Atuagagdliutit - 03.07.1997, Qupperneq 11

Nr. 50 • 1997
11
/‘føtxCLjpa.jpf/é/a.
GRØNLANDSPOSTEN
Marianne Jensen nunarsumioqatigiillu
Naalakkersuisunut ilaasortaq nunani assigiinngitsuni suliaqarnermik
ulapputeqartoq
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Marianne Jensen ukioq man-
na nunani assigiinngitsuni su-
liaqamermik ulapputeqarpoq.
Pisuni assigiinngitsuni Ka-
laallit Nunaat naalagaaffeqa-
tigiinnerlu sinniissuuffigisar-
simavai. Norgep avannaani
Alta-mi, Brasiliami maannak-
kullu New York-imi FN-ip
immikkut ittumik ataatsi-
meersuamerani (taaneqartumi
Rio + 5). Ataatsimeersuameq
taanna FN-ip avatangiisit pil-
lugit 1992-imi Rio de Janeiro-
mi ataatsimeersuamerata na-
nginneraa.
Marianne Jensen sunniute-
qanngitsoorsimanngilaq, ataa-
tsimiittamemilu arlalinni pe-
qataasarsimalluni, arlaleriarlu-
ni siuttuusarsimalluni. Taa-
maalilluni avatangiisinut mini-
sterit nunanit assigiinngitsu-
neersut nereqatigiilluni ataat-
simeeqatigai, ataatsimiinner-
millu aaqqissuussisuuvoq nor-
gemiut avatangiisinut mi-
nisteriat Torbjørn Bemstein,
tassanilu issittumi avatangiisit
pillugit nalunaarusiaq
(AMAP) saqqummiunneqar-
poq.
Nereqatigiilluni ataatsi-
miinneq nunani issittumiittu-
ni avatangiisinut ministerit
Alta-mi ataatsimiinneranni
naalakkersuisunut ilaasortap
Marianne Jensen-ip siunner-
suutaanik malitseqartitsiner-
tut isigineqassaaq, taamani
qallunaat aallartitaannut pi-
sortatut siunnersuuteqarmat
AMAP-ip nalunaarusiaa FN-
ip avatangiisinut ingerlatsivi-
ata UNGASS-ip ataani nuna-
nit tamalaaneersunut toq-
qaannartumik saqqummiun-
neqassasoq.
Oqallittartoqatigiit
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Marianne Jensen Rio-mi qul-
lersat ataatsimiinnerannit pi-
viusunngortitsinermut nunap
inoqqaavisa suleqataanerat
pillugu oqallittartoqatigiinnut
peqataavoq. Ataatsimiinneq
sapaatiummat pivoq FN-ip
illorsuani.
Oqallittartoqatigiinnuttaaq
peqataapput qallunaat ineri-
artortsinermut ministeriat
Poul Nielson, nunarsuarmi
pinngortitap illersomeqamis-
saanut suleqatigiiffiup IUCN-
ip præsidentia Yolanda Kaka-
badse, nunarsuarmi pinngor-
titamut aningaasaateqarfiup
(WWF-ip) pisortaanera Clau-
de Martin, nunat inoqqaavi
sinnerlugit peqataalluni Joji
Carino, kiattumi siallersartup
orpippassuarmiut kattuffian-
nut allattuunera. Kiisalu pe-
qataavoq Naalagaaffiit Peqa-
tigiit 51-issaannik ataatsi-
meersuarnerannut siulittaa-
suusoq Malaysiap Naalagaaf-
fiit Peqatigiinni aallartitaa
Razali Ismail.
Razali Ismail oqalugiamer-
mini nunap inoqqaavinut sak-
kortuumik kaammattuuteqar-
poq sapinngisamik piaamer-
paamik Naalagaaffiit Peqati-
giit Allattuunerat qinigaar-
laaq K. Annan ataatsimeeqa-
tigeqqullugu, nunap inoqqaa-
visa isumaat saqqummiunne-
qarsinnaaqqullugit, minne-
runngitsumik piginnaatitaaf-
finnut tunngasut, kiisalu Naa-
lagaaffiit Peqatigiinnut sule-
qataalluni peqataatitaqaler-
nissamut tunngatillugu.
Kalaallit Nunaat nunap
inoqqaavisa piginnaatitaaffii
pillugit kusanartumik asser-
suutissatut taaneqaqqippoq.
Razalip oqaatigaa nammineq
aalajangiisinnaassuseqamer-
mut nunaqamissamullu pigin-
naatitaaffiit.
Suleqatigiinneq
Naalakkersuisunut ilaasortap
Marianne Jensen-ip oqallin-
nermullu peqataasut amerla-
nersaasa nunap inoqqaavisa
piginnaatitaaffii pillugit nu-
narsuaq tamakkerlugu nalu-
naarutissap akuersissutigi-ne-
qamissaata pingaaruteqassu-
sia eqqartorpaat. Tassani nu-
narsuarmi pinngortitamut ani-
ngaasaateqarfik ikiuukkuma-
sorujussuuvoq. Nunarsuarmi
pinngortitap illersomeqamis-
saanut suleqatigiiffiup præsi-
dentia erseqqissaateqarporta-
aq avatangiisit pinngortitallu
piujuamissaannut tunngatillu-
gu nunap inoqqaavinik sule-
qateqalemissaq piumassuse-
qarfigineqartoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Marianne Jensen-ip ner-
sualaarpai Nunani Tamalaani
Kiattumi Siallersartup Orpip-
passuarmiuisa Kattuffiat
aamma WWF ataatsimiinner-
mik aaqqissuussisimanerat
pillugu, aammalu nunap inoq-
qaavisa aamma avatangiisinik
pinngortitamillu illersuinia-
qatigiiffiit akomanni suleqati-
giinnemp pingaaruteqassusia
iluaqutaaneralu erseqqissarlu-
git-
- Kalaallit Nunaata WWF
aamma IUCN pitsaasumik
suleqatigai, kisiannili taane-
qartumut kingullermut tun-
ngatillugu kissaatigalugu nu-
nap inoqqaavinut tunngassu-
teqartuni erseqqinnerusumik
saqqummertarnissaa, imalu
oqarluni: - Nunarsuarmi nu-
nap inoqqaavi 300 millioni-
nik amerlassusillit nunarsu-
armi IUCN-imut suleqatis-
saqqinnerpaapput, pinngorti-
tamut taassumalu tunniussin-
naasaanut annertoorujussuar-
mik attuumassuteqamertik
pissutigalugu.
Marianne Jensen-ip Nam-
minersornerulluni Oqartus-
saanerup eqqunneqarnerani
ineriartortinneqarneranilu i-
ngerlaaseq oqaluttuaraa, aam-
ma tamatuma Kalaallit Nu-
naannut Danmark-imullu ilin-
niutaasimanera. Tamatumun-
nga atatillugu Marianne Jen-
sen-ip qallunaat naalakker-
suisuinik pitsaasumik sule-
qateqarneq erseqqissarpaa,
tamatumunngali peqatigitillu-
gu erseqqissarlugu, aammat-
taaq nammineerluni aalaja-
ngiisinnaanermut piginnaati-
taaffiit aammattaaq Kalaallit
Nunaanni ingerlaasiummata
suli ineriartortinneqartut. Ma-
rianne Jensen-ip nunat allat
naalakkersuisui kajumissaar-
pai nunap inoqqaavi nammi-
neerlutik iluatsitsisamissaan-
nut kukkussuteqartamissaan-
nullu piginnaatitaaffileqqul-
lugit.
Marianne Jensen på verdensplan
Landsstyremedlemmet har travlt med internationalt arbejde
Landsstyremedlem Marianne
Jensen har travlt med internati-
onalt arbejde i år. Hun har
repræsenteret henholdsvis
Grønland og rigsfællesskabet i
miljømæssige spørgsmål ved
flere lejligheder, både i Alta i
Nordnorge, i Brasilien og nu i
New York i FN’s ge-
neralforsamling specielle sam-
ling (Rio + 5), der er en opføl-
gning på FN’s miljøkonferen-
ce i Rio de Janeiro i 1992.
Marianne Jensen spiller en
ikke uvæsentlig rolle og har
deltaget i en lang række
møder, hvor hun flere gange
har taget teten. Hun deltog
således i en frokost for en
international kreds af mil-
jøministre, arrangeret af den
norske miljøminister, Tor-
bjørn Bemstein, og her blev
rapporten vedrørende det ark-
tiske miljø (AMAP) fremlagt.
Frokostmødet skal ses som
en opfølgning på landsstyre-
medlemmets forslag under
det arktiske miljøministermø-
de i Alta, hvor Marianne
Jensen som leder af den dan-
ske delegation foreslog en
direkte præsentation af
AMAP-rapporten for det
internationale forum under
FN’s miljø-organisation
UNGASS.
Paneldeltager
Marianne Jensen har også
været med i et panel ved-
rørende oprindelige folks rol-
le i implementeringen af Rio-
topmødets beslutninger. Mø-
det blev holdt i FN-bygnin-
gen søndag aften.
I panelet deltog endvidere
den danske udviklingsmini-
ster Poul Nielson, præsiden-
ten for Verdensnaturbeskyt-
telsesorganisationen IUCN,
Yolanda Kakabadse, general-
direktøren for Verdensnatur-
fonden (WWF), Claude Mar-
tin, og for de oprindelige folk
deltog Joji Carino, der er
generalsekretær for den inter-
nationale Alliance af Tropi-
ske Regnskovsfolk. Endelig
deltog formanden for FN’s
51. generalforsamling, den
malayiske FN-ambassadør
Razali Ismail.
Razali Ismail kom med en
meget kraftig opfordring til
oprindelige folk om at mødet
med FN’s nyvalgte generalse-
kretær K. Annan så snart som
muligt for at fremlægge de
oprindelige folks synspunkter
ikke mindst på rettighedsom-
rådet og i forhold til aktiv del-
tagelse i FN.
Endnu engang blev Grøn-
land fremhævet som et smukt
eksempel på, hvordan oprin-
delige folk kan få deres rettig-
heder. Razali nævnte her ret-
ten til land og til selvbestem-
melse.
Mere samarbejde
Landsstyremedlem Marianne
Jensen og de fleste paneldel-
tagere talte om vigtigheden af
at få nedfældet en række ret-
tigheder for de oprindelige
folk i internationale sammen-
hænge. Her er Verdensnatur-
fonden meget villig til at assi-
stere. Verdensnaturbeskyttel-
sesorganisationen IUCN’s
præsident understregede lige-
gledes viljen til at danne part-
nerskaber med oprindelige
folk i forhold til miljø- og
naturbevarelse.
Landsstyremedlem Mari-
anne Jensen roste Den Inter-
nationale Alliance af Regns-
kavsfolk og WWF for initiati-
vet til mødet, og hun under-
stregde vigtigheden og nytten
af samarbejde mellem oprin-
delige folk og miljø- og natur-
beskyttelsesorganisationer.
- Grønland har et godt sam-
arbejde med både WWF og
IUCN, men ønsker for sidst-
nævntes vedkommende en
stærkere profil på de oprinde-
lige folks område, sagde hun.
- Der er 300 millioner oprin-
delige folk, og de må betrag-
tes som verdens bedste allian-
ce for IUCN på grund af deres
nære tilknytning til og store
afhængighed af naturen og
dens ressourcer.
Marianne Jensen beskrev
tillige processen omkring ind-
førelse og opbygning af
hjemmestyret i Grønland og
den læreproces, dette har
medført for både Danmark og
Grønland. I den forbindelse
understregede Marianne Jen-
sen det gode samarbejde med
den danske regering, men
understregede samtidig, at
retten til selvbestemmelse
også i Grønland er og må væ-
re en proces i stadig udvik-
ling. Hun opfordrede andre
regeringer til at turde give op-
rindelige folk retten til egne
successer og egne fejltrin.
Marianne Jensen avatangiisit pillugit nunani assigiinngitsu-
ni suliaqarnermik ulapputeqarpoq, tassanilu Kalaallit
Nunaat assersuutissatut pitsaasutut arlaleriarluni taaneqart-
arpoq.
Marianne Jensen har trvalt med internationalt miljøarbejde,
hvor Grønland fremhæves i flere sammenhænge.
Paamiut Kommuneat
søger
Socialforvaltningen i Paamiut Kommuniat søger
med henblik på en styrkelse af
sagsbehandlerfunktioner:
2 socialrådgivere
1 assistent
Den ene socialrådgivere påtænkes at skulle have
følgende arbejdsområder:
- sagsbehandling af ansøgninger om offentlig hjælp,
herunder råd og vejledning i forbindelse hermed.
Den anden socialrådgiver får følgende arbejdsom-
råde:
- sagsbehandling af familiesager.
Der søges endvidere en assistent til varetagelse af A-
bidragsområdet samt ansøgninger om barselsdagpen-
ge.
Ønskelige egenskaber i forbindelse med alle 3 stil-
linger er:
- faglige kompetence
- stabilitete.
Det gør ikke noget, at man også har et godt humør.
Stillingen ønskes besat den 1. august 1997. Ansøg-
ningsfrist senest mandag den 14. juli 1997.
Aflønning sker efter henholdsvis aftale mellem de
grønlandske socialrådgivere og Personaledirektoratet
under Grønlands Hjemmestyre og SIK-overenskomst.
Udgifter i forvindelse med rejse og bohaveflytning
afholdes efter gældende regler. Der kan stilles bolig til
rådighed.
Henvendelse til:
PAAMIUT KOMMUNEAT
Postbox 97 • 3940 Paamiut
Telefon 1 72 77 • Telefax 1 74 48
Att.: socialchef Ib Nørgaard eller souschef Else Svenbæk.
FOTO: