Atuagagdliutit - 28.01.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 7 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
HK-t akissarsiaat suli
naligiilemaviaimgillat
SIK kingusinnerpaamik 1. april 1997-imi naligiinnik
akissarsiaqartitsilernissamik neriorsorneqaraluarpoq
NUUK(JB) - Ajoraluartumik
isumaqarpunga ukiualunnguit
qaangiuppata aatsaat Kalaallit
Nunaanni akissarsiat naligii-
lersinnaasut, Jess G. Berthel-
sen isumalluarpallaanngitsoq
AG-mut oqarpoq. Oqamera-
nut tunngaviuvoq sulisartut
kattuffiata S.I.K.-p 1991-imi
Namminersomerullutik Oqar-
tussanut isumaqatiginninniar-
nermini kingusinnerpaamik
1. april 1997-imi akissarsiat
naligiilemissaannik nerior-
sorneqarsimagaluamera. Su-
lili aqqutissaq sivisussaaq.
- Suli tikisitat nunaqavis-
sullu akissarsiaat 100.000
kronit missaannik assigiin-
ngissuteqarput, Jess G. Ber-
thelsen oqarpoq, - qularaaralu
Namminersomerullutik Oqar-
tussat isumaqatiginninniar-
nissami tullermi assigiinngis-
sut taanna piissagaat.
Kisianni ilumoorpoq
Namminersomerullutik Oqar-
tussat neriorsuutaat naqitan-
ngorlugu pigigatsigu, taa-
maammallu qularutissaan-
ngilaq arlaannik iliuuseqarto-
qaqqullugu piumasaqamiarat-
ta. Suliarli oqitsuinnaanngi-
laq.
- Ilaatigut kisitsisit qanoq
amerlatigerpiarnersut ilisi-
manngilarput, ilaatigullu tiki-
sitarpassuit isumaqatigiissusi-
orfigineqarlutik atorfinitsin-
neqartarput, isumaqatigiissu-
tillu taamaattut paasiuminaat-
sorujussuusarlutik. Akissarsi-
anut tunngaviusut amerlaval-
laartarunanngikkaluarput, a-
kissarsialli tamakkiisut nu-
naqavissut akissarsiaannit a-
merlanemjussuusarput.
- Isumaqatigiissusiorfigine-
qarlutik atorfinittartut akissar-
siat naligiilemissaannut akor-
nutaasartut annersaraat, taa-
maammallu pisortat taamatut
atorfinitsitsisarnerminnik u-
nitsitsinissaat anguniarusutto-
rujussuuarput. Taamaanngip-
pat assersuussinissamut tun-
ngavissamik naleqquttumik
sussaqanngilagut.
Ajornaatsuinnaanngilaq
- Isumaqatiginninnialerussi
akissarsiat naligiilernissaat
piumasariniarpisiuk ?
- Soorunami tamanna piu-
masaralugulu anguniarparput,
Jess G. Berthelsen nassuiaa-
voq. - Isumaqatiginninniar-
nermili akissarsiatigut akit-
somissaq kisimi piumasarine-
qartanngilaq. Aammattaaq a-
kissarsiat naleqamissaat qu-
lakkeertussaavarput - akis-
sarsiatta pissarsissutigisin-
naanissaat.
- 1956-imi kattuffitta isu-
maqatiginninniarnerani siul-
lermi angusaqamermiit akis-
sarsiat ineriartornerat misis-
sorparput. Ukiut ingerlanerini
akissarsiat amerliartorsimap-
put, kisianni aamma aningaa-
sartuutit amerliartorsimallu-
tik, akissarsiallu pisissutaa-
sinnaanerat taamaaginnarsi-
malluni. Ullumikkut qaam-
mammusiagut atorlugit taa-
manikkut pisiarisinnaasatsin-
nit amerlanerasunik pisiaqar-
sinnaanngilagut.
- Taamaammat Namminer-
somerullutik Oqartussanut i-
sumaqatiginninniarnerput aq-
qutigalugu aningaasaqamik-
kut naalakkersuinermi ani-
ngaasartuutit amerliartun-
nginnissaat qulakkiissallugu
pingaamteqarpoq. Sumummi
iluaqutaassava ineqarnerup
akitsuutai aammalu innaalla-
gissap, kiassamerup, pisiassat
allallu akitsuutaaat akilersin-
naaniarlugit akitsortassagutta.
Akissarsiat pisissutaasinnaa-
nerat aningaasaatitta pisissu-
taasinnaanerinut ersiutaasar-
poq, taamaammallu sulisitsi-
sunut isumaqatiginninniamit-
sigut pisiniarsinnaanitta anne-
rulemissaa qulakkeerniartus-
saavarput.
- Qaqugu isumaqatiginnin-
niassavisi?
- Maannakkorpiaq tamanna
oqaatigisinnaanngilara. Mi-
sissuisoqarpoq, maannali ta-
manna oqaaseqarfigisinnaan-
ngikkallarpara. Neriuppu-
ngali siulliunneqammaarluta.
Kattuffissuugatta nammineer-
luta qanoq annertutigisumik
pisoqamissaa nammineerluta
aalajangissallugu pingaamte-
qarpoq. Killiffimmi tamanna
qaangemiassallugu kattuffin-
nut minnemut nukilaanneru-
sunullu ajomakusoortorujus-
suuvoq.
Suliffissaaleqineq
annertusiartorpoq
- S.I.K. qanoq amerlatigisu-
nik ilaasortaqarpa?
- Ukiut siulittaasuuffigisak-
ka tamakkerlugit - 1996 kisiat
pinnagu - ukiumut ilaasorta-
gut 200-nik ilasarput. 1996-
imili ilaasortagut 200-nik iki-
lipput, KNI-p Royal Green-
land-illu sulisuminnik ikili-
saanerat pissutigiinnarlugu.
Ullumikkut ilaasortagut aki-
liisartuinnaapput. Ilaasortalli
ikileqqeriaannaapput.
Suliffissaaleqinerup
1997-imi annertuseqqinnissaa
annilaangagisorujussuuara,
tassami Royal Greenland-ip
KNI-llu taamatut ingerlatsi-
nerat ingerlaannassagunar-
poq. Mittarfiliortiternerit i-
ngerlanneqartut nalunngilara,
piffissamili killilimmi inger-
lasussaapput, tamatumalu sa-
niatigut tikisitarpassuit suliso-
rineqarput, naak siunertagut
allarluinnaagaluartut. Taa-
maammat ukioq 1997 anni-
laangagilluinnarpara.
- Ilaasortat »namminneq
kajumissutsiminnik« ilaasor-
taappat, imaluunniit sulijfe-
qarfinni SIK-mut attuumas-
suteqartuni sulilersut inger-
laannartumik ilaasortanngor-
tarpat?
- Ilaasortat namminneq ka-
jumissutsiminnik ilaasortaap-
put. Isumaqarpungalu taa-
maattussaasoq, naak sulisit-
sisut isumaqatigiissuteqarfi-
gisatta sulisuinik amerlane-
rusunik ilaasortaqarusussin-
naagaluarlunga.
- Kattuffitsinni ingerlaan-
nartumik pisartutuaq tassaa-
voq pensionisiassanut karsi.
- Ajoraluartumik isumaqarpunga Kalaallit Nunaanni
akissarsiat naligiilernissaat suli ungasittoq, SIK-p
siulittaasua Jess G. Berthelsen AG-mut oqarpoq.
- Jeg tror desværre, det har lange udsigter med ligelønnen i
Grønland, siger SIK-jormanden Jess G. Berthelsen til AG.
Suliffeqarfinni SIK-mut at-
tuumassuteqartuni sulilersut
tamarmik pensionskonto-mik
ammaasussaapput, maannak-
kumullu - tassa 1994-imi ja-
nuarimit - 34 millioner kronit
konto-nut ikineqareerput.
KAIK-mut aningaasat
- Siornatigut aalisariutini
inuttat peqatigiiffiannut,
KAIK-mut ingerlaannartumik
akiliisoqartarpoq. Pissavisi-
git?
- Ajoraluartumik naagga.
Isumaqarpugulli taamaattari-
aqartoq.
- Taamani tulaassinemi ta-
maani 1,2 procentinik ilan-
ngaasoqartarpoq. Taakkunan-
nga 1 procent KNAPK-mut
tutsinneqartarpoq, sinnerilu
KAIK-p ilaasortaanut tutsin-
neqartarlutik. Ajoraluartumik
KAIK atorunnaarpoq uagulli
isumaqatiginninniarsinnaati-
taalernikuuvugut, isumaqar-
pugullu 0,25 procentit taakku,
inuttanut atugassatut naat-
sorsuutaasut uagut pisariaqar-
lutigit. Taakku maanna KNA-
PK-p pisarpai, tamannalu pis-
susissamisoorsorinngilarput.
Soorunami S.I.K.-mut tuttus-
saapput, Jess G. Berthelsen
naggasiivoq.
Lange udsigter til ligeløn for HK'eie
SIK blev ellers lovet ligeløn senest 1. april 1997
NUUK(JB) - Jeg tror der-
sværre, der kommer til at gå
nogle år, før der er ligeløn i
Grønland, siger en ikke særlig
optimistisk Jess G. Berthelsen
til AG. Anledningen er, at
fagforeningen S.I.K. i over-
enskomsten med hjemmesty-
ret fra 1991 fik stillet ligeløn
mellem lokale og tilkaldte
HK’ere i udsigt senest 1. april
1997. Men der er stadig lang
vej.
- Der er stadig cirka
100.000 kroners lønforskel på
en tilkaldt og en lokalt ansat,
siger Jess G. Berthelsen, - og
jeg nærer ingen tiltro til. at
hjemmestyret får ryddet den-
ne ulighed af vejen ved næste
overenskomstforhandling.
- Men det er da rigtigt, at vi
har hjemmestyrets løfter på
print, og det er klart, at vi vil
forlange, at der bliver gjort
noget ved sagen. Men det er
ikke nogen helt let opgave.
- Dels kender vi ikke talle-
ne helt nøjagtigt, og dels an-
sættes mange tilkaldte på
kontraktbasis, og disse per-
sonlige aftaler er meget van-
skelige at gennemskue. Det er
ikke sikkert, at grundtariffer-
ne er så høje, men bruttoløn-
nen er himmelvid fra en lokalt
ansats.
- Kontraktansættelserne er i
virkeligheden en af de største
hindringer for at få ligeløn, og
derfor er vi meget opsat på, at
det offentlige stopper med
denne ansættelsesform. Ellers
har vi ikke noget reelt sam-
mneligningsgrundlag.
Ikke så enkelt
- Vil I gå til forhandling med
krav om ligeløn?
- Det er naturligvis vort
krav og vort mål, forklarer
Jess G. Berthelsen. - Men
overenskomstforhandling er
andet og mere end bare at
kræve om mere i løn. Vi skal
også sikre os, at lønnen er
noget værd - at vi kan få
noget for vore penge.
- Jeg har kigget på, hvordan
lønudviklingen har været lige
siden, vores organisation fik
den første lønforhandling
igennem i 1956. Lønnen er
steget støt gennem årene, men
det er omkostningerne også,
og reallønnen har faktisk
været den samme lige siden.
Vi får ikke meget mere for en
månedsløn i dag end den-
gang.
- Derfor er det lige så vig-
tigt gennem forhandling med
hjemmestyret at sikre, at der
bliver ført en økonomisk poli-
tik, der holder omkostnings-
niveauet nede. Det nytter
ikke, vi får mere i løn, hvis vi
skal af med det hele i husle-
jestigninger og prisstigninger
på elektricitet, varme, køb-
mandsvarer og så videre.
Reallønnen er jo et udtryk for,
hvor meget vi kan få for vore
penge, og vi skal derfor gen-
nem forhandlinger med ar-
bejdsgiverne sikre os en stør-
re købekraft.
- Hvornår skal I forhandle?
- Det kan jeg ikke sige
noget om i øjeblikket. Lige nu
pågår nogle sonderinger, som
jeg heller ikke kan udtale mig
om. Men jeg håber, vi bliver
de første. For os, der en stor
organisation, er det vigtigt
selv at sætte niveauet. Det er
nemlig langt sværere at bryde
dem ramme, som er lagt af
mindre og knap så slagskrafti-
ge organisationer.
Større arbejdsløshed
- Hvor mange medlemmer
har S.I.K. ?
- Hvert år, jeg har været
formand, har vi - bortset fra
1996 - haft en reel årlig med-
lemsfremgang på 200. Men i
1996 faldt medlemstallet med
200, alene fordi KNI og Roy-
al Greenland har skåret ned
på arbejdskraften. Så i dag har
vi betalende medlemmer.
Men medlemstallet kan falde
yderligere.
- Jeg er grueligt bange for,
at arbejdsløsheden vil stige i
1997, fordi udviklingen i
Royal Greenland og KNI
antagelig vil fortsætte. Jeg
ved da godt, at der er gang i
landingsbanebyggeriet, men
det er på lånt tid, og samtidig
bruges der i udpræget grad til-
kaldt arbejdskraft, uanset
vore intentioner har været
anderledes. Så jeg frygter vir-
kelig for 1997.
- Er der tale om »frivillige«
medlemmer, eller bliver man
automatisk medlem ved an-
sættelse indenfor SIK-områ-
det?
- Det er skam frivillige
medlemmer. Og sådan mener
jeg, det skal være, selvom jeg
godt ville have flere medlem-
mer fra for eksempel arbejds-
giverområdet, som vi har
overenskomst med.
- Det eneste automatiske i
forbindelse med vores organi-
sation er pensionskassen. Her
skal der oprettes en pensions-
konto for hver ansat indenfor
SIK-området, og der er allere-
de nu - fra januar 1994 - ind-
betalt 34 millioner kroner.
Penge til KAIK
- Tidligere har der også været
automatiske indbetalinger for
fiskeriets besætningsmedlem-
mer, KAIK. Får I dem?
- Nej, desværre. Men det
mener vi skal!
- Det forholder sig sådan, at
der blev trukket 1,25 procent
af alle landinger. Heraf fik
KNAPK den ene procent,
mens KAIK-medlemmerne
fik resten. Uheldigvis op-
løstes KAIK, men vi har nu
fået forhandlingsretten og
mener, at vi har krav på den
kvarte procent, som er bereg-
net på besætningsmedlem-
mernes faglige arbejde. Dem
får KNAPK i øjeblikket, og
det mener vi ikke er rigtigt.
De skal naturligvis tilfalde
S.I.K., slutter Jess G. Berthel-
sen.
ASSV FOTO: KNUD JOSEFSEN