Atuagagdliutit - 03.04.1997, Síða 14

14
Nr. 25 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Den nye skolereform -
narresut eller nærdemokrati
Den nye folkeskolereform har fået en ublid medfart - Vi gennemgår
kritikken
Meeqqat atuarfiat nutaamik aaqqissuunneqassaaq,
akerleriittoqareerpalli aatsaat tamanna pisinnaavoq.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt
annertuumik akerlerineqarpoq, atuarfinni pisortanik
ilinniartitsisunillu atorfinitsitsisameq aatsaat
atulersinniaramiuk 1. august ukioq 2000-imi.
Folkeskolen skal reformeres, men det sker ikke uden sværslag.
Landsstyremedlem Konrad Steenholdt er kommet i kraftig
modvind, fordi han først vil lade skolebestyrelserne ansætte
skoleledeme og skolelærerne fra den 1. august år 2000.
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for folkeskolen
Konrad Steenholdt, Atassut,
som for øvrigt selv er skole-
lærer lige som størstedelen af
sine kollegaer i landsstyret,
står midt i et politisk uvejr.
Han har i et forsøg på at
reformere folkeskolen fået de
fleste af aktørerne i folkesko-
len på nakken: Kommunernes
landsforening og kommunal-
bestyrelserne, skolelederne
og skoleinspektørerne, lærer-
ne og forældrene er alle enige
om, at Konrad Steenholdts
forslag til en ny landstingsfor-
ordning om folkeskolen er
noget makværk.
Eller som Samrådet af le-
dende skoleinspektører og
skoledirektører så bramfrit
udtrykker det: - En narresut!
Men hvad er det, som har
fået Himlen til at falde ned
over Konrad Steenholdt? Det
er i sidste ende et spørgsmål
om magt.
I dag bliver skoleledeme og
-lærerne ansat centralt af
Grønlands Hjemmestyre.
Derefter fordeler direktoratet
for kultur, uddannelse og kir-
ke lærerne til skolerne efter
instilling fra de enkelte skole-
inspektører, som skitserer
skolens behov for lærerkræf-
ter indenfor de enkelte fag.
Problemet er blot, at der er
mangel på lærere i Grønland.
Derfor kan alle ønsker ikke
opfyldes. Der er ikke nævne-
værdige problemer med at
skaffe lærere til Nuuk og de
store byer, men der er en ud-
præget lærermangel i bygder
og yderdistrikter. Dette for-
hold er med til at skævvride
folkeskolen, så kvaliteten af
undervisningen ikke er ens.
Derfor bliver blandt andet
de nyuddannede lærere fra
llinniarfissuaq i Nuuk opfor-
dret til at søge ud til skolerne
i bygderne og yderdistrikter-
ne.
Men det er klart, at den, der
fordeler lærerkræfterne, sid-
der inde med en stor indfly-
delse på de enkelte skolers
kvalitet i undervisningen.
Lærermanglen
Der er omkring 900 normere-
de lærerstillinger i den grøn-
landske folkeskole.
Ved skoleårets begyndelse
i august sidste år viste en
opgørelse, at der manglede 89
lærere.
I januar i år begyndte Di-
rektoratet for kultur, uddan-
nelse og kirke at søge efter
lærere i Danmark til det nye
skoleår. 66 danske lærere
søgte job i Grønland, men ni
er allerede sprunget fra, end-
nu inden de er blevet ansat.
Til sommer forlader endnu
et hold lærere llinniarfissuaq i
Nuuk, og dermed kommer
der 22 nye grønlandske lære-
re ud i folkeskolen.
Først til maj ved direktora-
tet, hvor mange skolelærere,
der holder op i folkeskolen,
men foreløbigt har 25 lærere
meldt deres afsked.
Som tallene ser ud i dag,
bliver der således en nettotil-
gang af lærere i det nye skole-
år på 50. Holder dette tal, vil
lærermanglen i skoleåret
1997/98 være bragt ned på
30; som skal sammenholdes
med det samlede antal lærer-
stillinger på omkring 900.
Direktoratet er i øjeblikket
ved at fordele lærerne til de
enkelte skoler langs hele
kysten.
Skolebestyrelser
Med den nye landstingsfor-
ordning bliver der til afløs-
ning af de nuværende skole-
nævn indført skolebestyrelser
på hver enkel skole.
Skolebestyrelserne overta-
ger i vidt omfang de opgaver,
som hidtil har ligget hos sko-
lenævnene, men skolebesty-
relsernes kompetence er bety-
deligt udvidet i forhold til
skolenævnene.
Samtidig har navnlig foræl-
drene fået større indflydelse
på deres børns skole, idet for-
ældrene får flertal i de nye
skolebestyrelser.
Det lyder alt sammen me-
get godt i en tid, hvor nærde-
mokratiet er sat på dagsorde-
nen.
Alligevel er det gået galt
for Konrad Steenholdt, og
AG prøver at opridse forløbet
af den heftige debat.
Central ansættelse
Kommunalreformkommissi-
onen afgav på Landstingets
efterårssamling i 1994 en be-
tænkning, der indeholdt en
række anbefalinger om en
ændret opgavefordeling og
ændrede principper omkring
byrdefordelingen mellem
kommunerne og hjemmesty-
ret.
Kommissionen anbefalede,
at der blev arbejdet videre i
opfølgningsarbejdet på en
række områder, der har relati-
on til kommunernes styrelse,
herunder folkeskolen.
På folkeskoleområdet var
det Kommunalreformkom-
missionens målsætning, at
læreransættelser og -afskedi-
gelser skal ske centralt, men
at de lokale myndigheder/-be-
styrelser skal høres.
Til at forestå opfølgningen
af Kommunalreformkommis-
sionens anbefalinger nedsatte
landsstyret en styregruppe og
et antal projektgrupper for de
forskellige forvaltningsområ-
der, herunder også for folke-
skolen.
Landstinget og landsstyret
fandt, at anbefalingerne på
folkeskoleområdet var af en
sådan karakter, at de forudsat-
te en særskilt vurdering, før
der blev truffet en endelig be-
slutning.
Derfor fik projektgruppen,
som tog sig af folkeskolen,
den særlige opgave at udar-
bejde et oplæg, som blev
forelagt Landstinget på for-
årssamlingen i 1996.
Landstinget tilsluttede sig
oplægget. Blandt de vigtigste
punkter var, at skoledirek-
tører og skoleinspektører bli-
ver ansat af kommunerne,
mens ansættelsen af skole-
lærerne sker centralt, dog
med mulighed for, at kommu-
nerne deltager i ansættelses-
proceduren og forestår hele
ansættelsen.
Nye signaler
Derefter gik Landsstyreområ-
det for kultur, uddannelse og
kirke i gang med at udarbejde
det endelige forslag til en ny
landstingsforordning for fol-
keskolen.
Forslaget er i sin helhed i
overensstemmelse med pro-
jektgruppens rammeforslag,
men der er dog på et enkelt
punkt sket en fravigelse. Det
drejer sig om kompetencen til
at ansætte og afskedige såvel
lærere som skoleledere, som
ifølge Konrad Steenholdts
forslag til en ny landstingsfor-
ordning for folkeskolen er
lagt over i kommunalbesty-
relsen.
Denne fravigelse er sket på
baggrund af de signaler, som
blev udsendt fra borgmester-
og kommunaldirektørmødet
for et halvt år siden, som blev
fulgt op af en folkeskolekon-
ference i november 1996.
Dermed kommer forslaget
også på omgangshøjde med
de signaler, som blev udsendt
på Kanukoka’s store folke-
skolekonference i Kangerlus-
suaq i august 1995.
Udskydelse
Konrad Steenholdt er altså
parat til at imødekomme
kommunalbestyrelsernes
ønske om direkte indflydelse
på ansættelsen og afskedigel-
sen af såvel skoleledelsen
som skolelærerne.
Men - og her ligger hunden
begravet - lige netop dette
afsnit om større kommunal
indflydelse på folkeskolen
skal først træde i kraft den 1.
august 2000, mens de øvrige
afsnit i landstingsforordnin-
gen træder i kraft allerede den
1. august 1997.
I landstingsforordningen
drejer det sig konkret om
paragraf 43, stykker 2, nr. 2:
Kommunalbestyrelsen træffer
beslutning om følgende: ...
Ansættelse og afskedigelse af
skoleledere og lærere. Beslut-
ningerne om ansættelse af
skoleledere og lærere træffes
efter udtalelse fra vedkom-
mende skolebestyrelse.
Konrad Steenholdt begrun-
der denne udskydelse med, at
han vil bruge de kommende
tre år til at få afklaret, hvilken
form for ansættelse skolele-
dere og lærere fremover skal
have. Der er altså ifølge
landsstyremedlemmet en
række uafklarede forhold af
såvel praktisk som teknisk
karakter, som skal have tid til
at blive afdækket, inden kom-
petencen overgår til kommu-
nerne.
Narresut
Men denne forklaring er ikke
alle steder faldet i god jord.
I begyndelsen af marts
drøftede Samrådet af ledende
skoleinspektører og skoledi-
rektører forslaget, og Samrå-
det udsendte et åbent brev til
landsstyret:
- Efter det oprindelige for-
slag træffer kommunalbesty-
relsen beslutning om ansæt-
telse af ledere og lærere efter
udtagelse fra skolebestyrel-
sen, hedder det i Samrådets
udtalelse fra den 10. marts.
- Det har været et kardinal-
punkt i drøftelserne, idet de
forældrevalgte skolebestyrel-
sesmedlemmer naturligvis
ønsker indflydelse på, hvem
der skal undervise deres børn.
- Denne mulighed får kom-
munalbestyrelsen og skolebe-
styrelsen nu ikke før til skol-
eåret 2001/2002, hvilket vil
sige, at i 1998/1999, 1999/-
2000 og 2000/2001 - altså tre
skoleår - får skolebestyrelsen
ingen indflydelse på leder-
eller lærer ansættelsen. Det er
en kraftig udvanding af hele
ideen om at indføre skolebe-
styrelser.
Efter Samrådet opfattelse
bliver indførelsen af skolebe-
styrelser derfor en narresut.
Samrådet af ledende skole-
inspektører og skoledirek-
tører foreslår, at hele refor-
men bliver udsat, indtil pro-
blematikken omkring ansæt-
telsen af skoleledere og lære-
re er på plads. Altså år 2000
eller måske til år 2001, så den
falder sammen med det næste
kommunalvalg.
- Først da er der tale om en
reform, siger Samrådet. At
begynde som foreslået af
landsstyret er at sætte sig mel-
lem to stole; og det er sjæl-
dent en god idé.
I et svar den 19. marts til
Samrådet af ledende skolein-
spektører og skoledirektører
fastholder Konrad Steenholdt,
at det er en god idé at indføre
den nye landstingsforordning
allerede fra 1. august, bortset
fra spørgsmålet om ansættel-
serne, som til gengæld får tre
års frist til helt at blive afdæk-
ket.
Altså ingen imødekommelse.
Balladen om Qanorooq
Onsdag den 12. marts bragte
TV-avisen Qanorooq et ind-
slag om de kommende
ændringer af folkeskolen, og
blandt andet formanden for
kommunernes landsforening
Edvard Møller, Siumut, blev
interviewet.
Det fik Direktoratet for kul-
tur, uddannelse og kirke til at
reagerer den 19. marts. I et
pressemeddelelse, som var
underskrevet af den fungeren-
de kontorchef i folkeskole-
sektionen Franz Tremel, hed-
der det, »at direktoratet har
erfaret, at spørgsmål og svar i
forbindelse med dette inter-
view kan have givet det ind-
tryk, at vedtagelse og iværk-
sættelse af styrelsesreformen
på folkeskoleområdet er ble-
vet udsat.«
- Det passer ikke, siger di-
rektoratet. Tværtimod er for-
slaget til en ny landstingsfor-
ordning sendt til høring,
blandt andet i kommunernes
landsforening. Først når alle
høringssvar er blevet grundigt
analyseret, vil landsstyret
taget stilling til den endelige
udformning af forslaget.
Og så løfter direktoratet pe-
gefingeren med slet skjult
adresse til Edvard Møller: -
Direktoratet skal opfordre til,
at alle involverede parter
medvirker positivt til den
demokratiske debat og beslut-
ningsproces omkring den
fremtidige styrelse af folke-
skolen.
Denne formaning fik Ed-
vard Møller til at fare i blæk-
huset. Den 20. marts udsen-
der han en pressemeddelelse:
- En embedsmand i Direkto-
ratet for kultur, uddannelse og
kirke har anfægtet min politi-
ske udmelding om landssty-
rets skolepolitik.
- Jeg finder det dybt ned-
værdigende for folkestyret, at
Konrad Steenholdt gennem
en embedsmand forsøger at
redde landsstyret ud af en
klemme, hvor det siger eet og
gør noget andet.
- Landsstyret vil gerne ind-
føre skolebestyrelser, men det
vil ikke give dem noget at
arbejde med før efter år 2000.
Hvis det er landsstyrets ende-
lige holdning, siger jeg, at
kommunerne må stå af. Vi vil
ikke på borgernes vegne være
med til blot at give de nu-
værende skolenævn et andet
navn og så ellers vente på, at
landsstyret skal finde befolk-
ningen »moden« nok til at
styre deres børns skoler.
- Jeg forstår heller ikke,
siger Edvard Møller, at drøf-
telserne skal foregå gennem
medierne. Kanukoka’s besty-
relse har skrevet til landssty-
ret og bedt om politiske drøf-
telser. Men landsstyret svarer
som sædvanlig ikke!
Opblødning
Den 25. marts skriver Konrad
Steenholdt en ny pressemed-
delelse under titlen »Skolere-
formen er ingen politisk na-
resut, men seriøst arbejde«.
- Landsstyret har endnu
ikke taget endelig stilling til
den nye skoleforordning, un-
derstreger Konrad Steenholdt.
Den er sendt til høring, for at
man kan orientere sig om re-
levante indvendinger og for-
slag til eventuelle ændringer,
det er en helt normal procedu-
re omkring et lovgivningsar-
bejde for så væsenligt et sam-
fundsområde som skolen.
- Det forslag, som er sendt
ud, følger hovedsynspunkter-
ne fra det rammeforslag, som
Landstinget har sagt god for.
På et punkt adskiller det sig
imidlertid; det er vedrørende
personaleansættelse, som
Landstinget går ind for finder
sted centralt.
- Kommunerne ønsker
imidlertid ansættelsen lagt ud
til kommunerne, skriver Kon-
rad Steenholdt. Man har cen-
tralt i denne forbindelse fore-
slået en overgangsordning på
tre år, men som nævnt er tin-
gene fortsat til diskussion,
inden der tages en endelig be-
slutning.
Så det sidste ord er næppe
sagt endnu. Forslaget til den
nye landstingsforordning for
folkeskolen skal efter hørin-
gerne fremlægges på forårs-
samlingen, som starter tirsdag
den 16. april.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN