Atuagagdliutit - 08.10.1996, Page 6

6
Nr. 78 • 1996
a.&atZ'c/é/'a.
-------^—------------
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqat nukittupput
isumakkeerfiguiniittarlutillu
NUUK(LRH) - Meeqqat nu-
kittupput ajorsartitaanerillu
immikkoorluinnartut amerla-
suut qaangertarpaat. Misigi-
sapiluit, soorlu angumminit
uutinneqamerit, erloqissutin-
ngorsinnaapput, meeqqalli
ilaat ima nukittutigisarput,
tamimikkut akornusemeqar-
pallaarnatik qaangersinnaal-
lugu.
Meeqqat qanorsuaq pine-
qaraangamik akornutissarsi-
samersut pillugu aalajanger-
simasunik najoqqutassaqan-
ngilaq, Sana-mi tarnikkut
nappaatit pillugit oqaloqati-
ginnittartoq, tamip pissusaa-
nik ilisimasalik Ernst Peil-
mann nassuiaavoq.
Imigassartortoqamera peq-
qutigalugu angerlarsimaffim-
mit anisitaakulaaraanni, qaa-
tigooqartitaanani aneersitaa-
kulaaraanni, ataatap anaanaq
unatakulaarpagu, tamermi
ikilerneqaatit amerliartuin-
nassapput. Paarinerlugaaneq
qaqutigoorunnaarpat taamaal-
luni sapilertoqassaaq, meerar-
lu inuunermi sinneranut akor-
nutissarsissaaq. Tamatuma
nappaatitut nalliuttamera qa-
qutiguunngilaq, tamatumali
nalaani inersimasunngoreer-
tarput, 20-t 50-illu akomanni
ukioqarlutik.
Suunngitsunnguatut isigi-
neqarsinnaasut kingusinne-
rusukkut iliuuserisamut aal-
larniutaasinnaapput, soorlu
eqqarsaatiginagu angutaaser-
neq, pinngitsaaliilluni arne-
rineq, imminomeq imalluun-
nit inuameq. Kisiannili aam-
ma ersiortalemertut kingune-
qarsinnaavoq.
Tarnimikkut nappaatillit
katsorsartittarfianni, Al-imi
ukiuni kingullemi malugine-
qarpoq tamimikkut nappaatil-
lit amerliartortut. Napparsi-
masut amerlanerit meeraaner-
minni peroriartorsimapput
paarinerlugaallutik, soorlu
neriuutit maangaannartitat,
atomerlugaanerit, emgunneq,
kamaanneq, tarnikkut timik-
kullu naalliunnerit.
Illersomeq
Meeqqat ajornartorsiulertar-
put tatigisaminnit narrutsat-
sinneqaraangamik. Asasatik
arlaannik ajortuliortut naam-
mattooraangamikkit meeqqat
paatsiveeruttarput. Meeqqat
ataataq ajunngitsutut ajortu-
tullu ataatsikkoortillugu
eqqarsaatigisinnaanngilaat,
meeqqat suut tamaasa tamar-
miusunut soqanngitsunul-
luunniit immikkoortitertar-
paat. Meeqqallu isumakkeer-
figinnillaqqikkaluarlutik, taa-
maattoq taamaallutik arlaat
qinissallugu aalajangertaria-
qarpaat imaluunniit isigisa-
minnut isumaqataannginnin-
nermik ersersitsisariaqarlutik.
- Meeqqat ajortunik ilumin-
niititsemsunngillat, taammat-
tumik meeqqat ilaat sanili-
minnut qimaasarput imaluun-
niit aqqusinermi kammalaati-
minnukartarlutik. Meeqqat
allat misigisatik iluminnut
toqqortertarpaat, assersuuti-
galugulu naammaartalertarlu-
tik, Emst Peilmann oqarpoq.
