Atuagagdliutit - 28.01.1997, Blaðsíða 9

Nr. 7-1997
9
GRØNLANDSPOSTEN
Tusilartut ilinnialersiimaanerat
ajomakusoorpoq
- Tusilartut ilinniaqqinnissamut periarfissaannik amigaateqarpugut,
Frederik Kristensen, inuusuttuaqqamik tusilartumik meeralik oqarpoq
NUUK(LRH) - Kalaallit
Nunaanni tusilartut atugaat
ukiut 40-t kingulliit ingerla-
nerini arriitsumik pitsanngo-
riartorsimapput. 1957-imi
landsrådip meeqqat tusilartut
Danmarkimi tusilartut ilinni-
arfiini atualersinnaanerat aq-
qutissiuuppaa. 70-ikkut naa-
lerneranni pingaartumik a-
ngajoqqaat, tusilartunik mee-
rallit Kalaallit Nunaanni
meeqqat tusilartut atuartinne-
qarsinnaalemissaat piumasa-
rilerpaat. Tamatuma kingune-
risaanik 1978-imi meeqqat
marluk Sisimiunut pisinne-
qarput, Danmarkimi tusilartut
atuarfianni ilinniartitsisumik
siunnersuisoqarlutik meeqqat
atuarfianni atualersinneqarlu-
tik. Ukiuni tulliuttuni peror-
saasut ilinniartitsisullu, atuar-
tunik Danmark-imit angerlar-
tinneqartunik atuartitsisussa-
tut pikkorissartinneqarput.
80-ikkut ingerlanerini
meeqqanik suli atualinngitsu-
nik atuartunillu ussersomer-
mik pikkorissartitsinerit, a-
ngajoqqaanik pikkorissartitsi-
nerit, nakkutilliinerit arlallit
ingerlanneqarput, ilinniartit-
sisullu kalaallit marluk ukiu-
mi ataatsimi pikkorissartinne-
qarlutik, tamatumalu kingu-
nerisaanik 80-ikkut naanerini
tusilartunut siunnersortit qal-
lunaat ilinniartitsisunit kalaal-
linit taarsemeqarput, 1990-
imilu tusilartunut angerlarsi-
maffik Sisimiuni atoqqaartin-
neqarluni.
Angerlarsimaffik Kalaallit
Nunaanni meeqqanut inuu-
suttunullu atuartunut tusilar-
tunut tusaasaqanngitsunullu
neqeroorutaavoq, tusilartullu
taamaalillutik meeraqatitik
meeqqat atuarfiini atuartut al-
lat assigalugit atuartitaasaler-
put.
Ineriartorneq tassunga u-
nikkallarsimavoq. Tusilartut
ilinniaqqinniassagunik Dan-
markiliartariaqarput.
Danmarkimiiginnassaaq
Frederik Kristensen-ip alia-
suutigaa ernini, meningitis-
imik nappaateqarnermi ki-
ngunerisaanik tusilalersima-
soq 17-inik ukiulik, aammalu
qanittukkut tusilartut efter-
skoliannut ilinniariartorluni
Danmarkiliarsimasoq Kalaal-
lit Nunaanni ilinniarsinnaan-
ngimmat.
- Tamatumani soorunami
ernera kisiat eqqarsaatigin-
ngilara, eqqarsaatigaaralu
inuusuttunut nunaqarfinneer-
sunut allannguutaangaatsiar-
tamera. Aallaqqaammut Sisi-
miunukarnissaq takorlooru-
minaassinnaavoq, taavami
Danmarmimut aallarnissaq
qanoq issimassava, Frederik
Kristensen aperaaq.
Frederik Kristensen-ip er-
nera Danmarkimiinnermini
ajomavianngilaq. Danmarki-
miinninimi nuannaraa. Ta-
mannali Frederik Kristensen-
ip isumakuluutiginngilaa.
- Danmarkimiiginnarusu-
lernissaa annilaangagineru-
ara. 17-inik ukioqamermini
ukiumut marloriarluni tike-
raarsinnaavaatigut. 18-iliigu-
ni ataasiaannarluni tikeraar-
sinnaalissavaatigut, uagut
namminneq akiliissanngik-
kutta. Tamaaniittugut attave-
qarfigiunnaarunitsigut Dan-
markimiiginnarnissaminik
kissaateqalernissaa annilaa-
gagisinnaasarpara, Frederik
Kristensen oqarpoq, erseqqis-
saatigaalu Danmarkimi Ka-
laallit Nunaannut naleqqiullu-
gu tusilartut periarfissaqar-
neroqimmata, tamannaannar-
lu inuusuttut Danmarkimii-
ginnarusulemissaannut peq-
qutaasinnaammat.
- Isumaqarpunga ajomar-
torsiutit ilaat aaqqinneqarsin-
naasut ussersornermiit kalaal-
lisuumut uterlugulu oqalutsi-
nik atorfinitsitsinikkut. Oqa-
lutsinik angalasartunik Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sani atorfinitsitsisoqarnissaa
eqqarsaatigineqarsinnaavoq,
Frederik Kristensen oqarpoq.
Ajomartorsiut
nalunngilaat
Tusilartunut siunnersuisar-
fimmi, Isumaginninnermi Pi-
sortaqarfimmut immikkoor-
tortami ajomartorsiut nalu-
neqanngilaq.
- Niuemermik Ilinniarfim-
mi ilinniartumik ataatsimik o-
qalutseqartitsilluta misilita-
qarpugut. Maannarpiarlu tu-
silartoq ataaseq perorsaasutut
Danmarkimi ilinnirpoq. Taas-
suma oqalutseqartitsisamera
qaammammut 30.000 kroni-
nik akeqarpoq, taamaammal-
lu akisoorsuulluni, siunnersu-
isarfiup pisortaa Agathe Fon-
tain oqarpoq.
- Ajomartorsiut ajomaku-
soortuuvoq. Eqqarsaatigine-
qarsinnaavormi tusilartunik
arlalinnik STI-mi ilinniartit-
sisoqarsinnaanera. Taamaali-
omikkulli tusilartut qinigas-
sinneqarsinnaanngillat.
Maannakkorpiaq atuarfimmi
meeqqat 14-iupput, taakkulu
assigiinngitsunik ukioqarti-
terput, tamannattaarlu taama-
tut aaqqissuussiniarnermut
aamma ajornartorsiortitsis-
saaq, Agathe Fontain oqar-
poq, taannalu inunnik isuma-
ginninnermik iluarsartuus-
seqqinnissamik ataatsimiitita-
liarsuup innersuussineratigut
Sisimiut tusilartut sullinne-
qarfiattut pisortatigoortumik
taaguuserneqamissaanut sule-
qatigiissitaliami suleqataasi-
mavoq.
Sisimiut tusilartunik meeq-
qanik atualersussanik kater-
suuffiusarpoq, tassani tusilar-
tunut ilaqutaannullu pikkoris-
sartitsisoqartarpoq ataatsimii-
Frederik Kristensen-ip ernermi tusilartup Kalaallit
Nunaanni ilinniarfissaqarnissaa kissaatigaa.
Frederik Kristensen vil gerne have, at hans døve søn får
mulighed for at uddanne sig i Grønland.
titsisoqartarlunilu, illoqarfilli
tusilartunut tunngasunik sul-
lissiffiusutut suli naqissuser-
neqarsimanngilaq.
- Pisortatigoortumik taama-
tut naqissusiiffigineqartuugut-
ta, assersuutigalugu innarluu-
tilinnut inissianik tusilar-
tunullu tunngasunik allanik
pilersitsinissarput oqinneru-
lersinnaavoq. Taamaalillunilu
tusilartunut iluaqutissanik aal-
lartitsisinnaaneq oqinneruler-
sinnaalluni, Agathe Fontain
oqarpoq, salluunnginnerar-
paalu oqalutsimik atorfinit-
sitsinissaq iluaqutaasinnaam-
mat. Taamaattunilli ullumik-
kut soqanngilaq, oqarpoq.
Aammattaaq tusilartut atu-
arfianni Kalaallit Nunaanni
ilinniaqqiffiusinnaasut ami-
gaataanerat ilisimavaat.
- Suliniutit tamatumunnga
attuumassutillit tamaasa ta-
persersorusuppagut, inspektør
Amos Frederiksen oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni tusilar-
tut tusaasaqanngivissullu 50-it
missaanni nalunaarsorsimap-
put.
Svært for døve at uddanne sig i Grønland
- Vi mangler muligheder for videreuddannelse af unge døve, siger Frederik Kristensen, som er far til en døv teenager
NUUK(LRH) - Forholdene
for døve i Grønland er gen-
nem de seneste 40 år lang-
somt blevet bedre. I 1957
banede landsrådet vej for at
døve bøm kunne komme til
Danmark for at modtage
undervisning på specialskoler
for døve. I slutningen af 70-
eme begyndte specielt foræl-
dre til døve bøm at tale om at
få undervisning til deres bøm
i Grønland. Det resulterede i,
at to bøm i 1978 kom til Sisi-
miut, hvor de blev integreret i
børneskolen med rådgivning
fra en lærer fra en dansk dø-
veskole. I årene herefter blev
der afholdt kurser for pæda-
goger og lærere, som undervi-
ste de elever, som kom hjem
fra Danmark.
I løbet af 80-erne blev der
afviklet en række tegnsprogs-
kurser, forældrekurser, obser-
vationsophold for såvel før-
skolebørn som skolebørn og
to grønlandske lærere fik et
årskursus, som resulterede i at
de danske døvekonsulenter
ved udgangen af 80-erne blev
afløst af grønlandske undervi-
sere, og i 1990 blev skole-
hjemmet for døve indviet i
Sisimiut.
Institutionen er et tilbud til
svært tunghøre og døve sko-
lesøgende børn og unge i
Grønland, og de døve har her-
med mulighed for at blive
undervist på lige fod med
andre bøm, som går i folke-
skolen.
Her er udviklingen fore-
løbig stoppet. Hvis de døve
skal have sig en videregående
uddannelse må de til Dan-
mark.
Bliver i Danmark
Frederik Kristensen, hvis 17-
årige søn blev døv efter et
meningitisanfald, er ked af, at
hans søn, som netop er taget
på et efterskoleophold for dø-
ve i Danmark, ikke kan tage
sig en uddannelse i Grønland.
- Det gælder selvfølgelig
ikke kun min søn, jeg tænker
også på den omvæltning det
må være for unge, som kom-
mer fra bygderne. De havde i
første omgang måske svært
ved at overskue at skulle til
Sisimiut, hvordan må det så
ikke være at skulle til Dan-
mark, spørger Frederik Kri-
stensen.
Frederik Kristensens søn
skal nok klare sig i Danmark.
Han kan faktisk godt lide at
bo i Danmark. Det er egentlig
ikke det, Frederik Kristensen
er så nervøs for.
- Det jeg er mest bange for
er, at han skulle vælge at bli-
ve i Danmark. Som 17-årig
kan han komme hjem til os to
gange om året. Når han bliver
18, må han kun få en rejse om
året, hvis vi ikke selv skal
betale. Og det kan godt gøre
mig nervøs for, at han mister
kontakten til os herhjemme
og dermed ønsker at blive i
Danmark, siger Frederik Kri-
stensen, som også påpeger, at
der i forhold til Grønland er
så mange muligheder for dø-
ve i Danmark, at det i sig selv
kan tiltrække de unge til at
blive i Danmark.
- Jeg mener, man kunne lø-
se nogle af de problemer, der
er, ved at ansætte tolke, som
kan oversætte fra tegnsprog
til grønlandsk og omvendt.
Man kan forestille sig en rej-
sende tolk ansat under hjem-
mestyret, siger Frederik Kri-
stensen.
Opmærksomme på
problemet
På rådgivningskontoret for
døve, som er en afdeling un-
der socialdirektoratet, er man
opmærksom på problemet.
- Vi har forsøgt os med
tolkning for en, som gik på
handelsskole. Og i øjeblikket
er der en døv, som uddanner
sig til pædagog i Danmark.
Tolkningen her koster os
30.000 kroner om måneden,
så det er meget dyrt, siger
leder af rådgivningskontoret,
Agathe Fontain.
- Det er en kompliceret pro-
blematik. For man kunne godt
forestille sig, at man dannede
en lille gruppe med døve
under STI-uddannelsen. Men
på den måde vil der jo ikke
5 være valgfrihed for de døve.
5 Der er 14 børn på skolen i
5 øjeblikket, og de er fordelt på
< forskellige aldersgrupper, så
også det giver problemer i
den retning, siger Agathe
Fontain, som har deltaget i en
arbejdsgruppe, der over for
Socialreformkommissionen
har anbefalet, at Sisimiut offi-
cielt får status som den by,
hvor tiltag for døve sker.
Sisimiut er stedet, hvor de
døve bliver samlet for at kom-
me på folkeskole, der foregår
kurser og møder for døve og
familie, men byen har ikke
officielt fået et blåt stempel
på, at det er her ting omkring
døve skal foregå.
- Hvis vi fik det officielle
stempel, ville det blive nem-
mere for eksempel at få lavet
handicapboliger og andre
ting, som har tilknytning til
døve. På den måde ville det
blive lettere at få igangsat
ting, som er til nytte for døve,
siger Agathe Fontain, som
ikke afviser, at det ville være
til nytte at ansætte en tolk.
Men der findes ikke nogen i
dag, siger hun.
På døveskolen er man også
opmærskom på de manglende
uddannelsesmuligheder i
Grønland.
- Vi vil støtte ethvert initia-
tiv, der kommer i den retning,
siger inspektør, Amos Frede-
riksen.
Der findes omkring 50
registrerede svært hørehæm-
mede og døve i Grønland.
Agathe Fontain, tusilartunik siunnersuisarfimmi pisortaq,
oqarpoq Kalaallit Nunaanni tusilartut ilinniaqqifftgisinnaa-
saannik amigaateqarneq ilisimaneqartoq.
Agathe Fontain, leder af rådgivningskontoret for døve,
siger, at man er opmærksom på problematikken omkring
manglende uddannelsesmuligheder for døve i Grønland.
ASS./ FOTO: AG