Atuagagdliutit - 28.01.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 7-1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
artingaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861

Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut

Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
Utertox Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akls./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)

Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussifflssaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement §
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suilarinnittut
Produktion .... ....J,
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
AVANNAA PE0AHGALUGU
AVANERSUUP PIUMASARAA, kommunimi pis-
sutsit oqallisiginiarsariinnamatigit kommunimi a-
jomartorsiutit paasinialaartariaqarigut, oqallinner-
milu taavani isummat ilanngunniassagigut. Avaner-
suuttaaq piumasaraa kommunimi angallanneq pit-
sanngortariaqartoq, ullumikkutummi itsillugu erlo-
qinarpallaaqaaq.
Avanersuarmiut piumasaqaraangamik sakkortuu-
liortanngillat. Nipaatsumik pikkuttumik pisarput, i-
sumaqalersitsisinnaalluni kommunimi pitsaasumik
ingerlasoqartoq, nammassinnaallugillu.
Taamaappormi. Manna tikillugu ajunngilaq. Pis-
sutsilli suliarineqameri eqqaassagaanni aallamiunit
akuerineqarsinnaanngivissortutut isigissagaluar-
paat.
Assersuutigalugu kommunimit aallartitat sapaati-
ummat ualikkut AG-p oqaloqatigigamigit oqaluttu-
arput, inuusuttut juullisioriarsimasut illoqarfmnut
ilinniarfigisaminnut suli utinngitsut, tassa 26. janu-
ar. Avanersuup Kommuniani angallanneq ajorluin-
narpoq.
Pituffikkoorluni ingerlaqqinniameq kisimi akor-
nutaanngilaq. Kommunilli iluani angalaniameq ta-
marmi ajomartorsiutaaqaaq. Kommunip angissusia
Nunatta qeqqatut angitigaaq, angallannerlu Bell
212-imik ingerlanneqarpoq, timmisartomiarunilu
sila pitsaalluinnartariaqarpoq. Aallartitat naapertor-
lugit atortorissaarutit najoqqutaralugit timmisin-
naanngilaq, angalaniamerlu pitsaanngilluinnarpoq
(qupp. 4 takuuk - aaqq.).
Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsisinnaaneq
kommunip kujataaniippoq - assersuutigalugu Mori-
usami - taamaattumik angallanneq Qaanaaginnarmi
iluarsineqarpat kommuni soriarsinnaajunnaartinga-
jassavaa. Kommunimi aallartitat soorunami assor-
tunngilaat Qaanaami angalaniameq pitsanngussa-
soq - illoqarfimmi pinngitsoornani pitsanngorsaavi-
gineqartariaqarpoq - tamannaannarli naammanngi-
laq.
PITSAANERMIK Avanersuarmi angallassisoqa-
lernissaanut pisariaqarpoq kommunip ataatsimut
aaqqivigineqarnissaaq - angallavissat isorartugalua-
qisut. Angallannikkut aaqqissuussinermi pisariaqar-
poq innuttanik kiffartuussinerup eqartup iluarsinis-
saa, eqartumik ingerlatsinermut peqqutaaginnaru-
narpoq allatut iliorsinnaasoqanngimmat. Kommuni-
mi angallannikkut periarfissagissarneqalerpat
tamatigoomerusoqalissaaq, nunaqarfiillu akornanni
paarlaateqatigiinnerulerneq kaammattuissutaasin-
naavoq tamanut iluaqutaasumik siuariartortitsiso-
qarluni.
Avanersuarmullu pisariaqarluinnarpoq Nunatta
sinneranut attaveqamerulemeq. Paarlaateqatigiittar-
nerit periarfissinneqamemssapput, inuussutissarsi-
orneq kiisalu innuttaasut nikinnerusinnaaneri
eqqarsaatigalugit. Suut tamarmik eqaannerulissap-
put, ineriartomeq siuariartomerlu periarfissinneqar-
nerullutik.
Taamaattumik paasinarpoq Avanersuaq Dash-7-
inut mittarfimmi kissaateqarmat, Pituffikkoorlunilu
angalaniamikkut misilittakkat eqqarsaatigigaanni
kissaatigisaq tupinnanngilaq. Pissutsit ullumikkutut
itsillugit Avanersuaq soorlu matumut pamaaqqasu-
mut toqqorlugu, matuersaat amerikamiut kisimik
tigummigaat.
Pituffik toqqammavigalugu aqqiisoqarsinnaagu-
naraluartoq, taamaallaat USA-p tamanna soqutigi-
unnaamissaata tungaanuinnaq ingerlanneqarsinnaa-
voq. Tamannali siulittuutigineqarsinnaanngilaq.
Soqutigisat pissaanerillu ilisimasaqarfiginngilagut,
amerikamiulli taavaniinnerisa pinngitsoomeqarsin-
naannginnerat Nunarput ajomakusoortumik inissip-
paat, sakkutooqarfimmi qimanneqaraluarpat Ava-
nersuup Nunatta sinneranut attaveqamera kinguar-
terujussavaa Knud Rasmussen-ip nalaatut ilersillu-
gu, imaluunniit Nunarput artukkerlugu aningaasar-
tuuteqalersillugu.
ANGALLANNIKKUT INGERLATSINEQ Ava-
nersuarmi ullumikkutut itsillugu ineriartortinniak-
kamut ullutsinnut tulluutinngilaq, uffa inuussutis-
sarsiomikut periarfissat killeqareeqisunik ajomar-
torsiorfiusoq.
Avanersuarmi angallannikkut pitsaanerpaamik
aaqqiinissamut aningaasaliinissaq ingerlatsinermilu
aningaasaliinissat aporfiunersaapput. Aningaasat
killiliissapput. Naammattunik aningaasaateqaralu-
arutta assortuussutigineqassanngikkaluarpoq. Taa-
maakkaluarpat Avamersuup piumasarisani pissarsi-
arissagaluarpai - tassa kommunimi pitsaasumik kif-
fartuussineq nunallu sinneranut attaveqamerulerlu-
ni.
Tamanna uagut - Avanersuarmiuunngitsugut - i-
summerfigissavarput. Uagummi akiliisussaavugut -
qallunaat naalagaaffiata taavanimiunut kanngunar-
tuliorsimanerminnut taarsiissutissaat tapiliullugit.
Tamakku eqqarsaatigalugit Avanersuaq Nunat-
sinni nunaqarfmnut avinngarusimasunullu allanut
assersuunneqarsinnaanngilaq. Sumiiffiimmi allat
amerlanerit inuiaqatigiit sinnerinut qaninnerujus-
suupput, taamaattumillu nikinniarunik periarfissa-
gissaamerullutik.
Tamatumunnga atatillugu assortuussutigineqar-
sinnaanngilaq Avanersuaq siunissaqamersoq siunis-
saqannginnersorluunniit. Tamaani inuppassuit naju-
gaqarput avinngarusimaqisumut sorlallit, tamaanilu
inuunissamut kulturikkut tunngavissaqarluartut.
Taamaattumik ikorfartoqatiginissaannut suliniu-
teqartariaqarpugut, Avanersuarmi angallannikkut
pitsanngorsaanissanut pisariaqartitanik - nunap sin-
nerani najugaqartugut aningaasarsiomikkut artuk-
kemeqaraluarutta soqutiginagu. Nunap sinnerani
angallannikkut allatigullu atortorissaamikkut ilua-
qutinut aningaasarpassuit atortuarpagut. Taamaattu-
mik Avanersuarmiut assortugassaanngitsumik pi-
sussaaffigisamittut piumasaralugit pinngitsoorsin-
naanagillu piumasaqaataat pinngitsoomata akueri-
sariaqarpagut.
SOLIDARITET MED NORD
AVANERSUAQ KRÆVER, at vi, der har så travlt
med at debattere forholdene i kommunen sætter os
lidt mere ind i problematikken og prøver at drage de
lokale synspunkter noget mere ind i debatten. Ava-
nersuaq kræver også, at trafikforholdene i kommu-
nen bliver forbedret, for som det er i dag, er det utå-
leligt.
Men når folk i Avanersuaq kræver, så er det ikke
med bål og brand som virkemidler. Det foregår
meget stilfærdigt og med en beskedenhed, der let
kan efterlade det indtryk, at det egentlig går ganske
godt i kommunen, og at de klarer sig.
Og det gør de da også. For hidtil er det gået. Men
den måde, tingene foregår på, ville andre steder reg-
nes for helt uacceptable.
For eksempel fortalte en delegation fra kommu-
nen til AG søndag eftermiddag, at de unge, der var
hjemme til jul endnu ikke er returneret til deres
uddannelsessteder. Det var 26. januar. Trafikforhol-
dene i Avanersuup Kommunia er elendige.
Men det er ikke bare udrejsemulighedeme via
Pituffik, det er galt med. Det er også den interne
infrastruktur i kommunen, der volder store proble-
mer. Kommunen er geografisk lige så stor som hele
Midtgrønland, og trafikken klares med en Bell 212,
der skal have optimale forhold for at flyve. Den er
efter delegationens oplysninger ikke i stand til at
flyve på instrumenter, og trafikken er meget, meget
ustabil (læs side 4 - red.).
Ydermere er erhvervsudviklingsmulighederne
koncentreret i den sydlige del af kommunen - for
eksempel i Moriussaq - og derfor vil en trafik-
løsning for Qaanaaq alene nærmest fastlåse situati-
onen i kommunen. Kommunens repræsentanter
afviser naturligvis ikke, at Qaanaaq får bedre trafik-
forhold - det skal byen have - men herned er det
bare ikke gjort.
BEDRE trafikforhold i Avanersuaq er en forudsæt-
ning for, at kommunen kan komme til at fungere
som en helhed - de store afstande til trods. Et godt
trafiksystem er også forudsætningen for, at der bli-
ver løst op for den stive befolkningsstruktur, som
måske kun fastholdes af, at andet er umuligt. Bedre
rejsemuligheder i kommunen vil gøre den mere
homogen og den øgede udveksling mellem bygder-
ne vil inspirere til fremskridt til alles bedste.
Men det er også nødvendigt for Avanersuaq at
være i tættere kontakt med det øvrige Grønland. Det
vi! give mulighed for større udveksling, både
erhvervsmæssigt og med hensyn til eventuelle
bevægelser i befolkningen. Tingene bliver smidige-
re, og muligheden for udvikling og fremskridt bliver
bedre.
Derfor er det forståeligt, at Avanersuaq ønsker en
Dash-7 landingsbane, og med erfaringerne fra tra-
fikken via Pituffik, er det et rimeligt ønske. Som for-
holdene er i dag, er Avanersuaq gemt væk bag en
låst dør, som kun amerikanerne har nøglen til.
Selvom der måske kunne etableres en løsning,
baseret på Pituffik, så varer den kun, indtil USA
ikke mere finder dette område interessant. Den side
af sagen kan vi ganske vist ikke spå om. Det er
interesser og kræfter, som vi ikke har forstand på,
men afhængigheden af amerikanernes tilstedeværel-
se placerer Grønland i en meget vanskelig situation,
fordi en eventuel rømning af basen enten ville bom-
be Avanersuaqs forbindelse med det øvrige Grøn-
land tilbage til Knud Rasmussens tid eller påføre
Grønland en omkostning, som landet ikke kan bære.
TRAFIKFORHOLD som dem, der i dag eksisterer
i Avanersuaq, er ikke tidsvarende for et udviklings-
område, der i forvejen er hårdt trængt af yderst beg-
rænsede erhvervsmuligheder.
Naturligvis er den finansielle og driftsøkonomi-
ske side af sagen den største hindring for en optimal
trafikstruktur i Avanersuaq. Og det vil være økono-
mien, der sætter grænserne. Havde vi penge nok,
ville der næppe være noget at diskutere. Så fik Ava-
nersuaq, hvad de bad om - nemlig en god infra-
struktur i kommunen og i forhold til det øvrige land.
Den side af sagen skal vi andre - os der ikke bor i
Avanersuaq - tage stilling til. For det er os, der skal
betale - med et supplement fra den danske stats
erstatning for fortrædelighederne i distriktet.
Og hvad. dette angår, kan Avanersuaq ikke sam-
menlignes med de øvrige bygder- og yderdistrikter i
Grønland. I alt fald langt de fleste ligger betydeligt
tættere på andre samfund, og de derfor har bedre
mulighed for at komme fra et sted til et andet.
Det ville være forkert i denne sammenhæng at
diskutere, om Avanersuaq har en fremtid eller ej.
Her bor nemlig en masse mennesker, som i den grad
har rod i denne fjerne egn og de kulturelle forud-
sætninger, livet her bygger på.
Derfor skal vi mobilisere al den solidaritet, der er
nødvendig for at skabe gode trafikforhold i Avaner-
suaq - også selvom vi i det øvrige land kommer til
at mærke det på pengepungen. Vi bruger mange
penge på infrastrukturen i den øvrige del af landet.
Vi må også imødekomme de nødvendige krav, som
befolkningen i Avanersuaq helt indiskutabelt har ret
til at fremsætte.
ASS./FOTO: AG-ARKIV