Atuagagdliutit - 07.11.1996, Side 6

6
Nr. 87 • 1996
Paamiuni
tunisassiorfimmi
pisortaasimasup
arnat arlallit ukiut
ingerlaneranni
suliffimmini
atoqatigisarsimallugit
kanngusuutiginagu
nassuerutigaa.
Den tidligere
fabriksleder i
Paamiut indrømmer
uden skam, at have
haft samleje med flere
af de kvindelige
medarbejdere
igennem årene.
Suliffimmini atoqateqarsinnaatitaarusuppoq
Tamanna kalaallit kulturiata ilagiinnaraa tunisassiorfimmi pisortaasimasoq isumaqarpoq
NUUK(PM) - Ilumut ullu-
mikkut taama eqqarsartoqar-
sinnaanersoq uppernanngi-
ngajapporluunniit. Ilumut tu-
saasakka ilumoornerlutik?
Ukioq manna tassaavoq
1996, ukiut pingasut qaam-
matillu marluk qaangiuppata
ukioq 2000-inngussaaq. Taa-
maakkaluartoq tunisassior-
fimmi pisortaasimasoq 54-
inik ukiulik pissutsit qangar-
suarli qaangereersimasorisag-
ut pillugit ammasumik oqa-
luttuarpoq. Suliffimmini ar-
nanik sulisuminik atoqateqar-
sinnaatitaanini pillugu, arnal-
lu kikkuuneri isertuanani taa-
gorpai.
- Tamanna kalaallit kulturi-
ata ilagiinnarpaa, Ujarak Joel-
sen AG-p sulisuanut tupigu-
soqisumut nassuiaavoq, taan-
na sapaatip akunnerani ki-
ngullermi sisamanngormat
tunisassiorfimmi pisortaasi-
masup tusagassiortunik kater-
sortitsineranut peqataammat.
Tunisassiorfimmi pisortaa-
simasup sulisuminut tiingani-
artameq ajortuliaasorinngillu-
innarpaa. Nammineq isuma-
qarpoq arnat qaninniarfigi-
gaangamigit ajunngitsuliorfi-
gisarsimallugit. Allaammi
taamaaliunnginnissaq ajual-
NUUK(PM) - Jeg sidder og
kniber mig i armen, og spør-
ger mig selv, om det virkelig
kan passe. Året er 1996, tre år
og to måneder før år 2000.
Alligevel sidder der en 54-
årig tidligere fabriksleder i
Paamiut, og fortæller åbent
om middelalderlige forhold.
Om sin ret til sex på arbejds-
pladsen med flere af sine
kvindelige underordnede,
som han gladeligt opgiver
navnene på.
- Det er en hel naturlig del
af den grønlandske kultur,
forklarer Ujarak Joelsen til
den måbende AG-medarbej-
der, der mødte op til et pres-
semøde, som den tidligere
fabriksleder indkaldte til i
Radioavisens mødelokale
torsdag i sidste uge.
Den tidligere fabriksleder
kender ikke til begrevet sex-
chikane. Han giver nærmest
udtryk for, at man gør kvin-
derne en tjeneste ved at gøre
tilnærmelser til dem. Ja det er
latsitsiniamertut isigaa!
- Arnallu isumaqatigiilluta
ajornartorsiutiginagu sulif-
fimmi atoqatigiittarpugut.
Ukiorpaalunni taamanna i-
ngerlavoq. Taamaakkaluar-
torli unnerluutigisaavunga,
Ujarak Joelsen ajortuliorfi-
gineqarsimasutut misigisima-
soq oqarpoq.
Inukkutigisaasutut
misigivoq
Suliami pineqartumi eqqun-
ngitsumik pineqartutut misigi-
simanini pillugu ilungersorluni
uppertitsiniarluni oqaluppoq.
- - Amanik pinngitsaaliinn-
gisaannarpunga, Ujarak Joel-
sen nassuiaavoq. - Uannik
inuttut malersuineruvoq, ta-
mannalu pillugu atima salin-
neqarnissaa kissaatigaara.
