Atuagagdliutit - 03.07.1997, Qupperneq 8

8
Nr. 50 • 1997
ag'a&c/f/ct É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Atomi pillugu salluliuut
Pituffimmi qaartartut atomitortut sinnikuinik inissiinissaq pillugu Lars Emil
Johansen angussuaasaartoq
»Atomand«-imik qulequtser-
lugu ilisimatooq Peder Agger
aviisimi ullormut saqqum-
mersartumi Information-imi
30. juni allappoq, kissaatigil-
luinnarlugu pisumi tamatu-
mani qaartartut qaartitsissu-
taat kisimik pineqanngitsut.
Allaaserisaq tamakkerlugu
maani ilanngupparput:
KALAALLIT NUNAANNI
NAALAKKERSUISUT
SIULITT A ASUAT Lars
Emil Johansen sap. akunnera-
ni kingullermi qaartartut
atomitortut qaartitsissutaan-
nik Kalaallit Nunaannut inis-
siisinnaanermik amerikarmi-
unut neqerooruteqarmat, ta-
matuma kingoma pisorpassu-
aqarsimavoq.
Nunat assigiinngitsut a-
komanni aallartitaasartut isu-
matusaartameranni akerleriis-
sutit oqallinnermi saqqum-
mersimasut oqaaseqarfigis-
sanngilakka, Qaartartut atom-
itortut siammameqannginnis-
saannik Isumaqatigiissum-
mut, nunat issittormiut iller-
somissaat pillugu ALTA-mi
nalunaarummut, sinnikunik
tuniniaasarneq assigisaallu
pillugit Basel-imi isumaqati-
giissummut assingunerusut,
akerleriissutit uanga paasisi-
manngisakka.
Kisiannili Johansen-ip si-
unnersuutaa isumaga malillu-
gu attuumassuteqarpoq ava-
tangiisinut politikeqamermut,
eqqissinissamut politikeqar-
nermut aamma inuussutissar-
siomermut politikeqamermut
ajomartorsiutitut, tamakkulu
annertunerusumik eqqartor-
neqartariaqarput.
AVATANGIISINUT POLI-
TIKI eqqarsaatigalugu siun-
nersuut akuersaarneqarsin-
naanngilaq, tunngaveqarmat
qangali eqqarsartaatsimut,
tassalu eqqagassat tassaasut
igiinnagassaasut. Soorlu Bar-
ry Commoner 1970-ikkunni
takutitsereersimasoq, peqan-
ngitsoq peerutereerpoq (»eve-
rything has to go somewhe-
re«). Siunnersuullu aamma
akerliuvoq nunani assigiinn-
gitsuni mingutsitsinemp nu-
namit allamit allamut nuun-
neqartamera pillugu akerliu-
leraluttuinnamermut, soorlu
assersuutigalugu nalagaaf-
fimmit mingutsitsiffiusumit
nunamut mingutsitsiffiual-
laanngitsumut piitsumulli
nuussisarneq, aningaasanik
akilersillugu.
PERIAASIUVOQ PITSAA-
SOQ, mingutsitsineq, pin-
ngitsoomeqarsinnaanngikku-
ni, sapinngisamik mingutsit-
siffimmiitinneqassasoq. A-
jomanngippat mingutsitsiffi-
usumit takuneqarsinnaalluni,
naamaneqarsinnaalluni tu-
saaneqarsinnaallunilu. Taa-
maaliomikkut avatangiisinut
akisussaassuseqanngitsumik
pissusilersortameq annikilli-
sinneqarsinnaavoq. Taamaa-
liomikkut sianiginninneq, ili-
simasaqarneq soqutiginnin-
nerlu - ajomartorsiutip aaq-
qinneqamissaanut - mingut-
sitsisunut ajomannginnerulis-
sapput.
Taamaattumik Kalaallit
Nunaata Avannaarpiarsua i-
nissiivissatut kingullertut toq-
qarneqartariaqarpoq. Imaq
itisoorsuaq inissiivissatut
piukkunnannginnerpaalluni.
Naagga, qaartartut qaartitsis-
sutaannik inissiivik USA-
miittariaqarpoq, sapinngisa-
mik Pentagon-ip eqqaani, ta-
matumalu assigisaanik Rus-
land-imi inissiisoqartariaqar-
poq.
