Atuagagdliutit - 28.08.1997, Blaðsíða 26

26
Nr. 66 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Biologer og brugere i fællesskab
Af Alfred Jakobsen
Igennem de seneste ti år har sourcer på et bæredygtigt og
brugen af naturen og dens res- fornuftigt grundlag været til
Allagarsiuteqqitaq
MANIITSUP KOMMUNIA PISSARSIORPOQ
ILAOUTARIINNUT
SIUNNERSORTIMIK/
SOCIALRÅDGIVERIMIK
Maniitsup kommunia ilaqutariinnut siunnersortimik/soci-
alrådgiver-imik pissarsiorpoq piaartumik imaluunniit
isumaqatigiissuteqamikkut.
Inunnik Isumaginninnermi Allaffik inunnik isumaginnit-
tunik 5-inik aamma ledende socialrådgiver-imik ataatsi-
mik sulisoqartussatut aalajangersaaffigineqarsimavoq.
Ilaqutariinnut siunnersortip qaninnerpaatut qullersarissa-
vaa ledende socialrådgiver. Ilaqutariinnut siunnersortip
meeqqanik inuusuttunillu sullissinermi ilitsersuinissaq
akisussaaffigaa, taamatullu angajoqqaanik sullissineimi,
soorlu:
- Ilaqutariinnik meerartalinnik siunnersuineq ilitsersui-
nerlu
- Ilaqutariit inuunerminni ajomartorsiutillit ikiorsiiffigi-
nissaat (ilaqutariit meeqqanut akisussaassuseqamerisa
ineriartortinnerat)
Ilaqutariinnut siunnersortip pinaveersaartitsinermi siun-
nersorti suleqatigalugu meeqqat angerlarsimaffmp ava-
taanut inissinneqamissaat pinngitsoortinniarlugu isuma-
ginninnikkut qanoq iliuuseqartarnissaq akisussaaffigaa.
Ilaqutariinnut siunnersortip meeqqat angerlarsimaffmp
avataanut inissinneqarsimasut nakkutiginissaat isumagis-
savaa, tassunga ilanngullugu ukiup affakkaartumik nalu-
naarusiortarneq.
Ilaqutariinnut siunnersortip inunnik isumaginnittut allat
suleqatigalugit ilaqutariinnut omigulluni sullissisamissaq
akisussaaffigaa.
Ilaqutariinnut siunnersortip suliassat udvalg-ini suliarin-
eqartariaqartut piareersamissaat akisussaaffigaa.
Ilaqutariinnut siunnersorti inunnik isumaginnittut ataatsi-
miinnerini suleqatigiissitalianilu assigiinngitsuni peqataa-
sassaaq.
Allaffimmi suliassat assigiinngitsut.
Ilaqutariinnut siunnersorti inunnik isumaginnittut pigaar-
tuusamerannut peqataasassaaq.
Ilaqutariinnut siunnersortitut atorfik akissaasersomeqas-
saaq socialrådgiver-it pillugit isumaqatigiissutit malillugit
tjenestemand-inut assingusumik akissaateqarfimmi 14/-
17-imi.
Neqeroorutigaagut:
- Suliffik unamminartoq nammineq suliat oqartussaaffi-
ginissaannut aaqqissuussinerillu allanngortitemerinut
oqartussaaqataanissamut periarfissaqartoq
- Suliat pissanganartut suliffillu pingaartorsiorpalunngit-
soq
- Suliffik ulapiffiusoq ilinniagassaqarfiulluartorlu.
Atorfimmut tunngatillugu inissaqartitsisoqassaaq, malit-
tarisassallu sumiiffimmi sukkulluunniit atuuttut malillugit
qulamaveeqqusiinermut, ineqamermut il.il. akiliisoqar-
tassaaq.
Nuunnermut atorfmikkiartomermullu atatillugu aningaa-
sartuutit kommunimit akilemeqassapput, sivikinnerpaa-
mik ukiut marluk atorfeqamissaq naatsorsuutigalugu.
Atorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut pissarsia-
rineqarsinnaapput ledende socialrådgiver-imut saaffigin-
ninnikkut, tlf. 1 32 77 lokal 163, imaluunniit socialchef-
imut lokal 160.
Qinnuteqaatit, siomatigut suliffigisimasat pillugit ilinnia-
gaqarsimanermullu paasissutissartallit, soraarummeersi-
manermut uppemarsaatit kopiivi oqaaseqaateqarpallu
ilanngullugit Maniitsup kommunianut apuutereersimas-
sapput kingusinnerpaamik 30. september 1997, uungalu
nassiunneqassallutik:
Maniitsup Kommunea
Socialforvaltningen
Postboks 100
3912 Maniitsoq
debat på internationalt plan.
Det afgørende grundlag for
debatten er akademisk uddan-
nede biologers forståelse for
naturen. Desværre lytter be-
slutningstagere og eller lovgi-
vere ikke så meget til de
røster, der kommer fra bru-
gerne. Som brugere mener jeg
her fangere, fritidsjægere og
andre brugere af naturen.
