Atuagagdliutit - 15.05.1997, Side 3

Nr. 37 • 1997
3
7^a^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qaartartumeeriniaq pineqaatissinneqartoq
Politiinut oqarpoq qaartartoq IRA-meersuussasoq
NUUK (PM) - Ullumikkut
qaartartumeeriniap 32-nik u-
kiullup Jaaku Langep peqqis-
simissutigilluinnarpaa talli-
manngornermi majip aap-
paanni ualikkut ataatsimut
suliffimminit namminersor-
nerullutik oqartussanut sia-
nersimanini, oqarluni nammi-
nersomerullutik oqartussat al-
laffeqarfianni qaartartumik
ilisisoqarsimasoq.
Jaaku Lange, Inuit Ataqati-
giit inuusuttunut immikkoor-
tortaqarfianni aningaaseri-
suusimasoq, qullilinngitsoor-
sinnaanngilaq kredsdommer
Mille Søvndahl Pedersen-ip
eqqartuummani qaammatini
pingasuni pineqaatissinneqar-
simasunut inissiisarfimmiit-
tussanngorluni. Dommerit
isumaqatigiillutik taamatut
eqqartuussipput, taamalu un-
nerluussisut piumasaqaataat
malillugu, aallaaveqartoq pi-
nerluttulerinermi inatsimmi
naalakkersuinermi pisortanik
nalinginnarinninneq pillugu
paragrafimik.
Eqqartuussiviup pinerluttu-
liornerup sioorasaarinerullu
kinguneri sakkortuutut isi-
gaat, kinguneqartut politiit
Inatsisartunut ilaasortat nam-
minersomerullutillu oqartus-
sani sulisut qinnuigisariaqar-
matigik allaffeqarfiit qimaq-
qullugit, qaartartoqarsoralugu
misissuinerminni.
Politikerit, atorfillit, tusa-
gassiortut ataatsimiittarfim-
milu tusarnaartut kulturimut
illorsuarmi nal. akunnerini
marlussunni utaqqisariaqar-
put, politiit uteqqinnissaannik
nalunaamissaata Inatsisartul-
lu ataatsimiinnerminnik na-
ngitseqqinnissaata tungaanut..
Issuaaqqusinnginneq
Unnerluunneqartup illersui-
suata eqqartuussissuserisup
Finn Meinel-ip eqqartuussi-
neq aallartilaaginnartoq piu-
masaraa oqaaserineqartunik
issuaanissaq inerteqqutaassa-
soq, tunngaviginiarlugu iller-
sukkami inuttut atugarisai
akornusemeqarujussuassam-
mata. Taamatut piumasaqar-
nera unnerluussisuneersup
Hans Falck-Petersen-ip akue-
risinnaanngilaa, suliassaq nu-
natsinni taamaattut siullersa-
rimmassuk inunnillu soquti-
gineqartorujussuummat.
Sivikitsumik isumasioqati-
geereemikkut eqqartuussivik
aalajangerpoq oqaaserineqar-
tunik issuaaqqusinnginneq
piumasarineqassanngitsoq,
dommeri eqqartuusseqataa-
sartullu marluk isumaqannata
pinerluttuliarineqartartunit
suliarineqartartunit allanit su-
liassaq allaanerunngitsoq,
taamalu illersuisup piumasa-
qaataa malinneqassanngitsoq.
Suna pillugu qaartartumee-
rinissamik siorasaarisoqarsi-
manersoq pissutaasumik saq-
qummiussisoqanngilaq. Jaa-
ku Lange oqaluttuarpoq ullut
arlerlugit imersimalluni aam-
malu ikiaroomartumik assut
pujortartarsimalluni. Tamatu-
ma nalaani nulia atorfimmi-
nut atatillugu angalasimavoq,
taamaattumik meeqqani sisa-
mat kisimeeqatigisimavai.
Oqaloqatigisaa
Angut 32-nik ukiulik kollegi-
einspektøritut suliffimminit
Julemærkekollegiamit nam-
minersomerullutik oqartussa-
nut sianersimavoq. Imertar-
nerminit ikiaroortamerminil-
lu suli iluamik silattorsiman-
ngilaq, ullaallu’tungaani qa-
noq iliorsimanerluni iluamik
eqqaamasinnaanagu. Kisian-
nili eqqaamavaa kollegiami
najugallit ilaat pingasut allaf-
fimminiissimasut, ilaallu tas-
saasoq Nuummi Inuit Ataqa-
tigiit inuusuttunut immik-
koortortaqarfianni siulittaa-
soq.