- Meeqqalli unneqareruttor-
amik, avataanit akuliuffigine-
qamikkut ilaqutariit inooriaa-
siannik allanngortitsinermik
nassataqartumik iliuuseqarto-
qartillugu toqqissisimanerat
utertarpoq, aappaatigut aal-
laqqaammut uppererusussin-
naanngikkaluarlugu.
Taamannak iliuuseqamer-
mut pissutsit arlalissuit sunni-
uteqartaraluartut, iluatsitsis-
sagaanni ilaqutariinni imigas-
sartornerup taamaatinnissaa
piumasarineqartariaqarpoq.
Emst Peilmann-illi erseqqis-
samsuppaa angajoqqaat aam-
ma namminneq aaqqinniagas-
saqartarmata, qaangeeriamis-
saannut periarfissinneqartari-
aqartut.
Ilinniartitsisut
perorsaasullu
Ilaqutariinni paarsinerluffi-
usunut amerlasuunik attavis-
saqarfeqarpoq. Qangaaneru-
soq amat peqqissaasumik at-
taveqartarput, perorsaaneq
pillugu oqaloqatigisinnaasa-
minnik, taamatullu nunaqar-
finni arnat erninnginnerminni
peqqinnissaqarfimmiunik a-
tassuteqarsinnaallutik.
- Amat Kalaallit Nunaata
siunissami isumalluutissarai.
Ullumikkomit nipituuliome-
msariaqarput, Emst Peilmann
isumaqarpoq. - Pisortat meeq-
qanut politikkiat oqallisigitin-
niarlugu suliniuteqartariaqar-
put. Aammattaaq arnat imi-
gassartortartut isummaminnik
saqqummiussisinnaapput.
Kiisalu meeqqat atugarisaat
pillugit ilinniartitsisut peror-
saasullu pingaaruteqaqaat.
- Ilinniartitsisut perorsaa-
sullu meeqqat ajomartorsiu-
taat iluarsisinnaanngilaat,
meeqqalli qanoq inneri malu-
giniartariaqarpaat. Ilinniartit-
sisut ilisimalluarpaat atuarti-
tatik qanoq inuunersut. Iper-
artortissimanersut imaluun-
niit nerisakilliortitaanersut
maluginiarsinnaavaat. Meeq-
qat ilaat iluaalliortoq malugi-
gaangamikku kisimiitillugu
oqaloqatigisinnaavaat, sunik
ajortoqarsinnaanersoq paasi-
niarlugu. Oqaatsit qanoq pi-
ngaaruteqartiginersut inuit
ilisimanemgaluamnikku oqa-
lunnerasinnaagaluarput.
- Ilinniartitsisut perorsaa-
sullu akisussaaffeqaqaat, ar-
laannummi ajortumut ingerla-
riartoqalemera unitsissinnaa-
vaat, Ernst Peilmann isuma-
qarpoq.
Politikkeqanngilaq
Emst Peilmann-ip amigaati-
ginersaavaa pisortatigut Ka-
laallit Nunaanni ilaqutariin-
nut politikkeqannginnera.
- Qangatut perorsaariaaseq
imigassap aserorsimavaa. Pi-
sortatigoortumik ilaqutariin-
nut meeqqanullu politikke-
qameq, asuli oqaluinnarfiun-
ngitsoq kiisalu qimarratigi-
sassanik siunertanik asuli na-
lunaarutaaffiunngitsoq ami-
gaatigaara! Politikkeqartaria-
qarpugut nassuiaasumik qa-
qugukkut killiffigisassat qaa-
ngemeqartamersut. Anaanaa-
sup qitomani unalarlugu to-
quppaa. Ilisimasarinnittut qa-
ngali nalunngilaat meeraq u-
natartittartoq. Arlaannaal-
luunniit iliuuseqanngilaq.
Meeqqanut politikki oqaaser-
talersomeqamni asuli uiarte-
rilluni oqarluartaamernik i-
maqartinneqassanngilaq. Aa-
lajangersimalluinnartunik i-
maqartariaqarpoq, kikkut ta-
marmik takusinnaassallugu
suut akuerineqarsinnaanersut
- sumut killiliisoqassanersoq.
