Atuagagdliutit - 03.07.1997, Page 14

14
Nr. 50 • 1997
Isumaginninnermi
siunnersortit marluk
assistent ataaseq
Isumaginninnermi siunnersortip makkua suliaris-
sagai naatsorsuutigineqarpoq:
- inunnik ikiorsiisarnermi qinnuteqaatit suliarineqartar-
nerat, tassungali ilanngullugu siunnersuisarneq ilit-
sersuussisarnerlu.
Isumaginninnermi siunnersortip aappaata makkua
suliarissagai naatsorsuutigineqarpoq:
- suliassat ilaqutariinnut tunngasut suliarineqartarnis-
saat.
Kiisalu aamma assistent-itut atorfik noqqaåssutigine-
qarpoq, taassuma suliassarai meeqqanut akilersuuti-
nut tunngasut kiisalu aamma erninersiutinut qinnute-
qaatit.
Atorfinnut pingasuusunut taakkununnga pigin-
naaffigisassaatut neriuutigineqartut makkuupput:
- suliassanut ilisimaarinninneq
- suliffimmi aalajaatsuuneq.
Aammalu qiimasuuneq ajoqutaassanngilaq.
Atorfiit 1. august 1997 inuttalerneqarnissat kissaatigi-
neqarpoq. Qinnuteqarfissat killeqarput ataasinngor-
nermi 14. juli 1997.
Akissarsiaqartitsineqassaaq Kalaallit Nunaanni isuma-
ginninnermi siunnersortit, sulisunut Pisortaqarfiup kii-
salu SIK akornanni isumaqatigiissutit naapertorlugit.
Angalanissamut kiisalu pigisat angallanneqarnissaan-
nut malittarisassat atuuttut naapertorlugit akiliussine-
qassaaq. Inissaqartitsineqarsinnaavoq.
Saaffigineqassaaq:
PAAMIUT KOMMUNEAT
Postbox 97 • 3940 Paamiut
Telefon 1 72 77 • Telefax 1 74 48
Atsiorlugu: Socialchef Ib Nørgaard imaluunnllt souschef
Else Svenbæk.
Restaurering eller genopbygning ?
Upernaviks museumsleder sætter spørgsmålstegn ved restaureringen af den
gamle bydel
Paamiut Kommuniat Isumaginninnermut
ingerlassivimmi suliat nakkutigineqarnerisa
nukittorsarneqarnissaat pillugu pissarsiorpoq:
UPERNAVIK(LM) For tiden
er det svært at se forskel på
det, der skulle være det smuk-
keste sted i Upemavik og det,
der ER det grimmeste. Nem-
lig dumpen og den gamle
bydel. De to ligger side om
side, og lige nu er den gamle
by i gang med en omfattende
restaurering, der betyder, at
nogle huse mangler vægge,
andre tage og over alt ligger
der nye og gamle byggemate-
rialer.
Restaureringen er et ni mil-
lioner kroners projekt, som
financieres af Skov- og natur-
styrelsen, Hjemmestyret og
Upemavik Kommune. Ideen
med restaureringen er at få
bragt bygningerne tilbage til
den stand de var i, da de blev
bygget.
Genopbygning
Upernaviks gamle by består
af den tidligere butik, koloni-
bestyrerbolig, kirke, bødker-
værksted, præstebolig og sko-
le. Alt skal stå klart til byens
jubilæum den 8. august. Det
ligner en umulig opgaver,
men museumsleder, konser-
veringstekniker Pauline
Kleinschmidt Knudsen er
optimistisk med den del af
projektet. Det skal nok blive
færdigt, til gengæld er hun
skeptisk overfor selve projek-
tet:
- Jeg synes, at det er lidt flot
at kalde dette for en restaure-
ring. Det er snarere en genop-
bygning.
- Alt for meget er pillet ned
og erstattet med nyt og ikke
en gang med de samme mate-
rialer. Man har ikke været tro
mod de gamle materialer.
For mange søm og skruer
- I sin tid blev husene malet
med sæltran, der var kogt ind
og blandet med farvepigmen-
ter. I dag er det ganske almin-
delig maling. Flere steder er
der brugt trykimprægneret
træ, andre steder er dyveler
erstattet af søm og skruer.
- Jeg synes, at man har
glemt, at bygningerne i sig
selv er museumsgenstande.
Man ville for eksempel aldrig
restaurere en gammel kajak
med plastic eller glasfiber. -
Jeg tror såmænd ikke, at det
ville have været dyrere at
gøre arbejdet ordentlig,
måske lidt mere besværligt.
Kommunalbestyrelsen
har lagt vægt på, at det ei
lokale firmaer, der skulle lave
arbejdet, og det er en fin tan-
ke. At de ikke har erfaring
med den slags arbejde, gøi
ikke så meget, der findes en
god manual om bygningsbe-
varing.
Pauline Kleinschmidt
Knudsen mener, at Grønland
trænger til at få nogle bestem-
melser, om hvordan resature-
ring af bygninger skal foregå.
At bygningsfredningsrådet i
praksis godkender hvad som
helst. Eksemplet i Upemavik
er ikke det eneste, fortæller
hun, og henviser blandt andet
til den gamle smedje i Nuuk.
- Vi har for travlt med
udviklingen. Vi glemmer for-
tiden. Det tror jeg, at vi kom-
mer til at fortryde om 50 år.
Niuertarfitoqaq (saarleq) siomagut puisip orsua qalaataq
qalipaatinik akullugu qalipanneqartarsimavoq. Qalipaat
ukiuni untritilinni atasinnaasarpoq. Kisiannili iluarsaassi-
nermi qalipaatit nalinginnaasut atorneqarsimapput.
Den gamle butik (i forgrunden) var oprindelig malet med
sæltran kogt ind og blandet med pigmenter. Det kunne holde
i hundrede år. Alligevel er det ved restaureringen malet med
almindelig maling.
Paamiut Kommuneat
pissarsiorpoq
ffCa a^ap'c/^/'a
GRØNLANDSPOSTEN
fluarsaassineq nutarterinerluuimiit?
Illoqarfitoqqami illorsuatoqqat iluarsaannissaat Upernavimmi katersugaasivimmi pisortap apeqquserpaa
UPERNAVIK (LM) - Ulluni
makkunani Upernavimmi su-
na kusanamerpaanersoq ku-
sanaannerpaanersorlu immik-
koortikkuminaapput. Tassa
eqqaavissuaq illoqarfitoqarlu
eqqarsaatigalugit. Taakkumi
sanileriipput, illoqarfitoqarlu
maannakkut annertuumik ilu-
arsaanneqarpoq, taamaattu-
mik illorsuit ilaat iigaqanngil-
lat, ilaat qaliaqaratik, sumilu
tamaani ipput atortussat nu-
taat atortukullu.
Illorsuatoqqanik iluarsaas-
sineq 9 millioner koruuninik
naleqartoq aningaasalerne-
qarpoq Skov- og Naturstyrel-
sen-imit, Namminersonerul-
lutik Oqartussanit aamma
Upernaviup kommuneanit.
Illorsuatoqqanik iluarsaassi-
nermi anguniameqarpoq il-
lorsuatoqqat sananeqaqqaara-
mik isikkuattut isikkoqarteq-
qilemissaat.
Nutarterineq
Upernavimmi illoqarfitoq-
qami illorsuatoqaapput niu-
ertarfiusimasoq, niuertup il-
lorsua, oqaluffik, napparsivik,
palasip illorsua atuarfillu.
Taakku tamarmik naammas-
sineqarsimassapput illoqarfi-
up 8. august nalliuttorsiun-
nginnerani. Kisiannili taa-
maalitinnagu naammassinis-
saat qularnaraluartoq, taa-
maattoq katersugaasivimmi
pisortaq Pauline Klein-
schmidt Knudsen isumalluar-
poq. Piffissaatillugu naam-
massiumaarput, kisiannili
akerlianik illorsuatoqqanik
iluarsaassineq qularutigaa:
- Isumaqarpunga kusanar-
pallaartoq iluarsaassinermik
taassallugu. Oqaatigineqame-
rusinnaavoq nutarterinermik.
- Amerlavallaat piiameqar-
simapput nutaanillu taarser-
neqarlutik, taartaalu sanane-
qaataasa assigineq ajorpaat.
Sananeqaatit nutaanngitsut
soqutigineqanngippallaarsi-
mapput.
Kikissat qinnillillu
- Qanga illorsuatoqqat puisit
orsui atorlugit qalipanneqar-
tarsimapput. Puisip2 orsua
qalaateriarlugu qalipaatissa-
nik akusarlugu. Ullumikkut
qalipaatit nalinginnaasut ator-
neqartarput. Arlalitsigut qi-
suit naqitat atorneqartarput,
ilaatigullu »kikissat« qisuit
taarserneqartarlutik kikissa-
nik qinnilinnillu.
- Isumaqarpunga puigor-
neqarsimasoq illoqarsuatoq-
qat nammineerlutik katersu-
gaatitut isigineqarsinnaanerat.
Assersuutigalugu qajaq iluar-
saanneqarsinnaanngilaq pla-
stikimik glasfiberimilluunniit
ilaartorlugu.
- Kommunalbestyrelsip pi-
ngaartissimavaa Upemavim-
mi suliffiit illorsuatoqqanik
iluarsaassissasut, isumarlu
tamanna kusanartuuvoq. Taa-
matut suliaqamermik misilit-
tagaqannginnerat soqutaan-
ngikkaluarpoq, tassami illor-
suatoqqat pigiinnameqartus-
sat pillugit iluarsaassisamer-
mi pitsaasunik najoqqutassa-
qarmat.
Pauline Kleinschmidt
Knudsen isumaqarpoq Ka-
laallit Nunaanni illorsuatoq-
qanik iluarsaassisamermi er-
seqqissunik maleruagassaqar-
tariaqartoq. Illorsuatoqqanik
allanngutsaaliuinermut isu-
malioqatigiissitaq qanorluun-
niit ittoqaraluaraangat akuer-
sissuteqartarpoq. Upemavim-
mi pisoq kisimi assersuutis-
saanngilaq, taama oqaluttuar-
poq, ilaatigullu assersuutiga-
lugu Nuummi saffiorfitoqaa-
simasoq.
- Ineriartomeq eqqarsaati-
givallaaqaarput. Qanga pi-
sartut puigorsimavavut. Isu-
maqarpunga ukiut 50-it qaa-
ngiuppata tamanna peqqissi-
missutigilerumaaripput.
Illorsuatoqqat katersugaatitut isigineqartariaqarput,
sananeqaataasalu assinginik iluarsaassinermi
taarsiisoqartariaqarluni, katersugaasivimmi pisortaq
Pauline Kleinschmidt Knudsen isumaqarpoq.
Man skal behandle gamle huse som museumsgenstande og
være tro mod de oprindelige materialer,mener
museumsleder Pauline K. Knudsen.
ASS./ FOTO: LONE MADSEN ASS J FOTO: LONE MADSEN