Atuagagdliutit - 28.08.1997, Blaðsíða 4
4
Nr. 66 • 1997
tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
Takorloortagaq piviusuimgortoq
Aatsitassat pillugit Ingerlatseqatigiiffiup nuunneqarnera naalakkersuisut
siulittaasuata isumaqarfigaa isumalluarnermi tunngavissaqarluarneratut
Kalaallit Nunaanni aatsitassanik piiaasinnaaneq pillugu
naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen suli
isumalluarpoq.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen er fortsat optimist
med hensyn til udvinding af grønlandske råstoffer.
(JB) - Namminersomerullutik
Oqartussat takorloortagaat
maannakkut piviusunngor-
poq, naalakkersuisut siulittaa-
suat Lars Emil Johansen Aat-
sitassat pillugit Ingerlatseqati-
giiffiup nunatsinnut »nuun-
neqamera« pillugu oqarpoq. -
Nuunneqarnissaanik kissa-
ateqameq namminersomeru-
nermit pisoqaaneruvoq. Qa-
ngali kissaatigisarsimavarput
aatsitassat pillugit ingerlatsi-
neq nunatsinniissasoq, maan-
nakkullu kiisami tassa iluat-
sippoq.
Aatsitassat pillugit Inger-
latseqatigiiffik pillugu isuma-
qatigiinniarnerup sumullu
inissinneqamissaanik aalaja-
ngemerup iluatsittumik iner-
neqartup kingoma Lars Emil
Johansen misigisimavoq
naammagisimaarinninnissa-
minik.
- Aatsitassat pillugit Inger-
latseqatigiiffiup qallunaat
ministereqarfiannit naalak-
kersuisunut nuunneqarnera
annertoorujussuarmik pingaa-
ruteqarpoq - sutigut tamati-
gut, naalakkersuisut siulittaa-
suat AG-mut oqarpoq.
- Kalaallit Nunaata ani-
ngaasarsiomerup tungaatigut
siunissaa maannakkut akor-
nutissaqanngitsumik isuma-
gisinnaalerparput, tamannalu
soorunami nunatsinnut pi-
ngaaruteqartorajussuuvoq, taa-
ma nassuiaavoq. - Tamatu-
munnga atatillugu erseqqis-
saatigiumavara isumaqatigiis-
(JB) - Det er en gammel drøm
for hjemmestyret, der nu er
gået i opfyldelse, siger lands-
styreformand Lars Emil
Johansen om »hjemtagelsen«
af Råstofforvaltningen. - Ja,
den er i virkeligheden ældre
end hjemmestyret. Vi har
altid ønsket, at råstofforvalt-
ningen skulle placeres her, og
nu er det endelig lykkedes.
Lars Emil Johansen føler,
at han har grund til at være til-
freds efter de vel overstående
forhandlinger omkring råstof-
forvaltningen og dens place-
ring.
- Det har overordentlig stor
betydning, at råstofforvaltnin-
gen nu er flyttet fra dansk
ministerielt regi til landsstyret
- på mange måder, siger
landsstyreformanden til AG.
- Vi har nu en mere uhin-
dret adgang til nøglen til
Grønlands økonomiske frem-
tid, og det har naturligvis
uvurderlig betydning for lan-
det, forklarer han. - Samtidig
vil jeg understrege, at aftalen
er en dansk tillidserklæring til
Grønland. Det er udtryk for,
at den danske regering har til-
lid til, at også dette meget
væsentlige område kan for-
valtes af os selv her i landet.
- Vi har nu fået flyttet
sut qallunaat tungaanniit Ka-
laallit Nunaannut tatiginnin-
nermik takutitsimmat. Qallu-
naat naalakkersuisuinit taa-
matut tatiginninneq takutitsi-
voq ingerlatsivik pingaarute-
qangaartoq nunami maani ua-
tsinnit ingerlanneqarsinnaa-
soq.
- Maannakkullu allaffitsi-
gut ingerlatsineq Kalaallit
Nunaannut nuunneqarpoq,
tamatumalu kingorna nam-
mineerluta aatsitassanik mi-
sissuinissamut akuersissuti-
nik tunisisinnaalerpugut, soo-
runami qallunaat naalakker-
suisuinik isumaqatigiissutivut
tunngavigalugit.
Nunap immikkoortua
- Kisiannili tamatumani pine-
qanngilaq nunap immikkoor-
tuanit allamut sulisussanik
nuutsineq?
- Naagga, taamaanngilaq.
Qangali naluneqanngilaq pi-
sunut qaninnerpaaq aamma
sunniuteqamerpaasartoq. Al-
laffitsigut ingerlatsineq tigu-
miaraanni, taava qanoq piso-
qamera qanimut malinnaavi-
gineqarsinnaavoq. Uagut
nammineq ilisimasalittavut
namminerlu allaffitsigut i-
ngerlatsisuvut suliamik inger-
latsilissapput, tamannalu in-
nuttaasut eqqarsartaasiannut
allatut isummertitsissaaq, al-
latullu naliliisitsisalissalluni.
- Soorunami allaassuteqar-
poq ukiumut marloriarluta-
pingasoriarluta Danmark-
administrationen til Grønland
og står herefter for udstedel-
sen af koncessioner, naturlig-
vis indenfor den aftale, vi har
med den danske regering.
Ikke kun geografisk
- Men er det ikke blot en geo-
grafisk rokering af arbejds-
kraft?
- Nej, bestemt ikke. Det er
en kendsgerning, at den, der
er tæt på begivenhederne
også har større indflydelse på
dem. Har man administratio-
nen, eller sidder man på for-
valtningen, så har man hånd i
hanke med, hvad der sker på
området. Det bliver vore egne
eksperter og vor egen admini-
stration, der skal udføre dette
arbejde, og det giver en gan-
ske anden bevidsthed for bor-
gerne, en ganske anden hold-
ning til dette område.
- Der er naturligvis forskel
på, om vi rejser til Danmark
to-tre gange om året og giver
vort besyv med ved forhand-
lingsbordet, eller vi passer
butikken 365 dage om året.
- Fremover bliver dette
område placeret helt centralt i
vor hverdag, og det bliver helt
anderledes til genstand for
den politiske debat, end vi
hidtil har kendt det. Samtidig
imut angalasamitsinni isuma-
qatigiinniarnitsinni qanoq
isumaqamitsinnik saqqummi-
ussisarnitsinnit maannakkut
ukioq naallugu ingerlatsivim-
mik isumaginnilemitsinnut.
- Ingerlatsivik taanna siu-
nissami ulluinnami inuunit-
sinnut qitiusumik inissisima-
lissaaq, mannalu tikillugu po-
litikikkut oqallittarnitsinnit
ilisimasatsinnit allaanerujus-
suanngussaaq. Tamatumun-
nga atatillugu inuusuttunut ta-
matuma tungaatigut ilinnia-
gaqamissamik kissaateqartu-
nut annertoorujussuarmik
piumassuseqartitsilissaaq
sunniuteqartorujussuanngor-
titsissalluni, uuliasiorluni qil-
lerisutut ilinniartunngornis-
saq kisiat eqqarsaatiginagu,
aammali ujarassiuutut, ingen-
iøritut imaluunniit teknikeri-
tut assigiinngitsunik sulia-
qartutut.
- Naak tamanna soorunami
ajugaanertut isumaqarfigiga-
luarlugu, aammalu ukiorpas-
suami sorsoqatigiissimanerup
naammassineqarneratut isi-
gigaluarlugu, taamaattoq isu-
maqarpunga pingaaruteqartoq
aalajangiusimassallugu inger-
latseqatigiiffimmi ataatsimut
aalajangeeqatigiittamerup a-
junngitsup ingerlaannarnis-
saa. Isumaqarpunga naala-
gaaffeqatigiinnerup imaqar-
nera tamatumuunakkut suli
imaqarnerulersoq. Ukiut 18-it
ingerlaneranni isumaqatigiin-
niartarnerit siuariartorfiun-
vil det få stor betydning for de
unge, som jeg regner med i
langt højere grad vil føle sig
animeret til at uddanne sig
indenfor området, ikke bare
som borebisser, men som
geologer, ingeniører eller tek-
nikere på andre niveauer.
- Selvom jeg naturligvis
opfatter dette som en sejr og
som en god afslutning på
mange, mange års kamp, så
synes jeg, det er vigtigt at
fastholde det positive i den
fælles beslutningskompeten-
ce, der fortsat er placeret i
fællesrådet. Jeg synes, det er
med til at give rigsfællesska-
bet yderligere indhold. Efter
18 års stagnation i forhandlin-
gerne har vi nu opnået en
aftale med vidtrækkende per-
spektiver for Grønland og for
forholdet mellem de to lande.
Retten til undergrunden
- Er det her et skridt på vejen
imod en ubetinget ret til
undergrunden ?
- Jeg synes, det vi nu har
opnået, er et meget stort
skridt, som har vist, at rigs-
fællesskabet mellem Grøn-
land og Danmark har udviklet
sig til noget sundt og bære-
dygtigt, som ikke nødvendig-
vis behøver at blive svækket
ngitsut kingoma maannakkut
isumaqatigiissuteqarpugut
Kalaallit Nunaannut nunallu
marluk pineqartut akomanni
annertoorujussuarmik sunni-
uteqalersussamik.
Nunap pisuussutai
- Nunap pisuussutaanik nam-
mineerluinnarluni piginnit-
tuulemissamut tamanna allo-
riamerunngila?
- Isumaqarpunga angusar-
put annertoorujussuarmik al-
loriamerusoq, tamatumalu ta-
kutippaa Kalaallit Nunaata
Danmark-illu naalagaaffeqa-
tigiinnerat ineriartorsimasoq
pitsaasumik atorluarsinnaasu-
millu, tamannalu nukillaar-
sarneqartariaqanngilaq ka-
laallit nammineemerulemis-
samik kissaateqarlutik sulini-
uteqamerannit. Kalaallit Nu-
naata nammineernerulernis-
saanut aqqutissamik nassaar-
sinnaavugut, naalagaaffeqati-
giinneq atorunnaarsinngik-
kaluarlugu.
- Tamanna naalagaaffeqati-
giinnermut akerlilersuinngi-
laq. Naalagaaffeqatigiit -
Danmark-ip, Kalaallit Nunaa-
ta Savalimmiullu - iluanni
naalagaaffinnik pilersitsinis-
saq nutaajusoq siunissami
oqaloqatigiissutigisinnaavar-
put, pingaaruteqarporli ajun-
ngitsumik ataqatigiinnerup
aalaj angiusimaneqamissaa.
- Ataatsimut naalagaaffe-
qatigiinneq politikiunngilaq.
Oqaluttuarisaanermi ataqati-
af, at vi arbejder hen imod en
større grønlandsk selvstæn-
dighed. Vi kan sagtens finde
en form til et selvstændigt
Grønland uden nødvendigvis
at afbryde rigsfællesskabet.
- Dette står jo ikke i mod-
sætning til rigsfællesskabet.
Vi kan sagtens fremover
diskutere en ny form for stats-
dannelse mellem rigsfælles-
skabets parter - Danmark,
Færøerne og Grønland - men
det er vigtigt at fastholde det
positive.
- Det er jo ikke politik, det
her om fællesskabet. Vi har et
historisk fællesskab, vi har
familiebånd og venskaber,
der rækker langt længere end
politiske og akademiske,
statsretlige diskussioner om
selvstændighed.
- Nu føler jeg imidlertid, at
vejen er banet for at vi kan
snakke åbent og frit om alle
disse ting, også om udenrigs-
området.
Snarlig flytning
- Hvornår flytter råstoffor-
valtningen til Grønland?
- Det behøver ikke vare
længe. Nu går embedsværket
i gang, og der skal udarbejdes
en færdig plan for overfør-
slen, som kan fremlægges i
giissimavugut, ilaqutaqarpu-
gut ikinnguteqarlutalu, poli-
tikimit, ilinniagaqarluarsima-
sunit naalagaaffimmilu nam-
minersomersulemissaq pillu-
gu oqallinnermit pingaaru-te-
qamerujussuamik.
- Maannakkulli misigisima-
vunga aqqutissiuunneqarluta
pissutsit assigiinngitsut pillu-
git ammasumik qilersorsi-
manngitsumillu oqaloqatigiit-
tamissamut, aamma nunanut
allanut tunngasut tungaatigut.
Folketinget, der som bekendt
starter første tirsdag i oktober.
Det skal munde ud i et lovfor-
slag, som så bliver vedtaget.
- Samtidig skal vi i Grøn-
land have lavet en lov om
modtageapparatet, og så er vi
klar. Datoen kan jeg ikke
give, men der er ingen grund
til at tro, at det trækker ud.
Råstofforvaltningen kan flyt-
tes i løbet af nogle måneder.
- Heldigvis har vi været så
fremsynede at købe den gam-
le grønlandsbank-bygning, så
vi kan huse råstofforvaltnin-
gen, og her etablerer vi så et
mineral- og oliedirektorat.
Landsstyreformanden tilføjer,
at han er blevet beskyldt for at
have været lige lovlig optimi-
stisk:
- Men ser man på, hvad der
er i gang i øjeblikket, og tilla-
der man sig at regne med, at
blot en lille del af dette bliver
til noget, så får vi meget hur-
tigt meget travlt, siger han.
- Hvis vi dertil får zinkraffi-
naderiet, som ingenlunde er
opgivet, så kommer vi hurtigt
til at mangle kvalificeret
arbejdskraft, og det betyder,
at vi nu for alvor skal i gang
med at forberede os. Ellers
kommer vi bagud.
Nuunnissaq
- Aatsitassat pillugit Ingerlat-
sivik qaqugu Kalaallit Nu-
naannut nuunneqassava?
- Sivisuumik utaqqisariann-
gilagut. Atorfillit maannakkut
sulinertik aallartissavaat, nuu-
tsinissarlu pillugu pilersaaru-
siaq naammassineqarsimasoq
suliarineqassaaq, Folketing-
imut naluneqanngitsutut ok-
toberimi marlunngomerit si-
ullersaanni katersuuttussamut
saqqummiunneqartussaq.
Taanna inatsisissatut siunner-
suumik saqqummiussinermik
kinguneqassaaq, kingomagut
akuersissutigineqartussamik.
- Tamatumunnga atatillugu
Kalaallit Nunaannut nuutsi-
nissamut atatillugu inatsisili-
ussaagut, tamatumalu kingor-
na piariissaagut. Qaqugorpiaq
pinissaa oqaatigisinnaanngi-
lara, isumaqartoqassanngilarli
kinguarsaasoqassasoq. Aat-
sitassat pillugit Ingerlatseqati-
giiffik qaammatit arlaqanngi-
tsut ingerlaneranni nuunne-
qarsinnaavoq.
- Qujanartumik siumut isi-
gisutut Grønlandsbanken-ip
illorsuaataa pisiarisimavarput
Aatsitassat pillugit Ingerlatse-
qatigiiffiup allaffeqarfissaa,
tassanilu allaffeqalissaaq aat-
sitassarsiomermut uuliasior-
nermullu pisortaqarfissaq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata ilanngullugu oqaatigaa
isumalluarpallaartutut pisuu-
tinneqarsimalluni;
- Maannakkulli qanoq piso-
qarnera eqqarsaatigigaanni,
naatsorsuutigalugulu pissutsit
ilaannaalluunniit iluatsittut,
taava ingerlaannaq ulappute-
qalissaagut, taama oqarpoq.
- Tamatumunnga ilannguk-
kutsigu zinikimik akuiaave-
qalemissaq - suli taamaatiin-
nameqanngitsoq - taava i-
ngerlaannaq sulisussanik ilin-
niarsimasunik amigaateqalis-
saagut, taamaattumik tamatu-
ma kingunerisaanik pimoo-
rullugu piareersartariaqalis-
saagut. Taamaanngippat ki-
nguaattuussagatta.
En gammel drøm er gået i opfyldelse
Landsstyreformanden tager flytningen af Råstofforvaltningen som udtryk for, at hans
optimisme er velbegrundet
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER