Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 3
Nr. 37 • 1997 3 7^a^a^c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Qaartartumeeriniaq pineqaatissinneqartoq Politiinut oqarpoq qaartartoq IRA-meersuussasoq NUUK (PM) - Ullumikkut qaartartumeeriniap 32-nik u- kiullup Jaaku Langep peqqis- simissutigilluinnarpaa talli- manngornermi majip aap- paanni ualikkut ataatsimut suliffimminit namminersor- nerullutik oqartussanut sia- nersimanini, oqarluni nammi- nersomerullutik oqartussat al- laffeqarfianni qaartartumik ilisisoqarsimasoq. Jaaku Lange, Inuit Ataqati- giit inuusuttunut immikkoor- tortaqarfianni aningaaseri- suusimasoq, qullilinngitsoor- sinnaanngilaq kredsdommer Mille Søvndahl Pedersen-ip eqqartuummani qaammatini pingasuni pineqaatissinneqar- simasunut inissiisarfimmiit- tussanngorluni. Dommerit isumaqatigiillutik taamatut eqqartuussipput, taamalu un- nerluussisut piumasaqaataat malillugu, aallaaveqartoq pi- nerluttulerinermi inatsimmi naalakkersuinermi pisortanik nalinginnarinninneq pillugu paragrafimik. Eqqartuussiviup pinerluttu- liornerup sioorasaarinerullu kinguneri sakkortuutut isi- gaat, kinguneqartut politiit Inatsisartunut ilaasortat nam- minersomerullutillu oqartus- sani sulisut qinnuigisariaqar- matigik allaffeqarfiit qimaq- qullugit, qaartartoqarsoralugu misissuinerminni. Politikerit, atorfillit, tusa- gassiortut ataatsimiittarfim- milu tusarnaartut kulturimut illorsuarmi nal. akunnerini marlussunni utaqqisariaqar- put, politiit uteqqinnissaannik nalunaamissaata Inatsisartul- lu ataatsimiinnerminnik na- ngitseqqinnissaata tungaanut.. Issuaaqqusinnginneq Unnerluunneqartup illersui- suata eqqartuussissuserisup Finn Meinel-ip eqqartuussi- neq aallartilaaginnartoq piu- masaraa oqaaserineqartunik issuaanissaq inerteqqutaassa- soq, tunngaviginiarlugu iller- sukkami inuttut atugarisai akornusemeqarujussuassam- mata. Taamatut piumasaqar- nera unnerluussisuneersup Hans Falck-Petersen-ip akue- risinnaanngilaa, suliassaq nu- natsinni taamaattut siullersa- rimmassuk inunnillu soquti- gineqartorujussuummat. Sivikitsumik isumasioqati- geereemikkut eqqartuussivik aalajangerpoq oqaaserineqar- tunik issuaaqqusinnginneq piumasarineqassanngitsoq, dommeri eqqartuusseqataa- sartullu marluk isumaqannata pinerluttuliarineqartartunit suliarineqartartunit allanit su- liassaq allaanerunngitsoq, taamalu illersuisup piumasa- qaataa malinneqassanngitsoq. Suna pillugu qaartartumee- rinissamik siorasaarisoqarsi- manersoq pissutaasumik saq- qummiussisoqanngilaq. Jaa- ku Lange oqaluttuarpoq ullut arlerlugit imersimalluni aam- malu ikiaroomartumik assut pujortartarsimalluni. Tamatu- ma nalaani nulia atorfimmi- nut atatillugu angalasimavoq, taamaattumik meeqqani sisa- mat kisimeeqatigisimavai. Oqaloqatigisaa Angut 32-nik ukiulik kollegi- einspektøritut suliffimminit Julemærkekollegiamit nam- minersomerullutik oqartussa- nut sianersimavoq. Imertar- nerminit ikiaroortamerminil- lu suli iluamik silattorsiman- ngilaq, ullaallu’tungaani qa- noq iliorsimanerluni iluamik eqqaamasinnaanagu. Kisian- nili eqqaamavaa kollegiami najugallit ilaat pingasut allaf- fimminiissimasut, ilaallu tas- saasoq Nuummi Inuit Ataqa- tigiit inuusuttunut immik- koortortaqarfianni siulittaa- soq. Hans Falck-Petersen arlale- riarluni apeqquteqartarpoq, iluamik paasiumallugu qaar- tartumeerinissamik isumas- sarsiaq pilersimanersoq par- tiimut ilaasortaaqataanik oqa- loqateqarnerup nalaani. Ta- mannali Jaaku Langep ilumu- unnginnerarpaa, ilanngullugu oqaluttuaralugu taamatut pi- soqamissaa sioqqullugu inuu- suttunut immikkoortortaqarfi- up IA-p siulersuisuuneri siun- nersorsimagai inatsisartunut ilaasortaatitat Inatsisartut siu- littaasussaannik qinersinis- sami taaseqataaqqunagit, par- tiimili ilaasortaaqataanik oqa- loqateqarnermi apeqqut ta- manna eqqaaneqarsimanngi- laq. T assanngaannaq isumassarsiaq Tallimanngornermi majip aappaanni eqqartuunneqartoq tassanngaannaq isumassarsi- gami nal. 12,58 namminer- sornerullutik oqartussanut sianerpoq. Ulloq taanna Ser- mitsiap saqqaa takusimavaa, naqinnerit angisuut atorlugit allassimalluni »Det kan ende med et brag« (Qaartoorujus- suartoqarsinnaavoq). Oqaasertaata assitaraa naa- lakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen aamma anin- gaasaqamermut naalakkersui- soq Daniel Skifte assiliisumut sammisut, immikkoortinne- qarsimasut innaallannermit, politikerit marluk akomanni titartameqarsimasumik. Kollegiami pisortaq aqagu- taartoq tamatuma kingorna telefoni tigoriarlugu nammi- nersomerullutik oqartussanut sianerpoq. - Allaffeqarfimmi qaartar- toqarpoq, telefonilerisup ar- nap telefoni tigummagu taa- ma oqarpoq. Oqaloqatigiin- neq sikutinik aqqaneq-mar- lunnik sivisussuseqarpoq. Taamatut sioorasaaruteqa- reerluni angut 32-nik ukiulik kollegiap isersimaartarfianu- karpoq, tassaanngaanniillu si- anemermi kinguneri malin- naaffigisinnaallugit. Immaqa IRA-meersoq - Ullorpassuami imertareer- lunga ikiaroortareerlungalu ulloq taanna iluamik eqqar- sarsinnaanngilanga. Tamatu- malu kinguninngua Hans Enoksen-ip ataatsimiinneq kipitimmagu isersimasullu nalunaarfigalugit namminer- somerullutik oqartussat qaar- tartumeemeqamissamik sioo- rasaameqarsimasut ersisoru- jussuanngorpunga. Aatsaat taamaalimmat sianernerma sunik kinguneqarsinnaanera paasilerpara. Tamatuma kingorna Jaaku Lange namminersomerullutik oqartussat allaffeqarfiannu- karpoq, nammineq takuja- mallugu namminersomerullu- tik oqartussat allaffeqarfianni sulisut tamarmik qimamgun- neqarsimanersut. Politiit ilaat naapikkamiuk quiasaanngitsoorsinnaanngilaq, oqarlunilu qaartartumeeriniaq tassaasinnaasoq IRA-meer- soq. Nammineq nassuiaanera malillugu eqqarsaatigisima- vaa imminut politiinut inger- laannaq nalunaarutigiumallu- ni, uniinnarsimallunili meeq- qani kisimeeqatigigamigit. Majip tallimaanni imemi- artarfimmiitilluni tusagassior- toq naapikkamiuk immiartor- fiup allequtaanut allappaa qaartartumeeriniaq kinaaner- soq nalunagu. Tusagassiortoq aamma paasiniaavigaa sioo- rasaarisimasoq qanoq pine- qaatissinneqarsinnaanersoq. Aqaguani meeqqani paaq- qinnittarfimmukaatissallugit piareersartoq najukkamini politiinit saaffigineqarpoq. Ajomanngilaq Hans Falck-Petersen-ip oqaa- seqamermini eqqaavaa inuia- qatigiit qaammarsakkat inoo- qataaffigigivut, Intemet-imut atassuteqarsinnaasut atuakka- nillu atomiarsinnaasut. - Nunatsinni sanaartor- nermi qaartiterisameq anner- tuumik atomeqarpoq, taama- attumik periarfissaqarpoq nammineerluni qaartartulior- sinnaaneq, Hans Flalck-Peter- sen oqarpoq. Finn Meinel isumaqarpoq unnerluussisut unnerluussusi- aat amigaateqartumik oqaa- sertalersomeqarsimasoq, taa- maattumik naalakkersuinermi pisortaasunik nalinginnarin- ninnermik paragrafi malillu- gu eqqartuussivik eqqartuus- sisinnaanngitsoq. Isumaqar- poq naleqqunnemssasoq pi- nerluttulerinermi inatsimmi sioorasaarisimaneq pillugu paragrafi atomeqarpat. Aam- ma tunngaviginiarpaa iller- sukkami sianemissani piler- saamsiorsimanngikkaa. - Pisortanut pinerluttulior- niamini siunertarisimanngi- laa. Qaartartumeerinissamik si- oorasaarut tiguneqareersoq politiit Telemut saaffiginnip- put. Tassani tekniki nutaaq atorlugu piffissami tassaner- piaq namminersomerullutik oqartussat normumit sorler- mit sianerfigineqarsimanersut takuneqarsinnaavoq. Jaaku Langep kiinni assam- minik asseraa, illersuisuata illersukki sinnerlugu ullunik 14-inik eqqarsarfissaqaruma- voq. Bombemanden fik tre måneder i en anstalt Sagde til politiet at det nok var en IRA-bombe NUUK(PM) - I dag har den 32-årige »bombemand« Jaa- ku Lange virkelig fortrudt, at han fredag den anden maj lidt før klokken 13.00 tog telefon- en på sin arbejdsplads og rin- gede til hjemmestyret for at fortælle omstillingsdamen, at der var en bombe i en af hjemmestyrets bygninger. Jaaku Lange, der er tidlige- re kasserer i Inuit Ataqati- giit’s ungdomsafdeling, kun- ne ikke holde tårerne tilbage, da kredsdommer Mille Søvn- dahl Pedersen afsagde dom- men om tre måneders an- staltsophold. Det var et enigt dommerpanel der afsagde denne dom, og som dermed fulgte anklagemyndighedens påstand, der tog udgangs- punkt i overtrædelse af krimi- nallovens paragraf om kræn- kelse af offentlig myndighed. Retten så med stor alvor på forbrydelsens karakter og følgevirkningerne af truslen, der bevirkede at politiet bad alle landstingspolitikeme, og samtlige ansatte i hjemmesty- ret om at forlade bygninger- ne, mens de undersøgte hele administrationskomplekset for eventuelle bomber. Politikere, embedsmænd, journalister og tilhørere i landstingssalen måtte tilbrin- ge to timer i det nærliggende kulturhus, før politiet gav grønt lys til at vende tilbage, og Landstinget kunne genop- tage arbejdet. Begæring om referatforbud Den domfældtes bisidder advokat Finn Meinel begære- de referatforbud kort efter retsmødets start, og lagde til grund at sagen var overor- dentligt belastende for hans klients privatliv. Denne be- gæring kunne Hans Falck- Petersen, der mødte for an- klagemyndigheden ikke til- slutte sig, fordi sagen er den første af sin art og har stor offentlig interesse. Efter en kort rådslagning besluttede retten, at der ikke skulle nedlægges referatfor- bud, dommeren og de to domsmænd mente, at sagen ikke er anderledes end andre kriminalsager, der behandles, og at bisidderens begæring ikke imødekommes. Der foreligger ikke noget motiv for bombetruslen. Jaaku Lange fortalte, at han havde været på druk i flere dage, og havde i samme periode røget en betydelig mængde hash. Det foregik, mens hans kone var på tjenesterejse, og han var alene med parrets fire børn. Snakkede med en partikammerat Den 32-årige ringede til hjemmestyret fra sit kontor på Julemærkekollegiet, hvor han er ansat som kollegieinspek- tør. Han var stadig omtåget af sit misbmg fra dagene i forve- jen, og husker dårligt, hvad han havde foretaget sig om formiddagen. Han husker dog, at tre af kollegiets be- boere var inde på kontoret, hvoraf den ene af dem var formanden for ungdomsafde- lingen af Inuit Ataqatigiit i Nuuk. Hans Falck-Petersen stille- de en del spørgsmål for at få klarhed over, om tanken om bombetruslen kunne være opstået i forbindelse