EQQISS1NISSAQ PILLU-
GU POLITIKEQARNERMI
isumaqarpunga Lars Emil
Johansen-ip »Kalaallit Nu-
naata eqqissinissamut sakkus-
sakillisamissamullu tapersiu-
taa«-nik siunnersuuteqamer-
minik piviusunngortitsiniar-
nera ajornartorsiutaasoq. -
Kaffimut qujanaq! Eqqissi-
nissamut iluaqutaassava sak-
kutuut sakkui nutaanngili-
soorsimasut toqqortarinissaat,
taakku nutaanik sanaartorsin-
naaqqullugit?
Isumaqannginnama qaar-
tartut qaartitsissutaat »ima-
qartut«, taamaalilluni inuit
savituut ingalassimatinneqar-
tariaqarlutik, isumaqarpunga
mingutsitanik qanigisamut
inissiinissaq qulaani taasara
iluaqutaassasoq.
Lars Emil Johansen toq-
qaannartumik oqarpoq »isu-
mannaallisaanikkut avatangi-
isillu eqqarsaatigalugit inissii-
nissaq qularnaarneqarsin-
naappat« ajomartorsiutitut
isiginngikkini Kalaallit Nu-
naannut inissiinissaq. Taava
ima akillugu aperineqartaria-
qarpoq: »Sooq amerikarmiut
taakku nammineerlutik ti-
gumminianngilaat?«
INUUS SUTIS SARS IOR-
NERMUT POLITIKEQAR-
NERMI ajomartorsiutaavoq
Kalaallit Nunaat ullumikkut
nunarsuarmi pinngortitap al-
lanngortinneqanngitsup an-
nersarimmagu. Soorunami
pesticide-nik USA-mi nuna-
lerinermi atorneqartartunik
sarfaq Goldstrømmen aqqu-
tigalugu Kalaallit Nunaata
imartaanut annguttoqartar-
poq. Aamma sermersuarmi
aqerloq nassaarineqarsinnaa-
voq, Europami biilinik angal-
lannemjussuarmit pisut anori-
mit tinginneqarsimasoq. Kisi-
annili manna tikillugu Kalaal-
lit Nunaanni avatangiisit mi-
ngutsitaanngingajalluinnarput.
NUNAP IMMIKKOORTUI
angisuut suli »wildlands«-
inik taaneqarsinnaapput, tas-
salu nunat ilaat inunnit tikin-
neqarsimanngitsut sanaartor-
figineqaratillu: Kangerluit
inoqanngitsut, narsaamamgit
»kiserliortut«, qaqqat sermer-
suarlu. Taamaalilluni Kalaal-
lit Nunaat suli ilaqarpoq siu-
nissami pinngortitamut takor-
nariartartussanut omigarne-
qarsinnaasunik atomeqanngi-
tsunik.
Takornariartitsineq inger-
latsiviuvoq tunngaveqartoq
inuit eqqarsartaasiannik. Pin-
ngortitamut takornariartar-
nermi tungaviuvoq eqqarsaa-
tigineqartarmat pinngortitaq
allanit attorneqarsimanngit-
soq mingutsinneqarsiman-
ngitsorlu suli ittoq Naalakkat-
ta pinngortitsineratulli.
PINNGORTITAMUT TA-
KORNARIARTITSISAR-
NEQ nunarsuarmi inuussutis-
sarsiutit sukkanerpaamik ine-
riartortut ilagaat. Tamatuma
tungaatigut iluatsitsinerit siul-
lermik tunngaveqarput tim-
misartumut ilaanemik aki-
kitsuararsuamik aamma pin-
ngortitamut takomariartartut
najugaqarfiini avatangiisinik
aserorteriuarnersuaq aam-
ma/imaluunniit avatangiisinik
isiginninniamerulemeq. Kisi-
annili takomariarfiusartut pi-
oreersut amigaataasumik aaq-
qissuussisameq pissutigalugu
aserortemeqartalermata, taa-
va nunat ilaat suli nassaarine-
qanngitsut iluamillu soqutigi-
neqanngitsut periarfissinne-
qassapput. Takomariarfiu-
sartutut allatut aserortemeqa-
lissapput, kisiannili periarfis-
sinneqassallutik allat misilit-
tagarilersimasaat ilinniutiga-
lugit pitsaasumik aaqqissuus-
sinissamut illersorneqarsin-
naasumillu ineriartomissa-
mut.
Taamaalilluni nunap pine-
qartup iluaqutissiissutaasa ila-
at kipisuitsumillu aningaasar-
siorfiusinnaanerat suliffissa-
qartitsinerallu annertusame-
qassaaq pigiinnameqassallu-
nilu. Taamaalilluni tamanna
takuneqarluarsinnaanerusu-
nik suliffissaqartitsilissaaq,
nunat allat qaartartuutaasa
qaartitsissutaasa inissinneqar-
simasut paarsisuinit amerla-
nemjussuamik.
TAMAKKU TAMAASA
Kalaallit Nunaanni takomari-
artitsinermut ingerlatsivimmi
pisortap Kim Folmann Jør-
gensen-ip, maannakkut oqal-
linnermut aamma ilanngut-
tup, paasisimagunanngilai.
Isumaqarpoq Kalaallit Nu-
naata takomariarfissatut suli
iluamik takuneqarsimanngit-
sup eqqartomeqamera iluaqu-
taajumaartoq.
Taanna paasisassarsiorluni
angalanissaminut akiliunne-
qartariaqarpoq, assersuutiga-
lugu Kangianut, taakkunani-
mi takomariartitsisartut qa-
ngali takoreersimavaat pin-
ngortitamut takornariartitsi-
sameq aningaasarsiutaalluar-
sinnaasoq, aammali ajortu-
mik eqqartomeqartarnermi-
gut ajoquserujussuameqarsin-
naasoq.
KALAALLIT NUNAATA
AVANNAARSUATA qaar-
tartut atomitortut qaartitsissu-
taannik inissiivigineqarnis-
saanik aalajangemeq pin-
ngortitamut takomariartitsi-
samermut akornutaassaaq,
tamatumani Kalaallit Nunaata
avannaa kisimi eqqomeqassa-
nani, Kalaallit Nunaalli ta-
marmi eqqomeqassalluni.
Josef Motzfeldt apersor-
neqamermini (Information-
imi 26. juni) oqarpoq, im-
maqa qalliinnakkut Lars Emil
Johansen-ip qaartartut qaartit-
sissutaat pillugit iliuuseqame-
ra ersiutaasoq.
Taamaassagaluarami. Im-
maqali taanna aasaanerani
salluliuutit siullersarigaat -
atomi pillugu salluliuut.
Atomand
Lars Emil Johansen spiller stærk mand i sagen om mere atomaffald i Thule
Under overskriften »Atom-
and« skriver professor Peder
Agger i dagbladet Informa-
tion den 30. juni, at han
inderligt håber, at denne sag i
virkeligheden handler om
andet en atomsprænghove-
der. Vi bringer her artiklen i
sin fulde ordlyd:
DER ER HVIRVLET meget
støv op, efter at den grønland-
ske landsstyreformand, Lars
Emil Johansen, i sidste uge
tilbød amerikanerne at for-
handle om deponering af
atomsprænghoveder i Grøn-
land.
Jeg skal afholde mig fra at
kommentere de mulige diplo-
matiske forviklinger, som
debatten har afsløret, i retning
af brud på Ikke-Spredningsaf-
talen, ALTA-deklarationen
om beskyttelsen af det arkti-
ske miljø, Basel-konventio-
nen om handel med affald
med mere, forviklinger, som
jeg ikke har forstand på.
Men Johansens forslag
udgør for mig at se også både
et miljøpolitisk, et fredspoli-
tisk og et erhvervspolitisk
problem, som der bør siges
mere om.
MILJØPOLITISK er forslag-
tet uacceptabelt, fordi det
baserer sig på en forældet
forestilling om, at affald er
noget, man blot kan smide
væk. Som om Barry Commo-
ner ikke allerede i halvfjerd-
serne havde vist, at væk er
blevet borte (»everything has
to go somewhere«). Forsla-
get strider da også imod den
stigende internationale uvilje
mod at eksportere forurening
fra det ene land til det andet,
for eksempel fra de forure-
nende rige til de mindre for-
urenende, men fattige lande,
som er til fals for hård valuta,
DET ER ET godt princip, at
forurening, hvis den da ikke
helt kan undgås, skal holdes
så tæt på kilden som muligt.
Helst indenfor syns-, lugte-
og høreafstand af forurene-
ren. Det er et af midlerne,
hvormed uansvarlig miljø-
adfærd kan mindskes. Derved
øges opmærksomheden, ind-
sigten og interessen i proble-
mets løsning hos dem, der har
skabt det.
Derfor er det nordlige
Grønland et af de sidste ste-
der, der burde vælges. Kun
dybhavet kunne have været et
dårligere valg. Nej, depotet
for overflødige sprænghove-
der skal ligge i USA, så tæt på
Pentagon som muligt, og til-
svarende steder må vælges i
Rusland.
FREDSPOLITISK SYNES
jeg, at der ligger et problem i,
at Lars Emil Johansen opfat-
ter realiseringen af sit forslag
som »Grønlands bidrag til
fredsprocessen og afmilitari-
sering«. - Tak for kaffe! Skal
det nu være fredsbevarende at
hjælpe militæret af med dets
forældede isenkram, så det
kan få plads til nyt?
Da jeg ikke går ud fra, at de
omtalte sprænghoveder lige-
frem er »ladte«, så de af den
grund skal holdes på afstand
af folk med hang til at pille
ved aftrækkeren, tror jeg igen,
at det nærhedsprincip, jeg luf-
tede ovenfor, vil være nyttigt.
Sjovt nok siger Lars Emil
Johansen direkte, »at hvis det
sikres, at deponering ikke er
et sikkerhedsmæssigt pro-
blem og ikke er et miljømæs-
sigt problem«, ser han ikke
noget problem i at tilbyde
deponering af affald i Grøn-
land. Man bør stille ham
modspørgsmålet: »Hvorfor
mon amerikanerne så ikke
beholder det selv?«
DET ERHVERVSPOLITI-
SKE problem har at gøre med,
at Grønland allerede i dag er
blevet et af de eneste rigtigt
store og endnu nogenlunde
uberørte naturområder på klo-
den. Ganske vist kan man fin-
de pesticider stammende fra
det amerikanske landbrug
bragt til de grønlandske
farvande med Golfstrømmen.
Ligesom man kan finde bly i
indlandsisen, bragt med vin-
den fra det europæiske trafik-
helvede. Men endnu er det
grønlandske miljø dog kun
relativt svagt belastet.
ENDNU ER STORE områ-
der at betragte som »wild-
lands«, det vil sige landskaber
uden synlige spor af menne-
skelig virksomhed: Ubebyg-
gede fjordlandskaber, ensom-
me heder, fjelde og indlandsi-
sen. Derved rummer Grøn-
land et kæmpestort og endnu
næsten uudnyttet potentiale
for kommende øko-turister.
Turisme er om noget en
virksomhed, der baserer sig
på og er afhængig af folks
forestillinger. Den natur-
baserede turisme, og øko-
turismen ikke mindst, baserer
sig på forestillingen om den
uberørte, ikke-forurenede,
jomfruelige natur, der ligger,
som Vorherre har skabt den.
ØKO-TURISME er en af de
hurtigst voksende erhvervs-
grene i verden. Dens succes
er i første omgang betinget af
de i dag ekstremt billige fly-
priser og af den tiltagende
miljøødelæggelse og/eller sti-
gende miljøbevidsthed i de
områder af verden, hvor øko-
turisteme kommer fra. Men
efterhånden, som de eksiste-
rende turistmål nedslides i en
selvdestruktiv mangel på be-
grænsende regulering, vil og-
så de områder, som endnu er
uopdagede eller kun af margi-
nal betydning, få chancen. De
vil få chancen for en tilsva-
rende nedslidning, men også,
hvis man ellers kan tage ved
lære af andres erfaringer, for
en hensigtsmæssig regulering
og bæredygtig udvikling.
Derved kan en del af ste-
dets kvaliteter og dermed
basis for en vedvarende ind-
komst og beskæftigelse op-
bygges og bevares. Det kan
give en beskæftigelse med
lidt mere perspektiv i end
den, der følger med at være
depotbestyrer for andre lan-
des atomaffald.
ALT DETTE HAR direk-
tøren for det grønlandske
turismeselskab, Kim Fol-
mann Jørgensen, som nu også
blander sig i debatten, tilsyne-
ladende ikke fattet. Han synes
at mene, at for det oversete
turistmål, Grønland, er en-
hver omtale et gode.
Han burde bevilges en stu-
dierejse, for eksempel til det
fjerne Østen, hvor turistbran-
chen for længst har indset, at
øko-turisme kan være ind-
bringende, men også ekstremt
følsom overfor enhver dårlig
omtale.
EN BESLUTNING om at
gøre det nordlige Grønland til
oplagsplads for udtjente
atomvåben vil have en invali-
derende effekt på det øko-
turistmæssige potentiale, som
ikke kun vil ramme det nord-
lige, men hele Grønland.
I et interview (Information
26. juni) antyder Josef Motz-
feldt, at det måske kun er på
overfladen, at Lars Emil Jo-
hansens aktion handler om
sprænghoveder.
Gid det er så vel. Måske er
det bare sommerens første
and - atomand.