Atuagagdliutit - 28.01.1997, Blaðsíða 3

Nr. 7-1997
3
7^1a^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Aamma ullumi Avanersuarmi
pisut paasisariaqarpagut
Kiisalu 1951-imi illersornissamut isumaqatigiissut nalilersoqqittariaqartoq politikerit oqarput
(JB) - Avanersuaq pillugu
suliamut tunngasut Kalaallit
Nunaanni paasisimaneqame-
rulerput. DUPI-p nalunaarusi-
aa, sapaatit akunneranni ki-
ngullermi AG-mi allaaserine-
qartoq pitsaasuuvoq, Kalaallit
Nunaanni sakkut atomitallit
pillugit politikip oqaluttuari-
saaneranut paasinartumik
nassuiaataagami. Naalakker-
suisut, nunanut allanut silli-
manissamullu ataatsimiititali-
aq, Avanersuarmi kommunal-
bestyrelsi Kalaallillu Nunaan-
ni partiit taamatut isumaqar-
put. Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
tallimanngormat tusagassior-
tunik katersortitsinermi taama
nassuiaavoq.
Suliarli tassunga killinngi-
laq. Kalaallit tungaannit isi-
gissagaanni, tassami IA-mut
siulittaasutut qinigaaqqam-
mersoq Josef Tuusi Motz-
feldt, Lars Emil Johansen
aamma folketingimut ilaa-
sortaq Otto Steenholdt isuma-
qarput 1068-ip kingoma pisi-
masorpassuit saniatigut mi-
sissuiffigisariaqartut.
- 1951-imi illersornissamut
isumaqatigiissut aallaavigalu-
gu taamani nunatsinniittugut
qulaatiinnarluta aalajangiiso-
qarsimavoq, taamaammallu
1968-ip kongoma taamaali-
oqqittoqarsimasinnaavoq, tu-
sagassiortunik katersortitsi-
nermi apersomeqartut taama
isumaqarput.
Matumuunalu naalakker-
suisunut siulittaasup Kalaallit
Nunaata qallunaat naalakker-
suisunut piumasaqaatai nutaat
ilanngullugit saqqummiup-
pai: Illersornissamut isuma-
qatigiissut nalilersorneqaq-
qissaaq, ullumikkut pissutsit
allaanerulluinnartut aallaavi-
ummata. - Taamani Kalaallit
Nunaat nunasiaataavoq, Lars
Emil Johansen oqarpoq. -
Naluneqanngitsutut nunasiaa-
junnaareerpoq. Ullumikkut
Kalaallit Nunaat inuiaqati-
giinni suliassaqarfiit amerla-
nersaanni nammineq inatsisi-
liortoqarluni namminersor-
nerusutut ingerlammat iller-
somissamut isumaqatigiissut
pissusiviusunut naleqqussar-
tariaqarpoq.
Danmark pisuuvoq
Naalakkersuisunut siulittaa-
sup pingaartippaa DUPI-p
nalunaarusiaani qulaameqar-
mat avanersuarmiut Dundas-
itoqqamit Qaanaamut nuutin-
neqamissaat amerikarmiut pi-
umasarisimanngikkaat. Qal-
lunaat naalakkersuisuisa ta-
manna piumasarisimavaat, ta-
mannalu tunngavigalugu Ka-
laallit Nunaata piumasaqaatai
tallimat sumut nassiunneqas-
sanersut ajomannginneruler-
poq.
1) Avanersuup Kommunia-
ni angallannikkut pissutsit
aaqqissuussat pilersinneqar-
nissaat Danmarkip isumagis-
sagaa, 2) Thulitoqaq - Dundas
eqqaalu - kommunimut uter-
tinneqassasoq inuinnaallu su-
sassaqarfiattut ammaanneqas-
sasoq, 3) Danmarkip inuussu-
tissarsiomermut aningaasaa-
teqarfik aqqutigalugu inuus-
sutissarsiornerup ineriartor-
nerata sakkutooqarfik peqqu-
tigalugu unittoorsimasup aal-
larteqqinnissaa isumagissa-
gaa, 4) qallunaat statsministe-
riat Qaanaamukarluni utoq-
qatsissuteqassasoq, DUPI-llu
nalunaarusiaata kalaallisuu-
mut nutsemeqamissaa isuma-
gineqassasoq, aamma 5) o-
qaatigineqareersutut 1951-
imi illersornissamut isumaqa-
tigiissut Kalaallit Nunaanni
pissutsinut nutaanut naleq-
qussameqassasoq.
Qaanaami borgmesterip
August Eipe-p, tusagassiortu-
nik katersortitsinermi innut-
taasut sinnerlugit naammagi-
simaarluarnerarpaa kiisami
1953-imi Avanersuarmi pisi-
masut ukiunilu tulliuttuni sak-
kutooqarfimmi atomitalinnik
sakkussamaateqarsimaneq
pillugit nalunaarusiamik up-
pernartumik saqqummerto-
qarmat.
- Immikkut nuannaaruti-
gaara inuppassuit Siegler-ip
nalunaarusiaani sallusutut
saqqummiunneqartut sallusi-
mannginnerat maanna upper-
narsineqarmat. Taamani inuit
80-it pinngitsaaliissummik
nuutitsisoqarsimasoq upper-
narsarpaat. Nalunaarusiamili
tamanna allatut oqaatigine-
qarpoq.
Misissuisoqarneranut
qujanaq
Aammattaaq August Eipe o-
qaluttuarpoq 1960-imi Thuli-
toqqami innuttaasut pinngit-
saalisaallutik nuutitaanermin-
nut taarsiiffigeqqullutik piu-
masaqarsimasut, kisiannili
Kalaallit Nunaannut ministe-
riaqarfiup allanngortiterne-
qamerani suliaq tammarluin-
narsimavoq. Kisianni 1968-
imi timmisartorsuup qaartar-
torsiutip nakkamerata kingo-
rna qujanartumik nassatari-
saanik suliaq soqutigineqar-
tualersimavoq, maannalu mi-
sissuinermi inemerit, taamani
apeqqutaasartorpassuamut a-
kineqanngitsunut akissutaa-
sut kiisami pigilerpagut.
August Eipe misissuillu-
artoqarsimaneranut piumas-
suseqarluartoqarsimaneranul-
lu qujavoq. Piumassuseqarlu-
amerlu taanna DUPI-p nalu-
naarusiaani inemerusut Qaa-
naami innuttaasunut paasi-
sitsiniutigineqalerpata atorfis-
saqartinneqarpoq.
- Vi skal også vide, hvad
der foregår i Thule i dag
Desuden skal forsvarsaftalen fra 1951 revideres, siger politikerne
(JB) - Grønland har nu et af-
klaret forhold til Thule-sagen.
DUPI-rapporten, der blev
omtalt i sidste uges AG, er en
god rapport, der på redelig vis
fremlægger historien omkring
atom-politikken i Grønland.
Det mener i alt fald lands-
styret, det udenrigs- og sik-
kerpolitiske udvalg, kommu-
nalbestyrelsen i Thule og de
grønlandske partier. Det for-
klarede landsstyreformand
Lars Emil Johansen på et
pressemøde fredag eftermid-
dag.
Men dermed er sagen ikke
afsluttet. Ikke set fra et grøn-
landsk synspunkt, idet den
netop genvalgte IA-formand,
Josef Tuusi Motzfeldt, Lars
Emil Johansen og folketings-
medlem Otto Steenholdt fin-
der rig anledning til, at perio-
den efter 1968 gøres til gen-
stand for en supplerende
undersøgelse.
- Når begivenhederne den-
gang med udgangspunkt i for-
svarsaftalen fra 1951 på den
måde har kunnet ske hen over
hovedet på os her i landet, så
kan der også være sket en
række ting i perioden efter
1968, mente deltagerne i pa-
nelet ved pressemødet.
Og hermed begrundede
landsstyreformanden desuden
et af Grønlands nye krav til
den danske regering: For-
svarsaftalen skal revideres,
fordi den tager udgangspunkt
i forhold, der er helt anderle-
des i dag. - Dengang var
Grønland en koloni, sagde
Lars Emil Johansen. - Det er
Grønland som bekendt ikke
mere. I dag har Grønland
hjemmestyre med sin egen
lovgivende forsamling inden-
for de aller fleste samfunds-
områder, og derfor skal for-
svarsaftalen naturligvis tilpas-
ses den aktuelle virkelighed.
Det var Danmarks skyld
Landsstyreformanden lagde
stor vægt på, at DUPI-rappor-
ten afslører, at det ikke var
amerikanerne, der forlangte at
få Thulebefolkningen flyttet
fra det gamle Dundas til Qaa-
naaq. Det var den danske
regering, og med denne bag-
grund er det nemmere at sæt-
te adresse på de fem krav,
som Grønland nu stiller:
1) Danmark skal drage
omsorg for, at der skabes ord-
nede trafikale forhold i Ava-
nersuup Kommunia, 2) det
gamle Thule - Dundas-områ-
det - skal tilbageføres kom-
munen og åbnes for civile
aktiviteter, 3) Danmark skal
gennem en erhvervsfond sik-
re, at erhvervsudviklingen,
der blev sat i stå på grund af
basen, bliver genoptaget, 4)
den danske statsminister skal
rejse til Qaanaaq og sige pænt
undskyld, og der skal drages
omsorg for, at DUPI-rappor-
ten bliver oversat til grøn-
landsk, og 5) som nævnt skal
forsvarsaftalen fra 1951 til-
passes Grønlands nye realite-
ter.
Borgmesteren i Qaanaaq,
August Eipe, sagde på presse-
mødet, at han på befolknin-
gens vegne kan udtrykke stor
tilfredshed med, at der nu
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen o-
qarpoq sorsunneq nillertoq
naammassereersoq. - Maan-
nalu isertuarneq naammassi-
simassaaq, erseqqissaavoq. -
Tamatumalu kingunerisaria-
qarpaa 1968-ip kingoma pisi-
masunut paasissutissat piffis-
samut pineqartumut paasini-
aarusuttunut ammaanneqar-
nissaat.
- 1968-ip kingoma pisima-
sut paasisaqarfiginissaat kisi-
mi pingaaruteqanngilaq, Lars
Emil Johansen oqarpoq. - Ul-
lumikkut Avanersuarmi suso-
qarnersoq paasisariaqarpar-
put, tamannalu suliniutigiler-
saarp arput.
Avanersuup Kommunianit
aallartitat peqataasut tassaap-
put borgmesteri, aningaasa-
qamermut ataatsimiititaliaq,
kommunip inuussutissarsior-
nermut siunnersortaa kom-
munaldirektørilu. Aallartitat
naalakkersuisunik ataatsi-
meeqateqaqattaaraput, ippas-
sarlu ualikkut kommunimi
angallanneq pillugu naalak-
kersuisunut ilaasortaq Peter
Grønvold Samuelsen ataatsi-
meeqatigalugu. Ataatsimiin-
nermi imminut ilisimateqati-
giipput, Qaanaamilli aallarti-
tat ataatsimiinneq iluatsillugu
Allaaserisamut
naqqiut
Kingullermik marlunngor-
mat saqqununersumi Josef
Motzfeldt-ip Inuit Ataqati-
giinnut siulittaasunngome-
ranut atatillugu allaserisat-
sinni Nuummut nuunnia-
lersaartoq allakkaluarpu-
gut. Tamanna eqqunn-
gilaq. Inatsisartuni suliner-
minut atatillugu allaat uki-
up affaa tikillugu Nuum-
miitlalersussaanini pillugu
maanna suliffini Upernavi-
arsuk qimassallugu siun-
nerfigisimavaa. Kisianni
illoqarfimmut sorlermut
nuussanerluni oqaatiginn-
gilaa.
Kukkuneqjut ajuusaaru-
tigalugu utoqqatissutigaar-
put.
Rettelse
1 AG nr. fem der udkom
sidste tirsdag skrev vi i for-
bindelse med formands-
valget til Inuit Ataqatigiit,
at Josef Motzfeldt vil flytte
til Nuuk. Det er ikke rig-
tigt.
Det er rigtigt nok, at han
vil flytte fra forsøgsstatio-
nen Upernaviarsuk. Den
beslutning tog han, da han
erfarede, at han er nødt til
opholde sig op til et halvt
år i Nuuk om året i forbin-
delse med sit arbejde i
landstinget. Han flytter til
en by, men har endnu ikke
sagt hvilken by han flytter
til.
kommunimit isumaasut saq-
qummiuppaat.
endelig foreligger en trovær-
dig rapport om begivenheder-
ne i Thule i 1953 og de efter-
følgende år med atomvåben
på basen.
- Det er en særlig glæde, at
de mange mennesker, der i
Siegler-rapporten blev hængt
ud som løgnere, nu har fået
oprejsning. 80 mennesker be-
kræftede dengang, at der var
tale om tvangsflytning. Men
rapporten sagde noget andet.
Tak for undersøgelsen
August Eipe fortalte desuden,
at befolkningen fra det gamle
Thule i 1960 forlangte erstat-
ning for tvangsflytningen,
men hele sagen forsvandt
simpelthen under en omlæg-
ning i ministeriet for Grøn-
land. Men heldigvis førte
atombombestyrtet i 1968 til,
at der lige siden har været
interesse for sagen, og nu har
vi så endelig et undersøgel-
sesresultat, der giver de rigti-
ge svar på demange dengang
ubesvarede spørgsmål.
August Eipe takkede for
Isertuussisoqarunnaartariaqcirtoq naalakkersuisunut siulit-
taasoq oqarpoq, uanilu nunanut allanut ministeri Niels
Helveg Petersen-lu Dundas-imut aaqqiissutissaq pillugu
tusagassiortunut katersortitsinermini assilisissimapput.
Hemmelighedskræmmeriet må ophøre, sagde landsstyrefor-
manden, her sammen med udenrigsminister Niels Helveg
Petersen under et pressemøde Dundas-løsningen.
den omhyggelige undersøgel-
se og for den velvilje, den er
udtryk for. Den samme vel-
vilje må lægges for dagen i en
oplysningskampagne, der
skal blotlægge DUPI-rappor-
tens resultater for befolknin-
gen i Qaanaaq.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen sagde, at den
kolde krig er slut. - Nu må
hemmelighedskræmmeriet
være overstået, understregede
han. - Og det bør føre til, at
det materiale, der kan kaste
lys over tiden efter 1968 stil-
les til rådighed for dem, der
måtte ønske at undersøge
denne periode.
- Det er ikke bare vigtigt at
få at vide, hvad der skete efter
1968, fortsatte Lars Emil
Johansen. - Vi må vide, hvad
der sker i Thule i dag, og det
agter vi at tage initiativ til.
Fra Avanersuup Kommu-
nia var der kommet en dele-
gation, der bestod af borg-
mesteren, økonomiudvalget,
kommunens erhvervskonsu-
lent og kommunaldirektøren.
Delegationen har haft en ræk-
ke møder med landstyret, og
holdt i går eftermiddag møde
med landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen om de
trafikale forhold i kommunen.
Mødet var gensidigt oriente-
rende, men delegationen fra
Qaanaaq benyttede lejlighe-
den til at fremlægge kommu-
nens synspunkter.
ASS./FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN