Atuagagdliutit - 07.11.1996, Side 7

Nr. 87 • 1996
7
GRØNLANDSPOSTEN
Aserfallatsaaliinermik
kmguaattoorluinnartut
Politikerit tungaanniit akit qaffaqquneqannginnerat
pissutigalugu aserfallatsaaliinissamut Nukissiorfiit
nammineerlutik aningaasanik pissarsisinnaanngitsut
NUNA TAMAAT (JB)
Aserfallatsaaliinissamut aningaasanik
atugassanngortitsisoqanngippat ajutoorluinnartoqassaaq,
sanaartornermi pisortaq Henrik Lundgaard oqarpoq.
Anlægschef Henrik Lundgaard siger, at det kan gå gruelig
galt, hvis der ikke skaffes penge til renovering.
Nukissiorfiit Naalakkersuisut
Inatsisartullu erseqqissumik
nalunaarfigisimavaat innaal-
lagissap aqqutaasa aserfallat-
saalineqarnerat ajorluinnar-
tuusoq. Aserfallatsaaliinis-
samut atomeqartariaqarput 1
milliard koruunit, kisiannili
aningaasat pineqartut ataat-
sikkut atorneqassanngillat.
Politikerit tungaanniit akit
qaffaqqunneqannginnerat pis-
sutigalugu Nukissiorfiit nam-
mineerlutik aningaasanik pis-
sarsisinnaanngillat.
- Ajornartorsiuteqarnerput
ilumoorpoq, sanaartornermi
pisortaq Henrik Lundgaard
AG-mut oqarpoq. - Innaalla-
gissap aqqutaanik maannak-
kut taarsersuinermi atukkavut
eqqarsaatigalugit innaallagis-
sap aqqutai ukiuni 100-ni ata-
sinnaassapput, tamannalu kia-
luunniit soorunami upperisin-
naanngillaa.
Kalaallit Nunaanni innaal-
lagissap, emgup kiassamerul-
lu aqqutai tamarmik qanoq
innersut pillugit Nukissiorfiit
Naalakkersuisunit nalunaaru-
sioqqullugit piumaffigineqar-
simapput. - Suliassaq taman-
na annertuvoq, Henrik Lund-
gaard oqarpoq, - naammassi-
nissattalu tungaanut ukiut
marluk-pingasut immaqa i-
ngerlajumaarput. Tamanna
aamma pissutigalugu ajoma-
kusoorpoq oqaatigissallugu
pissutsit maannakkut qanoq
innersut, aningaasaliissutis-
sallu qanoq amerlatigissaner-
sut.
- Misilittakkavulli tunnga-
vigalugit ilimanarpoq ukioq
2000 nallertinnagu ukiut ta-
maasa iluarsaassinissamut a-
tortassagivut 70 millioner
koruunit.
Aallartinneq annikitsoq
- Pissutsit nalilemiarnissaan-
nut ukiut marluk-pingasut a-
tomeqassasut oqarputit. Ta-
manna nallertinnagu qanoq
pisoqassava?
Naluneqanngitsutuut
Naalakkersuisut ajomartorsi-
ut ilisimavaat, Inatsisartullu
1997-imi aningaasanut inatsi-
sissami akuersissutigisima-
vaat iluarsaassinernut 12,5
millioner koruunit atugassan-
ngortinneqassasut. Aningaa-
sallu amerlanngikkaluartut
iluarsaassassat ajornerpaat
suliarisinnaassavavut.
Henrik Lundgaard isuma-
qarpoq, iluarsaassinissaq nu-
na tamakkerlugu ajomartorsi-
utaasoq. Tamannalu pilersi-
mavoq ingerlatsivinnik piler-
sitsinnginnermi iluarsaassi-
nissamik pisariaqartitsiner-
mut aningaasanik atugassan-
ngortitsisoqarsimannginnera.
Tamatumunnga toqqaannar-
tumik atugassanngortitsiso-
qarsimammat.
Kalaallit Nunaallu nutaalia-
asoq nutaanngiliartulereer-
poq. Inissiat nutaaliaasimap-
put, atuarfiit teknikikkullu
atortut aserfallatsaalineqar-
nissaat ukiorpassuami imatut
pisariaqarsimanngilaq, maan-
nakkulli tamakku nutaanngi-
liartulerput, ajunngitsumillu
atomeqarnissaannut aningaa-
sat amerligaluttuinnartut atu-
gassanngortinneqartariaqar-
tarlutik.
- 1990-ikkut aallartinneran-
ni Nukissiorfinni sanaartor-
nissamut 100 millioner koru-
unit sinnerlugit atugassan-
ngortinneqartartut, ullumik-
kut 50 millioner koruunit
inorlugit atugassanngortin-
neqartalerput, Henrik Lund-
gaard oqarpoq. - Aningaasa-
nut atugassanngortinneqartu-
nut taakkununnga iluarsaassi-
nissaq ilanngunneqarsima-
voq, kisiannili paasineqarsin-
naasutut taakku naamman-
ngillat. ’
Aserf allatsaa-
liisoqanngilaq
- Aserfallatsaaliinissamut a-
ningaasanik qanoq ililluni
taava pissarsisarpisi?
- Pisariaqartuinnavinnik ilu-
arsaassisarpugut, iluarsaas-
sassallu suliarineqartariaqa-
raluartut kinguartitertuartarlu-
git. Aammalu atortut aserfal-
latsaalineqameq ajortut aseru-
kulanerat siomagumut naleq-
qiullugu artukkiinerusarluni.
- Innaallagissap, erngup
kiassarnerullu aqqutaasa ilu-
arsaannissaat tuaviortumik
isumagisinnaasarpisiuk?
- Aap taamaaliorsinnaavu-
gut, kisiannili maannakkut
aserfallaatsaaliinissat isuma-
gisinnaanngilavut, Henrik
Lundgaard oqarpoq. - Aser-
fallatsaaliinissamut akissa-
qanngikkutta soorunami aam-
ma sulisussaqamavianngila-
gut. Kisiannili pisariaqarluin-
nartumik aserfallatsaalineqar-
tussat isumaginiarsinnaava-
vut, ukiullu 2000-ip tungaa-
nut annertusiartortillugit, ta-
matumalu kingoma aqqutinik
iluarsaassineq aserfallatsaalii-
nerlu isumagiualerlugit.
A j ortumiissavisi
- Ukiullu 2000-ip kingoma
ukiut tamaasa 70 millioner
koruuninik iluarsaassinissa-
mut tunineqartalerussi qanoq
pissavisi?
- Taava ajortumiissaagut.
- hmaallagiaq qamittoorta-
lissava?
- Aap, innaallagiaq akuli-
kinnerusunik qamittoortalis-
saaq. Emgup kiassarnerullu
aqqutaat aserortalissapput, ta-
mannalu ukiukkut pinerusar-
poq iluarsaassinerup ajorna-
kusoornerani akisuneranilu.
Pilersuinerup kipisoortamera
pilersuiniarnerullu ajornar-
torsiutaanera nalinginnaane-
rulissapput, aserorsimasullu
iluarsaannissaannut aningaa-
sat amerlanerujartuinnartut
atorfissaqartinneqalissapput.
- Aserfallatsaaliinerlu aki-
suneruvoq?
- Aap, ikuallattup qamiter-
niamera pitsaalineraniit aki-
sunerusarpoq. Aamma uagut
suliaqarfitsinni taamaattoqar-
poq, Henrik Lundgaard nag-
gasiilluni AG-mut oqarpoq.
Nukissiorfiit er håbløst bagud med renovering
Kan ikke selv skaffe penge til formålet på grund af politisk påbud om ikke at hæve priserne
HELE LANDET(JB) - Nu-
kissiorfiit har klart og tydeligt
gjort landsstyret og Landstin-
get opmærksom på, at den er
gal med renovering af selska-
bets ledningsnet. Det aktuelle
efterslæb er en milliard kro-
ner, men det er ikke penge,
der skal falde på én gang.
Men det er penge, som virk-
somheden ikke selv kan skaf-
fe selv, fordi der er politisk
påbud om ikke at hæve priser-
ne.
- Det er rigtigt, at vi har et
problem, siger anlægschef
Henrik Lundgaard til AG. -
Med den udskiftningstakt,
som forholdene levner os
plads til i øjeblikket, så skal
anlæggene holde i hundrede
år, og det er der naturligvis
ingen, der tror.
Landsstyret har bedt Nukis-
siorfiit om at udarbejde en til-
standsrapport over samtlige
net og systemer indenfor el,
vand og varme i hele Grøn-
land. - Det er et større arbejde,
siger Henrik Lundgaard, - og
det tager nok to-tre år, inden
vi er færdige. Af samme
grund er det vanskeligt helt
nøjagtigt at sige, hvordan
situationen er og hvilket inve-
steringsbehov, der er i øje-
blikket.
- Vore erfaringer siger os
imidlertid, at vi inden år 2000
skal nå op på en årlig renove-
ringsramme på 70 millioner
kroner.
En spinkel start
- Du siger, det varer to-tre år,
inden I har en endelig til-
standsvurdering. Hvad skal
der ske på området i mellem-
tiden ?
- Landsstyret er som be-
kendt klar over problemet, og
Landstinget har da også i fi-
nanslov for 1997 givet en be-
villing til renovering på 12,5
million kroner. Det er ikke ret
meget, men det gør os da i
stand til at slukke nogle af de
værste »ildebrande«.
Henrik Lungaard mener, at
vanskelighederne med reno-
vering er et generelt problem
for hele landet. Og det er op-
stået, fordi der før virksom-
hedsdannelserne ikke blev
hensat midler til at imøde-
komme renoveringsbehovet.
De blev bevilget direkte til
formålet.
Desuden er det unge Grøn-
land så småt ved at blive gam-
melt. Boligmassen har været
ny, skolerne og de fleste tek-
niske anlæg har gennem man-
ge år ikke krævet synderlig
vedligeholdelse, men nu be-
gynder alderen at tære, og der
skal afsættes flere og flere
midler for at holde det hele i
orden.
- For Nukissiorfiit gælder
desuden, at anlægsrammen er
faldet fra mere end 100 milli-
oner kroner i begyndelsen af
1990’eme til knap 50 i dag,
siger Henrik Lundgaard. -
Renoveringsomkostningerne
indgik i denne ramme, men
det er der selv sagt mindre
plads til i dag.
Renoverer slet ikke
- Hvor skaffer 1 så penge til
renovering?
- Vi renoverer kun det aller
højst prioriterede og udskyder
konstant opgaver, som burde
iværksættes. Det betyder så
tillige, at den såkaldte haveri-
pulje til akutte behov belastes
mere end tidligere.
- Kan I overhovedet nå at
renovere ledningsnettet hur-
tigt nok?
- Det kan vi, men i øjeblik-
ket er vi slet ikke »klædt på«
til at klare de nødvendige
renoveringsopgaver, siger
Henrik Lundgaard. - Når vi
ingen penge har til opgaven,
har vi naturligvis heller ikke
mandskabet. Men vi kan klæ-
de os på til det ved at begyn-
de med det mest akutte behov
og som nævnt optrappe frem
til år 2000, hvorefter vi
»kører« en konstant vedlige-
holdelse og renovering af led-
ningsnet og systemer.
Det går galt
- Hvad nu, hvis I ikke får 70
millioner kroner om året fra
år 2000?
- Så går det galt.
- Falder strømmen ud?
- Ja, så begynder strømmen
at falde ud noget oftere.
Vand- og varmeledninger går
i stykker, og det sker typisk
om vinteren, hvor det er van-
skeligt og dyrt at reparere.
Uregelmæssigheder og forsy-
ningsproblemer bliver almin-
delige, og der vil blive brug
for flere og flere penge til at
reparere ødelæggelserne med.
- Og det er dyrere end at
renovere?
- Ja, det er altid dyrere at
slukke en ildebrand end at
forhindre den i at opstå. Og
sådan er det også på dette
område, slutter Henrik Lund-
gaard til AG.
Qalipaatinik
imilertakkanik
qalipakkat
ILULISSAT - Katersugaa-
siviup pisortaata Mogens
Andersen-ip inuppassuit
nuannaartissinnaagunarpai,
katersugaasivik Arne Bruun
Rasmussen-ip eqqumiitsu-
lianik kaattaassinnerani
Emmanuel A. Petersen-ip
qalipaatit imilertakkat ator-
lugit qalipagaanik aqqani-
linnik pisisimasoq oqaati-
gigamiuk.
Tamatumunngali peqati-
gitillugu katersugaasiviup
pisortaa oqaluttuarpoq ka-
tersugaasivik nutaanik -
taarseraattunilluunniit
saqqummersitsinissaminut
inissaaleqissussisoq. Neriu-
utiginerarpaa 1997-ip i-
ngerlanerani inissaqartitsi-
nerulerumaarlutik - imma-
qa eqqumiitsulianut kater-
sugaasiviliomikkut - neriu-
utigaallu ullumikkut kater-
sugaasiviup itigartitsivisa-
riaqarsimasaasa ilaannik
saqqummersitsinissamut
periarfissaqarumaartoq.
Mogens Andersen oqa-
luttuarpoq katersugaasi-
vimmi Emmanuel A. Peter-
sen-ip qalipagai nalunaar-
someqaleruttortut. Kisian-
nili ukiuni tulliuttuni assaa-
nissat angisuut isumagine-'
qarsinnaanngitsut. Ukiuni
kingullemi assaanerpaaluit
inemeri utaqqineqarput.
Nye akvareller
ILULISSAT - Museumsle-
der Mogens Andersen kan
sikkert glæde en masse
mennesker med, at museet
på Arne Bruun Rasmussens
kunstauktioner har købt 11
akvareller af Emmanuel A.
Petersen til det nye kunst-
museum i Ilulissat.
Samtidig fortæller muse-
umslederen dog, at museet
lider af akut pladsmangel
til nye udstillinger - eller
rettere til skiftende udstil-
linger. Håbet er, at man i
løbet af 1997 vil få mere
plads - eventuelt i kunstmu-
seet - hvor man så håber på
at få mulighed for at vise en
del af det, museet i dag må
sige nej tak til.
Mogens Andersen for-
tæller, at museet for alvor
kommet i gang med regi-
streringen af Emmanuel A.
Petersens arbejder. Til gen-
gæld bliver der ikke til de
store arkæologiske arbejder
i det kommende år. Man
venter sig imidlertid en del
resultater af det arbejde, der
har været i gang i år.
Meeqqat titartagaat
tamaneersut
Piffissami matumani Ilulis-
sani perorsaasunngomiat
ilinniarfianni nunanit tamanit
eqqumiitsulianik saqqum-
mersitsisoqarpoq. Meeqqat
rumæniamiut, kalaallit qallu-
naallu oqaluttualianit titarta-
gaat saqqummersinneqarput.
Meeqqat titartagaat kalaallit
oqaluttualiatoqaannit tun-
ngaveqarput, sinnerilu ru-
mæniamiut oqaluttualiaan-
nik tunngaveqarlutik.
Saqqummersitsineq Ilu-
lissani ilinniarfiup aamma
Ålborg Børnekunstmuse-
urn-ip suleqatigiinnerisigut
piviusunngoitinneqarpoq.