Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Side 4

Atuagagdliutit - 26.08.1997, Side 4
4 Nr. 65 • 1997 Angut maqaasissavarput Allattoq Bjarne Kreutzmann Kalaallit inuiaat angut inuiaqatigiinnut sulilluartoq annaa- vaat. Aqigssiaq Møller-ip Ilinniartitaanermut Atuartitaaner- mullu Direktorat-eqarfimmi pisortaalluni atuarfeqarnerup kommunenit tiguneqalernerani kultureqarnermi atuartitaa- nermilu udvalg-ini siulittaasut qinigaasut aallaqqaataanulli ukiumoortumik katersuunniartamerat taamanikkut akimmi- saarfissaqartinniameqaqisoq paasilluarlugu tapersersorlugu ukiumoortumik pisartunngortinniarlugu ilungersuuteqarsi- mavoq, taamaalilluni atuartitaaneq ilinniartitaanerlu aal- laqqaataaniilli inatsisiliornikkut allatigullu inissilluameqa- reersimalluni minnerunngitsumillu politikerit tamatumin- nga sammisaqartut atorfillillu immersorneqartillugit atuar- titaanerup inuiaqatigiinnut pingaaruteqaqisup aqqutissa- minullusooq inissinniamera peqataaffigilluarsimallugu. Aqigssiap inuunermini sulinerminilu iluatinnaaterpassui taagomagit qutsatigaagut, qimataasullu uummammik pisu- mik misigeqatigalugit. Aqigssiap eqqaaneqarnera ataqqinartuuli. Vi vil savne en mand Af Bjarne Kreutzmann Det grønlandske samfund har mistet en mand, der loyalt ydede sit bedste for samfundet. Aqigssiaq Møller stod for Direktoratet for Skole og Uddannelse, da daværende Skole og Undervisningsudvalgsformændenes bestræbelser på at samles årligt - således, at skoleområdet kunne sættes på skinner såvel inden for det lovgivningsmæssige område, som at folkevalgte politikeres og embedsmænds horisont kunne udvides, inden skolevæsenet blev overtaget af kom- munerne fra hjemmestyrets regi - uforståeligt og overra- skende mødte politisk modstand. Aqigssiaq Møller har resolut støttet bestræbelserne sådan, at de årlige samlinger blev obligatoriske til samfundets bedste. Aqigssiaq Møller forstod de samfundsvigtige transaktioner og støttede om- rådet fuldt ud resten af sit virke inden for området. Uden at opremse Aqigssiaqs mange andre positive sider i hans liv, takker vi for alt og vil gerne give udtryk for vores hjertelige deltagelse over for de efterladte. Æret være Aqigssiaqs minde. GRØNLANDSPOSTEN Nersornaammik saqqarmiulerneqarpoq. Kullorsuarmiu piniartoq Nikolaj Jensen 72-inik ukiulik julip ulluisa 12-ni inat- siartuni ilaasortamik Niels Mattaaq-mit »Nersornaammik« saqqarmiulerneqarpoq. Nikolaj Jensen-ip saqqarmiulerneqar- nerani Niels Mattaaq oqarpoq Nikkulaat kalaallit kulturi- toqarsuatsinnik ilisimaarinnittut utoqqartarileraat. - Kalaallit qanga piniamerinnarmik inuuniuteqarallarmata pissutsit taa- manikkut atorneqartut tunngavigalugit piniartoqamminut meeqqaminullu isertuarani ilitsersuussisarsimavoq, pisariaqar- pallu sakkortuumik pissusilersortarsimalluni. Tassagooq piniakkat inuuniutitik nalinginnaq pineqassanngimmata, Nik- kulaap taamaanneranik maligassiuilluarneranillu piniartut inuusunnerusut meeraasalumi malippaat. Taamatullu pissusia aamma eqqortuusoq piniartoqamminut maligassatut saqqum- miuttuartarlugit, Niels Mattaaq saqqarmiuliinermini ilaatigut taama oqaaseqarpoq. Fortjenstmedalje til fanger fra Kullorsuaq. Fanger Nikolaj Jensen fik tildelt Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje den 12. juli af landstingsmedlem Niels Mattaaq, Upernavik. Ved overrækkelsen af »Nersornaat« sagde Niels Mattaaq blandt andet, at Nikolaj Jensen er den ældste, der har et godt kendskab til grønlændernes gamle kultur. - Da grønlænderne engang kun levede af fangst, underviste han uden tøven sine medfangere og sine børn på baggrund af de forhold, der eksi- strede dengang. Han kunne være streng, hvis det var nødven- digt, da man efter hans mening ikke skal behandle de dyr, man lever af på en tilfældig måde. De yngre fangere og hans børn efterligner Nikolajs måde at være på, en væremåde som han også viser overfor sine medfangere som foregangsmand. Kongeligt besøg hos fangerfamilie i Kullorsuaq De er naturlige og afslappede KULLORSUAQ(PM) - Der er ikke noget at sige til, at Nikolaj og Kitora Jensen i Kullorsuaq var spændte på at få besøg af kongefamilien under deres ophold i Kul- lorsuaq. Hvordan ville de kongelige være? Hvad kan de li’ at spise, og hvordan skal vi nu opføre os? Var nogen af de mange spørgsmål der dukke- de op før besøget. Og så viste det sig, at der bag de kongeli- ge titler gemte sig nogle naturlige og venlige menne- sker, som bidrog til en hygge- lig komsammen i det lille hus i Kullorsuaq. Ægteparret havde naturlig- vis også set frem til at hilse på Dronning Margrethe, der des- værre måtte afbryde sin rejse af helbredsmæssige årsager. - Kongefamilien var meget begejstret for mattak med karrysovs og den traditionelle »grønlandskage« fortalte Ki- tora Jensen til AG. Familien havde før de kon- geliges Grønlandsrejse haft besøg fra Danmark, og blev informeret om besøget i deres hus. Kitora og Nikolaj Jensen bor sammen med sønnen Aron og sønnesønnen Moses i et af de gamle typehuse, der blev bygget i begyndelsen af 1950’eme. Søn af Kullorsuaq's grundlægger Det er ikke nogen tilfældig- hed, at man har valgt ægte- parret Kitora og Nikolaj Jen- sen til de kongelige besøg. Nikolaj er søn af Vittus Jen- sen, der grundlagde Uperna- viks nordligste bygd Kul- lorsuaq. Nikolaj har været fanger siden sin ungdom, og har ned- lagt adskillige isbjørne i sit voksne liv. Han udmærker sig ikke alene som fanger, men har gennem årene undervist mange vordende fangere om naturen, dens luner, fangst- dyrene og ikke mindst i det at være omhyggelig i både hold- ning og behandling af fangst- dyr og natur. Og så er han oven i købet meget beskeden, når han fortæller om, hvor mange narhvaler, sæler, hval- rosser og andre fangstdyr, han har nedlagt i årenes løb. Nikolaj var kun to et halvt år i 1928, men husker da de ankom til den den nye bo- plads. - Vi var seks personer der ankom til Kullorsuaq den første dag, fortæller Nikolaj Jensen. - Allerede næste dag kom der andre familier, og vi var 16 da Kullorsuaq blev grund- lagt. Ankom i Umiaq Nikolaj Jensen husker, at de boede i skindtelte om somme- ren og flyttede ind i jordhytter om vinteren. Dengang sejlede man også stadig i konebåde, og det var ombord i en kone- båd, at Nikolaj Jensen ankom til Kullorsuaq. Alt dette fortalte Nikolaj Jensen den meget interessere- de kongefamile, under deres timelange besøg i familiens hus. - Prins Henrik var meget interesseret i at høre alt om livet som fanger. Det var især ham, der stillede spørgsmål, mens prins Joachim og prin- sesse Alexandra holdt sig lidt mere i baggrunden. De fik dog også indføjet et par spørgsmål, og det var en meget hyggelig stund vi hav- de sammen, fortæller Nikolaj Jensen. Kitora Jensen tilføjer, at der jo ikke kunne være så mange i huset. Der var plads til seks gæster i stuen ved kaffebor- det. Køkkenet var hele tiden fyldt op med fotografer, der skulle tage billeder af den royale familie under deres besøg hos fangerfamilien. Udenfor var der endnu flere journalister, der ikke havde muligheden for at komme ind i huset. Faderen blev kajaksvimmel Det må have knebet med tiden, da kongefamilien var til kaffemik hos Kitora og Niko- laj Jensen. Med alt det Niko- laj kan fortælle om sin fanger- tilværelse, kan man bruge masser af af tid på at lytte til alle hans spændende beret- ninger. Han fortæller blandt andet, at hans far blev kajak- svimmel da han selv var i ni- års alderen. - Han tog dog ud i sin kajak alligevel, men kom tilbage allerede omkrig ti minutter efter med lidt fisk. Derfor blev jeg allerede konfirmeret som 13-årig, så jeg kunne bli- ve oplært i fangererhvervet. Jeg fangede en narhvalunge som 14-årig, som 18-årig fan- gede jeg tre og igennem årene har jeg haft held til at skyde nogen stykker, fortæller han med sin sædvanlige beske- denhed. Melvillebugten - Da jeg var barn, læste jeg om Knud Rasmussens rejser i Melvillebugten og Canada og Alaska. Det var meget fasci- nerende læsning, og jeg blev så betaget af beskrivelsen af slædeturen over Melvillebug- ten, at netop den tur blev et af mine store rejsemål. Det blev også særligt spændende, fordi to af mine familiemedlemmer ledsagede Knud Rasmussen på nogle af hans slæderejser. - Jeg kørte første gang slæ- de over Melvillebugten i 1962, hvor jeg tog min fami- lie med til overvintring i Savissivik, Thules sydligste bygd. Efter denne tur har jeg i alt rejst på Melvillebugten 59 gange indtil 1995. Jeg har blandt andet drevet bjørne- fangst i området. Nikolaj Jensen har en utro- lig viden om fangstdyr og den natur, han har drevet fangst i igennem en menneskealder. Det er en viden, han meget gerne deler med andre inter- esserede, for eksempel har flere naturvidenskabsfolk op- søgt Nikolaj Jensen for at nyde godt af de observationer han har gjort i tidens løb.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.