Atuagagdliutit - 07.11.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 87 • 1996
ajfrajfrc/é/'a. É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Illoqatfinni angallanneq
qallunaat naalagaaffiata
akisussaaffigaci. Angallanner-
mut ministeri Jan Trøjborg,
Socialdemokratiet, illoqarfin-
ni snescooterit atugaanerisa
sukanganerusunik malerua-
gassiuunnissaanmt inatsisar-
tut upernaaq kissaateqarnerat
sulissuteqarfigissallugu
piffissaqanngilaq.
Inde i byerne gælder færd-
selsloven, som er et område
for den danske stat. Trafikmi-
nister Jan Trøjborg, Socialde-
mokratiet, bar ikke haft tid til
at se på de ønsker om stram-
mere regler for snescooterne
i byerne, som Landstinget
fremsatte på forårssamlingen.
Landstinget jagter snescooterne
Nye bekendtgørelser, som begrænser kørslen med snescooterne, er på vej
NUUK(KK) - Der er øjensyn-
ligt ikke mange af de 31
landstingsmedlemmer, som
har en snescooter. I hvert fald
blev snescooterne udsat for en
massiv kritik på den netop
afsluttede efterårssamling.
Landsstyremedlem for mil-
jø Marianne Jensen, Siumut,
skriver nu en bekendtgørelse
omkring kørslen med snesco-
oter udenfor byerne og byg-
derne, mens landsstyremed-
lem for fangst Paaviaaraq
Heilmann, Siumut, skriver en
bekendtgørelse omfattende
såvel erhvervsfangemes som
fritidsfangernes kørsel med
snescooterne.
Det er i dag ikke muligt at
sige, hvor restriktive disse to
nye bekendtgørelser fra Mari-
anne Jensen og Paaviaaraq
Heilmann bliver. Snescootere
er jo ikke bare snescootere i
Grønland.
Fåreavlerne langt fra alfar-
vej i Sydgrønland har store
fordele af snescooterne. Mas-
ser af mennesker bruger sne-
scooteren i fritiden til en tur i
fjeldet for at få blæst hovedet
igennem. 1 hundeslædedi-
strikterne fra Sisimiut og
nordover vinder snescooterne
større og større indpas på
bekostning af den traditionel-
le hundeslæde.
Derfor er problemerne med
snescooterne også forskellig
fra sted til sted. Nogen steder
ødelægger de vegetationen.
Andre steder er de i karambo-
lage med andre fritidsbrugere
af naturen som skiløberne.
Nordpå er de i hård konkur-
rence med hundeslæden.
Det er ikke nemt at være
snescooter.
Begrænsninger kommer
Et generelt forbud mod sne-
scooterne, som det skete for
motorcyklerne i slutningen af
1970’eme, bliver der næppe
tale om, men såvel Miljø- og
Fredningsudvalget og Fiske-
ri-, Fangst- og Landbragsud-
valget som ordførerne for de
politiske partier i landstings-
salen er godt og grundigt træt-
te af snescooterne.
Derfor er der ingen tvivl
om, at den nye bekendtgørel-
ser under en eller anden form
vil komme til at lægge endda
store begrænsninger på sne-
scooternes udfoldelsesmulig-
heder. Hårdest kommer det til
at gå ud over snescootere,
brugt til jagt og fangst, men
der bliver også lagt begræns-
ning på de fritidskøreren, som
blot skal en tur i fjeldet og
have blæst hovedet igennem.
Krig mod snescootere på to fronter
Både miljøet og fangsten sætter begrænsninger for snescooterne
NUUK(KK) - Landstinget
angriber snescooterne på to
fronter: Hensynet til miljøet
og hensynet til fangst og jagt
får politikerne til at ønske
snescooterne kørt i stramme
tøjler.
- Der har gennem de sene-
ste år i takt med det stigende
antal snescootere været en
voldsom debat om disse køre-
tøjer, som også bliver større
og større og dermed også hur-
tigere og hurtigere, siger
landsstyremedlem for miljø
Marianne Jensen, Siumut.
- Den naturlige begræns-
ning, som er indbygget i bru-
gen af hundeslæder, forsvin-
der selvsagt, når en snescoo-
ter på en enkelt time kan til-
bagelægge en hundeslædes
dagsrejse. Det kan opfattes
som et teknologisk frem-
skridt, men snescooteren har
utvivlsom en negativ indfly-
delse på jordbunden, vegetati-
onen og dyrelivet samt på
mange menneskers oplevelse
af naturen, siger Marianne
Jensen.
Derfor har landsstyret efter
henstilling fra Landstingets
forårssamling ønsket at skabe
klare regler for snescooterne,
både inde i byer og bygder og
ude i naturen.
Mange kokke
Der er bare den hage ved det-
te ønske, at tre myndigheder
er indblandet: Kommunen,
hjemmestyret og staten.
Kommunalbestyrelsen gi-
ver i henhold til reglerne om
arealanvendelse og planlæg-
ning tilladelse til brug af area-
ler i by- og bygdezoneme.
I frilandszonerne er det
Landsstyret, der meddeleler
brugsret til arealerne.
I Grønland gælder også
færdselsloven, og den er et
anliggende for den danske
stat.
Trafikminister Jan Trøj-
borg, Socialdemokratiet, har
for tiden så susende travlt, at
hans ministerium ikke har
kunnet tage stilling til lands-
styrets ønske om strammere
regler for snescooterne.
Ligeledes har ministeriet
ikke haft tid til at se på en
række andre områder om-
kring kørslen med snescoote-
re i Grønland, for eksempel
registrering og nummerpla-
der, aldersgrænser og køre-
kort, hastighedsgrænser og
støjniveau.
Politimesteren i Grønland
har forøvrigt haft forskellige
nordiske nummerplader til
afprøvning på snescooterne.
Fra tilladelse til forbud
Miljøet er altså en sag for
hjemmestyret, som dermed
lovgiver ude i naturen.
Den nuværende lovgivning
på området, en landstingsfor-
ordning om miljøbeskyttelse
fra 1989, forholder sig ikke til
snescooterne, og derfor blev
der i første omgang lagt op til,
at enhver form for befor-
dringsmidler i det åbne land
principielt er tilladt.
Frednings- og Miljøudval-
get med formanden Jonathan
Motzfeldt, Siumut, i spidsen
ser imidlertid gerne denne
regel strammet, og udvalget
indstiller efter et møde den 4.
oktober, at enhver form for
befordringsmilder i det åbne
land principielt er forbudt.
Og det er jo en helt anden
snak, som sætter meget snævre
begrænsninger for snescooterne.
Formanden for Frednings-
og Miljøudvalget Jonathan
Motzfeldt skærer det ud i pap:
- De miljø- og naturmæssi-
ge forhold får de bedste
vækstbetingelser også fremo-
ver, når vi forbyder færdslen
med snescootere overalt i fri-
landszonen - med undtagelse
af transport af materiel, pro-
viant og fisk.
I de fredede områder er det
dog udvalgets udgangspunkt,
at al snescootertrafik er for-
budt.
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning går nu i
gang med at skrive bekendt-
gørelsen. Det vil ske i et
meget tæt samarbejde med
kommunerne, hvorfor der
sagten kan opstå meget for-
skelligartede regler, alt efter
kommunens behov og ønsker
- ikke mindst i konflikten
mellem hundeslæder og sne-
scootere. Kommunerne kan
bagefter indregne den nye
bekendtgørelse i deres egne
kommunalplanlægninger, så
der bliver plads til os alle.
Hvornår bekendtgørelsen
er klar, er svært at sige, men
det skulle være muligt at nå
det i denne sæson.
Al jagt og fangst
omfattet
Også landsstyremedlem Paa-
viaaraq Heilmann, Siumut,
rører på sig.
Det sker på baggrund af
forårets debat om snescoote-
re, som afslørede et hul i lov-
givningen. Landsstyret har
fuld kontrol over erhvervs-
fangemes brag af snescooter-
ne, mens fritidsfangerne og -
fiskernes kørsel på snescooter
ikke er reguleret.
Paaviaaraq Heilmann frem-
lagde derfor på efterårssam-
lingen en helt ny landstings-
lov om fangst og jagt, som
tager højde for såvel erhvervs-
jægernes som fritidsjægemes
gøren og laden.
- Landsstyrets holdning er,
at al fangst og jagt skal foregå
på et bæredygtigt grundlag i
lighed med andre erhverv, der
er baseret på udnyttelse af de
levende ressourcer, siger Paa-
viaaraq Heilmann.
Forskellige signaler
Landstingets Fiskeri-, Fangst
og Landsbragsudvalg har be-
handlet lovforslaget.
Udvalget foretog en høring
blandt de lokale fisker- og
fangerforeninger i Sisimiut,
som ligger nord for slæde-
hundegrænsen, og Maniitsoq,
som ligger syd for slædehun-
degrænsen. De to foreninger
har siden 1993 høstet erfarin-
ger med snescootere i vinter-
jagten på moskusokser ved
Kangerlussuaq.
I Sisimiut, hvor der er slæ-
dehunde, er fiskerne og fan-
gerne generelt imod bragen af
snescootere til fangst. 1 Ma-
niitsoq, hvor der ikke er slæ-
dehunde, finder fiskerne og
fangerne det helt i orden at
brage snescootere i vinterjag-
ten på moskusokser ved Ka-
ngerlussuaq.
Svaret siger meget om de
interesseforskelle, der råder
mellem de enkelte kommuner
langs hele Vestkysten.
Strammere regler
Fiskeri-, Fangst og Landbrugs-
udvalget hører også til »stram-
merne«. Udvalget mener kort
og godt, at snescootere ikke
bør anvendes til fangst og jagt.
- Der bør dog kunne gives
de enkelte kommuner adgang
til at fastsætte deres egne be-
stemmelser, som i begrænset
omfang giver tilladelse til
anvendelse af snescootere til
fangst- og jagtformål ved
transport af fangsten mellem
indhandlingssteder, fra ind-
handlingssted til bygd eller by
og mellem bygder og byer,
siger udvalgets formand Si-
verth K. Heilmann, Atassut.
- Endvidere bør kommuner-
ne kunne give dispensation til
anvendelse af snescootere i
helt specielle tilfælde, når is-
og vejrforholdene tilsiger, at
fangerne meget hurtigt skal
have bjærget fangsten. Især
omkring sassat ved hvalfangst
er denne mulighed til stede.
Direktoratet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug regner
med at kunne have en
bekendtgørelse klare til den
kommende vinter.
1 LANDSTINGET
Killilersuinissaq
pisariaqarpoq
NUUK(KK) - Atassummit
isumaqarpugut takomaria-
qarneq eqqarsaatigalugu
snescooterit takornarissa-
nut angallassissutitut ator-
neqarnissaat eqqarsamarto-
qartoq, partiimit Naiman-
ngitsoq Petersen, Avaner-
suarmeersoq oqarpoq.
Snescooterit nipituut
peqqutaallutik takomariaq
Kalaallit Nunaannut pilerit-
sattarsimanavianngilaq. Ul-
lumikkut qimussiussisartut
snescooterertartullu Avan-
naani takornarissanik a-
ngallassisartut akerleruiis-
suteqalereerput.
- Nunami maani issittumi
uumasunik inuussutissarsi-
orfiusumi pisussaaffigaar-
put uumasut eqqissisimaar-
figisinnaasaannik pilersit-
sissalluta. Tamatumanilu
aamma snescooterit angal-
lavigisinnaasaat aaqqis-
suunneqarsinnaasariaqar-
put killiliiffigineqarsinnaa-
sariaqarlutillu.
- Taamaammat kalaallit
kulturitsinni kingornutatta
pingaamersaasa qimuttut a-
tajuamissaat siunissami qul-
akkeeramallugu, taamatullu
aamma avatangiisitsinnik
uumassusilinnillu innarliin-
nginnissaq eqqarsaatigalugit
aaqqiinissaq ullumikkut pi-
sariaqarluinnarpoq.
Kalaallit Nunaanni srie-
scooterit atugaanera ima
annertutigilersimavoq ullu-
mikkut Atassutip pisaria-
qartilersimallugu atortikku-
minartumik malittarisassi-
ornissaq, pingaartumik i-
nunnik ajunaarutaasarneri
pinaveersaartinniarlugu.
Begrænsning
nødvendig
NUUK(KK) - Atassut er be-
tænkelig ved at anvende sne-
scooteren i turisterhvervet,
siger partiets Naimanngitsoq
Petersen fra Avanersuaq.
Det er næppe en osende
og larmen snescooter, som
har lokket turisten til Grøn-
land. Der er allerede i dag
en stigende konflikt mel-
lem de forskellige hunde-
slædekuske og snescooter-
kørere, som kører med turi-
ster i Nordgrønland.
- 1 et arktisk land med
fangst som erhverv har vi
pligt til at etablere fredede
områder for dyrelivet. I dis-
se områder skal vi kunne
begrænse kørslen med sne-
scooterne for at forhindre
deres dårlige indflydelse på
dyrelivet.
- Derfor skal vi i dag sik-
re bevarelsen af miljøet og
dyrelivet, og derfor skal vi i
morgen sørge for at have
bevaret hundeslæden som
en kulturarv, siger Naiman-
ngitsoq Petersen.
Anvendelsen af snescoo-
tere i Grønland er steget så
meget, at det for Atassut er
blevet uundgåeligt med en
tidssvarende og rimelig lov-
givning, også for at fore-
bygge ulykker med sne-
scooterne.