Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 7
Nr. 37 • 1997 7 ajfrajpc/é/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN KNI siunissami imaassaaq Tele Greenland-ip allakkeriveqarneq akisussaaffigilissavaa - Grønlandsfly-ip billitseerniarfiit NUUK(KK) - Siunissami KNI-ip aaqqissuuteqqinne- qamissaa pillugu ataasinngor- nermi maj-ip 12-ani Naalak- kersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen Inatsisartunut saqqummiimmat tamanna a- kuersortumik ilalemeqarpoq. Naalakkersuisut siunnersuu- tigaat, KNI-ip ingerlatseqati- giiffii 1993-mi aaqqissuun- neqarnikut, KNI Udvikling A/S, KNI Pisiffik A/S aamma KNI Pilersuisoq A/S ataatsi- muulersinneqassasut nukittu- nerulersillugit KNI-llu siu- lersomeqarnera ammaneru- lersillugu. Taamaammat ingerlatsivi- up pingaarnerup taassuma, KNI A/S-mik ateqalersussap, ingerlatsiviit assigiinngitsor- passuit, ullumanna KNI Pisif- fik A/S-mit KNI Pilersuisoq A/S-millu ingerlanneqartut, ingerlatarilissavai. Siullermilli iluarsartuussi- soqaqqaassaaq, taamaalilluni KNI A/S nutaap KNI Piler- suisoq A/S-ip ingerlatai tassa nunaqarfinnut isorliunerusu- nullu nioqqutissanik pilersui- nermut attuumassuteqanngit- sut, ingerlakkunnaassamma- git- Taamaallilluni KNI Piler- suisoq A/S annikinnerulersi- taq ingerlatsivissuup KNI A/S-ip ataanut datterselskab- mut nuunneqassaaq. Allakkeriveqarneq Nunatta allakkerivia, ani- ngaaseriveqarnermik inger- latsiusortaaq, 190-nik sulisu- lik 1998-mi 1. januarimit KNI Pilersuisoq A/S-mit Tele Greenland A/S-mut nuunne- qassaaq. Nunatta Allakkerivia ullu- mikkut allakkeriveqamikkut aningaaseriveqamikkullu qi- tiusumik Qasigiannguani al- laffeqarfeqarpoq, illoqarfinni 16-nini allakkeriviuteqarluni, Tasiilami frimærkileriffiute- qarluni, København-imilu pi- siniarfimmik Focus-mik i- ngerlataqarluni, Nunatta Allakeriviata aki- sussaaffigaattaaq allakkat nu- naqarfinnut apuuttamissaat, suliassarli tamanna KNI Pi- lersuisoq A/S-ip nioqqutissa- nik pilersuisoqarfianit isuma- qatigiissuteqarnikkut inger- lanneqarpoq. Illoqarfinni arlaqartuni, GrønlandBanken-ip immik- koortortaqarfiginngisaani, Nunatta Allakkerivia aningaa- serivittuttaaq ingerlataqarpoq. Nunarpassuami teknikkik- kut ineriartomeq ima kingu- neqarsimavoq, allakkerive- qameq teleqamerlu immik- koortinneqarsinnaalersimal- lutik, Nunatsinnili ingerlatsi- veqarfiit taakkua ataatsi- moortinneqarsimanngisaan- nameqarsimapput. Tamanna oqaluttuarisaanermiinnerune- ruvoq pilersaarusiomeruner- miinnani, KGH-llu pilersin- neqameranit ukiut 223-it qaa- ngiuteriannguallartut inger- latsiviit taakkua marluk tassa allakkeriveqarneq teleqamer- lu, ataatsimoortinneqalersus- sanngorput. Ingerlatsiviit taakkua mar- luk qarasaasiaqamikkut, ani- ngaasaqarnikkut sulisoqar- nikkullu ataatsimut ingerlatsi- vinngorpata Tele Greenland- ip naatsorsoreersimavaa mil- lioninik sipaarfiusinnaasut. Aammattaaq Nunatsinni i- sorartuumi inoqarfiusumi pe- riarfissaalissaaq allakkat na- linginnaasut qarasaasiatigullu allakkanik taaneqartartut kat- tussinnaalemissaat. Umiarsuit peerlugit KNI Pilersuisoq ullumanna annertuumik umiarsuartigut pilersuinermik ingerlatsiviu- voq. Royal Arctic Line A/S-ip Atlantikoq ikaarlugu aamma- lu kitaani illoqarfinnut anner- nut pilersuineq ingerlataraa, nunaqarfmnulli isorliunerusu- nullu nassiussat apuuttamis- saat KNI Pilersuisup isumagi- sarlugu. Taamatuttaaq KNI Piler- suisoq A/S-ip ilaasunik a- ngallassineq isumagisaraa, tassa kitaa atuarlugu taama- tuttaaq nunap aggomerisa ilu- anni angallassineq. KNI Pilersuisoq A/S-ip taa- matut assigiinngitsumik i- maatigut ingerlatsinera ato- mnnaassaaq. Siunissami qaninnermi taakkua immikkut ingerlatsi- vinngortinneqassapput KNI A/S-ip ataanut inissinneqarlu- tik, kingoma Namminersor- nerullutik Oqartussanit pigi- neqarlersussatut. Siunissami Nunap aggor- nerisa iluanni imaatigut a- ngallassineq aggulunneqas- saaq, usinik ilaasunillu angal- lassineq immikkoortinneqar- lutik. Nunaqarfinnut usinik angallassineq Royal Arctic Line-imit isumagineqalis- saaq, nunaqarfinnullu ilaasu- nik angallassineq namminer- sortunit, umiarsuamik, heli- kopterinik timmisartunilluun- niit imarmut mittartunik pe- qartunit, ingerlanneqarsinnaa- lissapput. Billetseemiarfiit KNI Pilersuisoq A/S illoqar- finni 16-nini billetseemiarfi- uteqarpoq, umiarsuamut tim- misartunullu ilaaniartunut tu- niniaaviusunik. Billetseemiarfiit umiarsu- amut ilaasussanut 30 millionit nalinganik kiisalu timmisar- tunut ilaasussanut 80 millionit nalinganik billitseemiamer- mikkut ukiumut 9 millioninik iluanaamteqartarput. Billetseemiarfiit ingerlan- neqamerat 10,5 millioninik naleqarput, 1,5 millioninik a- migartooruteqarfiullutik, kii- salu naliliinermi taaneqarluni billetseemiarfiit ineqamermut akiliuteqartannginnerat. Billetseemiarfiit aningaa- sartuutivii 12,5 millioniupput, ajomemsorli aana: Suliassaat pingaameq tassaavoq umi- arsuamut ilaasussanut billet- seemiassalluni, tamannali 30 millionit nalinganik billet- seemiamikkut 12,5 millioni- nik naleqarluni. Taamaammat billetseemi- arfiit tunineqassapput, soorlu Grønlandsfly-mut. Oliamik assartuutit KNI Pilersuisoq A/S-ip isu- magisaraattaaq Nunatsinni oliamik ikummatissanillu al- lanik pilersuineq. Oliamik assartuutit marluk »Aqipi Ittuk« aamma »Orsia- at«, nunaqarfiit amerlaner- paartaanik oliamik pilersui- sut, KNI Pilersuisup ingerla- tarai. Assartuutit taakkua pi- sariaqartinneqartut sipporlu- git usigisarmassuk eqqarsaa- tigineqarpoq »Orsiaat« unit- sinneqassasoq. Illoqarfinnut, oliamik as- sartuussuamik tikinneqameq ajortunut, oliamik assartuineq »Sofie Theresa«-mit inger- lanneqartarpoq. Taanna qaammatini tallimani attartu- gaavoq, Kangerluarsomtsimit illoqarfinnut minnernut 35- riarluni assartuisartussatut. Qallunaat umiarsuaatileqa- tigiiffianik, »Sofie Theresa«- mik piginnittumik, suleqati- giinnerulernissamik isuma- qatiginniniartoqarpoq, Nunat- sinni ikummatissamik assar- tuinermik tamarmiusumik imalimmik. Anguniameqartoq tassaa- voq, Qaqortumit, Kangerlu- arsomtsimit, Nuummit, Sisi- miunit Kangerlussuarmillu illoqarfinnut nunaqarfinnullu ikummatissamik assartuiasar- neq umiarsuarsuaatileqatigiif- finnit, oliamik assartuinermik immikkut ingerlataqartunit, ingerlanneqalemissaa, ukior- passuillu ingerlaneranni Nu- natsinni oliamik assartuiner- mik ingerlatsilluarsinnaasutut takutitsisimasutut taamatutta- aq aningaasaqamikkut. Allannguutissarpassuit taakkua naammassineqarpata, KNI Pilersuisoq A/S ingerlat- siviulissaaq nunaqarfinnut i- sorliunemsunullu nioqqutis- saannamik, pisisartut kissaa- taanik, pilersuisussaq. KNI Pilersuisoq A/S nassuerpoq uuliamik assartuutinik pilersuinermi nunarsuarmi kakkannersaanani. Taamaattumik ingerlatsiviup maannakkut isumaqatiginiarpaa qallunaat uuliamik assartuutinik umiarsuaatileqatigiijfiat, Kalaallit Nunaata iluani uuliamik pilersuineq qanimut suleqatigiiffigiumallugu. Ullumikkut pilersuinermi atorneqarput assartuutit »Sofie Theresa«, »Orsiaat« aamma assimiittoq »Aqipi Ittuk«. KNI Pilersuisoq A/S erkender, at selskabet næppe er verdens- mester i tankskibsejlads. Derfor forhandler selskabet med et dansk tankskibsrederi om et tættere samarbejde omkring olieforsyningen internt i Grønland, som i dag bliver løst af »Sofie Theresa«, »Orsiaat« og på billedet »Aqipi Ittuk«. Sådan bliver det nye KNI Tele Greenland overtaget postvæsenet - Grønlandsfly billetkontorerne NUUK(KK) - Der var gene- relt en positiv holdning til den lovpakke omkring den frem- tidige struktur i KNI, som landsstyreformand Lars Emil Johansen mandag den 12. maj lagde frem for Grønlands Landsting. Landsstyret foreslår, at der i stedet for de tre nuværende KNI-selskaber fra 1993, KNI Udvikling A/S, KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S, bliver en stærk, samlet og synlig ledelse af hele KNI. Derfor skal et ny modersel- skab, som slet og ret får nav- net KNI A/S, overtage driften af de meget forskelligartede aktiviteter, som i dag vare- tages af de to selskaber KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersui- soq A/S. Der skal imidlertid ryddes op i denne blandede landhan- del, og det nye KNI A/S får mulighed for så hurtigt som muligt at skille sig af med de funktioner i KNI Pilersuisoq A/S, som ikke har med vare- forsyningen af bygder og yderdistrikter at gøre. Det bliver altså et ampute- ret KNI Pilersuisoq A/S, som overgår til et datterselskab under moderselskabet KNI A/S. Posten væk Post- og bankvirksomheden med sine 190 medarbejdere skal den 1. januar 1998 overgå fra KNI Pilersuisoq A/S til Tele Greenland A/S. Grønlands Postvæsen be- står i dag af en post- og bank- ledelse i Qasigiannguit, 16 posthuse i byerne, filateli- afdelingen i Tasiilaq og for- retningen Focus i København. Grønlands Postvæsen har også ansvaret for, at posten kommer ud i bygderne, men det praktiske arbejde udføres via en servicekontrakt af varedivisionen i KNI Piler- suisoq A/S. I en række byer, hvor Grøn- landsbanken ikke er repræs- enteret med en filial, foretager postvæsenet også bankekspe- ditioneme. 1 en række lande har den teknologiske udvikling bety- det en adskillelse af post- og televæsenet, men i Grønland har de to funktioner aldrig været slået sammen. Det skyl- des nu nok mere historiske tilfældigheder end en bevidst strategi, og 223 år efter KGHs oprettelse bliver de to funk- tioner, post- og televæsenet, lagt sammen. Tele Greenland har allerede beregnet, at der vil kunne høstes en millionstor gevinst, når de to virksomheder slår en række fælles funktioner som EDB, økonomi og personale- administration sammen. Samtidig åbner der sig i det EDB-vante Grønland sig sto- re muligheder for en sam- køring af »almindelig« post og elektronisk post i et land med så få mennesker spredt over så store afstande. Skibene væk KNI Pilersuisoq driver i dag en betydelig rederivirksomhed. Nok tager Royal Arctic Line A/S sig af Atlantsejlad- sen og kysttrafikken til de sto- re byer på Vestkysten, men KNI Pilersuisoq sørger for at få godset ud til bygderne og yderdistrikteme. Ligeledes står KNI Piler- suisoq A/S for passagertrafik- ken til søs, både den regiona- le trafik langs Vestkysten og den interne trafik i distrikter- ne. Disse forskelligartede rede- riaktiviteter i KNI Pilersuisoq A/S skal væk. På kort sigt skal de udskil- les i et datterselskab under KNI A/S, hvorefter Grøn- lands Hjemmestyret overta- ger ejerskabet. På længere sigt skal di- striktsejladsen splittes op, så gods og passagerer sejler hver for sig. Ansvaret for gods- transporten til bygderne over- går til Royal Arctic Line A/S, mens ansvaret for passager- trafikken til bygderne kan blandt andet udliciteres til pri- vate selskaber, som råder over skibe, helikoptere eller vandflyvere. Billetkontorerne væk KNI Pilersuisoq A/S driver i dag i 16 byer et billetkontor, som sælger skibs- og flybil- letter. Billetkontorerne tjener ni millioner kroner om året på at sælge skibsbilletter for 30 millioner kroner og flybillet- ter for 80 millioner kroner. Det koster 10,5 millioner kroner at drive kontorerne, så de givet er underskud på halv- anden million kroner, lige som det hører med i vurderin- gen af kontorerne, at de ikke betaler husleje. Billetkontorerne faktiske omkostninger er nok på 12,5 millioner kroner, men hvad værre er: Deres fornemste op- gave er at sælge skibsbilletter, og det koster altså 12,5 mil- lioner kroner at sælge billetter for 30 millioner kroner. Derfor skal billetkontorer- ne sælges, for eksempel til Grønlandsfly. Tankskibene væk KNI Pilersuisoq A/S vare- tager også forsyningen af olie og andet brændstof til Grøn- land. KNI Pilersuisoq driver de to olietankskibe »Aqipi Ittuk« og »Orsiaat«, som forsyner hovedparten af bygderne med olie. De to skibe til sammen repræsenterer en langt større tonnage end nødvendigt, og derfor er der planer om at trække »Orsiaat« ud af sejlad- sen. Fordelingen af brændstof til byerne på kysten, som ikke får direkte atlantanløb af de store tankskibe, sker med »Sofie Theresa«, som er char- tret i fem måneder om året til at sejle 35 laster ud fra Færin- gehavn til de mindre byer. Der foregår allerede for- handlinger med det danske rederi, som ejer »Sofie The- resa«, om et stærkere sam- arbejde, som vil komme til at omfatte den samlede lokale distribution af brændstof i Grønland. Målet er at få hele besejlin- gen af brændstof, fra im- porthavnene i Qaqortoq, Fæ- ringehavn, Nuuk, Sisimiut og Kangerlussuaq ud til byer og bygder, lagt over på indchart- rede skibe fra et rederi, som har specialiseret sig i tank- skibssejlads, og som gennem et mangeårigt virke i den grønlandske olietransport har vist sig effektiv i drift og øko- nomi. Når alle disse ændringer er gennemført, står KNI Piler- suisoq A/S tilbage som et sel- skab, der kun skal forsyne bygder og yderdistrikter med de varer, som kunderne gerne vil købe. ASS7 FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.