Unnerluutigineqarninnummi
pisuunngilanga.
Soorlu arnanit tamanit a-
juutigineqarnissani naatsor-
suutigigaa. Imminut akiugas-
saanngitsutut naatsorsuutigin-
nguatsiarpoq, imami tunisas-
siorfimmi qullersanut ilaati-
gut allagaqarpoq.
- Ukiorpassuarni suleqatit
ippinnanngitsumik suleqati-
giinneq tamarmi aseromeqar-
poq Ujak Joelsenip malersu-
ligefrem en fornærmelse at
lade være!
- Kvinderne og jeg har
været enige og har haft samle-
je på arbejdspladsen uden
problemer. Det har stået på i
flere år. Alligevel blev jeg an-
klaget, fortæller den meget
fortørnede Ujarak Joelsen.
Føler sig chikaneret
Han taler sig helt varm, fordi
han føler sig meget dårligt
behandlet i denne sag.
- Der har aldrig været tale
om voldtægt, forklarer Ujarak
Joelsen. - Det er chikane mod
min person, og jeg vil have
mit navn renset.
Han taler, som om det er
den mest selvfølgelige ting i
verden, at alle kvinder han
kommer i nærheden af, og
kvinderne på hans arbejds-
plads i særdeleshed, skulle
finde ham tiltrækkende og
uimodståelig. Så uimodståe-
lig at de smed kludene, hver
gang han gav dem det mind-
gaaneratigut. Ujarak Joelsen-
ip arnanit nuannarineqarneru-
jussua aammalu Ujarak Joel-
sen-ip arnanik nuannarisaqar-
nerujussua, kalaallit kulturi-
annik pingaartitsilluni inger-
lasimanera atorneqarluarsi-
mavoq.
Taamaakkaluartoq Ujarak
Joelsen pinngitsaaliisimasut-
ut, kinguaassiutitigut atomer-
luisimasutut, kanngutsaatsuli-
orsimasutut, angerlarsimaf-
fimmilu eqqissisimanissamut
akornusiisimasutut unnerluu-
tigisaasimavoq. Paamiut eq-
qartuussiviani pisuutitalluni
eqqartuunneqarpoq, 1993-
imilu 15.000 kroninik akili-
isussanngortinneqarluni pine-
qaatissinneqarluni.
Malersorneqartutut
misigivoq
Tunisassiorfiup pisortaata nu-
liaqarlunilu arfinilinnik iner-
simasunik qitornaqartup kan-
ngunarsagaarusunnani suliaq
Nunatta eqqartuussivianut i-
ngerlateqqippaa.
- Unnerluussissutit eqqor-
tuunngillat, aammami Nunat-
ta eqqartuussiviani pinngit-
suutinneqarpunga, Ujarak
Joelsen imminut illersomiar-
luni oqarpoq.
ste vink.
Ikke desto mindre blev
Ujarak Joelsen anmeldt for
voldtægt, kønslig udnyttelse,
blufærdighedskrænkelse og
husfredskrænkelse. Han blev
fundet skyldig i Paamiut
kredsret og blev i 1993 dømt
til at betale en bøde på 15.000
kroner.
Føler sig forfulgt
Fabrikslederen, der er gift og
har seks voksne børn, ville
ikke have denne skamplet
siddende på sit ry, og ankede
sagen til landsretten.
- Det var falske anklager,
og jeg blev da også frifundet i
landsretten, retfærdiggør Uja-
rak Joelsen sig selv.
Han blev dog ikke frifundet
i alle anklagepunkter. Ujarak
Joelsen blev fundet skyldig i
husfredskrænkelse, hvor han
skaffede sig adgang igennem
et åbentstående vindue. Han
råbte ind ad vinduet og anmo-
dede den kvindelige lejer om
Unnerluussutaasunili tama-
ni pinngitsuutinneqanngilaq.
Ujarak Joelsen angerlarsimaf-
fimmi eqqissisimanissamut
akornusiisimasutut pisuutin-
neqarpoq, igalaakkut amma-
sukkut isersimanini pillugu.