Erseqqissumik malittarisas-
saqartariaqarpugut meeqqa-
nut ajoqusiisameq qanoq a-
jortigisumut killeqartinneqas-
sanersoq, Emst Peilmann o-
qarpoq.
- Meeqqat inersimasunik
issuaasarput, pingaartumik
angajoqqaaminnik. Meeqqa-
nik paarsinerlunneq inummik
peroriartortitsisarpoq eqqar-
sartaatsikkut, misigissutsik-
kut ileqqulersomikkullu siu-
mut naatsorsoruminaatsoru-
jussuarmik. Taamannak aku-
erisaasumik meeqqanik paar-
sinerluttarneq aqqutigalugu
taamaalluta sillimaffiginngi-
satsinnik inunnik naammattu-
uisalissaagut, inuttut kisimi
pisariaqartitani tunngavigalu-
git iliuuseqartunik, niaqula-
artutut ilioriaannanngulersu-
nik. Inuilli taamaattut qujan-
artumik suli ikittuinnaapput,
qaquguli amerlissappat aqun-
neqarsinnaajunnaarlutillu,
Emst Peilmann aperaaq.
Meeqqap angerlarsimaffitmnini persuttaaneq erngunnerlu
misigiualeruniuk tamimigut akornuseraluttuinnassaaq,
pilersaarutiginngisamik tassanngaannaq
iliuuseqalersinnaalluni, soorlu imminomermik
inuamermilluunniit kinguneqarsinnaasumik.
Hvis et barn regelmæssigt oplever vold og druk i sit hjem,
vil sårene i sjælen blive dybere og dybere, og det kan
medføre en affekt, som ender med selvmord eller drab.
Børn er robuste og tilgivende
Alkoholen har slået den traditionelle opdragelse i stykker. Vi mangler en
officiel børnepolitik, siger klinisk psykolog Ernst Peilmann
NUUK(LRH) - Børn er robu-
ste og kan tåle mange enkelt-
stående nederlag. Enkelte
svære traumer, som at få
brændt sine fingre på en
brødrister af sin far, kan dog
føre til neuroser, men også
her vil nogle bøm være så
robuste, at de kan overleve
uden alvorlige psykiske mén.
Der findes ganske enkelt
ingen tommelfingerregel for,
hvor meget bøm kan magte,
før de får varige mén, forkla-
rer klinisk psykolog på Sanas
psykiatriske afdeling, Emst
Peilmann.
Hvis man regelmæssigt bli-
ver lukket ude af sit hjem på
grund af druk, jævnligt må gå
mndt uden overtøj, jævnligt
ser far slå mor, vil sårene i
sjælen blive dybere og dybe-
re. Når omsorgssvigt bliver
en jævnlig handling, magter
man på et tidspunkt ikke at
ramme mere, og så er barnet
skadet for livet. Ofte bryder
en senere neurose ud, men på
det tidspunkt er man dog ble-
vet voksen og er mellem 20
og 50 år gammel.
Det kan være en tilsynela-
dende uskyldig ting, der ud-
løser senere reaktioner, og i
affekt kan man blive voldelig,
udøve voldtægt, begå selv-
mord eller drab. Men det kan
også ende i en angstneurose.
På den psykiatriske afde-
ling, Al, oplever man i disse
år en stigning i neurosetilfæl-
de. Og langt de fleste af disse
patienter er vokset op i en
barndom med omsorgssvigt
som for eksempel bristede
forhåbninger, misbrug, druk,
slagsmål, psykisk og fysisk
kulde.
Forsvar
Bøm får problemer, når en, de
har tillid til, krænker dem.
Når de oplever, at den de
elsker gør noget ondt, opstår
der konflikt hos børnene.
Bøm kan ikke rumme både en
god og en ond far, fordi børn
opdeler ting i alt eller intet.
Selvom bøm er fantastiske til
at tilgive, bliver de derfor på
et tidspunkt nødt til at vælge
side eller tage afstand fra det,
de ser.
- Bøm kan ikke integrere'
det onde i sig, og derfor ser
man nogle bøm flygte ind til
naboen eller ud på gaden til et
kammeratskab. Andre bøm
flygter ind i sig selv og be-
gynder for eksempel at sniffe,
siger Emst Peilmann.
- Men da bøm er fantastisk
loyale, vil en indblanding
udefra, som medfører et ad-
færdsskifte i familien, få roen
til at vende tilbage hos børne-
ne, også selvom de i begyn-
delsen vil have svært ved at
tro på det.
Selvom der er mange fakto-
rer, der spiller ind i denne
proces, er det en forudsætning
for succesen, at druk fjernes
fra familien. Emst Peilmann
ønsker dog også at gøre op-
mærksom på, at forældrene
har deres egen historie, og at
man må give dem mulighed
for at få løst deres konflikter.
Lærere og pædagoger
Der findes mange adgangska-
naler til familier, hvor der er
omsorgssvigt. I den tidlige
periode har kvinder kontakt
med en sundhedsplejerske,
som kan komme i dialog med
kvinderne omkring opdragel-
se, ligesom kvinder fra byg-
der kommer i forbindelse
med sundhedsvæsenet før
fødslen.
- Kvinder er den kommen-
de ressource i Grønland. De
bør tale noget højere, end de
gør i dag, mener Emst Peil-
mann. - De bør tage initiativ
til at diskutere en officiel bør-
nepolitik. Også kvinder, der
drikker har en mening.
Men også lærere og pæda-
goger har en stor rolle i sager
om børns trivsel.
- Lærere og pædagoger kan
ikke løse børns problemer,
men de skal være Opmærk-
somme på, hvordan børnene
har det. Skolelærere ved ud-
mærket godt, hvordan deres
elever har det. De kan se
mærker efter hundepisken
eller om børnene lider af
underernæring. De skal træk-
ke »Inge« til side, når de ser,
hun har det dårligt og tale
med hende om, hvad der kan
være galt. Hvis folk vidste,
hvor vigtigt sproget var, ville
de tale noget mere.
- Der ligger et stort ansvar
på læremes og pædagogernes
skuldre, for de kan standse en
uheldig udvikling, mener
Emst Peilmann.
Ingen politik
Mest af alt savner Emst Peil-
mann dog en officiel familie-
politik i Grønland.
- Alkoholen har slået den
traditionelle opdragelse i
stykker. Jeg savner en officiel
familie- og børnepolitik, der
er tømt for tomme fraser og
risikofri hensigtserklæringer.
Vi er nødt til at have en poli-
tik, som fortæller os, hvornår
grænserne er overskredet. En
mor tæver sit barn ihjel.
Omgangskredsen har længe
vidst, at barnet blev udsat for
fysisk vold. Ingen gør noget.
Når en børnepolitik bliver
formuleret skal den derfor
ikke være fyldt med floskler.
Den skal være konkret, så alle
tydeligt kan se, hvad man kan
tillade sig - hvor grænserne
går. Vi må have klare regler
for, hvor niveauet for grove
krænkelser af bøm er, udtaler
Emst Peilmann.
- Bøm kopierer voksne og
specielt sine forældre. Ved
omsorgssvigt udvikler man
en mennesketype, som bliver
fuldstændig uforudsigelig i
sin tankevirksomhed, følel-
sesliv og adfærd. Før vi får set
os om, vil vi gennem legalise-
ret omsorgssvigt pludselig stå
med en gruppe mennesker,
som kun handler med bag-
grund i egne personlige be-
hov, og psykopatien lurer lige
om hjørnet. Endnu er denne
minoritetsgruppe heldigvis
ganske lille, men hvornår bli-
ver den for stor og ukontrolla-
bel, spørger Emst Peilmann.
PIVIUSUUSAARTITAQ/MODELFOTO:VIVI MØLLER-OLSEN