Atuagagdliutit - 07.01.1997, Side 6

6
Nr. 01 • 1997
/ItoLa&a&'c/é/u
GRØNLANDSPOSTEN
Otte mennesker
slået ihjel i 1996
Deraf seks tilfælde af drab - Dermed fortsætter den
positive tendens fra 1995
Nunatsinni 1996-imi inuit arfmillit toqutaapput, marlullu persuttarneqamermik
kinguneranik toqullutik.
Seks mennesker blev dræbt i 1996, og to døde af kvæstelser efter vold.
HELE LANDET(PM) - Otte
menesker blev i løbet af 1996
slået ihjel i Grønland. Deraf
var der seks tilfælde af drab,
mens de to sidste sager var
vold med døden til følge.
Dermed fortsætter den
positive tendens, som satte
ind i 1995.
En oversigt over antallet af
drab i Grønland i 1990’eme
ser således ud:
1991:15 drab.
1992:9 drab.
1993:10 drab.
1994:12 drab.
1995:5 drab.
1996:6 drab.
Så godt som alle drab i den-
ne periode er opklaret.
Det er altid usikkert at dra-
ge en konklusion på baggrund
af så små tal, men vi har lov at
håbe, at antallet af drab vil
fortsætte med at falde, som
det vitterligt er sket i 1995 og
1996 i forhold til begyndelsen
af 1990’eme.
Årets første drab
Det første drab i Grønland i
1996 blev begået i Tasiilaq af
den 42-årige Katrine Andre-
assen. Hun skød sin 50 årige
samlever med hans egen riffel
efter et drikkegilde. Fangeren
Komelius Uitsatikitseq blev
skudt natten til lørdag i par-
rets hus, der ligger ret afsides
i Tasiilaq.
Drikkeriet udviklede sig til
skænderi og udartede til hus-
spetakler. På et tidspunkt tog
Katrine Andreassen sin sam-
levers riffel og skød ham i
ryggen. Skuddet knuste man-
dens røgsøjle og forårsagede
voldsomme indre blødninger.
Katrine Andreassen blev
idømt et anstaltsophold af tre
års varighed. I kredsretten i
Tasiilaq påpegede man for-
skellige formildende omstæn-
digheder. Det kom frem, at
Komelius Uitsatikitseq altid
har haft en dominerende og
voldelig adfærd overfor sin
kæreste.
Vold med døden til følge
Det kostede også Markus
Eskildsen, llulissat, livet at
han igennem 15 år systema-
tisk udsatte sin kone for vold.
Op igennem 1980’eme blev
mandens vold mere og mere
grov. Susanne Eskildsen måt-
te flere gange på sygehuset
for at blive lappet sammen.
Hun fik blandt andet brækket
sin næse, og manden tog kvæ-
lertag på hende gentagne gan-
ge, og slap først, når hendes
ben dinglede over gulvet.
Da han den 5. marts sidste
år kom fuld hjem og gav sin
kone et skub uden forklaring,
greb Susanne Eskildsen en
kniv med et 18 centimeter
langt skær og svingede kni-
ven bagud, uden at se sig over
skulderen.
Hun forklarede i landsret-
ten, at hun blev meget bange,
fordi hun vidste, hvad det
første skub plejede at med-
føre. Markus Eskildsen døde
på sygehuset i llulissat sam-
me aften af knivstikket, der
havde ramt hjertet.
Susanne Eskildsen blev
dømt til anstaltsanbringelse i
to et halv år for at have udøvet
vold med døden til følge.
60-årig kvinde død
efter vold
Det var også denne paragraf i
kriminalloven der blev taget i
anvendelse, da en 60-årig
kvinde i Aasiaat døde af sine
kvæstelser, efter at have
været udsat for vold. Den 26-
årige Ema Poulsen fra Aasi-
aat blev fundet skyldig i vol-
den og blev dømt til et
anstaltsophold på to år.
Den dødelige vold fandt
sted i en lejlighed i Aasiaat
den 3. maj under et drikkegil-
de, hvor den 60-årige Martha
Samuelsen blandt andet blev
sparket, mens hun lå på gul-
vet.
