Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.11.1996, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 07.11.1996, Blaðsíða 12
12 Nr. 87 • 1996 KAMPEN FOR DEN NEDLAGTE BYGD NARSALIK De myreflittige julemærkeprismodtagere Dina og Ulrik Rosing holdt i flere år stædigt den nedlagte bygd Narsalik i live Dina Rosing: - Taamani saarulleqarluarallarmat meeqqamma ungusimagaan- nga saarullinnik baaliarsu- armiittunik unnussuarmut saliisarpunga. Dina Rosing: - Dengang havet var fyldt med torsk, stod jeg med min små børn omkring mig bøjet over stålbaljer til langt ud på aftenen for at rense fisk. PAAMIUT(LRH) - Hvis ikke sygdom havde hindret det, ville modtagerne af julemær- keprisen, Dina og Ulrik Ro- sing, den dag i dag bo i Nar- salik ved Paamiut. Bygden mistede sin butik i 1973, men ægteparret Rosing holdt stæ- digt bygden i live til 1985, da sygdom tvang dem til byen. Dina griner lidt ved erin- dringen om, hvordan hun skulle tilpasse sig de nye for- hold i byen. - Vi bor i lejlighed med vaskemaskine. De første år var vaskemaskinen så god som ny. For jeg brugte den aldrig. Jeg vidste ikke, hvor- dan sådan en maskine virke- de, så jeg vaskede fortsat i hånden. Det er jo heller ikke noget at tale om - den smule vasketøj. Nu har jeg dog lært at betjene den, og det er da lettere end at vaske i hånden, indrømmer hun. I Narsalik var der ingen vaskemaskine til Dina, hen- z des mand, Ulrik og deres syv » børn; eller for den sags skyld i til de omkring 100 andre ind- g byggere i bygden. Her klare- | de man sig med håndkraft uanset det drejede sig om vasketøj, rensning af fisk eller håndværk. Julemærkepris Det er netop Dina og Ulrik Rosings indsats for at bevare det grønlandske kunsthånd- værk, der er baggrunden for, at Den grønlandske Julemær- kekomité i år valgte at give ægteparret julemærkeprisen. Dina for hendes fine håndar- bejder og Ulrik for hans Hotte kajakredskaber. - Jeg har ikke engang nogle jeg kan vise frem, siger Ulrik fra Paamiut. - Jeg stoppede med at lave dem for et par år siden, og inden da forsøgte jeg at beholde nogle af de ting,jeg selv havde lavet. Men jeg har svært ved at sige nej, til folk, som ønsker at købe af mig. Ulrik Rosing måtte blive hjemme i Paamiut, mens hans hustru Dina tog til Nuuk for at modtage julemærkeprisen. To blodpropper og problemer med hjertet, tvinger ham til at blive hjemme, og det var også baggrunden for at ægteparret måtte forlade deres elskede Narsalik. Narsalik Selvom hverken Dina eller Ulrik er født i Narsalik vil deres hjerter for altid være gemt et sted i den nedlagte bygd, hvor der i dag kun er mennesker i sommermåne- derne. 11 år gammel kom Dina til Narsalik fra Neria, som også ligger ved Paamiut. Nogle år efter, da Dina var 16 år, kom hendes udkårne, Ulrik på 15 til bygden. 5 år senere i 1942 blev de gift og fik med tiden syv børn, som alle er vokset op i Narsalik. Familien levede af Ulriks fangst, og Dina husker, hvor- dan hun med små børn omkring sig stod bøjet over stålbaljerne fyldt med torsk, der skulle renses. Det var hårdt slid, men en tid Dina mindes med gælde. Efterhånden som børnene voksede op, måtte de dog rej- se til Paamiut for at fuldføre deres skolegang. - En af de mindre behageli- ge ting ved at bo i en bygd, er, at man skal skilles så tidligt fra sine børn, siger Ulrik Ro- sing. Alligevel valgte han og hans hustru at blive i Narsalik, da KGH i 1973 besluttede at nedlægge butikken i bygden. Depotforvalter Ulrik var på det tidspunkt ble- vet landkrabbe og levede af sine kunsthåndværker. Han fik derfor hvervet som depot- forvalter i den »nedlagte« bygd. - En jul ønskede jeg, at han skulle bestille nogle Marie- kiks til os, fortæller Dina. - Men det kunne ikke lade sig gøre. Depotet måtte kun bestå af mel, gryn og den slags varer, med mindre Ulrik ville købe lageret og blive selv- stændig. Da Ulrik acceptere- de, fik vi den jul mange søde sager, griner Dina. Sommergæster og rejsende mod syd og nord fik stor'glæ- de af det nye udbud af provi- ant, der var i Narsalik. For ægteparret Rosing solgte ikke kun varer fra butikken. De var meget rundhåndede med den fangst Ulrik ind imellem var ude og hente på havet. - Ja, i dag, hvor vi selv må ud at købe alt, er det ikke til at være rundhåndet længere, siger Dina. - Men jeg siger ofte til mine børn, at de bør være noget mere rundhånde- de. For jeg synes det er dejligt at give af det, man har. - Der var virkelig mange, der kom en tur forbi Narsalik, når de skulle sydpå eller nord- på. Jeg kan ikke et ord dansk, men jeg har mange gange sid- det sammen med dem og for- stået dem, selvom vi ikke tal- te samme sprog, siger Dina. I dag lever Dina og Ulrik et stille og roligt liv i deres lej- lighed i Paamiut. Dina med sine håndarbejder, mens Ulrik komponerer og digter. Et andet sted på disse sider brin- ger vi et digt, som Ulrik har skrevet om sin kærlighed til Narsalik. - Jeg nævner ikke bygden med navn, fordi jeg håber andre kan bruge det til at min- des deres egen elskede bygd, siger Ulrik Rosing. Qanga Narsalik eqeersimaarfiusimavoq 100-t missaannik inoqarluni. Ukiut ingerlaneranni amerlanerit Paamiunut nuuttar- simapput, ullumikkullu aasaanerani taamaallaat inoqartarpoq. Narsalik var engang en aktiv bygd med omkring 100 indbyggere. Med tiden flyttede de fleste til Paamiut og i dag kommer der kun mennesker i sommermånederne. Dina Rosing: - Ukiuni arlalinni errorsivik atorneqarani initsinn Dina Rosing: -1 flere år stod vaskemaskinen i vores lejlighed ki NARSALI NUANNA Dina aamma Ulrik Rosing eqiasuilluii tunineqartut nunaqarfimmi inuerutsit PAAMIUT (LRH) - Ani- ngaasanik julemærkimit pisu- nik tunineqartut Dina aamma Ulrik Rosing nappaateqarto- qalinngitsuuppat Narsalimmi Paamiut eqqaanniittumi suli ullumikkut najugaqassagalu- arput. 1973-imi nunaqarfik niuertarfeeruppoq, aatsaallu 1985-imi nappaateqartoqaler- nera pissutigalugu Paamiunut nuuttariaqalersimapput. Illoqarfimmi pissutsinik nutaanik sungiussiniarnertik eqqaallugu Dina illariarpoq. - Inissiami errorsivittalim- mi najugaqarpugut. Ukioq siulleq errorsivik nutaarluin- nartut ippoq. Atomermi ajo- rakku. Qanoq aallartinneqar- tarnersoq nalugakku assannik errorsisarama. Aammami er- rortassat taama ikitsigisut. Maannakkulli atomissaa ilik- karsimavara, assaannarmillu errorsinermut ajornanngin- neruvoq, Dina nassuerpoq. Dina, uia Ulrik meeraallu arfineq- marluk, ilami aamma narsalimmiut 100-t missaat, Narsalimmi tuuinnartakka- mik errorsivissaqanngillat. Assaannarmik errorsisoqar- tarpoq, assassugassat aalisak- kallu salitassat aamma as- saannarmik isumagineqartar- lutik. Nersornaat Dina aamma Ulrik Rosing-ip kalaallit assassugaannik eria- ginninneq sulissutigiuarsi- mammassuk Den grønland- ske Julemærkekomité aalaja- ngerpoq aningaasanik jule- mærkimit pisunik ukioq man- na nersornaaserumallugit. Di- nap assassugai Uulariullu qaannat pisataannik kusanar- tunik sanasamera pillugit. - Sanalukkannik takutitas- sanngilangaluunniit, Ulrik o- qarpoq. - Ukiut marlussuit matuma siorna tamakkulius- saarpunga, taamaalinnginne- ranilu nammineq tigummias- sannik toqqortaqarusussima- galuarlunga. Kisianni uannit piserusuttut itigartinneq sa- pertarakkit.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.