Atuagagdliutit - 03.07.1997, Síða 16

16
Nr. 50 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
10 SPØRGSMÅL TIL
BORGMESTEREN
IVITTyUT - EN LILLE
OG VÅGEN KOMMUNE
- Vi giver miljøet 1.prioritet, siger borgmester Henrik Skolemose fra Ivittuut Kommune
NUUK(KK) - Ved forårets
kommunalvalg skete der
store udskiftninger i de 18
kommunalbestyrelser.
14 af kommunerne fik
ny borgmester; kun Ivittu-
ut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat genvalgte deres bor-
gmester.
Hen over sommeren vil
AG forsøge at tage tempe-
raturen på de grønlandske
kommuner.
- Hvordan har kommu-
nerne det på den økonomi-
ske, sociale og kulturelle
område? Hvilke ønsker har
kommunerne, og hvordan
skal disse ønsker realise-
res? Hvordan er forholdet
til de centrale myndigheder
i Nuuk? Hvordan ser frem-
tiden ud for kommuner?
Der er nok af spørgsmål,
og svarene er meget varie-
ret fra kommune til kom-
mune.
Vi har stillet 10 af
spørgsmålene til de 14 ny-
valgte og fire genvalgte
borgmestre.
NUUK(KK) - Der har flere
gange været bud efter Ivittuut
Kommune, siden den lille
enklave omkring Flådestation
Grønnedal og Kryolitselska-
bet Øresund blev etableret
som en selvstændig kommu-
ne i efteråret 1951 efter et
dekret fra landshøvdingen.
Efterhånden som aktivite-
terne og dermed også indbyg-
gertallet daler i Ivittuut Kom-
mune har både det danske for-
svarsministerium og de andre
grønlandske kommuner sat
spørgsmålstegn ved oprethol-
delsen af henholdsvis flåde-
stationen og den selvstændige
kommune.
Senest var det især Narsaq,
Paamiut og Nuuk, som bød
sig til som hjemsted for flåde-
stationen efter en udmelding
fra forsvarsminister Hans
Hækkerup. Iveren efter at
overtage Ivittuut blev måske
ikke mindre, fordi der er man-
ge rare skattepenge og ingen
sociale udgifter at hente
blandt kommunens indbygge-
re.
Men Ivittuut overgiver sig
aldrig. Kommunen kæmpede
for sit liv, og i dag ser det ud
til, at faren for en nedlæggelse
- foreløbigt - er drevet over.
De sidste værnepligtige forlod
dog i begyndelsen af 1996
Flådestation Grønnedal, og
dermed var et kapitel i Grøn-
lands historie forbi. Mange af
de danskere, der bor eller har
boet i Grønland, startede net-
op deres Grønlands-liv som
værnepligtige marinesoldater
på Flådestation Grønnedal.
Ivittuut kan altså fortsat
synge med på »De gyldne
Løver«s slagsang:
- Vi er ikke som de andre.
Vi er noget for os selv.
Og det er nok det, som det
hele handler om.
AG har stillet kommunens
genvalgte borgmester Henrik
Skolemose 10 spørgsmål om
Ivittuut og fremtiden.
90 mineraler
AG: - Hvad gør netop
din kommune til noget
helt specielt i Grøn-
• land?
Henrik Skolemose: - Ivit-
tuut Kommune har en helt
speciel kultur, der rummer
alle aspekter af Grønlands
natur inden for én times sej-
lads.
- I tillæg hertil har vi et
unikt geologisk eldorado i
den gamle mineby, hvor det
er muligt at samle mere end
90 forskellige mineraler in-
denfor en radius på 500
meter.
- Ikka-fjorden er eneståen-
de i Grønland med sine meget
smukke og spændende »ko-
ral«-søjler, som atter i år (tre-
die år!) bliver genstand for
intens forskning. Området er
ideelt for dykkere.
- Vores i ordets bogstave-
ligste forstand »fede« bestand
af moskusokser bør også
nævnes, da jeg nu alligevel er
i gang med at prale.
Normalt samfund
AG: - Hvad er den
største opgave for kom-
munalbestyrelsen i
# denne valgperiode, og
hvordan vil kommunalbesty-
relsen løse denne opgave?
Henrik Skolemose: - Vi
giver miljøet 1. prioritet.
Vores »dump« er nedlagt til
S fordel for et forbrændings-
anlæg, og vi er i gang med at
sætte sortering af jemaffald
| og syntetisk affald i system.
5 Glasaffald bliver allerede de-
poneret med særskilt afskib-
ning for øje. Det samme gæl-
der batterier og akkumulato-
rer.
- Dernæst ønsker vi at nor-
malisere vores lille samfund
yderligere ved at give flest
mulige af de udstationerede
mulighed for at få deres fami-

- Ivittuut Kommuneata kissaataasa annersaraat takornariar-
titsinerup aaqqissuulluakkap aallartinneqamissaa, Henrik
Skolemose oqarpoq.
- Ivittuut Kommunes højeste ønske er at få igangsat en vel-
struktureret turisme, siger Henrik Skolemose.
lie med til Grønnedal. Dette
kræver en udvidelse af bøme-
pasningsordningen i 1998,
hvilket kommunalbestyrelsen
allerede har principgodkendt.
Alle kender alle
7 AG: - Hvordan funge-
rer samspillet mellem
borger og kommune i
• din kommune?
Henrik Skolemose: - Det
kan næppe blive bedre. Vi er
ifølge sagens natur meget tæt
på hinanden og kender hver-
andre ved navn.
?AG - Hvor stor er
arbejdsløsheden, og
hvad gør kommunen
• for at bekæmpe den ?
Henrik Skolemose:
Arbejdsløsheden er nul.
?AG: - Hvilken rolle
spiller kultur og fritid
for din kommune?
•
Henrik Skolemose: - Vi har
haft adskillige udøvende
kunstnere på besøg både
indenfor musik, teater og bil-
ledkunst, og denne praksis vil
vi fortsætte i det omfang,
økonomien og tilbuddene
muliggør det. Hertil kommer
diverse kurser som skind-
syning, stenslibning og kera-
mik.
?AG: - Hvilken rolle
spiller det sociale
område for din kommu-
• ne?
Henrik Skolemose: - Vores
socialsektor er meget begræn-
set. Vi arbejder mest med at
udvide vores boligmasse, så
der bliver mere plads til fami-
lier fremover. Egentlige so-
ciale tilfælde har vi ikke.
I gang med turismen
?AG: - Hvad står aller-
øverst på kommunens
ønskeseddel - og hvor
# når bliver dette ønske
opfyldt?
Henrik Skolemose: - Vores
højeste ønske er at få igangsat
en velstruktureret turisme - at
entrere med et kompetent fir-
ma, som så får eneret på den
fremtidige styring af turis-
men. Et sådant samarbejde er
allerede ved at blive etableret.
Vi vil indbygge troværdighed
og faste rutiner i en målrettet
naturturisme. Kort sagt: Ikke
love mere, end vi kan holde.
Heldigvis er vores natur af en
sådan kvalitet, at ingen turist
vil blive skuffet på dét område.
?AG: - Hvordan får
kommunen sit budget
for 1997 til at hænge
• sammen? Er der et
misforhold mellem de opga-
ver, som hjemmestyret på-
lægger kommunerne, og det
bloktilskud, som følger med
fra landskassen til kommune-
kassen?
Henrik Skolemose: - Bud-
gettet har vi ingen problemer
med, men er dog opmærk-
somme på altid at opretholde
en god økonomisk »fender«
til dækning af uforudsete
udgifter.
- På grund af kommunens
ringe størrelse kan for eksem-
pel en nedgang på bare én
elev i skolen medføre en ned-
justering af bloktilskuddet på
over 350.000 kroner!
- Elevtallet svinger normalt
mellem 10 og 15.
Langt til Katuaq
7 AG: - Er der for langt
fra din kommune til
Grønlands Hjemmesty-
• re, Landstinget og
landsstyret?
Henrik Skolemose: - Nej,
de moderne elektroniske
kommunikationsmidler over-
flødiggør megen rejseaktivi-
tet, men vi er kede af, at der er
så langt til Grønland »fælles«
kulturhus, Katuaq.
?AG: - Hvordan ser din
kommune ud år 2005?
Henrik Skolemose: - Det er
Borgmester Henrik Skole-
mose 52-inik ukiulik uper-
naaq kommunalbestyrelsi-
mut qinersinerup kingoma
Ivittuut Kommuneanni
borgmesteritut qinigaaqqit-
toq, ilinniartitsisutut soraa-
rummeernermi kingoma
1967-68-imi Kangilinngua-
nut sakkutuunngoriartorlu-
ni tikippoq. Tamannalu
inuuneranut sunniuteqar-
poq. Henrik Skolemose
atuarfimmi pisortatut uter-
poq 1971-74-imi kingorna-
lu 1980-imi.
Den 52-årige borgmester
Henrik Skolemose, der blev
genvalgt som borgmester i
Ivittuut Kommune efter
kommunalvalget i foråret,
kom efter sin lærereksamen
som værnepligtig marine-
soldat til Grønnedal i
1967-68. Og det blev så
hans skæbne. Henrik Skole-
mose vendte tilbage til
Grønnedal som skoleleder
i årene 1971-74 og igen fra
1980.
svært at spå, men jeg vil dog
alligevel tillade mig at frem-
komme med en påstand, der
gælder samtlige borgere i
Ivittuut Kommune i 2005:
- Vi vil alle være otte år
ældre!
Ivittuuni avatangiisit pingaartinneqartorujussuupput.
Ivittuut giver miljøet første prioritet.
ASS7FOTO: AG-ARKIV, KNUD JOSEFSEN ASS7FOTO: AG-ARK1V