Atuagagdliutit - 07.11.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 87 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnlkkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
mm
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UterloK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Konforlid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
■éi
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmldt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversælter)
Aage Lenned (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer §
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussifflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement I
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion 5
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Jryl^
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivlk/Eakimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
J

GRØNLANDSPOSTEN
PASINEQ
0AANGIGASSAANNGILA0
ALLAM1K ilioriartoqarsinnaasanngilaq inuk sangi-
attoq ningartorluunniit pasilluni apersuileraanga,
inummut pisuussuteqanngitsumut allasiortamermik
pasisamut asissuinerulluni ajuallatsitsisuullunilu: -
Sooq suliffinni taamak amaqartigaa? Sooq kingusi-
naarlutit angerlarpit? Ualeq sianerama sumiikkavit?
Kina ilagigakku? Sooq ullumi taamak unngiarluar-
tigaat? Kimut mamasaarniatpit?
Imaluunniit:- Kinaana angut pisiniarfimmi oqalo-
qatigisat? Allasiorfigisartakkat? Kinaana sianertoq?
Sooruna suliartuinnarniarlutit kusassaqaat? Kina
anguseriffigissamaarpiuk?
Allasiorsimanermilluunniit toqqaannaq pasilliutit
pasinnittuinnaap qarasaaniittut - pasillernerit quia-
naannartut, pasillerneqartup illaatigerusussinnaasai.
Aappariinnermili pasillemermik ajornarlorsiorfi-
usumi taamaalisoqarsinnaanngilaq! Ajorluinnartu-
nik kinguneqarsinnaapput persuttaanertalinnik.
Pasillemeqartup qitomallu allamik nassuiaaneq
ilinniartarpaat ilikkavillugu. Pasillemermik kaman-
neq pinngitsoortinniarlugu ilungersortarput. Silarsu-
armi piviunngitsumi inuunissaminnut ilikkavittar-
put, ammasuuneq tatiginneqatigiinnerlu atomeqan-
ngitsut, pisuusaartuarlunili...
Ajortumik kinguneqartussaapput. Taamaattarpor-
lu.
Arlaatigut.
AJORSAATAAT1GISOQANNGILAQ allamik,
ilaqutariinni aappartiit imminnut pasiuartillugit,
inooqataasullu inuunerorpianngitsumik imminnut
iliorfigineq ilinniartarlugu. Inuuneriinnalertarpaat.
Qitomat aappallu salluneq ilinniartarpaat. Taamaa-
liunngikkunik ajortoqassammat.
Pasineq persuttaanermik kinguneqakulaaqaaq,
angerlarsimaffimmilu angajoqqaamik pasilliinnar-
toqartulimmi inuuneq ajorluinnartuuvoq.
Soorluuna sangianneq ningaarnerlu ataatsimut
isigalugu Kalaallit Nunaanni allanut naleqqiullugu
nalinginnaanerusoq. Paserujussuarneq - ingasattaja-
artumik napaatipajaatullu atorlugu - Nunatsinni
ilaqutariinni inuunermi ajornartorsiutaanersaagu-
narpoq. Persuttaaneq, ilaqutariit avissaamerat, ajor-
tumik meeqqanik perorsaaneq allarpassuillu malit-
sigisarpai.
Mannali tikillugu oqallisigisanngilagut.
Allanngortariaqarporli.
Pasineq pillugu AG allaaserisaqaqattaalerpoq, si-
ulleq marlunngornermi angut ningartamerminik
oqaluttuartoq, tamatumalu nassataanik illoqinartu-
mik inuuneq. Ullumi Nuummi qimamuiip pisortaa
ilaatigut oqaluttuarpoq sangianneq nuliamik persut-
taasamermut peqqutaasartorujussuaq, arnat qimar-
nusariaqartillugit.
Pasinerli ilisimasakiffigivallaarparput. Naak nu-
natsinni inooqatigiinnermi ajomartorsiutaanerit ila-
gigaluaraat ilisimasaqarfigilerusullugu iliunngila-
gut. llisimatusarfiginngilarput. Susoqanngivippoq.
Piffissami takkuttussami AG-p oqallinneq anner-
tusassavaa. Ajomartorsiutinut qaangiissutaassagu-
nanngilaq, pineqartorli eqqartomeqarlualerpat i-
maassinnaavoq ajornartorsiutip qanoq annertutigi-
nera paasineqarsinnaassagunarpoq.
PASILLERNEQ taamak misigineqartarnerata an-
nertunersaa amiilaamarpoq. Pasinerup ajorsaataa-
nerujussuata ilaqutariinnik naalliutsitsisarpoq,
meeqqamullu peroriartortumut nuanniitsumik asan-
ninneqarfiunngitsumillu inuunermik pilersitsisarlu-
ni. Tamanna isumaqatigisinnaanngilarput.
Taamaakkaluartoq sangianneq ningamerluunniit
ikittuinnannguit misilliutigisinnaavaat. Arlaatigut
pisoqartillugu sangianneq ningamerlu tamatta misi-
gilaartarunarpaat. Assigiinngitsutigulli qisuariartar-
pugut. Ilaat persuttaanermik peqqamiinnermillu, al-
lat isumalunnermik, amerlanerilli qujanartumik mi-
sigissutsitik noqissinnaasarpaat ajorluinnartumik
kinguneqartitsinatik.
Sooq taamaannersoq paasisariaqarparput. Sangi-
anneq ningameq sunaana, soorlu inuit taamak assi-
giinngitsigisumik kinguneqartitsisarpat? Silannga-
jaamerua? Qaangemiarneqarsinaava? Katsorsarne-
qarsinnaava? Iluarsineqarsinnaava?
Persuttaasamerit qassit sangiannerup pilersitarai?
Inuarnerit qassit? Meeqqat qassit illoqinartumik ila-
qutariinni inuusimasut pitsaanermik inuutinneqaler-
sinnaappat?
Tamakku naluagut. Ajornartorsiullu qanoq iliorfi-
gissallugu naluarputtaaq. Pisariaqarporli tamanna
tamatta sammillualerutsigu, kiisalu ajornartorsiutip
taassuma ajoqisup pitsaasumik sukumiisumillu paa-
siniarnissaanut politikkikkut qitiusumik suliniuti-
gineqartariaqarpoq.
JALOUSI ER EN SVØBE
DER ER INTET at stille op, når et jaloux menneske
starter sin sværm af mistroiske spørgsmål, der hvert
og et er en hån og fornærmelse mod det menneske,
der ofte helt sagesløst mistænkes for utroskab: -
Hvorfor er der så mange kvinder på dit arbejde?
Hvorfor kommer du for sent hjem? Hvor var du
henne, da jeg ringede i eftermiddag? Hvem var du
sammen med? Hvorfor har du barberet dig særlig
tæt i dag? Hvem skal du gøre indtryk på?
Eller: - Hvem er den fyr, du snakkede med i
butikken? Er det en elsker? Hvem var det, der rin-
gede? Hvorfor gør du så meget ud af dig selv, når du
skal på arbejde? Hvem skal du nu lægge an på?
Eller det kan være direkte beskyldninger om sek-
suelle udskejelser, som kun finder sted i hovedet på
den jaloux partner - helt groteske beskyldninger, der
mest af alt frister den mistænkte til at trække på smi-
lebåndet. Men det går ikke i et forhold, der er bela-
stet af jalousi! Det kan få de forfærdeligste konse-
kvenser med vold til følge.
Offeret og børnene lærer derfor at bortforklare,
og de bliver gode til det. De undgår alt det, der kan
skabe anledning til et jalousi-anfald. De bliver eks-
perter i at leve i en uvirkelig verden, hvor åbenhed,
gensidighed og tillid ikke eksisterer, men hvor de
lader som om...
Det er dømt til at gå galt. Og det gør det også.
På den ene eller anden måde.
SÅ DESTRUKTIVT er det, når man ustandseligt
bombarderer sin partner i et familieforhold, at alle
involverede lærer at leve kunstigt med hinanden.
Det bliver ren rutine. Både børn og partner lærer at
lyve om de farlige emner. Det er de nødt til, for
ellers falder hammeren.
Meget meget ofte fører jalousien til vold, og et
hjem, der er plaget af en jaloux forælder, er et regu-
lært helvede.
Det virker, som om jalousi generelt er mere
almindelig i Grønland end andre steder. Og ekstrem
jalousi - den overdrevne, måske sygelige jalousi - er
formentlig det aller største familiesociale problem i
Grønland. Vold, opløsning af familier, abnorm bør-
neopdragelse og meget andet skidt er følgerne.
Det er bare ikke noget, vi snakker om. Vi har i alt
fald ikke gjort det hidtil.
Men det skal være anderledes.
AG har startet en serie artikler om jalousi, den
første i tirsdags, hvor en mand beskrev sin jalousi og
den fortvivlede tilværelse, den trækker med sig. I
dag er det lederen af krisecentret i Nuuk, der blandt
andet fortæller, at jalousi er årsagen til en meget stor
del af den hustruvold, der får kvinder til at flygte til
centret.
Vi ved imidlertid alt for lidt om jalousi. På trods
af, at det er et af de mest påtrængende sociale pro-
blemer i Grønland, gør vi ikke noget for at skaffe
større viden. Vi forsker ikke. Vi gør ikke noget som
helst ved problemet.
I den kommende tid vil AG blive ved at nære
debatten. Det løser næppe problemerne, men vi får
sat focus på emnet, så der forhåbentlig bliver sat ind
på at belyse problemet i en målestok, der batter.
SOM JALOUSI for det meste opleves, er den
skræmmende. Jalousiens destruktive følger martrer
familier og skaber et trist og ukærligt miljø for de
opvoksende bøm. Det tager vi afstand fra.
Alligevel er jalousi vel en følelse, de færreste kan
sige sig helt fri for. Der er næppe nogen, der ikke
har oplevet et stik af jalousi i visse situationer. Men
vi reagerer forskelligt. Nogle med vold og brutalitet,
andre med en mut attitude, mens de fleste heldigvis
er i stand til at beherske følelsen, så den ikke får
destruktive følger.
Vi skal have fundet ud af, hvorfor det forholder
sig sådan. Hvad er jalousi, og hvorfor reagerer men-
nesker så forskelligt? Er det sindssyge? Kan det
bearbejdes? Behandles? Helbredes?
Og hvor stor en del af voldskriminaliteten skyldes
jalousi? Hvor mange drab? Hvor mange bøm med
en forkvaklet familiebaggrund kunne få et bedre
levned?
Vi ved ingenting. Vi ved heller ikke, om vi kan
gøre noget ved problemet. Men forudsætningen må
være, at vi interesserer os for det, og at der fra cen-
tralt politisk hold tages initiativ til at skaffe et godt
og sikkert billede af dette alvorlige problem.
ASS./ FOTO: MODELFOTO