Atuagagdliutit - 28.08.1997, Blaðsíða 5

Nr. 66 • 1997
5
Johanne Jeremiassen siornatigut Meqqileriffimmi sulisoq
nuersagassamik qissisoq.
Johanne Jeremiassen, der er tidligere medarbejder på værk-
stedet, sidder ved rokken.

GRØNLANDSPOSTEN
Meqqileriffik - illutaarpoq
Tunisassiaat pisiariumaneqarluartarput
NARSAQ(PM) - »Meqqile-
riffik« taama kujataamiutoor-
lugu Narsami savat meqqui-
nik sanaartukkanik tunisassi-
orfik 1980-it naalerneranni
suliffeqarfinngortoq, ulluni
makkunani allamut initune-
rusumut nutserpoq.
»Meqqileriffik« atuarfiup
uffarfigisimasaani aallartin-
neqartoq maanna innaallagis-
siorfiusimasumut nutserpoq.
Suliffeqarfiup ittuanut taarta-
agallartoq, ikaartiterisoq
Magga Karlsen, AG-mut o-
qarpoq assut malugusunnas-
sasoq illumut iluarsaalluak-
kamut inissaaleqiffiunngitsu-
mullu nuulluni.
Taama savat meqquinik
tunisassiorneq Narsap Kom-
muneata suliffissaqartitsiniar-
luni, aamma nunatsinni
naammattumik pigisatta savat
meqquisa, atorluarneqarnis-
saat siunertaralugu suliffeqar-
fittut aal 1 art i taraa. Kommunip
aningaasalersuinerata saniati-
gut Namminersornerullutik
Oqartussanit suliffeqarfik
mandetiminik ukiut tamaasa
agguarneqartarpoq.
Narsap Kommuniani sulif-
fissarsiuussisarfimmi siun-
nersorti Louise Heilmann
oqarpoq ullumikkut oqarsin-
naanani ininut annernut nuun-
nermikkut amerlanerusunik
sulisoqalersinnaanerlutik. Ul-
lumikkut aalajangersimasu-
mik arfmilinnik sulisoqarpoq.
- Namminersornerullutik
Oqartussat aappaagumut
mandetimet tunniussassaat
qanoq amerlatiginersut apeq-
qutaassaaq, ukioq kingulleq
tunniussaat ukiut siuliinut
naleqqiullugit annikinneru-
ngaatsiaramik.
Nassiunneqartalissapput
Magga Karlsen oqaluttuarpoq
»Meqqileriffimmi« ullumik-
kut tunisassiarineqartartut tas-
saanerusut isersimmatit meq-
qunik eqititanik sanaat, nuer-
sagassanillu qalipaatigissaar-
tunik allalersukkat.
- Assut taakku piumaneqar-
tarput, niuertarfiit pisiniartut
saniatigut inuit ataasiakkaat
sianerlutik piniartarput. Ilaati-
gut angummanniarnartorujus-
suusarpoq pisiumasut amer-
latsikkiartungaarmata.
Meqqut Narsami tunisassi-
orfiup pisiarisartagai Igaliku-
meersuupput, tassanissaaq
meqquleriffeqarmat. Magga
Karlsen oqarpoq eqititanik
suliaqalersinnatik meqqut
tannertaajaqqaarneqartartut.
Tannerit piianngikkaanni eqi-
tinniagaq pissusissamisoortu-
mik eqitikkuminaammat.
Issigaasat flamingo-t
Isersimmasiomermi siornati-
gut ilisserutaasarsimagaluar-
put isigaasiat qisuit. Manna
ilisserusiat flamingo-t ator-
neqartalersimapput angissut-
sit assigiinngitsut pigineqar-
lutik. Eqititap ilusilemiame-
rani taanna isigaasiaq masat-
tumik »alersilemeqaitarpoq«
akunnerillu 24-it missaani
panerniartarluni. Paneraangal
alulerneqartarpoq puisip ami-
anik qitulisakkamik nagga-
taatigullu allalersorneqartar-
luni. Pisiniartup nammineq
qinnutigisinnaava pisiassani
qanoq allaqartinniarnerlugit.
Ullumikkut isersimmatit nr.
37 imaluunniit 38 - 375 ko-
ruuninik akeqarput.
Isersimmatit saniatigut aa-
lisartunut piukkunnarluartut
kamerussat gummeqaatit,
natsat, aatsut aamma nam-
mattagaaqqat meqqunik eqi-
titanik suliat aamma »Meqqi-
leriffimmi« sanaartorneqar-
taiput. Louise Heilmann o-
qarpoq siorna 200.000 koruu-
nit pallillugit isertitsisoqarsi-
masoq. Ilanngullugu oqaati-
gaa Narsarsuarmi timmisar-
toqarfik tunisiffiulluartartoq.
Qissisaraluarput
Siornatigut »Meqqileriffim-
mi« amma qissisoqartaraluar-
poq, taamaatiinnametariaqar-
simallunili tunisassiat akisu-
allaalertamerat pissutaalluni.
Magga Karslen assersuusi-
orluni oqaluttuarpoq tamaasa
naqqaniit suliaralugit tujuu-
lussualiussagaanni 10.000
aamma 12.000 koruunit akor-
nani akeqartoq. Kikkullumi
taama tujuulussuarsinissamut
akissaqarpat?
Maanna savaaqqanik toqo-
raanissaq qanillivoq. Toqo-
raanermut atatillugu amemik
mersortarfiit tamarluinnarmik
savaaqqat niuisa amiinik
»Meqqileriffimmut« piniar-
tarput arnat seeqqiniimut atu-
gassaminnik.
Uldværkstedet
holder flyttedag
Der er stor efterspørgsel efter »Meqqileriffik«'s
produkter
NARSAQ(PM) - Uldværk-
stedet »Meqqileriffik« i Nar-
saq blev startet som produk-
tionssted i slutningen af
1980’erne. I disse dage har de
ansatte travlt med at flytte ind
i mere rummelige lokaler.
Uldværkstedet havde først
til huse på skolen, hvor man
indrettede de gamle bruserum,
så de kunne bruges til formå-
let. I dag flytter værkstedet ind
i byens gamle nyrenoverede
elværk, hvor der er langt bed-
re plads til produktionen af de
eftertragtede varer.
Det er Narsap Kommunia
der tog initiativet til opstarten
af uldværkstedet. Det var ikke
kun for at skabe flere arbejds-
pladser i byen, men også for at
udnytte et ressource, man har
overflod af i fåreholderdi-
strikteme. Hjemmestyret støt-
ter også projektet med tilde-
ling af mandetimer hvert år.
Arbejdsmarkedskonsulent i
Narsap Kommunia, Louise
Heilmann siger til AG, at hun
ikke på nuværende tidspunkt
kan sige, om der kommer fle-
re i arbejde på værkstedet
efter, det er flyttet ind i de
større lokaler. I dag er der
seks faste medarbejdere i
»Meqqileriffik«.
- Det bliver et spøgsmål om
det antal mandetimer Hjem-
mestyret kan bevilge til næste
år. I løbet af de sidste år er der
blevet tildelt færre og færre.
Lettere arbejdsgang
Magga Karlsen, der er ferie-
afløser for lederen af værk-
stedet, fortæller, at der først
og fremmest fremstilles
hjemmesko af filtet uld.
- Der er stor efterspørgsel
efter disse hjemmesko, og det
er ikke kun forretninger der
sender ordrer til os men også
privatpersoner. Vi kan have
svært ved at følge med de
ordre vi modtager.
»Meqqileriffik« køber
ulden fra et andet uldværksted
i bygden Igaliko. Magga
Karlsen siger, at en typisk
arbejdsdag starter med at fjer-
ne de lange dækhår, før man
bearbejder ulden.
- Hvis man ikke fjerner
dækhårene, kan det være
svært at få ulden til at filte.
Flamingo-fodder
Ved produktionen af de filte-
de hjemmesko har man tidli-
gere benyttet sig af træmodel-
ler af fødder. I dag er man
gået over til et lettere materia-
le, nemlig flamingo, der får
en »strømpe« af vådt filtet
uldstof over sig. Denne
strømpe er omkring et døgn
om at tørre.
Når det er tørt, bliver der
monteret en sål af blødgjort
sælskind, og hjemmeskoene
dekoreres med farvet garn. I
dag koster et par hjemmesko
størrelse 37-38 375 kroner.
Der produceres andet end
hjemmesko på »Meqqilerif-
fik«. Det er for eksempel
»inderkamikker« til gummi-
støvler, der er utroligt vel-
egnede til fangst og fiskeri,
hatte, veste og rygsække i
filtet uld. Arbejdsmarkeds-
konsulent Louise Heilmann
siger, at værkstedet havde en
indkomst på 200.000 sidste
år. Hun fortæller også, at for-
retningen på lufthavnen i Nar-
sarsuaq er stor aftager af pro-
dukterne fra Narsaq.
Spandt uldgarn
Da værkstedet var nystartet,
producerede man også selv
strikkegarn i en kort periode.
Det viste sig snart, at denne pro-
duktion ikke kunne betale sig.
Magga Karlsen nævner
som eksempel, at en stor
slrikketrøje let kom op på en
pris mellem 10.000 og 12.000
kroner, når man regnede
arbejdstiden med. Der var
ikke rigtig marked for de dyre
trøjer, hverken i Grønland
eller andre steder.
Det er snart tiden for lam-
meslagtning, og i den forbin-
delse har alle skindsystuer på
kysten afgivet ordre til »Meq-
qileriffik« på skind fra lam-
meben, som bruges til de-
koration af bukserne på kvin-
dens nationaldragt.
Meqqilerijftimni Narsamiittumi isersimmatit savat meqquinik eqititanik suliat illoqarfinni
allani assut pisiariumaneqarput.
De hjemmesko af filtet uld, der produceres på uldværkstedet i Narsaq, er meget eftertragte-
de i andre byer.
Ikaartiterisoq Magga Karlsen ikaartiterummik qangarnitsamik natsat sinaakkutassaanik
ikaartiterisoq.
Væver Magga Karlsen med en gammeldags prik-væv, der blandt andet er god til at væve
kantebånd.
ASS./FOTO:VIVI MØLLER-REIMER ASS./FOTO:VIVI MØLLER-REIMER