Foruden Ema Poulsen blev
en 35-årig kvinde tilbage-
holdt efter overfaldet. Den
35-årige er senere blevet fri-
kendt i kredsretten. Den dom-
fældte Ema Poulsen er kendt
som nervesvækket alkoholi-
ker. Hun modtog dommen på
de to år i en anstalt.
Fik kammerat til at
udføre drabet
Drabet på den 60-årige Linde-
mann Kleist i Nuuk den 29.
maj var usædvanlig. De allerf-
leste drab i Grønland sker
under affekt. Der opstår pludse-
lig uenighed og raseri sædvan-
ligvis under drikkeri, og under
raseri rækker man ud efter det
første og bedste våben.
I sagen med Lindemann
Kleist var drabet planlagt.
Den 17-årige Jens Ole Karl-
sen var rasende på stedfade-
ren Lindemann Kleist, på
grund af hans vold mod
moderen.
Der gik flere timer fra
beslutningen om at dræbe
Lindemann Kleist til drabet
blev begået. Den 17-årige
Jens Ole Karlsen turde ikke
selv at udføre drabet, og fik
sin kammerat Karl Egede til
at skyde stedfaderen. De fik
begge en dom på tre et halvt
års ophold i en anstalt.
Stukket med kniv i halsen
Der havde været druk i Hans
Lund Frederiksens lejlighed i
Nuuk den 26. juni. Næste
morgen måtte politiet bryde
ind i lejligheden og fandt der
den 62-årige pensionist død af
knivstik.
34-årige Laura Sakæussen
fra Narsaq er i Nuuk kredsret
fundet skyldig i at have stuk-
ket Hans Lund Frederiksen to
gange i halsen. Under kreds-
rettens behandling af sagen
sagde hun blandt andet, at
hun kunne huske, hvordan det
lød, da hun hev kniven ud af
halsen på Hans Lund Frede-
riksen. Hun blev dømt til et
anstaltsophold på fem år. Hun
ankede sagen til landsretten
for formildelse, men ankesa-
gen er midlertidigt udsat.
Mor stak sine
to børn ihjel
Siden den 31. juli har den 27-
årige Juliane Hennings i
Nuuk været tilbageholdt af
politiet sigtet for at have slået
sine to børn på to og fire år
ihjel med kniv. Børnene blev
fundet døde i hjemmet på
Nuussuaq af Julianes kæreste
om morgenen den 31. juli.
Hun selv var ikke til stede, og
blev fundet senere i en meget
deprimeret sindstilstand.
Der havde aftenen i forve-
jen været drikkeri og hashryg-
ning i hjemmet, og Juliane
har under grundlovsforhøret
sagt, at hun ikke husker noget
om selve knivstikkeriet. Hun
har dog sagt, at der ikke kan
være tvivl om, at det er hende,
der har udført drabene. Der er
endnu ikke faldet dom i
sagen.
Dræbt før jul
Pauline Schmidt blev dræbt
af sin kæreste i Uummannaq
den 19. december. Læs om
drabet på side fem.
1996-imi aifineq pingasut toqutaapput
Arfinillit inuartarineqarput - 1995-imili siumut ingerlaneq ingerlaannarpoq
NUNA TAMAAT(PM) -
1996-ip ingerlanerani Nunat-
sinni inuit arfineq pingasut
toqutaapput. Taakkunannga
arfinillit inuartarineqarlutik,
marluk persuttaanerup kingu-
nerisaanik toqunneqarlutik.
Taamaalilluni 1995-imi si-
umut aallameq ingerlaannar-
poq.
1990-ikkut ingerlanerini
Nunatsinni toqutsinerit ima
amerlatigaa:
1991: toqutsinerit 15.
1992: toqutsierit 9.
1993: toqutsinerit 10.
1994: toqutsinerit 12.
1995: toqutsinerit 5.
1996: toqutsinerit 6.
Piffissap ingerlanerani to-
qutsinerit tamarmik paasine-
qarput.
