Atuagagdliutit - 15.05.1997, Qupperneq 7

Nr. 37 • 1997
7
ajfrajpc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNI siunissami imaassaaq
Tele Greenland-ip allakkeriveqarneq akisussaaffigilissavaa - Grønlandsfly-ip
billitseerniarfiit
NUUK(KK) - Siunissami
KNI-ip aaqqissuuteqqinne-
qamissaa pillugu ataasinngor-
nermi maj-ip 12-ani Naalak-
kersuisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen Inatsisartunut
saqqummiimmat tamanna a-
kuersortumik ilalemeqarpoq.
Naalakkersuisut siunnersuu-
tigaat, KNI-ip ingerlatseqati-
giiffii 1993-mi aaqqissuun-
neqarnikut, KNI Udvikling
A/S, KNI Pisiffik A/S aamma
KNI Pilersuisoq A/S ataatsi-
muulersinneqassasut nukittu-
nerulersillugit KNI-llu siu-
lersomeqarnera ammaneru-
lersillugu.
Taamaammat ingerlatsivi-
up pingaarnerup taassuma,
KNI A/S-mik ateqalersussap,
ingerlatsiviit assigiinngitsor-
passuit, ullumanna KNI Pisif-
fik A/S-mit KNI Pilersuisoq
A/S-millu ingerlanneqartut,
ingerlatarilissavai.
Siullermilli iluarsartuussi-
soqaqqaassaaq, taamaalilluni
KNI A/S nutaap KNI Piler-
suisoq A/S-ip ingerlatai tassa
nunaqarfinnut isorliunerusu-
nullu nioqqutissanik pilersui-
nermut attuumassuteqanngit-
sut, ingerlakkunnaassamma-
git-
Taamaallilluni KNI Piler-
suisoq A/S annikinnerulersi-
taq ingerlatsivissuup KNI
A/S-ip ataanut datterselskab-
mut nuunneqassaaq.
Allakkeriveqarneq
Nunatta allakkerivia, ani-
ngaaseriveqarnermik inger-
latsiusortaaq, 190-nik sulisu-
lik 1998-mi 1. januarimit KNI
Pilersuisoq A/S-mit Tele
Greenland A/S-mut nuunne-
qassaaq.
Nunatta Allakkerivia ullu-
mikkut allakkeriveqamikkut
aningaaseriveqamikkullu qi-
tiusumik Qasigiannguani al-
laffeqarfeqarpoq, illoqarfinni
16-nini allakkeriviuteqarluni,
Tasiilami frimærkileriffiute-
qarluni, København-imilu pi-
siniarfimmik Focus-mik i-
ngerlataqarluni,
Nunatta Allakeriviata aki-
sussaaffigaattaaq allakkat nu-
naqarfinnut apuuttamissaat,
suliassarli tamanna KNI Pi-
lersuisoq A/S-ip nioqqutissa-
nik pilersuisoqarfianit isuma-
qatigiissuteqarnikkut inger-
lanneqarpoq.
Illoqarfinni arlaqartuni,
GrønlandBanken-ip immik-
koortortaqarfiginngisaani,
Nunatta Allakkerivia aningaa-
serivittuttaaq ingerlataqarpoq.
Nunarpassuami teknikkik-
kut ineriartomeq ima kingu-
neqarsimavoq, allakkerive-
qameq teleqamerlu immik-
koortinneqarsinnaalersimal-
lutik, Nunatsinnili ingerlatsi-
veqarfiit taakkua ataatsi-
moortinneqarsimanngisaan-
nameqarsimapput. Tamanna
oqaluttuarisaanermiinnerune-
ruvoq pilersaarusiomeruner-
miinnani, KGH-llu pilersin-
neqameranit ukiut 223-it qaa-
ngiuteriannguallartut inger-
latsiviit taakkua marluk tassa
allakkeriveqarneq teleqamer-
lu, ataatsimoortinneqalersus-
sanngorput.
Ingerlatsiviit taakkua mar-
luk qarasaasiaqamikkut, ani-
ngaasaqarnikkut sulisoqar-
nikkullu ataatsimut ingerlatsi-
vinngorpata Tele Greenland-
ip naatsorsoreersimavaa mil-
lioninik sipaarfiusinnaasut.
