Atuagagdliutit - 03.07.1997, Qupperneq 5

Nr. 50 • 1997
5
va&(/é/'a£/£
.... ■■ ■ y—tr
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emil-ip ingerlaannamissi
sioorasaarutigaa
Naalakkersuisut siulittaasuata sussanerluni ilisimanngilaa
jgjjyvhew med AG
Pilt AARTIMINIK fStøJEMTill B IA-MIUT PINGAARNIAR-
- Lars Emil naggammeerpoq 14. marts 1995 AG-p saqqaani
allassimavoq.
- Lars Emil stopper, stod der på forsiden af AG den 14.
marts 1995.
NUUK(KK) - Taamaatinnis-
saq sioorasaarutigisassan-
ngilaq. Ingerlaannamissaq
sioorasaarutigineqartassaaq.
Taama iliortarneq ukiut
ingerlanerini arlallit iluaquti-
gisartagaat, maanna aamma
naalakkersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johansenip oqaa-
sinnaarilerpaa.
Lars Emil Johansen akut-
tunngitsunik oqaatigisarpaa
politik qimanniarlugu allanik
sulassarsiorniarluni, soorlu
suliffinni namminersortuni
sulilerluni.
Kingullermik taamaalior-
poq junimi Kangerlussuarmi
Nunaqarfiit pillugit Ataatsi-
meersuartoqamerani, sapaa-
tilli akunneri marlussuit qaa-
ngiutiinnartut allamik isuma-
taalerpoq.
Imaassinnaavoq aalajasu-
mik isumaqalemini radikalit
nunanut allanut ministeriannit
Niels Helveg Petersenimit
ilikkarsimavaa, piffissami ki-
ngullermi naalakkersuisut si-
ulittasuata eqqarsaataaniitta-
qisoq.
Statsminister Jens Otto
Krag-imit ilikkarsimanavian-
ngilaa, oktober 1972-imi EF
pillugu taasisoqareermat u-
ninniamini aalajangiukkami-
uk. Jens Otto Krag aalaja-
ngerpoq, aqaguanilu ullaap
tungaani Anker Jørgensen
statsiministerinngorpoq. Taa-
maattussaavoq.
Maannaanngitsoq
Pissanerpoq - pissannginner-
poq.
Lars Emil Johansenip siu-
nissi pillugu nammineq oqar-
poq:
- Tamanna maanna aalaja-
ngiiffigissanngilara. Qanit-
tukkut Nunaqarfiit pillugit
Ataatsimeersuartoqarmat
paasivara, 1999-ip upernaa-
vani inatsisartunut qinersiso-
qartussaasoq, Nunaqarfiillu
pillugit Ataatsimiinneq tulleq
1999-ip aasaani pissasoq.
- Qinigassanngorteqqinnis-
sannik maannakkorpiaq pi-
lersaaruteqannginnama naat-
sorsuutigaara nunaqarfiit pil-
lugit ataatsimiinneq kingulleq
peqataaffigalugu. Inatsisartu-
nut maanaannaq qinersisoqar-
nissaa ilimananngilaq, ta-
maattumik imaalitsiaannaq
oqarsinnaanngilanga ukioq
ataaseq, ukioq ataaseq affarlu
imaluunniit ukiut marluk
qaangiuppata suli ullumikku-
tut isumaqassanerlunga, alla-
nik sammisaqalernissannut.
- Politikkikkut suleqatiga
ima oqamikuuvoq: »Taamaa-
tinnissaq sioorasaarutigine-
qartassanngilaq. Ingerlaan-
narnissaq sioorasaarutigine-
qartassaaq. Taamaattumik i-
maassinnaavoq ukiut marlus-
suit qaangiuppata pissutsit
peqqutigalugit allamik isuma-
taalersunga. Tamarmik paa-
sinarsiumaarput.
- Maannakkorpiarli suliffis-
sarsiunngilanga. Silarsuarmi
suliffiit soqutiginamersat ilaat
suliffigereerpara.
Atorfik mianersomartoq
50-inik ukiulik Lars Emil
Johansen siullermeerluni po-
litikkikkut sulinerminit tunu-
amiarluni eqqarsaatersunngi-
laq.
Lars Emil Johansen 1971-
75-imi Landsrådimut qinigaa-
gamili politikkikkut suliaqar-
simavoq. 1973-79 Folketingi-
mi ilaasortaavoq, 1979-imili
namminersornerulerneqar-
malli Inatsisartuni ilaasortaa-
voq.
1986-imi oqaserisartakkani
timitalerpai. Inuussutissarsi-
ornermut naalakkersuisuunini
tamaatippaa, Inatsisartunili
ilaasortaaginnarluni. 1. au-
gust 1986 Qaqortumik Suli-
sartut Højskoliani forstander-
inngorpoq.
Oqatsiartoqarporaasit ator-
fik mianernarsilersimasoq.
KGH-p tuniassiorfii nunanul-
lu allanut tuniniaaffik PRO-
EKS ingerlatilemissat ajor-
nartorsiutaapput, Nunatsinni-
lu amerlavallaanik kilisaati-
taartortoqarpoq, kingusinne-
rusukkut kasiiliinnameri mil-
lioner kroninik arlalinnik
hundredenik akeqartut.
Taamaatinniarpunga
Lars Emil Johansen 1991-ip
upemaavani akimanemut u-
terpoq, naalakkersuisunut siu-
littaasunngorami. Tassaniittu-
arporlu 1995-imi inatsisartu-
nut qinersisoqarnerata ki-
ngoma aamma.
1995-imi qinersisoqareer-
mat Lars Emil Johansen 14.
marts AG-p saqqaani nalu-
naarpoq: - Taamaatilerpunga.
- Ukiuni sisamani tulliuttu-
nik naalakkersuisooreeruma
tamatumunnga tunngasut
naammagilersimassavakka,
Lars Emil Johansen AG-mut
Laila Ramlau-Hansenimut
oqarpoq. Naalakkersuinermik
sulininni naammatsilivin-
nginninni allanik misilitta-
gaqarusuppunga.
- Royal Greenlandimi suli-
NUUK(KK) - Man skal ikke
true med at gå. Man skal true
med at blive.
Dette markante udsagn,
som mange i årenes løb har
draget nytte af, er nu også ble-
vet landsstyreformand Lars
Emil Johansens valgsprog.
Lars Emil Johansen har
ofte koketteret med, at han vil
forlade den politiske scene og
søge nye udfordringer, for
eksempel i det private er-
hvervsliv.
Senest gjorde han det på
Bygdekonferencen i Kanger-
lussuaq i juni, men allerede et
par uger efter er han i fuld
gang med at trække i land.
Måske har han lært sit
vægelsind af den radikale
udenrigsminister Niels Hel-
veg Petersen, som har haft en
stor plads i landsstyreforman-
dens tanker i den allerseneste
tid.
Han har i hvert fald ikke
lært det af statsminister Jens
Otto Kragh, som efter EF-
afstemningen i oktober 1972
valgte at stoppe. Jens Otto
Kragh traf sin beslutning, og
næste formiddag var Anker
Jørgensen statsminister.
Sådan skulle det gøres.
Ikke aktuelt
Skal - skal ikke.
Selv siger Lars Emil Johan-
sen om sin fremtid:
- Det er ikke en aktuel pro-
blemstilling, som jeg har en
løsning på. Jeg konstaterede
for nyligt på Bygdekonferen-
cen, at næste landstingsvalg
vil foregå i foråret 1999, og at
ninni suliffimmik siulersui-
neq misilittaqarfigisimavara.
Ukiut sisamat qaangiuppata
naalakkersuisunut siulittaa-
suujunnaaruma inuussutissar-
siutit arlaanik siuarsaanissan-
nut piareersimasutut misigaa-
nga.
Taamaatissaanga -
immaqa
Juni aallartinnerani Nunaqar-
fiit pillugit Ataatsimeersuar-
nermi Lars Emil Johansen
1999-imi upernaakkut qini-
gaaffik naappat politik taa-
maatinniarlugu neriorsuutini
oqaatigeqqippaa, ullulli mar-
lussuit qaangiummata nalu-
naaratini peqqissimissutigaa.
Siullermik qallunaat TV-
avisiani kingomalu kalaallit
tusagassiuutaanni juni naasoq
isummerpoq, atomi pillugu
oqallinnerujussuup politikki-
miiginnaamissaminut eqqar-
saateqalersikkaani. Aalassat-
sitsineq nammineq aallami-
gaa.
27. juni Sermitsiap saqqaa-
ni oqarpoq: - Ukiut marluk
næste Bygdekonference vil
finde sted i sommeren 1999.
- Da jeg ikke har aktuelle
planer om at genopstille, så
regner jeg med, at det blev
min sidste bygdekonference.
Der er ingen overhængende
fare for et landstingsvalg i uti-
de, og jeg kan derfor ikke på
stående fod sige, om jeg om
et år, halvandet år eller to år
vil have den samme opfattel-
se som i dag, hvor jeg vil søge
andre græsgange.
- En af mine politiske ven-
ner har tidligere sagt: »Man
skal ikke true med at gå. Man
skal true med at blive.« Så det
kan godt være, at situationen
om et par år fordrer, at jeg
kommer på andre tanker. Men
hver ting til sin tid.
- Jeg søger ihvert fald ikke
job for tiden. Jeg har allerede
et af verdens mest interessan-
te job.
Varm stol
Det er ikke første gang, at den
50-årige Lars Emil Johansen
flirter med tanken om at stop-
pe sin politiske karriere.
Lars Emil Johansen har
været aktiv i politik, siden han
blev valgt til Grønlands
Landsråd for perioden 1971-
75. Han var medlem af Folke-
tinget i perioden 1973-79, og
siden hjemmestyrets indførel-
se i 1979 har han været med-
lem af Grønlands Landsting.
I 1986 gjorde han til dels
alvor af sin snak. Han forlod
posten som landsstyremed-
lem for erhvervsmæssige an-
liggender, men forblev i
qaangiuppata tunuassaanga.
Nutaarsiassarujussuunngi-
laq, ukiut marluk matuma si-
omali AG allaaseqareermat
Lars Emil Johansen 1999-imi
tunuassasoq.
Lars Emil Johansenili peri-
arfissaqartitsivoq: - Qinersi-
sartut uninngaannarnissara
piumasarippassut uninngaan-
narsinnaavunga. Pissutsit qa-
noq innersut apeqqutaassaaq.
Lars Emil Johansenip paat-
Landstinget. Den 1. august
1986 begyndte han sit nye job
som forstander på Sulisartut
Højskoliat i Qaqortoq.
Onde tunger påstod godt
nok, at det var fordi stolen var
blevet for varmt under ham.
Der var store problemer med
overtagelsen af KGH’s pro-
duktions- og eksportvirksom-
hed PROEKS, og Grønland
var i fuld gang med at opbyg-
ge en overdimensioneret
trawlerflåde, som det senere
har kostet i hundredevis af
millioner kroner at skrotte.
Jeg stopper
Lars Emil Johansen vendte
tilbage til den forreste række i
foråret 1991, da han blev
landsstyreformand. En post
han fortsat bestrider efter
landstingsvalget i 1995.
Efter valgsejren i 1995 fik
Lars Emil Johansen den 14.
marts ud med en forsidemel-
ding på AG: - Jeg stopper.
- Når jeg er færdig med de
fire næste år som landsstyre-
formand, er jeg blevet mæt af
dette fag, sagde Lars Emil
Johansen til AGs Laila Ram-
lau-Hansen. Jeg vil gerne ud
og prøve kræfter med andre
ting, inden jeg bliver et laden-
de vrag i det politiske liv.
- Jeg har fået smag for virk-
somhedsledelse gennem mit
arbejde i Royal Greenland. På
en eller anden måde vil jeg
gerne værre med til at løfte en
erhvervsopgave, når jeg hol-
der op som landsstyrefor-
mand om fire år.
siveerunnera folketingimut
inatsisartunullu ilaasortaq
Otto Steenhold naalakkersui-
soqatigisaanit Atassummeer-
soq AG-mut oqarpoq:
- Pissutsit maannakkutut
itsillugit Lars Emil Johansen
upperineqarsinnaangilaq. Po-
litik qimanniarluni oqariarlu-
ni sapaatit akunneri marlus-
suit qaangiuppata pissanga-
naqqilersarpoq, aalassatsitsi-
simagami.
Jeg stopper - måske
På Bygdekonferencen i be-
gyndelsen af juni gentog Lars
Emil Johansen sit løfte om at
forlade politik efter valgperi-
odens udløb i foråret 1999,
men allerede et par dage efter
fortrød han sin udmelding.
Først i den danske TV-avis
og senere i de grønlandske
medier mente han i slutnin-
gen af juni, at den megen
blæst omkring atom-debatten
kunne få ham til at overveje at
blive i politik. En blæst, som
han selv havde startet.
Sermitsiaqs forside den 27.
juni lød: - Jeg går tidligst om
to år.
Det var nu ikke den store
nyhed, når AG allerede for to
år siden skrev, at Lars Emil
Johansen vil gå i 1999.
Men Lars Emil Johansen
lader en dør stå åben:- Hvis
vælgerne kræver, at jeg skal
blive på min post, så vil jeg
ikke udelukke, at jeg bliver.
Det kommer an på, hvordan
situationen ser ud.
Lars Emil Johansens vak-
len fik folketings- og lands-
tingsmedlem Otto Steenholdt
fra koalitionspartiet Atassut
til at sige til AG:
- Som situationen er i øje-
blikket, kan ingen mere tage
Lars Emil Johansen alvorlig.
Det ene øjeblik siger han, at
han går ud af politik, og nog-
le uger senere er det pludselig
blevet spændende igen, fordi
han har lavet »rav i den«.
- Ukiut marluk qaangiuppata tunuassaanga. 27. juni 1997
Sermitsiap saqqaani allassimavoq.
- Jeg går tidligst om to år, stod der på forsiden af
Sermitsiaq den 27. juni 1997.
Lars Emil truer med at blive
Landsstyreformanden ved ikke rigtig, hvad han vil