med snakken med partikammera- ten. Det nægtede Jaaku Lan- ge, som også fortalte at godt nok havde ungdomsafdelin- gen nogen tid i forvejen fore- slået IA’s hovedstyrelse, at landstingsmedlemmerne ikke skulle stemme for valget af den nye formand af Landstin- get, men dette spørgsmål blev ikke berørt i snakken med partikammeraten. En pludselig indskydelse Det var en pludselig indsky- delse der fik den domfældte til at ringe til hjemmestyret klokken 12,58 fredag den anden maj. Han havde lige set Sermitsiaqs forside fra sam- me dag, hvor der med store bogstaver står »Det kan ende med et brag«. Billedet, der ledsagede tek- sten, forestillede landstyrefor- mand Lars Emil Johansen og landstyremedlem for økono- miske anliggender Daniel Skifte, der står med front mod hinanden, adskilt af et lyn, der var tegnet mellem de to top- politikere. Den noget omtågede kollegie- inspektør tog herefter telefonen, og ringede til hjemmestyret. - Der er en bombe, sagde han, da telefondamen tog imod samtalen. Det hele vare- de 12 sekunder. Efter at have givet denne alarmerende besked, gik den 32- årige til kollegiets op- holdsstue, hvor han kort efter kunne følge virkningerne af sin opringning. Det er nok en IRA-bombe - Jeg kunne ikke tænke klart den dag, efter mange dages druk og hashrygning. Jeg blev også virkelig bange, da Hans Enoksen afbrød mødet kort efter, og meddelte de tilstede- værende, at der var bombe- trussel mod hjemmestyret. Det var først der, at følgerne af min opringning gik op for mig. Derefter gik Jaaku Lange ned til hjemmestyret, så han med egne øjne kunne se, at man havde evakueret samtli- ge tilstedeværende i hjemme- styrets bygninger. Han undlod ikke at pjatte med en politibetjent, og sagde til ham at det nok var en IRA- bombe. Efter hans egen forklaring, tænkte han på, om han skulle melde sig selv med det sam- me til politiet, men opgav tan- ken igen, fordi han var alene hjemme med sine børn. Den femte maj om aftenen mødte han en journalist på værtshus, og skrev på en øl- etikette, at han vidste hvem »bombemanden« var. Han forhørte sig også hos samme journalist om, hvilke følger handlingen mon ville få for gerningsmanden. Næste dag blev han kontak- tet af politiet på sin bopæl, da han var ved at sende sine børn i dagpleje. Det er muligt at lave bomber Hans Falck-Petersen kom i sin procedure ind på, at det er et oplyst samfund vi lever i, med forbindelse til Internet og adgang til biblioteker. - Der er en del minørvirk- somhed i landet, og derfor er muligheden for at lave hjem- melavede bomber til stede, sagde Hans Falck Petersen. Finn Meinel mente, at an- klageskriftet var mangelfuldt udformet, så retten ikke kunne dømme efter paragraffen om krænkelse af offentlig myn- dighed. Han mente, det var mere passende at anvende kri- minallovens paragraf om tru- sler. Han lagde også til grund, at hans klient ikke havde plan- lagt sin opringning. - Han havde ikke til hen- sigt, at forstyrre de offentlige myndigheder. Politiet tog kontakt med Tele, efter modtagelsen af bombetruslen af hjemmesty- ret. Her kunne man ved hjælp af den moderne teknologi se, hvilke numre, der var ringet fra til hjemmestyret på præcis det pågældende tidspunkt. Jaaku Lange tog hænderne op til ansigtet, mens hans bisidder udbad sig 14 dages betænk- ningstid, på vegne af sin klient.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.