Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.11.1996, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 07.11.1996, Blaðsíða 7
Nr. 87 • 1996 7 GRØNLANDSPOSTEN Aserfallatsaaliinermik kmguaattoorluinnartut Politikerit tungaanniit akit qaffaqquneqannginnerat pissutigalugu aserfallatsaaliinissamut Nukissiorfiit nammineerlutik aningaasanik pissarsisinnaanngitsut NUNA TAMAAT (JB) Aserfallatsaaliinissamut aningaasanik atugassanngortitsisoqanngippat ajutoorluinnartoqassaaq, sanaartornermi pisortaq Henrik Lundgaard oqarpoq. Anlægschef Henrik Lundgaard siger, at det kan gå gruelig galt, hvis der ikke skaffes penge til renovering. Nukissiorfiit Naalakkersuisut Inatsisartullu erseqqissumik nalunaarfigisimavaat innaal- lagissap aqqutaasa aserfallat- saalineqarnerat ajorluinnar- tuusoq. Aserfallatsaaliinis- samut atomeqartariaqarput 1 milliard koruunit, kisiannili aningaasat pineqartut ataat- sikkut atorneqassanngillat. Politikerit tungaanniit akit qaffaqqunneqannginnerat pis- sutigalugu Nukissiorfiit nam- mineerlutik aningaasanik pis- sarsisinnaanngillat. - Ajornartorsiuteqarnerput ilumoorpoq, sanaartornermi pisortaq Henrik Lundgaard AG-mut oqarpoq. - Innaalla- gissap aqqutaanik maannak- kut taarsersuinermi atukkavut eqqarsaatigalugit innaallagis- sap aqqutai ukiuni 100-ni ata- sinnaassapput, tamannalu kia- luunniit soorunami upperisin- naanngillaa. Kalaallit Nunaanni innaal- lagissap, emgup kiassamerul- lu aqqutai tamarmik qanoq innersut pillugit Nukissiorfiit Naalakkersuisunit nalunaaru- sioqqullugit piumaffigineqar- simapput. - Suliassaq taman- na annertuvoq, Henrik Lund- gaard oqarpoq, - naammassi- nissattalu tungaanut ukiut marluk-pingasut immaqa i- ngerlajumaarput. Tamanna aamma pissutigalugu ajoma- kusoorpoq oqaatigissallugu pissutsit maannakkut qanoq innersut, aningaasaliissutis- sallu qanoq amerlatigissaner- sut. - Misilittakkavulli tunnga- vigalugit ilimanarpoq ukioq 2000 nallertinnagu ukiut ta- maasa iluarsaassinissamut a- tortassagivut 70 millioner koruunit. Aallartinneq annikitsoq - Pissutsit nalilemiarnissaan- nut ukiut marluk-pingasut a- tomeqassasut oqarputit. Ta- manna nallertinnagu qanoq pisoqassava? Naluneqanngitsutuut Naalakkersuisut ajomartorsi- ut ilisimavaat, Inatsisartullu 1997-imi aningaasanut inatsi- sissami akuersissutigisima- vaat iluarsaassinernut 12,5 millioner koruunit atugassan- ngortinneqassasut. Aningaa- sallu amerlanngikkaluartut iluarsaassassat ajornerpaat suliarisinnaassavavut. Henrik Lundgaard isuma- qarpoq, iluarsaassinissaq nu- na tamakkerlugu ajomartorsi- utaasoq. Tamannalu pilersi- mavoq ingerlatsivinnik piler- sitsinnginnermi iluarsaassi- nissamik pisariaqartitsiner- mut aningaasanik atugassan- ngortitsisoqarsimannginnera. Tamatumunnga toqqaannar- tumik atugassanngortitsiso- qarsimammat. Kalaallit Nunaallu nutaalia- asoq nutaanngiliartulereer- poq. Inissiat nutaaliaasimap- put, atuarfiit teknikikkullu atortut aserfallatsaalineqar- nissaat ukiorpassuami imatut pisariaqarsimanngilaq, maan- nakkulli tamakku nutaanngi- liartulerput, ajunngitsumillu atomeqarnissaannut aningaa- sat amerligaluttuinnartut atu- gassanngortinneqartariaqar- tarlutik. - 1990-ikkut aallartinneran- ni Nukissiorfinni sanaartor- nissamut 100 millioner koru- unit sinnerlugit atugassan- ngortinneqartartut, ullumik- kut 50 millioner koruunit inorlugit atugassanngortin- neqartalerput, Henrik Lund- gaard oqarpoq. - Aningaasa- nut atugassanngortinneqartu- nut taakkununnga iluarsaassi- nissaq ilanngunneqarsima- voq, kisiannili paasineqarsin- naasutut taakku naamman- ngillat. ’ Aserf allatsaa- liisoqanngilaq - Aserfallatsaaliinissamut a- ningaasanik qanoq ililluni taava pissarsisarpisi? - Pisariaqartuinnavinnik ilu- arsaassisarpugut, iluarsaas- sassallu suliarineqartariaqa- raluartut kinguartitertuartarlu- git. Aammalu atortut aserfal- latsaalineqameq ajortut aseru- kulanerat siomagumut naleq- qiullugu artukkiinerusarluni. - Innaallagissap, erngup kiassarnerullu aqqutaasa ilu- arsaannissaat tuaviortumik isumagisinnaasarpisiuk? - Aap taamaaliorsinnaavu- gut, kisiannili maannakkut aserfallaatsaaliinissat isuma- gisinnaanngilavut, Henrik Lundgaard oqarpoq. - Aser- fallatsaaliinissamut akissa- qanngikkutta soorunami aam- ma sulisussaqamavianngila- gut. Kisiannili pisariaqarluin- nartumik aserfallatsaalineqar- tussat isumaginiarsinnaava- vut, ukiullu 2000-ip tungaa- nut annertusiartortillugit, ta- matumalu kingoma aqqutinik iluarsaassineq aserfallatsaalii- nerlu isumagiualerlugit. A j ortumiissavisi - Ukiullu 2000-ip kingoma ukiut tamaasa 70 millioner koruuninik iluarsaassinissa- mut tunineqartalerussi qanoq pissavisi? - Taava ajortumiissaagut. - hmaallagiaq qamittoorta- lissava? - Aap, innaallagiaq akuli- kinnerusunik qamittoortalis- saaq. Emgup kiassarnerullu aqqutaat aserortalissapput, ta- mannalu ukiukkut pinerusar- poq iluarsaassinerup ajorna- kusoornerani akisuneranilu. Pilersuinerup kipisoortamera pilersuiniarnerullu ajornar- torsiutaanera nalinginnaane- rulissapput, aserorsimasullu iluarsaannissaannut aningaa- sat amerlanerujartuinnartut atorfissaqartinneqalissapput. - Aserfallatsaaliinerlu aki- suneruvoq? - Aap, ikuallattup qamiter- niamera pitsaalineraniit aki- sunerusarpoq. Aamma uagut suliaqarfitsinni taamaattoqar- poq, Henrik Lundgaard nag- gasiilluni AG-mut oqarpoq. Nukissiorfiit er håbløst bagud med renovering Kan ikke selv skaffe penge til formålet på grund af politisk påbud om ikke at hæve priserne HELE LANDET(JB) - Nu- kissiorfiit har klart og tydeligt gjort landsstyret og Landstin- get opmærksom på, at den er gal med renovering af selska- bets ledningsnet. Det aktuelle efterslæb er en milliard kro- ner, men det er ikke penge, der skal falde på én gang. Men det er penge, som virk- somheden ikke selv kan skaf- fe selv, fordi der er politisk påbud om ikke at hæve priser- ne. - Det er rigtigt, at vi har et problem, siger anlægschef Henrik Lundgaard til AG. - Med den udskiftningstakt, som forholdene levner os plads til i øjeblikket, så skal anlæggene holde i hundrede år, og det er der naturligvis ingen, der tror. Landsstyret har bedt Nukis- siorfiit om at udarbejde en til- standsrapport over samtlige net og systemer indenfor el, vand og varme i hele Grøn- land. - Det er et større arbejde, siger Henrik Lundgaard, - og det tager nok to-tre år, inden vi er færdige. Af samme grund er det vanskeligt helt nøjagtigt at sige, hvordan situationen er og hvilket inve- steringsbehov, der er i øje- blikket. - Vore erfaringer siger os imidlertid, at vi inden år 2000 skal nå op på en årlig renove- ringsramme på 70 millioner kroner. En spinkel start - Du siger, det varer to-tre år, inden I har en endelig til- standsvurdering. Hvad skal der ske på området i mellem- tiden ? - Landsstyret er som be- kendt klar over problemet, og Landstinget har da også i fi- nanslov for 1997 givet en be- villing til renovering på 12,5 million kroner. Det er ikke ret meget, men det gør os da i stand til at slukke nogle af de værste »ildebrande«. Henrik Lungaard mener, at vanskelighederne med reno- vering er et generelt problem for hele landet. Og det er op- stået, fordi der før virksom- hedsdannelserne ikke blev hensat midler til at imøde- komme renoveringsbehovet. De blev bevilget direkte til formålet. Desuden er det unge Grøn- land så småt ved at blive gam- melt. Boligmassen har været ny, skolerne og de fleste tek- niske anlæg har gennem man- ge år ikke krævet synderlig vedligeholdelse, men nu be- gynder alderen at tære, og der skal afsættes flere og flere midler for at holde det hele i orden. - For Nukissiorfiit gælder desuden, at anlægsrammen er faldet fra mere end 100 milli- oner kroner i begyndelsen af 1990’eme til knap 50 i dag, siger Henrik Lundgaard. - Renoveringsomkostningerne indgik i denne ramme, men det er der selv sagt mindre plads til i dag. Renoverer slet ikke - Hvor skaffer 1 så penge til renovering? - Vi renoverer kun det aller højst prioriterede og udskyder konstant opgaver, som burde iværksættes. Det betyder så tillige, at den såkaldte haveri- pulje til akutte behov belastes mere end tidligere. - Kan I overhovedet nå at renovere ledningsnettet hur- tigt nok? - Det kan vi, men i øjeblik- ket er vi slet ikke »klædt på« til at klare de nødvendige renoveringsopgaver, siger Henrik Lundgaard. - Når vi ingen penge har til opgaven, har vi naturligvis heller ikke mandskabet. Men vi kan klæ- de os på til det ved at begyn- de med det mest akutte behov og som nævnt optrappe frem til år 2000, hvorefter vi »kører« en konstant vedlige- holdelse og renovering af led- ningsnet og systemer. Det går galt - Hvad nu, hvis I ikke får 70 millioner kroner om året fra år 2000? - Så går det galt. - Falder strømmen ud? - Ja, så begynder strømmen at falde ud noget oftere. Vand- og varmeledninger går i stykker, og det sker typisk om vinteren, hvor det er van- skeligt og dyrt at reparere. Uregelmæssigheder og forsy- ningsproblemer bliver almin- delige, og der vil blive brug for flere og flere penge til at reparere ødelæggelserne med. - Og det er dyrere end at renovere? - Ja, det er altid dyrere at slukke en ildebrand end at forhindre den i at opstå. Og sådan er det også på dette område, slutter Henrik Lund- gaard til AG. Qalipaatinik imilertakkanik qalipakkat ILULISSAT - Katersugaa- siviup pisortaata Mogens Andersen-ip inuppassuit nuannaartissinnaagunarpai, katersugaasivik Arne Bruun Rasmussen-ip eqqumiitsu- lianik kaattaassinnerani Emmanuel A. Petersen-ip qalipaatit imilertakkat ator- lugit qalipagaanik aqqani- linnik pisisimasoq oqaati- gigamiuk. Tamatumunngali peqati- gitillugu katersugaasiviup pisortaa oqaluttuarpoq ka- tersugaasivik nutaanik - taarseraattunilluunniit saqqummersitsinissaminut inissaaleqissussisoq. Neriu- utiginerarpaa 1997-ip i- ngerlanerani inissaqartitsi- nerulerumaarlutik - imma- qa eqqumiitsulianut kater- sugaasiviliomikkut - neriu- utigaallu ullumikkut kater- sugaasiviup itigartitsivisa- riaqarsimasaasa ilaannik saqqummersitsinissamut periarfissaqarumaartoq. Mogens Andersen oqa- luttuarpoq katersugaasi- vimmi Emmanuel A. Peter- sen-ip qalipagai nalunaar- someqaleruttortut. Kisian- nili ukiuni tulliuttuni assaa- nissat angisuut isumagine-' qarsinnaanngitsut. Ukiuni kingullemi assaanerpaaluit inemeri utaqqineqarput. Nye akvareller ILULISSAT - Museumsle- der Mogens Andersen kan sikkert glæde en masse mennesker med, at museet på Arne Bruun Rasmussens kunstauktioner har købt 11 akvareller af Emmanuel A. Petersen til det nye kunst- museum i Ilulissat. Samtidig fortæller muse- umslederen dog, at museet lider af akut pladsmangel til nye udstillinger - eller rettere til skiftende udstil- linger. Håbet er, at man i løbet af 1997 vil få mere plads - eventuelt i kunstmu- seet - hvor man så håber på at få mulighed for at vise en del af det, museet i dag må sige nej tak til. Mogens Andersen for- tæller, at museet for alvor kommet i gang med regi- streringen af Emmanuel A. Petersens arbejder. Til gen- gæld bliver der ikke til de store arkæologiske arbejder i det kommende år. Man venter sig imidlertid en del resultater af det arbejde, der har været i gang i år. Meeqqat titartagaat tamaneersut Piffissami matumani Ilulis- sani perorsaasunngomiat ilinniarfianni nunanit tamanit eqqumiitsulianik saqqum- mersitsisoqarpoq. Meeqqat rumæniamiut, kalaallit qallu- naallu oqaluttualianit titarta- gaat saqqummersinneqarput. Meeqqat titartagaat kalaallit oqaluttualiatoqaannit tun- ngaveqarput, sinnerilu ru- mæniamiut oqaluttualiaan- nik tunngaveqarlutik. Saqqummersitsineq Ilu- lissani ilinniarfiup aamma Ålborg Børnekunstmuse- urn-ip suleqatigiinnerisigut piviusunngoitinneqarpoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.