Aammattaaq Nunatsinni i-
sorartuumi inoqarfiusumi pe-
riarfissaalissaaq allakkat na-
linginnaasut qarasaasiatigullu
allakkanik taaneqartartut kat-
tussinnaalemissaat.
Umiarsuit peerlugit
KNI Pilersuisoq ullumanna
annertuumik umiarsuartigut
pilersuinermik ingerlatsiviu-
voq.
Royal Arctic Line A/S-ip
Atlantikoq ikaarlugu aamma-
lu kitaani illoqarfinnut anner-
nut pilersuineq ingerlataraa,
nunaqarfmnulli isorliunerusu-
nullu nassiussat apuuttamis-
saat KNI Pilersuisup isumagi-
sarlugu.
Taamatuttaaq KNI Piler-
suisoq A/S-ip ilaasunik a-
ngallassineq isumagisaraa,
tassa kitaa atuarlugu taama-
tuttaaq nunap aggomerisa ilu-
anni angallassineq.
KNI Pilersuisoq A/S-ip taa-
matut assigiinngitsumik i-
maatigut ingerlatsinera ato-
mnnaassaaq.
Siunissami qaninnermi
taakkua immikkut ingerlatsi-
vinngortinneqassapput KNI
A/S-ip ataanut inissinneqarlu-
tik, kingoma Namminersor-
nerullutik Oqartussanit pigi-
neqarlersussatut.
Siunissami Nunap aggor-
nerisa iluanni imaatigut a-
ngallassineq aggulunneqas-
saaq, usinik ilaasunillu angal-
lassineq immikkoortinneqar-
lutik. Nunaqarfinnut usinik
angallassineq Royal Arctic
Line-imit isumagineqalis-
saaq, nunaqarfinnullu ilaasu-
nik angallassineq namminer-
sortunit, umiarsuamik, heli-
kopterinik timmisartunilluun-
niit imarmut mittartunik pe-
qartunit, ingerlanneqarsinnaa-
lissapput.
Billetseemiarfiit
KNI Pilersuisoq A/S illoqar-
finni 16-nini billetseemiarfi-
uteqarpoq, umiarsuamut tim-
misartunullu ilaaniartunut tu-
niniaaviusunik.
Billetseemiarfiit umiarsu-
amut ilaasussanut 30 millionit
nalinganik kiisalu timmisar-
tunut ilaasussanut 80 millionit
nalinganik billitseemiamer-
mikkut ukiumut 9 millioninik
iluanaamteqartarput.
Billetseemiarfiit ingerlan-
neqamerat 10,5 millioninik
naleqarput, 1,5 millioninik a-
migartooruteqarfiullutik, kii-
salu naliliinermi taaneqarluni
billetseemiarfiit ineqamermut
akiliuteqartannginnerat.
Billetseemiarfiit aningaa-
sartuutivii 12,5 millioniupput,
ajomemsorli aana: Suliassaat
pingaameq tassaavoq umi-
arsuamut ilaasussanut billet-
seemiassalluni, tamannali 30
millionit nalinganik billet-
seemiamikkut 12,5 millioni-
nik naleqarluni.
Taamaammat billetseemi-
arfiit tunineqassapput, soorlu
Grønlandsfly-mut.
Oliamik assartuutit
KNI Pilersuisoq A/S-ip isu-
magisaraattaaq Nunatsinni
oliamik ikummatissanillu al-
lanik pilersuineq.
Oliamik assartuutit marluk
»Aqipi Ittuk« aamma »Orsia-
at«, nunaqarfiit amerlaner-
paartaanik oliamik pilersui-
sut, KNI Pilersuisup ingerla-
tarai. Assartuutit taakkua pi-
sariaqartinneqartut sipporlu-
git usigisarmassuk eqqarsaa-
tigineqarpoq »Orsiaat« unit-
sinneqassasoq.
Illoqarfinnut, oliamik as-
sartuussuamik tikinneqameq
ajortunut, oliamik assartuineq
»Sofie Theresa«-mit inger-
lanneqartarpoq. Taanna
qaammatini tallimani attartu-
gaavoq, Kangerluarsomtsimit
illoqarfinnut minnernut 35-
riarluni assartuisartussatut.
Qallunaat umiarsuaatileqa-
tigiiffianik, »Sofie Theresa«-
mik piginnittumik, suleqati-
giinnerulernissamik isuma-
qatiginniniartoqarpoq, Nunat-
sinni ikummatissamik assar-
tuinermik tamarmiusumik
imalimmik.
Anguniameqartoq tassaa-
voq, Qaqortumit, Kangerlu-
arsomtsimit, Nuummit, Sisi-
miunit Kangerlussuarmillu
illoqarfinnut nunaqarfinnullu
ikummatissamik assartuiasar-
neq umiarsuarsuaatileqatigiif-
finnit, oliamik assartuinermik
immikkut ingerlataqartunit,
ingerlanneqalemissaa, ukior-
passuillu ingerlaneranni Nu-
natsinni oliamik assartuiner-
mik ingerlatsilluarsinnaasutut
takutitsisimasutut taamatutta-
aq aningaasaqamikkut.
Allannguutissarpassuit
taakkua naammassineqarpata,
KNI Pilersuisoq A/S ingerlat-
siviulissaaq nunaqarfinnut i-
sorliunemsunullu nioqqutis-
saannamik, pisisartut kissaa-
taanik, pilersuisussaq.
KNI Pilersuisoq A/S nassuerpoq uuliamik assartuutinik
pilersuinermi nunarsuarmi kakkannersaanani.
Taamaattumik ingerlatsiviup maannakkut
isumaqatiginiarpaa qallunaat uuliamik assartuutinik
umiarsuaatileqatigiijfiat, Kalaallit Nunaata iluani uuliamik
pilersuineq qanimut suleqatigiiffigiumallugu. Ullumikkut
pilersuinermi atorneqarput assartuutit »Sofie Theresa«,
»Orsiaat« aamma assimiittoq »Aqipi Ittuk«.
KNI Pilersuisoq A/S erkender, at selskabet næppe er verdens-
mester i tankskibsejlads. Derfor forhandler selskabet med et
dansk tankskibsrederi om et tættere samarbejde omkring
olieforsyningen internt i Grønland, som i dag bliver løst af
»Sofie Theresa«, »Orsiaat« og på billedet »Aqipi Ittuk«.
Sådan bliver det nye KNI
Tele Greenland overtaget postvæsenet - Grønlandsfly billetkontorerne
NUUK(KK) - Der var gene-
relt en positiv holdning til den
lovpakke omkring den frem-
tidige struktur i KNI, som
landsstyreformand Lars Emil
Johansen mandag den 12. maj
lagde frem for Grønlands
Landsting.
Landsstyret foreslår, at der
i stedet for de tre nuværende
KNI-selskaber fra 1993, KNI
Udvikling A/S, KNI Pisiffik
A/S og KNI Pilersuisoq A/S,
bliver en stærk, samlet og
synlig ledelse af hele KNI.
Derfor skal et ny modersel-
skab, som slet og ret får nav-
net KNI A/S, overtage driften
af de meget forskelligartede
aktiviteter, som i dag vare-
tages af de to selskaber KNI
Pisiffik A/S og KNI Pilersui-
soq A/S.
Der skal imidlertid ryddes
op i denne blandede landhan-
del, og det nye KNI A/S får
mulighed for så hurtigt som
muligt at skille sig af med de
funktioner i KNI Pilersuisoq
A/S, som ikke har med vare-
forsyningen af bygder og
yderdistrikter at gøre.
Det bliver altså et ampute-
ret KNI Pilersuisoq A/S, som
overgår til et datterselskab
under moderselskabet KNI
A/S.
Posten væk
Post- og bankvirksomheden
med sine 190 medarbejdere
skal den 1. januar 1998
overgå fra KNI Pilersuisoq
A/S til Tele Greenland A/S.
Grønlands Postvæsen be-
står i dag af en post- og bank-
ledelse i Qasigiannguit, 16
posthuse i byerne, filateli-
afdelingen i Tasiilaq og for-
retningen Focus i København.
Grønlands Postvæsen har
også ansvaret for, at posten
kommer ud i bygderne, men
det praktiske arbejde udføres
via en servicekontrakt af
varedivisionen i KNI Piler-
suisoq A/S.
I en række byer, hvor Grøn-
landsbanken ikke er repræs-
enteret med en filial, foretager
postvæsenet også bankekspe-
ditioneme.
1 en række lande har den
teknologiske udvikling bety-
det en adskillelse af post- og
televæsenet, men i Grønland
har de to funktioner aldrig
været slået sammen. Det skyl-
des nu nok mere historiske
tilfældigheder end en bevidst
strategi, og 223 år efter KGHs
oprettelse bliver de to funk-
tioner, post- og televæsenet,
lagt sammen.
Tele Greenland har allerede
beregnet, at der vil kunne
høstes en millionstor gevinst,
når de to virksomheder slår en
række fælles funktioner som
EDB, økonomi og personale-
administration sammen.
Samtidig åbner der sig i det
EDB-vante Grønland sig sto-
re muligheder for en sam-
køring af »almindelig« post
og elektronisk post i et land
med så få mennesker spredt
over så store afstande.
Skibene væk
KNI Pilersuisoq driver i dag en
betydelig rederivirksomhed.
Nok tager Royal Arctic
Line A/S sig af Atlantsejlad-
sen og kysttrafikken til de sto-
re byer på Vestkysten, men
KNI Pilersuisoq sørger for at
få godset ud til bygderne og
yderdistrikteme.
Ligeledes står KNI Piler-
suisoq A/S for passagertrafik-
ken til søs, både den regiona-
le trafik langs Vestkysten og
den interne trafik i distrikter-
ne.
Disse forskelligartede rede-
riaktiviteter i KNI Pilersuisoq
A/S skal væk.
På kort sigt skal de udskil-
les i et datterselskab under
KNI A/S, hvorefter Grøn-
lands Hjemmestyret overta-
ger ejerskabet.
På længere sigt skal di-
striktsejladsen splittes op, så
gods og passagerer sejler hver
for sig. Ansvaret for gods-
transporten til bygderne over-
går til Royal Arctic Line A/S,
mens ansvaret for passager-
trafikken til bygderne kan
blandt andet udliciteres til pri-
vate selskaber, som råder
over skibe, helikoptere eller
vandflyvere.
Billetkontorerne væk
KNI Pilersuisoq A/S driver i
dag i 16 byer et billetkontor,
som sælger skibs- og flybil-
letter.
Billetkontorerne tjener ni
millioner kroner om året på at
sælge skibsbilletter for 30
millioner kroner og flybillet-
ter for 80 millioner kroner.
Det koster 10,5 millioner
kroner at drive kontorerne, så
de givet er underskud på halv-
anden million kroner, lige
som det hører med i vurderin-
gen af kontorerne, at de ikke
betaler husleje.
Billetkontorerne faktiske
omkostninger er nok på 12,5
millioner kroner, men hvad
værre er: Deres fornemste op-
gave er at sælge skibsbilletter,
og det koster altså 12,5 mil-
lioner kroner at sælge billetter
for 30 millioner kroner.
Derfor skal billetkontorer-
ne sælges, for eksempel til
Grønlandsfly.
Tankskibene væk
KNI Pilersuisoq A/S vare-
tager også forsyningen af olie
og andet brændstof til Grøn-
land.
KNI Pilersuisoq driver de
to olietankskibe »Aqipi Ittuk«
og »Orsiaat«, som forsyner
hovedparten af bygderne med
olie. De to skibe til sammen
repræsenterer en langt større
tonnage end nødvendigt, og
derfor er der planer om at
trække »Orsiaat« ud af sejlad-
sen.
Fordelingen af brændstof
til byerne på kysten, som ikke
får direkte atlantanløb af de
store tankskibe, sker med
»Sofie Theresa«, som er char-
tret i fem måneder om året til
at sejle 35 laster ud fra Færin-
gehavn til de mindre byer.
Der foregår allerede for-
handlinger med det danske
rederi, som ejer »Sofie The-
resa«, om et stærkere sam-
arbejde, som vil komme til at
omfatte den samlede lokale
distribution af brændstof i
Grønland.
Målet er at få hele besejlin-
gen af brændstof, fra im-
porthavnene i Qaqortoq, Fæ-
ringehavn, Nuuk, Sisimiut og
Kangerlussuaq ud til byer og
bygder, lagt over på indchart-
rede skibe fra et rederi, som
har specialiseret sig i tank-
skibssejlads, og som gennem
et mangeårigt virke i den
grønlandske olietransport har
vist sig effektiv i drift og øko-
nomi.
Når alle disse ændringer er
gennemført, står KNI Piler-
suisoq A/S tilbage som et sel-
skab, der kun skal forsyne
bygder og yderdistrikter med
de varer, som kunderne gerne
vil købe.
ASS7 FOTO: AG-ARKIV