Hans Falck-Petersen arlale-
riarluni apeqquteqartarpoq,
iluamik paasiumallugu qaar-
tartumeerinissamik isumas-
sarsiaq pilersimanersoq par-
tiimut ilaasortaaqataanik oqa-
loqateqarnerup nalaani. Ta-
mannali Jaaku Langep ilumu-
unnginnerarpaa, ilanngullugu
oqaluttuaralugu taamatut pi-
soqamissaa sioqqullugu inuu-
suttunut immikkoortortaqarfi-
up IA-p siulersuisuuneri siun-
nersorsimagai inatsisartunut
ilaasortaatitat Inatsisartut siu-
littaasussaannik qinersinis-
sami taaseqataaqqunagit, par-
tiimili ilaasortaaqataanik oqa-
loqateqarnermi apeqqut ta-
manna eqqaaneqarsimanngi-
laq.
T assanngaannaq
isumassarsiaq
Tallimanngornermi majip
aappaanni eqqartuunneqartoq
tassanngaannaq isumassarsi-
gami nal. 12,58 namminer-
sornerullutik oqartussanut
sianerpoq. Ulloq taanna Ser-
mitsiap saqqaa takusimavaa,
naqinnerit angisuut atorlugit
allassimalluni »Det kan ende
med et brag« (Qaartoorujus-
suartoqarsinnaavoq).
Oqaasertaata assitaraa naa-
lakkersuisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen aamma anin-
gaasaqamermut naalakkersui-
soq Daniel Skifte assiliisumut
sammisut, immikkoortinne-
qarsimasut innaallannermit,
politikerit marluk akomanni
titartameqarsimasumik.
Kollegiami pisortaq aqagu-
taartoq tamatuma kingorna
telefoni tigoriarlugu nammi-
nersomerullutik oqartussanut
sianerpoq.
- Allaffeqarfimmi qaartar-
toqarpoq, telefonilerisup ar-
nap telefoni tigummagu taa-
ma oqarpoq. Oqaloqatigiin-
neq sikutinik aqqaneq-mar-
lunnik sivisussuseqarpoq.
Taamatut sioorasaaruteqa-
reerluni angut 32-nik ukiulik
kollegiap isersimaartarfianu-
karpoq, tassaanngaanniillu si-
anemermi kinguneri malin-
naaffigisinnaallugit.
Immaqa IRA-meersoq
- Ullorpassuami imertareer-
lunga ikiaroortareerlungalu
ulloq taanna iluamik eqqar-
sarsinnaanngilanga. Tamatu-
malu kinguninngua Hans
Enoksen-ip ataatsimiinneq
kipitimmagu isersimasullu
nalunaarfigalugit namminer-
somerullutik oqartussat qaar-
tartumeemeqamissamik sioo-
rasaameqarsimasut ersisoru-
jussuanngorpunga. Aatsaat
taamaalimmat sianernerma
sunik kinguneqarsinnaanera
paasilerpara.
Tamatuma kingorna Jaaku
Lange namminersomerullutik
oqartussat allaffeqarfiannu-
karpoq, nammineq takuja-
mallugu namminersomerullu-
tik oqartussat allaffeqarfianni
sulisut tamarmik qimamgun-
neqarsimanersut.
Politiit ilaat naapikkamiuk
quiasaanngitsoorsinnaanngilaq,
oqarlunilu qaartartumeeriniaq
tassaasinnaasoq IRA-meer-
soq.
Nammineq nassuiaanera
malillugu eqqarsaatigisima-
vaa imminut politiinut inger-
laannaq nalunaarutigiumallu-
ni, uniinnarsimallunili meeq-
qani kisimeeqatigigamigit.
Majip tallimaanni imemi-
artarfimmiitilluni tusagassior-
toq naapikkamiuk immiartor-
fiup allequtaanut allappaa
qaartartumeeriniaq kinaaner-
soq nalunagu. Tusagassiortoq
aamma paasiniaavigaa sioo-
rasaarisimasoq qanoq pine-
qaatissinneqarsinnaanersoq.
Aqaguani meeqqani paaq-
qinnittarfimmukaatissallugit
piareersartoq najukkamini
politiinit saaffigineqarpoq.
Ajomanngilaq
Hans Falck-Petersen-ip oqaa-
seqamermini eqqaavaa inuia-
qatigiit qaammarsakkat inoo-
qataaffigigivut, Intemet-imut
atassuteqarsinnaasut atuakka-
nillu atomiarsinnaasut.
- Nunatsinni sanaartor-
nermi qaartiterisameq anner-
tuumik atomeqarpoq, taama-
attumik periarfissaqarpoq
nammineerluni qaartartulior-
sinnaaneq, Hans Flalck-Peter-
sen oqarpoq.
Finn Meinel isumaqarpoq
unnerluussisut unnerluussusi-
aat amigaateqartumik oqaa-
sertalersomeqarsimasoq, taa-
maattumik naalakkersuinermi
pisortaasunik nalinginnarin-
ninnermik paragrafi malillu-
gu eqqartuussivik eqqartuus-
sisinnaanngitsoq. Isumaqar-
poq naleqqunnemssasoq pi-
nerluttulerinermi inatsimmi
sioorasaarisimaneq pillugu
paragrafi atomeqarpat. Aam-
ma tunngaviginiarpaa iller-
sukkami sianemissani piler-
saamsiorsimanngikkaa.
- Pisortanut pinerluttulior-
niamini siunertarisimanngi-
laa.
Qaartartumeerinissamik si-
oorasaarut tiguneqareersoq
politiit Telemut saaffiginnip-
put. Tassani tekniki nutaaq
atorlugu piffissami tassaner-
piaq namminersomerullutik
oqartussat normumit sorler-
mit sianerfigineqarsimanersut
takuneqarsinnaavoq.
Jaaku Langep kiinni assam-
minik asseraa, illersuisuata
illersukki sinnerlugu ullunik
14-inik eqqarsarfissaqaruma-
voq.
Bombemanden fik tre måneder i en anstalt
Sagde til politiet at det nok var en IRA-bombe
NUUK(PM) - I dag har den
32-årige »bombemand« Jaa-
ku Lange virkelig fortrudt, at
han fredag den anden maj lidt
før klokken 13.00 tog telefon-
en på sin arbejdsplads og rin-
gede til hjemmestyret for at
fortælle omstillingsdamen, at
der var en bombe i en af
hjemmestyrets bygninger.
Jaaku Lange, der er tidlige-
re kasserer i Inuit Ataqati-
giit’s ungdomsafdeling, kun-
ne ikke holde tårerne tilbage,
da kredsdommer Mille Søvn-
dahl Pedersen afsagde dom-
men om tre måneders an-
staltsophold. Det var et enigt
dommerpanel der afsagde
denne dom, og som dermed
fulgte anklagemyndighedens
påstand, der tog udgangs-
punkt i overtrædelse af krimi-
nallovens paragraf om kræn-
kelse af offentlig myndighed.
Retten så med stor alvor på
forbrydelsens karakter og
følgevirkningerne af truslen,
der bevirkede at politiet bad
alle landstingspolitikeme, og
samtlige ansatte i hjemmesty-
ret om at forlade bygninger-
ne, mens de undersøgte hele
administrationskomplekset for
eventuelle bomber.
Politikere, embedsmænd,
journalister og tilhørere i
landstingssalen måtte tilbrin-
ge to timer i det nærliggende
kulturhus, før politiet gav
grønt lys til at vende tilbage,
og Landstinget kunne genop-
tage arbejdet.
Begæring
om referatforbud
Den domfældtes bisidder
advokat Finn Meinel begære-
de referatforbud kort efter
retsmødets start, og lagde til
grund at sagen var overor-
dentligt belastende for hans
klients privatliv. Denne be-
gæring kunne Hans Falck-
Petersen, der mødte for an-
klagemyndigheden ikke til-
slutte sig, fordi sagen er den
første af sin art og har stor
offentlig interesse.
Efter en kort rådslagning
besluttede retten, at der ikke
skulle nedlægges referatfor-
bud, dommeren og de to
domsmænd mente, at sagen
ikke er anderledes end andre
kriminalsager, der behandles,
og at bisidderens begæring
ikke imødekommes.
Der foreligger ikke noget
motiv for bombetruslen. Jaaku
Lange fortalte, at han havde
været på druk i flere dage, og
havde i samme periode røget
en betydelig mængde hash.
Det foregik, mens hans kone
var på tjenesterejse, og han var
alene med parrets fire børn.
Snakkede med
en partikammerat
Den 32-årige ringede til
hjemmestyret fra sit kontor på
Julemærkekollegiet, hvor han
er ansat som kollegieinspek-
tør. Han var stadig omtåget af
sit misbmg fra dagene i forve-
jen, og husker dårligt, hvad
han havde foretaget sig om
formiddagen. Han husker
dog, at tre af kollegiets be-
boere var inde på kontoret,
hvoraf den ene af dem var
formanden for ungdomsafde-
lingen af Inuit Ataqatigiit i
Nuuk.
Hans Falck-Petersen stille-
de en del spørgsmål for at få
klarhed over, om tanken om
bombetruslen kunne være
opstået i forbindelse med
snakken med partikammera-
ten. Det nægtede Jaaku Lan-
ge, som også fortalte at godt
nok havde ungdomsafdelin-
gen nogen tid i forvejen fore-
slået IA’s hovedstyrelse, at
landstingsmedlemmerne ikke
skulle stemme for valget af
den nye formand af Landstin-
get, men dette spørgsmål blev
ikke berørt i snakken med
partikammeraten.
En pludselig indskydelse
Det var en pludselig indsky-
delse der fik den domfældte
til at ringe til hjemmestyret
klokken 12,58 fredag den
anden maj. Han havde lige set
Sermitsiaqs forside fra sam-
me dag, hvor der med store
bogstaver står »Det kan ende
med et brag«.
Billedet, der ledsagede tek-
sten, forestillede landstyrefor-
mand Lars Emil Johansen og
landstyremedlem for økono-
miske anliggender Daniel
Skifte, der står med front mod
hinanden, adskilt af et lyn, der
var tegnet mellem de to top-
politikere.
Den noget omtågede kollegie-
inspektør tog herefter telefonen,
og ringede til hjemmestyret.
- Der er en bombe, sagde
han, da telefondamen tog
imod samtalen. Det hele vare-
de 12 sekunder.
Efter at have givet denne
alarmerende besked, gik den
32- årige til kollegiets op-
holdsstue, hvor han kort efter
kunne følge virkningerne af
sin opringning.
Det er nok
en IRA-bombe
- Jeg kunne ikke tænke klart
den dag, efter mange dages
druk og hashrygning. Jeg blev
også virkelig bange, da Hans
Enoksen afbrød mødet kort
efter, og meddelte de tilstede-
værende, at der var bombe-
trussel mod hjemmestyret. Det
var først der, at følgerne af min
opringning gik op for mig.
Derefter gik Jaaku Lange
ned til hjemmestyret, så han
med egne øjne kunne se, at
man havde evakueret samtli-
ge tilstedeværende i hjemme-
styrets bygninger.
Han undlod ikke at pjatte
med en politibetjent, og sagde
til ham at det nok var en IRA-
bombe.
Efter hans egen forklaring,
tænkte han på, om han skulle
melde sig selv med det sam-
me til politiet, men opgav tan-
ken igen, fordi han var alene
hjemme med sine børn.
Den femte maj om aftenen
mødte han en journalist på
værtshus, og skrev på en øl-
etikette, at han vidste hvem
»bombemanden« var. Han
forhørte sig også hos samme
journalist om, hvilke følger
handlingen mon ville få for
gerningsmanden.
Næste dag blev han kontak-
tet af politiet på sin bopæl, da
han var ved at sende sine børn
i dagpleje.
Det er muligt
at lave bomber
Hans Falck-Petersen kom i
sin procedure ind på, at det er
et oplyst samfund vi lever i,
med forbindelse til Internet
og adgang til biblioteker.
- Der er en del minørvirk-
somhed i landet, og derfor er
muligheden for at lave hjem-
melavede bomber til stede,
sagde Hans Falck Petersen.
Finn Meinel mente, at an-
klageskriftet var mangelfuldt
udformet, så retten ikke kunne
dømme efter paragraffen om
krænkelse af offentlig myn-
dighed. Han mente, det var
mere passende at anvende kri-
minallovens paragraf om tru-
sler. Han lagde også til grund,
at hans klient ikke havde plan-
lagt sin opringning.
- Han havde ikke til hen-
sigt, at forstyrre de offentlige
myndigheder.
Politiet tog kontakt med
Tele, efter modtagelsen af
bombetruslen af hjemmesty-
ret. Her kunne man ved hjælp
af den moderne teknologi se,
hvilke numre, der var ringet
fra til hjemmestyret på præcis
det pågældende tidspunkt.
Jaaku Lange tog hænderne op
til ansigtet, mens hans bisidder
udbad sig 14 dages betænk-
ningstid, på vegne af sin klient.