Atuagagdliutit - 10.12.1996, Side 9

NAJUGAQARFIK 1996
BOLIGAVISEN 1995 9
_______________Éini________________
Sådan sammensættes huslejen
Det får vi for huslejen
Hvordan sammensættes huslejen,
hvad betaler vi husleje til, har vi over-
hovedet nogen indflydelse på den,
hvordan beregnes huslejen, hvorfor
er det dyrere at bo i Upemavik end i
Nuuk og så videre? — Det er nogle af
de spørgsmål vi gerne vil besvare i
denne artikel.
Generelt kan man sige, at huslejen bes-
tår af tre elementer, hvoraf lejeren fak-
tisk kun har indflydelse på det ene ele-
ment, nemlig driftsudgift plus henlæggel-
ser for den boligafdeling, han eller hun
bor i.
Derudover betaler lejeren et bidrag til
Boligselskabet INI for administrationen
af lejlighederne.
Endelig betales et kapitalafkast på byg-
geriet, der går videre til boligejeren altså
hjemmestyre eller kommune. Dette beløb
er lovbestemt og udgør 2,75 procent af
den oprindelige opførselssum, dog mindst
7.000 kroner pr. kvadratmeter, hvorfra
trækkes 6.500 kroner pr. kvadratmeter.
Når vi i det følgende taler om udgifter
og husleje er det baseret på kvadratmeter
pr. år.
De enkelte huslejeelementer
Driftsudgifter for boligafdelingen med
normtal pr. kvadratmeter om året. Som
nævnt er det et normtal. Det er ud fra dis-
se, at normalhuslejen er beregnet de se-
nere år. I de tilfælde, hvor INI har varslet
huslejestigninger, er det sket fordi disse
normtal ikke holdt. Driften var dyrere
end normtallet viste. Men det var så her,
landsstyret blandede sig og meddelte, at
man ville betale huslejestigningen.
Men det er altså disse udgifter, lejerne
har indflydelse på. Ved at spare og tænke
sig om, kan det blive billigere. Ved ikke at
spare eller tænke sig om, bliver det dyre-
re. Og det er tvivlsomt om landsstyret bli-
ver ved med at gå ind og hjælpe.
Men her er de enkelte dele i
driftsudgifterne:
Lønninger til ejendomsfunktionærer og
medhjælpere, det vil sige viceværten og
hans medhjælpere: 40,00 kroner pr. kva-
dratmeter.
Øvrige udgifter til ejendomsfunktio-
nærer, som boligtelefon, deltagelse i kur-
ser, kontortelefon i ejendomskontoret, in-
stallation af nye telefoner, indretning og
vedligeholdelse af ejendomskontor: 1,50
kroner pr. kvadratmeter.
Fremmede tjenesteydelser, som teknisk
rådgivning ved udlejningsboliger, overtil-
syn af varmecentraler, daglig pasning af
varmecentraler, vask og rensning af gar-
diner, håndklæder m.v. på ejendomskon-
torer, renovation, kørsel af inventar og
tilkørsel af vand: 19,25 kroner pr. kva-
dratmeter.
Anskaffelser som køb af håndværktøj
til ejendomsfunktionærer, anskaffelse af
komfurer, køb af snerydningsmateriel,
køb af traktorer eller lignende til ejen-
domsfunktionen: 4,50 kroner pr. kvadrat-
meter.
Driftsmidler med videre som køb af olie
til tomme boliger, betaling af varme for
tomme boliger, betaling af varme under
renovering, køb af rengørings- og toiletar-
tikler, køb af plast eller papirvarer (toilet-
papir), vandafgift for flerfamiliehuse, el
til tomme boliger, fælles belysning, el-
frostsikring, eludgifter i fælleslokaler, re-
servedele til maskiner og værktøj, køb af
beklædning til ejendomsfunktionærer,
driftsmidler (olie og benzin) til snekastere
og traktorer: 69,00 kroner pr. kvadratme-
ter.
Reparation og vedligeholdelse, mini-
mum, for almindelig reparation og vedli-
■ geholdelse udvendig og indvendig, male-
< ristandsættelse ved fraflytning, alminde-
lig indvendig vedligeholdelse, udvendig
vedligeholdelse: 120,50 kroner pr. kva-
dratmeter.
Diverse udgifter som udbetaling af er-
statning for skader forvoldt af udlejer, til-
skud til beboeraktiviteter forsikring, tab
på debitorer, lejetab: 15,00 kroner pr.
kvadratmeter.
Administrationsbidrag til Boligselska-
bet INI for at administrere hele boligom-
rådet: 67,50 kroner pr. kvadratmeter.
Henlæggelser, minimum, til planlagt
vedligeholdelse, udskiftning af bygnings-
dele som tagpap, udvendig maling, køk-
kenelementer, oliefyr. Alle bygningsdele
har en bestemt levetid, og hvad der skal
henlægges pr. kvadratmeter, for at byg-
ning fra fødsel får en fornuftig levetid, af-
gøres fremover af INI sammen med afde-
lingsbestyrelsen, minimalt er der afsat
21,50 kroner pr. kvadratmeter.
Samlede Driftsudgifter i flerfamiliehu-
se: 358,75 kroner pr. kvadratmeter.
Reparationer og henlæggelser
De to beløb er afhængige af hinanden, og
de varierer alt efter, om man bor i et gam-
melt byggeri eller i et nyt.
Der er typisk mange reparationer i et
gammelt byggeri, derfor skal der afsættes
flere penge til reparationer i den ældre
boligmasse end i den ny.
Men man kan sige, at udgiften til repa-
rationer plus henlæggelser er konstant ef-
ter reglen: Gammelt byggeri: høje repara-
tionsudgifter og mindre henlæggelser.
Nyt byggeri: små reparationsudgifter og
store henlæggelser.
I gamle boliger vil der nemlig typisk
være behov for at afsætte mange penge til
reparation og vedligeholdelse og færre til
henlæggelser, mens der i en helt ny bolig
ikke skal betales så meget til reparation
og vedligeholdes i løbet af året, til gen-
gæld skal der henlægges et stort beløb, så
man er i stand til at foretage de nødvendi-
ge reparationer om ti eller tyve år, når
forskellige bygningsdele skal udskiftes.
Henlæggelserne betyder, at de enkelte
boligafdelinger med nyt byggeri meget
hurtigt vil opbygge store formuer, som
skal forrentes. For hele INI med 850.000
kvadratmeter boligmasse betyder det en
gennemsnitlig henlæggelse på 50 kroner
om året eller over 40 millioner kroner.
Renoveringer
Med hensyn til henlæggelser er det væ-
sentligt at bemærke, at for de ejendom-
me, som indgår i en renoveringsplan,
henlægges der ikke penge til vedligehol-
delse.
Men med de tal, der er afsat i finanslo-
ven til renovering, tager det 20 år at reno-
vere boligmassen, og det er helt ureali-
stisk mener INI. Derfor er det nu vigtigt,
at de enkelte boligafdelinger foretager de
nødvendige henlæggelser. Samtidig er det
vigtigt, at hjemmestyre og kommuner får
indhentet den renoveringspukkel, som er
opbygget de senere år, så vi får en sund
boligmasse med sunde henlæggelser.
Kapitalafkast
Kapitalafkastet, som lejer betaler til INI,
og som boligselskabet betaler videre til
ejeren (hjemmestyret eller kommunen),
er 2,75 procent af en ejendoms opførelses-
sum, der overstiger 6.500 kroner pr. kva-
dratmeter.
Eksempler på
huslej eberegning
En 70 kvadratmeter lejlighed med tre
værelser, her bor far, mor og et barn. Hvis
den kostede 7.000, 10.000 eller 15.500
kroner pr. kvadratmeter at bygge betales
altså i husleje (her er brugt normtallene
for driftsudgifterne):
Billigste ejendom: (358,75 plus 0,0275
gange 500 (7.000-6.500)) gange 70, delt
med 12 =
2.172 minus 10 % =
1.955 kr om måneden.
Mellem ejendom: (358,75 kr. plus
0,0275 gange 3.500 (10.000 - 6.500)) gan-
ge 70 delt med 12 =2.654 minus 10 % =
2.389 kr om måneden.
Dyreste ejendom: (358,75 kr. plus
0,0275 gange 9.000 (15.500 - 6.500)) gan-
ge 70 delt med 12 = 3.536 -10 % =
3.183 kr om måneden.
Det er altså byggeprisen og dermed ka-
pitalafkastet, der gør, at der kan være
forskel i husleje på to ejendomme, som el-
lers ligner hinanden og er lige store, og
som blev bygget nogenlunde samtidig.
Ejeren får således et meget stort beløb i
kapitalafkast for en dyr bolig, mens han
ikke får så meget for en billig bolig. Leje-
ren har ingen indflydelse på, om der er
tale om et dyrt byggeri. Pengene bliver
ikke i INI, men går videre til hjemmesty-
ret eller kommunen.
Forskel på yderdistrikt og
Nuuk
Lejeren kan jo ikke gøre for, at det for ek-
sempel er meget dyrt at bygge i Uperna-
vik og Uummannaq (15.500 kroner pr.
kvadratmeter), mens det er billigere at
bygge i Nuuk (10.000 kroner pr. kvadrat-
meter).
Beregningen ovenfor viser, at en 70
kvadratmeter bolig koster i Nuuk 2.389
kroner om måneden, mens den samme
bolig i Upernavik koster 3.183 kroner om
måneden. Der er et barn i familien.
For familien er det altså 800 kroner dy-
rere om måneden at bo i Upernavik end i
Nuuk.
Her er der altså ingen solidaritet.
Et andet eksempel fra Sisimiut:
I Sisimiut er der for eksempel to bolig-
afdelinger, der ligner hinanden, og som er
nogenlunde lige gamle. Men den ene kos-
tede 12.000 kroner pr. kvadratmeter at
bygge, mens den anden kostede 15.500
kroner pr. kvadratmeter.
En lejlighed på 70 kvadratmeter i den
billige boligblok koster altså i husleje (et
barn):
(358,75 kr plus 0,0275 gange
5.500(12.000 - 6.500)) gange 70 delt med
12 = 2.975 -10 % =
2.677 kroner om måneden.
Mens den samme lejlighed i den dyre
boligblok med et barn koster (se tidligere
beregning): 3.183 kr kroner.
Altså en huslejeforskel på 500 kro-
ner om måneden.
Lejeren i Sisimiut kan ikke gøre for
denne forskel, men det kan ejeren, som
byggede husene, og det er urimeligt, at le-
jeren skal betale for ejerens fadæse.
Andre justeringer af lejen
En bolig kan højst være på 150 kvadrat-
meter. Det vil sige, hvis den er større, be-
regnes husleje ud fra 150 kvadratmeter.
Opførelsessummen er 7.000 kroner som
minimum. Det vil sige selv om den en
gang har været billigere at bygge, bruges
7.000 kroner.
Der kan endvidere ske fradrag for
manglende installationer for eksempel
manglende bad (18 kroner pr. kvadratme-
ter), centralvarme-oliefyr (24 kroner pr.
kvadratmeter), elektricitet (18 kroner pr.
kvadratmeter), vand eller vandtank (24
kroner pr. kvadratmeter), gas eller el til
kogebrug (18 kroner pr. kvadratmeter),
wc (18 kroner pr. kvadratmeter), isole-
ringsværdi indtil 250 mm (24 kroner pr.
kvadratmeter).
Desuden ydes boligbørnetilskud til børn
under 18 år. Tilskuddet ydes såfremt bar-
net på forfaldsdagen er tilmeldt folkeregi-
stret på den pågældende adresse. Til-
skuddet er på 10 procent af den beregne-
de leje pr. barn dog højst 60 procent (sva-
rende til seks børn).