Atuagagdliutit - 28.08.1997, Blaðsíða 27

Nr. 66 • 1997
27
aj?'ap'(/é7/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
re grad bliver almindeligt at
tage beslutninger på grundlag
af vurderinger fra akademisk
uddannede videnskabsfolk.
Brugerne følger jo arterne
år ud og år ind og kan således
mærke svingningerne i deres
tilgængelighed. Alligevel lyt-
tes der mere til de akademisk
uddannedes vurderinger,
selvom disse kan være meget
forskellige fra brugernes vur-
deringer. Og akademikerne
bygger deres vurderinger på
en respekt og forståelse for
naturen, som den er i den
vestlige verden.
I forbindelse med den lø-
bende debat om »bæredygtig
udvikling« igennem de sene-
ste 10 år, har forskellige
repræsentanter for Grønlands
Hjemmestyre via deres delta-
gelse i forskellige internatio-
nale fora fået kendskab til, at
videnskabens og brugernes
vurderinger skal bruges i fæl-
lesskab, så de tilsammen kan
danne grundlag for politiker-
nes beslutningerne. Dette stil-
les der løbende krav om, men
desværre praktiseres dette
ikke i Grønland, hvor man
tvært imod har en ensidig
kontrol af fangererhvervet og
af bestræbelserne for at sikre
en fornuftig udnyttelse af
naturen.
Udnyttelsen af vildtlevende
ressourcer har i mange år
været eksistensgrundlaget for
os i det arktiske område og vil
altid være det. Bestræbelserne
for ensidigt og med videnska-
bens øjne at forvalte ressour-
cerne er derfor upassende.
Brugemes indiskutable viden
bør udnyttes fuldt ud i forbin-
delse med forvaltningen af
vore ressourcer. Deres man-
geårige viden bør indarbejdes
i den akademiske uddannelse,
så den kan være med til at
danne grundlag for forvalt-
ningen af de levende ressour-
cer.
Også derfor bør brugere og
biologer komme med indstil-
linger i fællesskab som be-
slutningsgrundlag.
Spækket skal anvendes
Af Freddie Vagn Pedersen på vegne af Orsoq-styregruppe
Kommentar til Thom
Askildsen’s indlæg »Smid
ikke sælspækket bort« i AG
nr. 61.
Vi er mange, der er helt
enige med dig. Dette natur-
produkt skal ikke bare »smi-
des væk«, hvis der på nogen
måde kan findes anvendelse
for det, der tilfredsstiller folks
behov i dagens Grønland.
Direktoratet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug og
NORA har bevilget projekt-
midler til en undersøgelse af
afsætningsmulighederne for
sælprodukter, kaldet projekt
»Orsoq« (sælspæk), som Su-
lisa er aktivt involveret i.
I forbindelse med projektet
er der foretaget forsøg på
Århus Universitet for at vur-
dere om sælspæk har en
helsebringende virkning, i
lighed med for eksempel
Omega-3 fedtsyrer fra fiske-
olie. De indledende forsøg
viste interessante resultater,
som der arbejdes videre med.
Viser det sig, at sælspæk har
egenskaber, der gør det egnet
som for eksempel kosttilskud,
bliver det næste i projekt Or-
soq, at vurdere om kunderne
vil betale de omkostninger,
der er forbundet med ind-
handling, transport, processe-
ring og markedsføring.
Sulisa har gennem ambas-
saderne undersøgt, hvorvidt
ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU PlSORTAQARFIK
PISSORTASSARSIORPOQ
ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmut “Aasianni Inuusuttut Inaaf’-nut
“Aasianni Inuusuttut Inaat” inuusuttunut sumi-
ginnagaasimaqisunut siusissukkullu ajoquserne-
qarsimasunut 14-iniit 18-inut ukiulinnut nunam-
ut tamarmut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiuvoq.
Angerlarsimaffik Namminersomerullutik Oqar-
tussanit, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu
Pisortaqarfimmit ingerlanneqarpoq.
Inuusuttut inuttut, inooqatigiinnikkut, inuiaqati-
giinnilu pitsaanerusumik inuulernissaminnut
tunngavissaqalersinniarlugit isumaginninnermi
perorsaanikkut aalajangersimasunik toqqissi-
nartunillu avatangiiseqarluni perorsameqamis-
saat “Aasianni Inuusuttut Inaata” siunertaraa.
Angerlarsimaffik 15-18-inut inissaqarpoq, taak-
kunannga pingasut inigisami inuiaqatigiinni na-
linginnaasumik inooqataaqqilernissamut pia-
reersarfiusumi pilersinneqamissaat pilersaaruti-
gineqarluni.
Angerlarsimaffik 22-inik sulisoqartussaavoq,
taakkunannga ataaseq isumaginninnermi siun-
nersortaalluni.
Angerlarsimaffik immamut ungasinngitsumiip-
poq. Angerlarsimaffmp angallataa tamaginnik
atortulersugaq 12-inillu ilaasoqarsinnaasoq
atorlugu aallaaniarluni aalisarlunilu angalaartar-
nissamut periarfissaqarpoq. Ukiuunerani qimus-
sertoqarsinnaavoq.
Suliassat:
Angerlarsimaffiit siusinnerusukkut allanik sulli-
taqarsimagaluarlutik, siunertaqarsimagaluarlu-
tik perorsaariaaseqarsimagaluarlutillu allamut
ikaarsaariarfiupput.
Pisortanngortumut suliassaassapput pingaartut
• sulisoqamikkut. aningaasaqamikkut illutati-
gullu atugassarititaasut angerlarsimaffiup
ullumikkut sullitaanut, siunertaanut perorsaa-
riaasianullu naleqquttunngorlugit aaqqissuu-
tissallugit
• ineqartut sulisullu ulluinnami ingerlaasilius-
sallugit tamannalu inuusuttut ataasiakkaat a-
taatsimoortullu perorsaanikkut suliffiginiarne-
rannik tapertalerlugu
• inuusuttut, angajoqqaavi kommunilu angerlar-
simaffiat qanittumik suleqatigalugit inuusut-
tut qanoq iliorfigineqamissaat pillugu piler-
saarusiortassalluni
• perorsaariaaseq siunertallu malinneqartilissal-
lugit kiisalu sulisut tamatuminnga sungiusas-
sallugit siunnersussallugillu.
Akisussaaffiit:
• angerlarsimaffiup perorsaanikkut siunertai
atortuilu
• missingersuutit naatsorsuutillu
• allaffissornikkut aqutsinermi suliat
• sul isunik aqutsineq suliatigullu ineriartortit-
sineq
• avataaneersunik suleqateqameq.
Pisinnaasat:
• isumaginninnermi perorsaasutut taamaaqa-
taanilluunniit ilinniagaqarsimanissaq, ilinni-
aqqittoqarsimappat/ukioq ilivitsoq pikkoris-
sartoqarsimappat qujanassaaq
• inuusuttunik sumiginnarneqarsimaneqisunik
siusissukkullu ajoquserneqarsimasunik, tun-
ngavissaaleqisunik, killissaminnik ujartuisu-
nik imminnut inoqamminnullu tatiginnin-
ngeqisunik sullissinermik misilittagaqameq
• ammasoq, tatiginartoq, akisussaassuseqartoq
suleqatikkumiartorlu
• anguniagassanik takorluugalik naammassi-
saqamissamillu pingaartitsisoq.
Atorfik 1. oktober 1997 erseqqinnerusumilluun-
niit isumaqatigiissuteqamikkut inuttalemeqar-
sinnaavoq.
Atorfik tjenestemandit akissarsiaasa nikerarfhni
41, 43 aamma 45-mi inissisimavoq. Akissarsi-
aqartitsisoqassaaq Namminersomerullutik O-
qartussat aamma Perorsaasut Ilinniarsimasut
Peqatigiiffiata akomanni isumaqatigiissutit naa-
pertorlugit. Akissarsiat maannakkut ukiumut
217.000 aamma 234.000 kr.-it akomanniipput.
Taakku saniatigut immikkut tapisiaqartitsiso-
qassaaq 16.000 kr.-iusunik.
Inoqutigiit qassiuneri malillugu inissaqartitsi-
soqarsinnaavoq. Maleruagassat atuuttut malillu-
git akiliuteqartoqartassaaq. Nuunnermut angala-
nermullu aningaasartuutit Namminersornerullu-
tik Oqartussanit maleruagassat atuuttut malillu-
git akilerneqassapput. Erseqqinnerusunik paasi-
niaasoqarsinnaavoq pisortaagallartoq Kirsten B.
Jensen, tlf. 4 22 54 imaluunniit isumaginninermi
siunnersorti Gladys Kreutzmann, tlf. 2 30 00,
lokal 4549 saaffigalugit.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasanik, siusinneru-
sukkut maannakkullu suliffigisamik paasissutis-
sartalik soraarummeernermut uppernarsaatit
assilineqarnerinik oqaaseqaatinillu ilanngussi-
vigalugu uunga nassiunneqassaaq:
Namminersornerullutik Oqartussat
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik
Postboks 260, 3900 Nuuk
Qinnuteqarnissamut killigititaq 22. september 1997.
der er et marked for sælpro-
dukter i Sydøst Asien. Det har
imidlertid vist sig, at der ikke
på disse markeder er kend-
skab nok til sælkød eller
sælolier. Greenpeace og an-
dres kampagne mod drab
mod babysæler og dyre-
væmsorganisationernes kam-
pagne mod tmede dyrearter,
har fået folk til at tro, at sælen
er en truet dyreart, hvilket
ikke er tilfældet.
Tager vi din opfordring
bogstaveligt, - og det gør vi,
har du måske forslag og ideer
til, hvad vi skal bruge det til i
dagens Grønland, og i frem-
tiden! Alle forslag modtages
med tak!
Genopslag
MANIITSUP KOMMUNIA SØGER
FAMILIEVEJLEDER/
SOCIALRÅDGIVER
Maniitsup kommunia søger 1 familievejleder/socialrådgi-
ver snarest eller efter nærmere aftale.
Socialforvaltningens sagsbehandlergruppe er normeret til
5 sagsbehandlere/socialrådgivere og 1 ledende social-
rådgiver.
Familievejlederen er ansvarlig for familievejledning i
børn- og unge sager, samt forældresager, herunder:
- Rådgivning og vejledning til familier med børn
- Støtte til socialt belastede familier (udvikling af famili-
ens ansvarlighed overfor børnene)
Familievejlederen er ansvarlig for formidling af sociale
foranstaltninger m.h.p. at undgå børns anbringelse uden-
for hjemmet, i samarbejde med forebyggelseskonsulen-
ten.
Familievejlederen holder tilsyn med børn anbragt udenfor
hjemmet, herunder udarbejdelse af halvårsrapporter.
Familievejlederen er, i tæt samarbejde med øvrige sags-
behandlere, ansvarlig for opsøgende familiearbejde.
Familievejlederen er ansvarlig for forberedelse af sager,
som kræver behandling i fagudvalg.
Familievejlederen deltager i sagsbehandlermøder og rele-
vante arbejdsgrupper.
Familievejlederen deltager i forefaldende arbejde.
Familievejlederen deltager i sagsbehandlergruppens vagt-
ordning.
Stillingen som familievejleder/socialrådgiver aflønnes på
tjenestemandslignende vilkår i den grønlandske lønram-
me 14/17.
Vi tilbyder:
- en udfordrende arbejdsplads, hvor der er gode mulighe-
der for indflydelse på egne opgaver og struktrurændrin-
ger
- spændende arbejdsområde og et uhøjtideligt arbejds-
miljø
- en travl og lærerig arbejdsplads.
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for
hvilken der betales depositum, husleje m.v. efter de til
enhver tid på stedet gældende regler.
Flytnings- og tiltrædelsesomkostninger afholdes af kom-
munen på betingelse af mindst 2 års ansættelse ved kom-
munen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved
henvendelse til ledende socialrådgiver på tlf. 13277 lokal
163, eller til socialchefen, lokal 160.
Ansøgning, med oplysninger om tidligere beskæftigelse
og uddannelse bilagt kopi af eksamensbeviser og evt.
udtalelser skal være Maniitsup kommunia i hænde senest
30. september 1997, og fremsendes til.
Maniitsup Kommunea
Socialforvaltningen
Postboks 100
3912 Maniitsoq