FCisitsisit taamak ikitsigisut
tunngavigalugit isummemiar-
neq ajomakusoortarpoq, neri-
uutigisariaqarparpulli toqutsi-
nerit ikiliartuinnassasutt,
soorlu 1995-imi aamma
1996-imi taamaattoqartoq,
1990-ikkut aallartinnerannut
naleqqiullugu.
Toqutsineq siulleq
1996-imi Nunatsinni toqutsi-
soq siulleq tassavoq, 42-nik
ukiulik Katrineq Andreassen,
Tasiilaq. Erngutereemerup
kingoma aapparisanik 50-inik
ukiulik aallaasaanik aallaa-
vaa. Piniartoq Komelius Uit-
satikitseq arfininngornerup
unnaani aappaariit illuani
Tasiilami avinngarusimasu-
miittumi aallaaneqarpoq.
Emgullutik oqqateriarlutik
kamaatilersimapput. Taa-
maalluni Katrine Andreassen-
ip aapparmi aallaasaa tigori-
arlugu aariaatigut aallaavaa.
Aallaaneqarnermini qiterali
sequmipput ilumigullu aanaa-
rujussuarluni.
Katrine Andreassen ukiuni
pingasunik pinerluuteqarsi-
masunut inissiisarfimmiittus-
sanngorlugu pineqaatissinne-
qarpoq. Tasiilap eqqartuussi-
viani pineqaatissinneqarnis-
saanut sakkukillisaataasin-
naasut arlallit taakkartome-
qarput. Paasineqarpoq Kome-
lius Uitsatikitseq amaammi-
nut naalagaaniarsimaqisoq
persuttaasarlunilu.
Persuttaanerit toqumik
kingunillit
Markus Eskildsen, llulissat,
nuliani ukiuni 15-ini persut-
tartarsimagamiuk toqumik ki-
nguneqarpoq. 1980-ikkut i-
ngerlaneranni angut peqqa-
niissigaluttuinnaarsimavoq.
Susanne Eskildsen arlaleriar-
luni napparsimmavimmut pi-
sarsimavoq. Ilaatigut qingaa
napilluni, uiata arlaleriarluni
toqqusassisarsimavaa, aat-
saallu makitasinnaajunnaa-
raangat iperartarsimallugu.
Siorna 5. marts angut aala-
koorluni angerlarsimavoq,
nulialu Susanne Eskildsen
peqqutissaqangitsumik uppi-
tinneqarami savissuaq 18
centimeterisut takitigisoq ti-
goriarlugu tunummut qivian-
ngivilluni ikoriuppaa.
Landsret-imi nassuiaavoq
ersisimaqalunilu, nalunngin-
namiuk uppisinneqamini qa-
noq kinguneqartussaasoq.
Markus Eskildsen unnuk
taanna llulissat napparsim-
mavianni toquvoq, kapine-
qarnermini uummammigut
eqqomeqarsimalluni.
Susanne Eskildsen ukiut
aappaa affaq pinerluuteqarsi-
masunut inissiisarfimmiittus-
sanngortitaavoq, toqumik ki-
nguneqartumik persuttaasi-
masutut.
Amaq 60-inik ukiulik
persuttagaasimalluni
toquvoq
Pinerlunnermut inatsimmi
paragraf taannarpia atorne-
qarpoq, Aasianni amaq 60-
inik ukiulik persuttameqarsi-
manermi kingoma toqutaam-
mat. 26-nik ukiulik Erna
Poulsen, Aasiaat, persuttaasi-
masutut pisuutinneqarpoq,
ukiullu marluk pinerluuteqar-
simasunut inissiisarfimmiit-
tussanngortitaalluni.
Persuttaaneq toqumik ki-
nguneqartoq Aasianni 3. maj
inissiat ilaanni emguttoqartil-
lugu pivoq, 60-inik ukiulik
Martha Samuelsen ilaatigut
isimmittartissimalluni nater-
mi nalasoq.
Ema Poulsen-ip saniatigut
amaq 35-nik ukiulik unataa-
nemp kingoma aamma tigu-
saavoq. 35-nik ukiulik ki-
ngorna eqqartuussivimmi
pinngitsuutinneqarpoq. Pine-
qaatissinneqartoq Erna Poul-
sen imerajuttutut sianitiluttu-
tullu ilisimaneqarpoq. Pine-
qaatissinneqamini akueraa.
Kammalaatini
toqutsisippaa
60-inik ukiullip Lindemann
Kleist-ip 29. maj Nuummi
toqutaanera immikkoorluin-
narpoq. Nunatsinni toqutsi-
nerit amerlanersaat pilersaa-
rusiugaanngitsumik pisarput.
Emguttoqartillugu aaqiagiin-
ngittoqarlersarpoq kamaatto-
qalerlunilu, kamaannerullu
nalaani sakkuusinnaasut tigu-
neqartarput.
Lindemann Kleist-imik to-
qutsineq pilersaarusiugaavoq.
17-inik ukiulik Jens Ole Karl-
sen-ip angutisinani Linde-
mann Kleist kamaappaa, ami
persuttartarmagu.
Lindemann Kleist-imi to-
qutsinnissamik aalajangereer-
nermit nalunaaquttap akunne-
ri arlallit ingerlapput. 17-inik
ukiulik Jens Ole Karlsen
nammineq toqutsinissaminut
qunulerami kammalaatini
Karl Egede toqutsisippaa.
Tamarmik pinerluuteqarsima-
sunut inissiisarfimmiittussan-
ngortitaapput ukiut sisamaat
affaq.
Qungatsimigut
kapineqarpoq
Nuummi inissiat ilaanni 26.
juni Hans Lund Frederiksen-
ip inaani emguttoqarpoq. A-
qaguani ullaakkut politiit inis-
siamut matu aserorlugu isera-
mik soraamerussutisialik 62-
inik ukiulik savimmik kapi-
neqarsimalluni toqungasoq
nassaaraat.
34-nik ukiulik Laura Sa-
kæussen, Narsameersoq
Nuummi eqqartuussivimmi
Hans Lund Frederiksen-imik
qungasiagut marloriarlugu
kapisisimasutut pisuutinne-
qarpoq. Eqqartuussisoqartilu-
gu amaq ilaatigut oqarpoq eq-
qaamallugu savik Hans Lund
Frederiksen-ip qungasianut
kappukkamiuk qanoq nipe-
qamersoq. Ukiuni tallimani
pinerluuteqarsimasunut inis-
siisarfimmiittussanngortitaa-
voq. Pineqaatissinneqarnini
sakkukillisinniarlugu lands-
ret-imut ingerlatitseqqippoq,
suliareqqinneqarnissaali ki-
nguartinneqarallarpoq.
Anaanap meeqqani
marluk kapillugit
toquppai
31. juli-milli 27-nik ukiulik
Juliane Hennings, Nuuk poli-
tiinit tigummigallagaavoq,
meeqaani marluk marlunnik
sisamanillu savimmik kapil-
lugit toqutsisimasutut unner-
luussaalluni. 31. juli ullaakkut
Juliane-p angutaataata Nuus-
suarmi inissiami meeqqat to-
qungasut nassaarai. Årnaq
peqanngilaq, kingomali siani-
utiluttorujussuaq nassaarine-
qarpoq.
Ippassaammat unnukkut a-
ngerlarsimaffimmi erngutto-
qarsimavoq ikiaroortoqarlu-
nilu, Juliane-lu killisiomeqar-
nermini oqarpoq savimmik
kapisinini eqqaamasaqarfigi-
nagu. Oqarporli qulamanngit-
soq nammineq toqutsisimal-
luni. Toqutsinermi suli eqqar-
tuussisoqanngilaq.
Juulilersoq toqutaavoq
Pauline Schmidt 19. dcember
Uummannami angutaammi-
nit toqutaavoq. Toqutsineq
pillugu quppemeq 5-imi atu-
arsinnaavat.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN