Atuagagdliutit - 28.01.1997, Side 12

12
Nr. 7-1997
Innarhiutilinnut
inussiamersut
kajumissaatissaan
nik tunineqartut
(JB) - 1996-ip naalemera-
ni innarluutillit sap. akun-
nerani sammineqarfiata
naammassineqalernerani
suliffeqarfiit niuertarfiillu
arlallit innarluutilinnut
inussiamisaartartut nalu-
naarsomeqarput. Taakku-
nannga pingasut maan-
nakkut toqqarneqarsimap-
put, Kalaallit Nunaanni
timimikkut innarluutilin-
nut inussiarnisaarnerpaa-
tut taaneqarlutik.
Tassaapput Qasigian-
nguani niuertarfik Uiloq,
Sisimiuni Atuagaateqarfik
aamma Nuup Kommunea.
Niuertarfik Uiloq nam-
minersortumit pigineqar-
toq timimikkut innarluuti-
linnut pitsorluttunullu pit-
saasumik kiffartuussisar-
nini pillugu toqqarneqar-
poq. Timimikkut innarlu-
utillit pisiniartarnerminni
atugarisaat pitsanngorsaa-
vigisimavai, innarluutillil-
lu ajunngitsumik ikiomi-
artarsimallugit. Aammat-
taaq timimikkut innarluu-
tillit aningaasanik katersi-
niartameranni niuertarfik
akikilliliilluni tunissute-
qartarsimavoq.
Sisimiuni Atuagaate-
qarfik toqqarneqarpoq ti-
mimigut innarluutilimmik
sulisoqarnini Atuagaate-
qarfiullu timimikkut in-
narluutilinnut aaqqissuun-
neqarsimanera pissutiga-
lugu. - Atuagaateqarfik
Kalaallit Nunaanni kisi-
artaagunarluni timimikkut
innarluutilinnit pitsorlut-
tunillu ajornartorsiorfiun-
ngitsumik iserfigineqar-
sinnaagunarpoq, naalak-
kersuisunut ilaasortaq
Benedikte Thorsteinsson
tunngaviliinermini oqar-
poq.
Nuup Kommunea niu-
ertarfiunngilaq, taamaat-
torli toqqarneqarluni,
kommunep tarnimikkut
innarluutilinnut kiffar-
tuussilluarnera pissutiga-
lugu, aammalu timimik-
kut innarluutillit atugari-
saasa pitsanngorsamissaat
pillugu amerlasoorpassu-
arnik suliniuteqartarsi-
mammat.
Toqqarneqartut pinga-
sut tamarmik 3.500 ko-
ruuninik kajumissaaseme-
qarput.
Handicapvenlige
får opmuntring
(JB) - Ved afslutningen af
handicapugen i slutningen
af 1996 blev der opregnet
en række handicapvenlige
institutioner og butikker.
Af dem er der nu valgt tre,
som hermed er kåret til de
mest handicapvenlige i
Grønland.
Det er Varehuset Uiloq
i Qasigiannguit, bibliote-
ket i Sisimiut og Nuup
Kommunia.
Varehuset Uiloq er en
privatejet butik og blev
valgt på grund af sin gode
service for handicappede
og dårligt gående. Butik-
ken har længe haft en god
holdning til de handicappe-
des indkøbsforhold og har
været meget hjælpsomme
overfor handicappede.
Desuden har butikken
været hjælpsom med rabat-
ter i forbindelse med pen-
geindsamlinger og lignen-
de for de handicappede.
Biblioteket i Sisimiut
blev valgt, fordi en af de
ansatte er handicappet, og
fordi biblioteket er indret-
tet til handicappede bru-
gere. - Biblioteket er for-
modentlige det eneste bib-
liotek i Grønland, hvor
handicappede og dårligt
gående kan komme ind,
siger landsstyremedlem
Benedikte Thorsteinsson i
en begrundelse.
Nuup Kommunia er
hverken en forretning
eller en institution i den
forstand, men blev allige-
vel valgt, fordi kommu-
nen har en god omsorg for
psykisk handicappede
borgere, og fordi der tages
mange gode initiativer for
at forbedre de handicap-
pedes forhold.
De tre kårede får hver
3.500 kroner som opmun-
tringspræmie.
GRØNLANDSPOSTEN
Aatsitassanik ujaasisartut ajugaasut Aligot Ottosen-ip Illorsuarneersup aamma Kirsten
Jakobsen-ip Nuummeersup ilagaat irmaallagisserisoq Niels Berthelsen Upernavimmeersoq.
Kingulleq kajumissaatissaminik timineqarpoq. Avatangerneqarsimapput ujarassiuut
pisortaannit Hans Kristian Olsen-imit aamma naalakkersuisut siulittaasuannit Lars Emil
Johansen-imit. Ukiut arfineq-pingajussaat aatsitassanik ujaasisartut akissarsisinneqarput.
Årets mineraljægere nummer et og to Algot Ottosen, lllorsuit og Kirsten Jakobsen, Nuuk,
sammen med elektriker Niels Berthelsen, Upernavik, der modtog en opmuntringspræmie for
sin indsats, flankeret af chefgeolog Hans Kristian Olsen og Landsstyreformand Lars Emil
Johansen. Det er ottende gang, der præmieres mineraljægere.
Ujaasisartut
quj aniarfigisaasut
NUUK(ark) - Aatsitassanik
ujaasisartut pingasut talli-
manngormat Kalaallit Nu-
naanni oqartussaasunit quja-
niarfigineqarput, pinngortita-
mik soqutiginninnermikkut
nuatsinnik immaqa pisuun-
nguallatsitsisimasut, akis-
sarsisinneqartunut oqalugiar-
nermini naalakkersuisut siu-
littaasuat Lars Emil Johansen
ilaatigut taama oqarpoq.
Aatsitassanik ujaasisameq
soqutigineqaleraluttuinnar-
poq; ujaasisartulli tassaane-
rupput aalisartut piniartullu
isorliunerusuneersut, ukiut
qulingiluassaat iluatsittumik
ujaasisarsimasut.
Immaqa tamanna tupigine-
qarsinnaanngilaq, tassami aa-
lisartut piniartullu pinngorti-
tami angalasamermikkut pin-
ngortitap isertugaataanik pi-
suussutaanillu nassaalertor-
sinnaanerusarmata.
Lars Emil Johansen-ip ilan-
ngullugu eqqaavaa aatsitas-
sanik ujaasisamermik aaqqis-
suussaanerusumik ilinniartit-
sisameq, Aatsitassat pillugit
allaffimmit isumagineqårtar-
toq, Kalaallit Nunaanni tama-
neersunit soqutigineqarluar-
toq.
Aatsitassat misissugassat
960-it missaat Aatsitassat pil-
lugit allaffimmut nassiunne-
qarsimapput, ukiunilu kingul-
lerni agguataqatigiissillugu
misissugassat taama amerlati-
gisut nassiunneqartarsimap-
put.
Tamatuma kingoma Lars
Emil Johansen-ip ajugaasoq
Aligot Ottosen 30-nik ukiulik
illorsuarmiu tunissuteqarfi-
gaa. Kangerlummi Kangiller-
mi aatsitassaq nassaarisima-
vaa kanngussamik, nikkeli-
mik, aqerlumik quultimillu
akoqartoq. Tamanna pillugu
25.000 koruuninik kajumis-
saasemeqarpoq.
Ajugaasup tullia Kirsten
Jakobsen Nuummeersoq
15.000 koruuninik akissarsi-
sinneqarpoq, Amerallup paa-
vani Eqalunni Paarlerni aat-
sitassamik kanngussammik,
zinkimik aqerlumillu akulim-
mik nassaarsimasoq.
Aamma kajumissaaserne-
qarpoq innaallagisserisoq aat-
sitassanillu ujaasisartoq Niels
Berthelsen Upernavimmeer-
soq, maannakkut Nuummiit-
toq pikkorissarluni.
Ujarassiuut pisortaat Hans
Kristian Olsen, Aatsitassat
pillugit allaffimmeersoq, ka-
jumissaasemeqartunut kaatta-
mik aatsitassanik ujaasisartut
atortagaannik tunissuteqar-
poq.
Grønlands tak til
prospektoreme
NUUK(arl-.) - Det officielle
Grønland sagde i fredags tak
for indsatsen til tre prospekto-
rer, mineral-jægere, som via
deres interesse for naturen
måske har bidraget til at beri-
ge landet, sagde landsstyre-
formand Lars Emil Johansen i
sin tale til præmietageme. I
alt uddeles en halv snes
præmier heraf flere opmun-
tringspræmier.
Interessen for mineraljag-
ten er stigende; men det er
ofte fiskere og fangere fra
yderdistrikterne, som med
held deltager i jagten på mi-
neralerne, og som nu er i gang
på niende år.
Det er måske ikke så mær-
keligt, når man tænker på, at
disse mennesker i deres dagli-
ge færden i naturen med synet
skal aflokke samme natur
dens hemmeligheder og for-
råd.
Videre kom Lars Emil Jo-
hansen ind på den efterhånd-
en mere strukturerede mine-
raljagt, der ikke mindst skyl-
des de kurser, der gennem-
føres af Råstofkontoret for in-
teresserede personer fra hele
landet.
Omkring 960 prøver er ble-
vet indsendt til Råstofkonto-
rert denne gang, det svarer
stort set til det antal, der i
gennemsnit er kommet ind i
de tideligere år.
Lars Emil Johansen over-
rakte derefter førstepræmien
til fanger og fisker Aligot
Ottosen, 30 år, fra lllorsuit,
der modtog præmien for et
fund gjort ved Kangilleq-fjor-
den, indeholdende Kobber,
Nikkel, bly og guld. Præmien
er på 25.000 kroner
2. præmien på 15.000 kro-
ner blev overrakt til Kirsten
Jakobsen, Nuuk, der i Præste-
fjorden ved Nuuk har udtaget
prøver, der kan pege mod ind-
hold af Kobber, Zink og bly.
Videre var der opmun-
tringspræmie til elektriker og
prospektor Niels Berthelsen,
Upernavik, som for tiden er
på kursus i Nuuk.
Uden for den officielle
præmieoverrækkelse havde
chefgeolog Hans Kristian Ol-
sen, Råstofkontoret, prospek-
torhamre med til præmiemod-
tagerne.
Sanaartornermi
ilinniarfissat
SISIMIUT(arl-.) - 1997-
imi ilinniarfiusinnaasut Sa-
naartomermut Ilinniarfim-
mit saqqummiunneqarput.
Tassani soqutiginnittut paa-
sisinnaavaat ilinniarfimmi
pikkorissamerit, qanoq ilil-
luni ilinniamissamut akue-
rineqarsinnaaneq, qanoq
akeqarnersoq qanorlu ilillu-
ni ilinniamermi tapiiffigi-
neqarsinnaaneq.
Uddannelseskata
log for bygge-
og anlæg
SISIMIUT(ark) - Bygge-
og Anlægsskolen har ud-
sendt et kursuskatalog for
1997. Her kan interessere-
de får alt at vide om skolens
kurser, hvordan man bliver
optaget, hvad det koster, og
hvor man eventuelt kan få
støtte.
Sullivinuni
Iswnannaatsuuneq
NUNA TAMAAT(ark) -
Sullivimmi isumannaalli-
saanermik ilinniartitsinermi
sulisul isumannaatsumik a-
tugaqarnissaat pineqartar-
poq. Tamanna pillugu
Nuummi Sullivimmi isu-
mannaallisaanermik Ilinni-
artitaaneq mappersakkamik
saqqummersitsisimavoq,
tassanilu oqaluttuarineqar-
poq sullivimmi isuman-
naallisaanermik isumagin-
nittussatut toqqarneqarsi-
magaanni pisussaaffiusoq
pikkorissartitsinermut ilaa-
nissaq. Sulliviit minnerpaa-
mik qulit sinnerlugit suliso-
qartut isumannaallisaania-
qatigiinnik pilersitsissap-
put, pikkorissarnissamuili
pinngitsooratik pisussaati-
taanngillat allaffinni pisor-
tallu allaffiini, atuagaate-
qarfinni aamma atuarfinni,
inuussutissarsiutitigut ilin-
niarfinni kiisalu meeqqeri-
vinni sulisut.
Taakku saniatigut nutaa-
mik ilaasortanngortut pi-
sussaapput Kalaallit Nu-
naanni isumannaallisaaner-
mut ilinniartitaanermut pe-
qataasimanngitsut ilaasor-
tanngornertik sap. akunne-
rinik sisamanik qaangiut-
sinnagu pikkorissarnissa-
mut nalunaarnissaminnut.
Sullivimmi isumannaalli-
saanermik Ilinniartitaaneq
pikkorissamermut peqataa-
nissamut nalunaarfigine-
qassaaq, naak pikkorissarti-
tsinissaq illoqarfigisami pi-
lersaarutigineqanngikkalu-
artoq. Illoqarfigisami pik-
korissartitsinissaq pisaria-
qartinneqarpat ingerlanne-
qartassaaq. Sullivimmi isu-
mannaallisaanermut llinni-
artitaanerup peqataanissa-
mut nalunaarutit tigusimal-
lugit uppemarsassavaa, na-
lunaanjtigissallugulu qaqu-
gu surnilu pikkorissartitsi-
nerit ingerlanneqassaner-
sut, Bodil Hansen Sulli-
vimmi isumannaallisaaner-
mut llinniartitaaffimmeer-
soq nalunaarpoq.