Atuagagdliutit - 26.08.1997, Page 4

4
Nr. 65 • 1997
Angut
maqaasissavarput
Allattoq Bjarne Kreutzmann
Kalaallit inuiaat angut inuiaqatigiinnut sulilluartoq annaa-
vaat. Aqigssiaq Møller-ip Ilinniartitaanermut Atuartitaaner-
mullu Direktorat-eqarfimmi pisortaalluni atuarfeqarnerup
kommunenit tiguneqalernerani kultureqarnermi atuartitaa-
nermilu udvalg-ini siulittaasut qinigaasut aallaqqaataanulli
ukiumoortumik katersuunniartamerat taamanikkut akimmi-
saarfissaqartinniameqaqisoq paasilluarlugu tapersersorlugu
ukiumoortumik pisartunngortinniarlugu ilungersuuteqarsi-
mavoq, taamaalilluni atuartitaaneq ilinniartitaanerlu aal-
laqqaataaniilli inatsisiliornikkut allatigullu inissilluameqa-
reersimalluni minnerunngitsumillu politikerit tamatumin-
nga sammisaqartut atorfillillu immersorneqartillugit atuar-
titaanerup inuiaqatigiinnut pingaaruteqaqisup aqqutissa-
minullusooq inissinniamera peqataaffigilluarsimallugu.
Aqigssiap inuunermini sulinerminilu iluatinnaaterpassui
taagomagit qutsatigaagut, qimataasullu uummammik pisu-
mik misigeqatigalugit.
Aqigssiap eqqaaneqarnera ataqqinartuuli.
Vi vil savne en mand
Af Bjarne Kreutzmann
Det grønlandske samfund har mistet en mand, der loyalt
ydede sit bedste for samfundet. Aqigssiaq Møller stod for
Direktoratet for Skole og Uddannelse, da daværende Skole
og Undervisningsudvalgsformændenes bestræbelser på at
samles årligt - således, at skoleområdet kunne sættes på
skinner såvel inden for det lovgivningsmæssige område,
som at folkevalgte politikeres og embedsmænds horisont
kunne udvides, inden skolevæsenet blev overtaget af kom-
munerne fra hjemmestyrets regi - uforståeligt og overra-
skende mødte politisk modstand. Aqigssiaq Møller har
resolut støttet bestræbelserne sådan, at de årlige samlinger
blev obligatoriske til samfundets bedste. Aqigssiaq Møller
forstod de samfundsvigtige transaktioner og støttede om-
rådet fuldt ud resten af sit virke inden for området.
Uden at opremse Aqigssiaqs mange andre positive sider i
hans liv, takker vi for alt og vil gerne give udtryk for vores
hjertelige deltagelse over for de efterladte.
Æret være Aqigssiaqs minde.

GRØNLANDSPOSTEN
Nersornaammik saqqarmiulerneqarpoq. Kullorsuarmiu
piniartoq Nikolaj Jensen 72-inik ukiulik julip ulluisa 12-ni inat-
siartuni ilaasortamik Niels Mattaaq-mit »Nersornaammik«
saqqarmiulerneqarpoq. Nikolaj Jensen-ip saqqarmiulerneqar-
nerani Niels Mattaaq oqarpoq Nikkulaat kalaallit kulturi-
toqarsuatsinnik ilisimaarinnittut utoqqartarileraat. - Kalaallit
qanga piniamerinnarmik inuuniuteqarallarmata pissutsit taa-
manikkut atorneqartut tunngavigalugit piniartoqamminut
meeqqaminullu isertuarani ilitsersuussisarsimavoq, pisariaqar-
pallu sakkortuumik pissusilersortarsimalluni. Tassagooq
piniakkat inuuniutitik nalinginnaq pineqassanngimmata, Nik-
kulaap taamaanneranik maligassiuilluarneranillu piniartut
inuusunnerusut meeraasalumi malippaat. Taamatullu pissusia
aamma eqqortuusoq piniartoqamminut maligassatut saqqum-
miuttuartarlugit, Niels Mattaaq saqqarmiuliinermini ilaatigut
taama oqaaseqarpoq.
Fortjenstmedalje til fanger fra Kullorsuaq. Fanger Nikolaj
Jensen fik tildelt Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje
den 12. juli af landstingsmedlem Niels Mattaaq, Upernavik.
Ved overrækkelsen af »Nersornaat« sagde Niels Mattaaq
blandt andet, at Nikolaj Jensen er den ældste, der har et godt
kendskab til grønlændernes gamle kultur. - Da grønlænderne
engang kun levede af fangst, underviste han uden tøven sine
medfangere og sine børn på baggrund af de forhold, der eksi-
strede dengang. Han kunne være streng, hvis det var nødven-
digt, da man efter hans mening ikke skal behandle de dyr, man
lever af på en tilfældig måde. De yngre fangere og hans børn
efterligner Nikolajs måde at være på, en væremåde som han
også viser overfor sine medfangere som foregangsmand.
Kongeligt besøg hos
fangerfamilie i Kullorsuaq
De er naturlige og afslappede
KULLORSUAQ(PM) - Der
er ikke noget at sige til, at
Nikolaj og Kitora Jensen i
Kullorsuaq var spændte på at
få besøg af kongefamilien
under deres ophold i Kul-
lorsuaq. Hvordan ville de
kongelige være? Hvad kan de
li’ at spise, og hvordan skal vi
nu opføre os? Var nogen af de
mange spørgsmål der dukke-
de op før besøget. Og så viste
det sig, at der bag de kongeli-
ge titler gemte sig nogle
naturlige og venlige menne-
sker, som bidrog til en hygge-
lig komsammen i det lille hus
i Kullorsuaq.
Ægteparret havde naturlig-
vis også set frem til at hilse på
Dronning Margrethe, der des-
værre måtte afbryde sin rejse
af helbredsmæssige årsager.
- Kongefamilien var meget
begejstret for mattak med
karrysovs og den traditionelle
»grønlandskage« fortalte Ki-
tora Jensen til AG.
Familien havde før de kon-
geliges Grønlandsrejse haft
besøg fra Danmark, og blev
informeret om besøget i deres
hus. Kitora og Nikolaj Jensen
bor sammen med sønnen
Aron og sønnesønnen Moses
i et af de gamle typehuse, der
blev bygget i begyndelsen af
1950’eme.
Søn af Kullorsuaq's
grundlægger
Det er ikke nogen tilfældig-
hed, at man har valgt ægte-
parret Kitora og Nikolaj Jen-
sen til de kongelige besøg.
Nikolaj er søn af Vittus Jen-
sen, der grundlagde Uperna-
viks nordligste bygd Kul-
lorsuaq.
Nikolaj har været fanger
siden sin ungdom, og har ned-
lagt adskillige isbjørne i sit
voksne liv. Han udmærker sig
ikke alene som fanger, men
har gennem årene undervist
mange vordende fangere om
naturen, dens luner, fangst-
dyrene og ikke mindst i det at
være omhyggelig i både hold-
ning og behandling af fangst-
dyr og natur. Og så er han
oven i købet meget beskeden,
når han fortæller om, hvor
mange narhvaler, sæler, hval-
rosser og andre fangstdyr, han
har nedlagt i årenes løb.
Nikolaj var kun to et halvt
år i 1928, men husker da de
ankom til den den nye bo-
plads.
- Vi var seks personer der
ankom til Kullorsuaq den
første dag, fortæller Nikolaj
Jensen.
- Allerede næste dag kom
der andre familier, og vi var
16 da Kullorsuaq blev grund-
lagt.
Ankom i Umiaq
Nikolaj Jensen husker, at de
boede i skindtelte om somme-
ren og flyttede ind i jordhytter
om vinteren. Dengang sejlede
man også stadig i konebåde,
og det var ombord i en kone-
båd, at Nikolaj Jensen ankom
til Kullorsuaq.
Alt dette fortalte Nikolaj
Jensen den meget interessere-
de kongefamile, under deres
timelange besøg i familiens
hus.
- Prins Henrik var meget
interesseret i at høre alt om
livet som fanger. Det var især
ham, der stillede spørgsmål,
mens prins Joachim og prin-
sesse Alexandra holdt sig lidt
mere i baggrunden. De fik
dog også indføjet et par
spørgsmål, og det var en
meget hyggelig stund vi hav-
de sammen, fortæller Nikolaj
Jensen.
Kitora Jensen tilføjer, at der
jo ikke kunne være så mange
i huset. Der var plads til seks
gæster i stuen ved kaffebor-
det. Køkkenet var hele tiden
fyldt op med fotografer, der
skulle tage billeder af den
royale familie under deres
besøg hos fangerfamilien.
Udenfor var der endnu flere
journalister, der ikke havde
muligheden for at komme ind
i huset.
Faderen blev
kajaksvimmel
Det må have knebet med
tiden, da kongefamilien var til
kaffemik hos Kitora og Niko-
laj Jensen. Med alt det Niko-
laj kan fortælle om sin fanger-
tilværelse, kan man bruge
masser af af tid på at lytte til
alle hans spændende beret-
ninger. Han fortæller blandt
andet, at hans far blev kajak-
svimmel da han selv var i ni-
års alderen.
- Han tog dog ud i sin kajak
alligevel, men kom tilbage
allerede omkrig ti minutter
efter med lidt fisk. Derfor
blev jeg allerede konfirmeret
som 13-årig, så jeg kunne bli-
ve oplært i fangererhvervet.
Jeg fangede en narhvalunge
som 14-årig, som 18-årig fan-
gede jeg tre og igennem årene
har jeg haft held til at skyde
nogen stykker, fortæller han
med sin sædvanlige beske-
denhed.
Melvillebugten
- Da jeg var barn, læste jeg
om Knud Rasmussens rejser i
Melvillebugten og Canada og
Alaska. Det var meget fasci-
nerende læsning, og jeg blev
så betaget af beskrivelsen af
slædeturen over Melvillebug-
ten, at netop den tur blev et af
mine store rejsemål. Det blev
også særligt spændende, fordi
to af mine familiemedlemmer
ledsagede Knud Rasmussen
på nogle af hans slæderejser.
- Jeg kørte første gang slæ-
de over Melvillebugten i
1962, hvor jeg tog min fami-
lie med til overvintring i
Savissivik, Thules sydligste
bygd. Efter denne tur har jeg i
alt rejst på Melvillebugten 59
gange indtil 1995. Jeg har
blandt andet drevet bjørne-
fangst i området.
Nikolaj Jensen har en utro-
lig viden om fangstdyr og den
natur, han har drevet fangst i
igennem en menneskealder.
Det er en viden, han meget
gerne deler med andre inter-
esserede, for eksempel har
flere naturvidenskabsfolk op-
søgt Nikolaj Jensen for at
nyde godt af de observationer
han har gjort i tidens løb.