Arnaq tassani najugalik iga-
laakkut ilummut suaarsima-
vaa matu ammaqqullugu.
Amarli ammaatinngilaa, ta-
mannali tunisassiorfimmi pi-
sortap nikkalluutiginagu iga-
laakkut iserpoq. Atoqatigiu-
mallugu arnaq saaffigisima-
galuarpaa amalli itigartippaa.
Ujarak Joelsen taamaalior-
simanerminut Nunatta Eqqar-
tuussiviani mianersoqqune-
qarpoq.
Pisuunnginnerarpoq
Nunatta Eqqartuussiviani tu-
nisassiorfiup pisortarisima-
saata pinngiitsaaliissimanera
kinguaassiutitigullu atorner-
luisimanera naammattumik
uppernarsarneqarsinnaasori-
neqanngilaat, taamaammallu
tunisassiorfiup pisortarisima-
saa pineqartuni pinngitsuutil-
lugu. Sulisut amat ilaat up-
pemarsaasutut nassuiaatinne-
qarpoq, taassumalu lusarsi-
mavaa tunisassiorfiup pisor-
taata suleqatimi ilaat pinngit-
at åbne døren.
Det gjorde hun ikke, men
det fik ikke fabrikslederen til
at føle sig uvelkommen, så
han kravlede ind af vinduet.
Her tilbød han prompte at hun
kunne nyde godt af hans man-
dighed, men hun afslog til-
buddet.
Dette tiltaleforhold fik Uja-
rak Joelsen en advarsel for i
landsretten.
Vil have renset sit navn
Landsretten fandt ikke til-
strækkelige beviser for, at der
havde fundet voldtægt og
kønslig udnyttelse sted og fri-
fandt den tidligere fabriksle-
der på disse punkter. Ikke
desto mindre er der i retten
fremsat vidneudsagn fra en
kvindelig medarbejdet, der
hørte, at fabrikslederen tvang
sig til samleje med en af sine
medarbejdere.
Mellem linierne i retsrefe-
ratet kan man desuden læse,
at de kvindelige medarbejde-
saalillugu atoqatigisimagaa.
Eqqartuussivimmi imaqar-
niliat atuarlugit paasinarpoq
sulisut amat misigisimasut pi-
sortartik naalanngikkunikku
soraarsitaasinnaanertik an-
nilaangagisarsimagaat. Qunu-
siarineqartutut misigisarsi-
mapput annersameqarsinnaa-
nertillu annilaangagisarsimal-
lugu.
Pinngitsaaliisimanngi-
saannarpunga, Ujarak Joelsen
ilungersorluni AG-p sulisua-
nut oqarpoq. - Immitsinnut
paaseqatigiilluinnarluta ato-
qatigiittarpugut.
Naak Ujarak Joelsen-ip
pinngitsaaliissimasutut un-
nerluutigisaanera Nunatta Eq-
qartuussiviani eqqortuutinne-
qanngikkaluartoq, taamaak-
kaluartoq amanut sulisuminut
pissusilersornera tunngavi-
galugit Royal Greenland-ip
pisortaasa Ujarak Joelsen-ip
soraarsitaanera pillugu aalaja-
ngemertik allanngortinninan-
ngilaat.
Taamaammat tunisassiorfi-
up pisortarisimasaa misigivoq
Royal Greenland-ip pisortaa-
nit malersomeqarluni. Unner-
poq pinngitsaaliisimannginni-
ni uppemarsineqarpat quller-
sat atorfinitseqqinniaraanni.
re har været bange for at blive
fyret fra jobbet, hvis de ikke
føjede ham. De har til tider
følt sig truet, og været bange
for vold.
- Der har aldrig været tale
om voldtægt, siger Ujarak
Joelsen meget indtrængende
til AG’s medarbejder. - Vi har
haft samleje helt i forståelse
med hinanden.
På trods af, at dommen for
voldtægt blev omstødt af
landsretten, og med udgangs-
punkt i Ujarak Joelsens hold-
ning til det kvindelige perso-
nale, fandt ledelsen i Royal
Greenland anledning til at
fastholde sin beslutning om
fyring af Ujarak Joelsen.
Derfor føler den tidligere
fabriksleder sig forfulgt af
ledelsen på Royal Greenland.
Han hævder at ledelsen ville
genansætte ham, når det blev
bevist, at der ikke havde
været tale om voldtægt.
Maleruagassat
paasiuminartut
Inunnik isumaginninnerup
allaffitsigut Kujataani i-
ngerlanneqamera piariilli-
sartariaqarpoq, Inunnik isu-
maginninnerup iluarsartuu-
teqqinnissaanut Ataatsimiiti-
taliarsuaq nutaarsiassatut nal-
unaarummini kingullermi
allappoq. Allakkami eqqar-
g tomeqarpoq 26. augustimiit
o septemberip sisamaannut
2 Kujataani angalasimaneq.
8 Åtaatsimiititaliarsuaq i-
< ma paasisaqarsimavoq: »...
inunnik isumaginninnermi
nunaqarfimmiut kiffartuun-
neqarnerat ingerlanerlior-
torujussuuvoq«, kommu-
nenilu tikeraarneqartuni
maleruagassat assigiinngit-
sumik allaffitsigut inger-
lanneqartarlutik.
Kikkut tamarmik atuga-
risaat pitsanngoqqullugit
Åtaatsimiititaliarsuaq nu-
natta iluani pisutsinut
immikkoortortaqarfimmut
KANUKOKA-mullu saaf-
figinnissuteqarsimavoq.
Nunaqarfinni aqutsisut
oqartussaanerata annertusi-
neqarnissaanut pilersaaru-
siaq Nanortalimmut nuna-
qarfiinullu tallimanut atuut-
tussaq maannakkut sulia-
rineqaipoq. Taamatut sule-
qataavoq Isumaginninner-
mut Pisortaqarfik, »assigii-
aamik kursusertitsisamissa-
mik« imaqartumik, KA-
NUKOKA nalunaarpoq.
Sulisut ilinniartinneqarne-
rata ilinniaqqittarneratalu
amigaataanera ajomartorsi-
utaammat.
Taamaalilluni naatsor-
suutigineqarpoq »assigiiaa-
mik kursusertitsisarnissa-
mik« isumaginnittoqalissa-
soq, taamaalu inunnik isu-
maginninnerup tungaatigut
nunaqarfimmiut kiffartuun-
neqameranni sulisut pitsaa-
nerusumik periarfissaqa-
leqqullugit.
Let forståelsen af
sociale regler
NANORTALIK- Admini-
strationen af det sociale
område i Sydgrønland bør
gøres lettere, siger Socialre-
form Kommissionen i sit
seneste nyhedsbrev. I brevet
omtales en rejse til Sydgrøn-
land foretaget fra 26. august
til 4. september. Kommissi-
onen konstaterer: »..at det
står meget sløjt til med servi-
ceringen af bygdebefolknin-
gen på det sociale område«,
og at der regelmæssigt ad-
ministreres uensartet kom-
munerne imellem.
For at lette situationen
for alle har kommissionen
rettet henvendelse til inden-
rigsafdelingen og KANU-
KOKA.
Et pilotprojekt er under-
vejs for Nanortalik og kom-
munens fem bygder, der
skal udvide bygdebestyrel-
semes kompetence. Med i
dette arbejde er Socialdi-
rektoratet, der udarbejder
»modulopbyggede kursus-
pakker«, oplyser KANU-
KOKA. Det er et problem,
at der mangler uddannelse
og efteruddannelse af med-
arbejderne.
Der regnes altså med, at
at det bliver muligt at tage
»en sådan pakke ned fra
hylden« og forbedre perso-
nalets mulighed for at ser-
vicere bygdebeboeme på
det sociale område.
Forlanger frihed til sex på arbejdspladsen
Det er en helt naturlig del af den grønlandske kultur, mener tidligere fabriksleder, som ønsker at
få renset sit navn