Atuagagdliutit - 03.07.1997, Qupperneq 2

2
Nr. 50 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
NaqiterisitsisoQ
Udgiver
mm

Sulilfeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningslører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
mm,
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaatter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
^<orresgondente^

Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormilt:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviislmut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indieveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Plsartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnlttut i
,.pr.Q.?.tyriT........—yå
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia

■Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nisslk Reklame
jMuagaaauivlk/Eakimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
PINNG0RHTA0 ANNAALLI!
PINNGORTITAQ erligissallugu nammineq siu-
nertatsinnut eqquutsitsivallaanngilagut. Ileqqori-
sat, kultur inooriaatsillu salliutinneqarput, oqalut-
tuarisaanermilu piginnaatitaaffigut taakkartortu-
annguarlugit aalisakkat piniakkallu atorfissaqar-
tinneri naapertorlugit immitsinnut pisassittarsi-
mavugut.
Nunalli tamat suleqatigiinnerisa allatut ajor-
nartumik aalisakkat, raajat arferillu killilersorlu-
git pisarisariqalerpagut, naleqqussaanerullu pisa-
riaqamera aamma Nunatsinni paasineqalerpoq.
Tuttut killilersorlugit pisarisarpagut, tuttut ikili-
vallaarsimammata, arlalissuartigulli immineeriin-
nartarpugut, naak nalunngikkaluarlugu ajortup
tungaanut pisoqariartortoq.
AG-mi normumi matumani timmissanik misis-
suisartoq Frank Wille apersomeqarluni oqaluttu-
arpoq timmissat arlallit piniarneqarsinnaasut
ajortooriartortut. Timmissat ilaat - qanga immaqa
nunarsuarmi amerlanersaasut - imeqqutaallat, Ki-
tsissunnguaniittut nungulerput. Ukiualuinnann-
guit qaangiuppata imeqqutaalaq kingulleq nagga-
taamik manniliussaaq. Qeqertat annersaat Angis-
sat, qanga 8.000-inik timmiaqartarpoq. Ullumik-
kut soqanngilaq. Ataasinnguaqanngilarluunniit.
ILEQQUT eriagisariaqarput. Inuppassuit tutto-
qarfimmiut aavariartamitik ukiup ingerlanerani
pisunit pingaamersaritittarpaat. Ileqqoq ilaqutari-
innut tamanut pingaaruteqarluinnartoq. Ukiumi
eqqaamasassatsinnik katersisarpugut, aappaagu-
mullu aavaqqinnissamut qilanaaleraluttuinnartar-
luta.
Avartarnerup killilersulernerata kinguneraa
inuppassuit ukiut tamaasa aavariarsinnaajunnaar-
nerat. Allaammi killilersulermatali ilarpassui suli
aavarianngillat. Tamakku akuerisariaqarpagut,
taamaanngippat tuttut nungussammata.
Tuttut pisarisinnaasat killilersomeri pitsaasu-
mik kinguneqarpoq. Amerliartorput, ukiullu
ingerlanerini pisarisinnaasat amerliartortinneqar-
put. Piniameq taama ingerlasariaqaraluarpoq. Ki-
nguaassatta tuttunniarsinnaasariaqarnerannut
tamanna pisariaqarluinnarpoq.
SIUNISSAMI pinngortitaq ataatsimut isigalugu
piginnamissaa qulakkiissagutsigu pinngortitaq
tamaat maluginiartariaqarparput. Timmissat
qangarsuarli kalaallinit iganeqarluartuupput.
Appat meqqillu pingaaruteqarput, aasaaneranilu
mannissartameq nerisassanut ilapittuutaasarput.
Mannissartarnerli timmissanut amerliartuin-
nartunut akomutaalersimavoq. Tunngaviusumik
Nunatsinni mannissartameq inerteqqutaavoq,
timmissalli ilaat piffissami killilimmi mannissar-
figineqarsinnaapput, arlaannik peqquteqamerluni
1. januar timmissat suli manniliulinngitsut aallar-
tittarluni, 1. juli naalluni. Timmissat ilaat tamatu-
ma nalaani mannilioreertarput, taamaattumik tun-
ngaviusumik killilersuinerusoqartariaqarpoq.
Allat - soorlu imeqqutaallat - 1. julimit mannis-
sarfigeqqusaannginnerminni manniliortut eqqis-
siimissagaluarput, qulakkeerlugulu timmissat
ilalaamissaat.
Mannissarunnaartamerli unioqqutinneqartuar-
poq. Ileqqutoqqat illersuusiullugit aasaq naallugu
mannissartoqartarpoq, allaallumi inatsisinik ma-
litsitsiniartut unioqqutitsisarlutik (allaaserisaq
qupp. 10 atuaruk).
ASERORTERINEQ - Kitsissunnguani imeqqu-
taallanik nungutsitsineq - kingunerissavaa. Pin-
ngortitaq ajortisameqarpoq, mannissamiallu tim-
missanik nungusaapput. Pinngortitarsuaq alutor-
nartussaagaluaq, timmissanik soqutiginnittut
Nunatsinnukarlutik takomariarfissaraluat, suu-
junnaarluinnarpoq. Kitsissunnguit takomariaria-
atsimut silarsuarmi tamarmi siuariartuinnartu-
mut, piukkunnarluaraluarpoq, Nunatta aningaa-
sarsiutigilluarsinnaasaralua.
Pingortitap pigiinnamissaa pingaamersaatilin-
ngikkutsigu tamanna akomuserparput. Inooriaat-
situt ileqqorilersimasaq taamaatittariaqarparput,
nalitsinni angallatit iluaqutigalugit siunissami
periarfissagut akomusersoratsigit.
Ukiut 15-it matuma sioma Kitsissunnguit tim-
missanik manniliortunik 30.000-inik peqarpoq.
Ullumikkut 5.000-it. Ukiualunnguit qaangiuppa-
ta timmiaarussimassaaq.
PINNGORTITAMIK illersuisutut perorsagaavu-
gut. Pinngortitaq najugaqarfigaarput inuussutis-
sarsiorfigalugulu. Ukiup ilarujussuani angerlarsi-
maffigaarput, sungiussisimalluarlutalu pinngor-
titarsuarmiittarpugut, soorlu allat illup iluani eq-
qissisimaamermik sungiussisimasut. Taamaattu-
millu aamma paasivarput suut pineqartut. Pin-
ngortitaq avatangiiserisarput sukutsii tamaasa
ilanngullugit illersussavarput.
Pinngortitaq uumasui, naasui saligaanneralu ta-
maasa ilanngullugit tunisassiorferujussuartut isi-
gissavarput. Tunisassiaasut kisiisa iluaqutigisin-
naavagut, iluaqutissartaasali ilaannik toqqorsin-
ngikkutta aappaagu sussaqanngilagut. Paasissal-
lugu piniartuusariaqanngilaq. Tunisassiagut sip-
porlugit atuissagutta piitsunngoriartuinnassaagut,
ullullu ilaanni qinnuuluuginnartussanngussalluta.
Kitsissunnguit eqqissisilluinnartariaqarput,
imeqqutaallat tamaani manniliorfigisartagaannik
ajoqusiisinnaasut tamaasa unitsillugit. Imeqqu-
taallat nuuttamerat silarsuarmi isorartunersaavoq.
Ukiut tamaasa Kalaallit Nunaannit Sikuiuitsumut
kujallermut uterlugu timmisarpoq. Maanna Nu-
natsinni angerlarsimaffii »ikuallannialerpagut«
timmissallu ataasiakkaat nungunnialerlugit.
Aammali piffissanngorpoq timmissat allat so-
qutigilemissai, soorlu appat, meqqit taateraallu.
Ikiliartupiloorput, maannalu iliuuseqartoqartari-
aqarpoq. Qanoq ingerlanerat paasiniarlugu ilisi-
matuussutsikkut uppemarsaatinik utaqqisinnaan-
ngilagut, utaqqissagutta imaassinnaavoq inortu-
ereersugut. Nalunngilluinnarparput pitsaanngit-
sup tungaanut ineriartortoqartoq, taamatullumiu-
na ineriartomeq massakkorpiaq unitsittariaqarip-
put.
RED NATUREN!
VI HAR IKKE været lige gode til at leve op til
vore egne idealer om naturbevarelse. Traditioner,
kultur og levevis er kommet i første række, og
under påberåbelse af historiens rettigheder har vi
beskattet fisk og fangstdyr efter behov.
Det internationale samarbejde har imidlertid
tvunget os til at vedkende os kvoter for fisk, rejer
og hvaler, og nu er det også i Grønland trængt
ind, at regulering er nødvendig. Selv har vi kvo-
teret rensdyrene, fordi bestanden var faretruende
lav, men endnu lader vi en på lang række områ-
der tingene ske, uagtet det går den forkerte vej.
I dette nummer af AG fortæller ornitologen
Frank Wille i et interview, at flere fangstbare fug-
learter har det dårligt. En enkelt bestand - tidlige-
re måske verdens største - af havtemer på Kitsis-
sunnguit (Grønne Ejlande) er ved at være udryd-
det. Det er et spørgsmål om ganske få år, før den
sidste havteme har lagt æg på øerne. Den største
ø, Angissat, husede tidligere 8.000 fugle. Nu er
der ingen tilbage. Ikke en eneste.
TRADITION er værdifuld. Sommeijagten har
for mange, mange mennesker i rensdyrområder-
ne været intet mindre end årets begivenhed. En
rekreativ tradition af uvurderlig betydning for
hele familien. Her samlede vi minder til vinteren,
og forventningerne til næste års jagttur steg og
steg, efterhånden som vi nærmede os den magi-
ske dato.
Reguleringen af rensdyijagten har nu betydet,
at mange mennesker ikke kommer på jagt hvert
år. Der er endda en del, der endnu ikke har været
afsted, siden reguleringen startede. Og det har vi
måttet affinde os med, for ellers ender det med, at
der ikke er flere rensdyr tilbage.
Reguleringen af rensdyr har allerede givet
resultat. Bestanden er på vej op, og år for år tilla-
des større og større jagt. Sådan bør vildtpleje gen-
nemføres. Den er helt nødvendig for, at også vore
efterkommere kan nyde godt af rensdyrene, både
som kødressource og som uvurderlig rekreativ
foranstaltning.
FOR at sikre eftertiden, at miljøet i bred forstand
bevares, skal vi være opmærksomme på hele
naturen. Fuglene har alle dage været storleve-
randører til det grønlandske køkken. Både lomvi-
er og edderfugle har spillet en afgørende rolle, og
ægsamlingen har været et herligt føde-supple-
ment i sæsonen.
Men netop ægsamlingen er blevet et stort pro-
blem for flere arter. Det er grundlæggende ikke
tilladt at samle æg i Grønland, men for nogle arter
er det tilladt i en afgrænset periode, der af en eller
anden grund starter 1. januar, hvor ingen fugle
endnu har lagt æg, og slutter 1. juli. Nogle arter
har allerede afsluttet æglægningen her, og yderli-
gere begrænsninger burde derfor grundlæggende
gælde. For andre - for eksempel havtemen - ville
ægfredningen fra 1. juli give ynglefuglene et lille
pusterum og sikre, at de trods alt får nogle nye
fugle på vingerne.
Men fredningen overholdes ikke. Beskyttet af
traditionernes »ret« samles der æg sommeren
igennem, og ikke engang ordensmagten på områ-
det overholder loven (læs artiklen på side 10).
ØDELÆGGELSE - regulær udslettelse af havter-
nebestanden på Kitsissunnguit. - er resultatet.
Naturen bliver lemlæstet, og ægsamleme efterla-
der et ornitologisk krater af ingenting. Hvad der
ellers kunne være et enestående naturområde,
som kunne trække ornitologer og øko-turister fra
hele verden til Grønland, er nu nul og niks. Kits-
issunnguit er - eller var - et vældigt potentiale for
en turistform, som vinder terræn overalt i verden,
og som også for Grønland kan blive en betydelig
indtægtskilde.
Men det spænder vi ben for, hvis vi ikke, prio-
riterer naturbevarelsen aller højst. Vi må give køb
på den traditionelle livsform, fordi den med nuti-
dens transportmidler og befolkningskoncetratio-
ner ødelægger vore chancer for fremtiden.
Kitsissunnguit har for 15 år siden haft 30.000
ynglende fugle. I dag er der 5.000. Om få år er der
ingen.
AF NATUREN er vi naturbevarere. Vi bor og
lever i og af naturen. Den er vores hjem store dele
af året, og vi færdes ude med større selvfølgelig-
hed, end andre hygger sig inden døre. Derfor for-
står vi også hvad det handler om. Vi skal bevare
naturen omkring os med alt, hvad den indeholder.
Vi skal betragte naturen med alle dens dyr og
planter og dens renhed som én stor produktions-
virksomhed. Vi kan kun »høste« produktionen,
og hvis vi ikke gemmer »såsæden« fra årets høst
bliver der ingen næste år. Det behøver man ikke
være landmand for at forstå., Hvis vi bruger
mere, end vi producerer, bliver vi fattigere og fat-
tigere, og en dag er der kun tiggerstaven tilbage.
Kitsissunguit skal fredes fuldstændig, lukkes
for al virksomhed, der skader de ynglende hav-
temer i området. Havtemen er fuglen med ver-
dens længste trækrute. Hvert år flyver den
strækningen mellem Grønland og Antarktis frem
og tilbage. Nu er vi ved at »brænde« dens grøn-
landske hjem ned og udrydde individerne.
Men det er også på tide at interessere sig for de
øvrige fugle som for eksempel lomvier, edder-
fugle og rider. De er i drastisk tilbagegang, og der
skal handles nu. Vi kan ikke vente på en viden-
skabelig dokumentation for udviklingen, for så er
det måske allerede for sent. Vi er udmærket klar
over, at det går ned ad bakke, og det er den udvik-
ling, vi øjeblikkeligt skal standse.