen, Atassut, og Johan
Lund Olsen, Inuit Ataqa-
tigiit.
De skal arbejde ud fra
et kommissorie med den-
ne ordlyd:
»Grønlands Landsting
har den 22. april 1996 be-
sluttet at nedsætte et un-
dersøgelsesudvalg med
det formål at foranstalte
en undersøgelse af for-
hold angående omdannel-
sen af KNI til selvstændi-
ge aktieselskaber.
Undersøgelsesudvalget
har til opgave at undersø-
ge og klarlægge det sam-
lede begivenhedsforløb i
forbindelse med omdan-
nelse af den af Grønlands
Hjemmestyre ejede virk-
somhed KNI til aktiesel-
skaberne KNI Detail A/S,
KNI Service A/S, KNI
Holding A/S og Royal
Arctic Line A/S samt til-
svarende undersøge og
klarlægge de anførte sel-
skabers driftsmæssige ud-
vikling herefter.
Undersøgelsesudvalget
skal i sin undersøgelse
sammenholde Landstin-
gets oprindelige intentio-
ner forbundet med om-
dannelsen af KNI til de
anførte aktieselskaber
med de senere indtrufne
faktiske omstændigheder.
Herunder skal udvalget
særligt vurdere, hvorvidt
omdannelsen har opfyldt
eller kan forventes at op-
fylde Landstingets op-
rindelige intentioner.
Udvalget skal angive
KNI’s økonomiske status
inden omdannelsen og de
fire aktieselskabers øko-
nomiske status efter om-
dannelsens gennemførel-
se på grundlag af aktiesel-
skabernes regnskabsmæs-
sige udvikling. Herunder
skal udvalget navnligt
klarlægge årsagerne til
aktieselskabernes negati-
ve økonomiske resultater.
Udvalget skal klarlæg-
ge årsagerne til, at KNI-
selskabeme efter stiftel-
sen havde behov for til-
førsel af økonomiske
midler og lempelse af af-
dragsvilkår i forhold til
Grønlands Hjemmestyre.
Udvalget skal i denne
sammenhæng klarlægge
og vurdere, hvorvidt
Landstinget har modtaget
korrekte og fyldestgøren-
de oplysninger om aktie-
selskabernes økonomiske
status.
Undersøgelsen skal
kunne give grundlag for,
at det efterfølgende kan
vurderes, om der kan gø-
res et retsligt ansvar gæl-
dende overfor involvere-
de myndigheder, virk-
somheder og personer.
Undersøgelsesudvalget
afgiver en beretning til
Landstinget inden ét år
om resultatet af sine un-
dersøgelser.
I undersøgelsen kan un-
der iagttagelse af gælden-
de lovgivning inddrages
alle oplysninger, der er af
betydning for undersøgel-
sesudvalgets opgave.«
KNI-skandalen kulegraves
- Undersøgelsen koster lige så meget som et alderdomshjem i en bygd, siger
landsstyreformand Lars Emil Johansen
NUUK(KK) - Hvorfor gik det
så grueligt galt, da KNI blev
spillet op i fire selvstændige
aktieselskaber?
Det skal et undersøgelses-
udvalg i Landtinget kulegra-
ve, men det bliver ikke billigt
at komme til bunds i det kaos,
som opstod i kølvandet på det
gamle KNI.
På Landstingets 1.behand-
ling af den anden tillægsbe-
villingslov for 1996 torsdag
den 3. oktober søgte under-
søgelsesudvalget om i alt fire
millioner kroner til at gen-
nemføre sin undersøgelse:
2.000.000 kroner i 1996 og
2.020.000 kroner i 1997.
Ansøgningen blev sammen
med den øvrige tillægsbevil-
lingslov sendt til 2.behandling
den 14. oktober. Der er i dele
af Landstinget et udpræget
ulyst til i det hele taget at gen-
nemføre en undersøgelse af
KNI-omstruktureringen, og
det vil være muligt at sabotere
undersøgelsen ved økonomisk
at udsulte udvalget.
Omfattende arbejde
Fire millioner kroner er man-
ge penge.
Ja, landsstyreformand Lars
Emil Johansen, som ikke er
særlig begejstret for under-
søgelsen i det hele taget, sag-
de, at en af vore bygder kun-
ne få et alderdomshjem for de
penge.
En kritik, som også Hans
Enoksen fra Siumut tilslutte-
de sig: - Det er alt for mange
penge at bruge på en under-
søgelse af KNI. Især i lyset af
de fyringer, som KNI har
gennemført. Det ville være
bedre at bruge pengene til at
fastholde arbejdspladser i
KNI’s opstart.
Formanden for undersøgel-
sesudvalget Agnethe David-
sen, Siumut, siger til AG, at
der er mange meget kompli-
cerede juridiske og økonomi-
ske aspekter, som skal kule-
graves.
Derfor har udvalget taget
kontakt til et statsautoriseret
revisionsfirma i Danmark
samt til Advokatrådet og Det
danske Handelskammer for at
hente bistand. Sammen med
en række rejseaktiviteter lø-
ber undersøgelsen op i fire
millioner kroner. Anderledes
kan det ikke være, hvis udval-
get skal til bunds i sin opgave.
Skal der rulle hoveder?
Landsstyreformand Lars Emil
Johansen, der heller vil se
fremad end tilbage over skul-
deren, mente, at de fire milli-
oner kroner kunne bruges
langt mere fornuftigt til andre
opgaver.
Lars Emil Johansen kunne
nemlig ikke rigtig forstå,
hvad meningen er med dette
undersøgelsesudvalg. Efter
landstingsvalget sidste forår
har selskaberne fået nye be-
styrelser, og arkitekterne bag
omstruktureringen, direktør-
erne Ole Møller og Erik Staf-
feldt har forladt Grønland.
Tilbage i det nuværende
landsstyre er kun Lars Emil
Johansen og Marianne Jensen
fra det landsstyre i perioden
1991 til 1995, som omstruk-
turerede KNI.
Og hvis nogen i landstings-
salen var ude efter Lars Emil
Johansens og Marianne Jen-
sens hoveder, kunne de bare
komme an:
- I stedet for en meget dyr
undersøgelse kan kritikerne
blot fremsætte mistillid til os,
sagde Lars Emil Johansen, og
så kan vi stemme om en
mistillidsdagsorden. Det vil
tage fem minutter, og ikke et
helt år, som undersøgelsen
skal vare. Skal der rulle hove-
der i KNI-sagen, kan det ske
her i landstingssalen.