»Bæredygtig udnyttelse og
bæredygtig udvikling« er
budskaber, som skal overve-
jes nærmere.
Lad os tage nogle eksem-
pler: De store hvaler kan fan-
ges i begrænset omfang på
grundlag af IWC’s beslutnin-
ger. Iblandt mange forskellige
hvalarter fastsætter cirka 40
medlemslande i IWC antallet
af store hvaler og fastsætter
meget få kvoter efter heftige
diskussioner.
Fra og med 1985 blev puk-
kelhvalen fredet, da den blev
fundet udryddelsestruet. Kvo-
terne på sildepiskere og fin-
hvaler blev samtidig reduce-
ret mærkbart. I dag, 12 år
efter beslutningen, er pukkel-
hvalen stadig fredet. Hvorfor?
Fordi estimeringen af denne
bestand ikke er færdig endnu.
Så må man stille sig spørgs-
målet - hvordan kan en fredet
bestand vokse mindre i antal?
Det er fordi fredningen beror
på biologernes vurdering,
selvom brugerne mener, at
bestanden af pukkelhvalen
vokser.
Man venter på biologernes
vurdering og rådgivning,
uden at der lyttes til brugernes
vurderinger. Der kan ikke
være noget odiøst i, at biolo-
gerne indsamler oplysninger
fra brugerne og benytter dem
i deres viden, som grundlag
for undersøgelser og analyser.
Såfremt brugernes vurderin-
ger kunne benyttes i biologer-
nes indstillinger, ville der
kunne fremlægges et mere
afbalanceret og samtidig bre-
dere og mere nuanceret be-
slutningsgrundlag til beslut-
ningstagerne. Og såfremt bru-
gerne og biologerne kunne
fremlægge fælles indstillin-
ger, ville man nok have revur-
deret pukkelhvalbestanden
uden at vente på, at et eller
andet skal overkommes.
På et tidspunkt kommer der
også meldinger om, at antallet
af hvidhvaler er kraftigt redu-
ceret og således havde behov
for at blive sat under kraftige
restriktioner. Der er nu gået et
par år, siden disse meldinger
kom frem, og på trods af bru-
gernes meldinger om det
modsatte, er det som om, bio-
logernes meldinger finder
større gehør hos beslutnings-
tagerne.
I løbet af denne sommer
kom der også meldinger i
lokale aviser, om at der i vis-
se yngleområder for fugle er
fundet kraftig tilbagegang af
havteme. Heldigvis blev der
reageret skarpt fra brugerne
imod disse meldinger.
Ørredelvene har igennem
de seneste år været sat under
større restriktiv regulering og
overvågning - og det er helt
på sin plads. Men når denne
øgede kontrol og regulering
har været nødvendig, skyldes
det efter min overbevisning,
at brugerne har haft behov for
at få kompenseret for tabet af
deres selvsforsyning på andre
områder, så de har måttet øge
deres fangst af ørreder.
Eftersom den største del af
den lokale befolkning her i
Grønland baserer sin selvfor-
syning på de tilgængelige for-
nybare ressourcer, så kan en
restriktiv regulering medføre,
at andre arter belastes mere
eller mindre. Fredningen af
pukkelhvalen og en mærkbar
reduktion af sildepisker- og
finhvalkvoteme betyder en
reduktion af den kødmængde,
vi har til rådighed. Denne tab-
te kødmængde bliver næppe
fuldt kompenseret ved hjælp
af importeret kød. Jeg tror
snarere, at man kompenserer
for tabet ved at fange på de
lettere tilgængelige arter.
Tolv år efter reguleringen af
de store hvaler kommer der i
dag meldinger om, at også
andre arter nu har brug for at
blive beskyttet.
I forbindelse med debatten
om en fornuftig brug af res-
sourcer skal det ikke glem-
mes, at brugerne er de første
til at tænke over, at de kom-
mende generationer også skal
have glæde af de ressourcer,
vi i dag råder over.
Og bestræbelserne for at
frede forskellige arter bør
have et modspil - for eksem-
pel, at pukkelhvalen kan blive
fanget igen, ligesom det skete
for rensdyrenes vedkommen-
de. Takket være brugernes
kraftige reaktioner imod den
midlertidige fredning af rens-
dyrene, kan de nu fanges igen
- men naturligvis også fordi
bestanden er vokset noget.
Brugerne har jo behov for at
udnytte de forskellige arter alt
efter deres tilgængelighed,
uden at arterne trues med ud-
ryddelse.
Desværre vil beslutnings-
tagerne ikke følge brugernes
praksis om fornuftig udnyttel-
se af ressourcerne. Brugerne
har jo behov for at have nogle
»buffere« iblandt de mange
arter. Med »buffere« mener
jeg her nogle uudnyttede
arter. Desværre gøres der nu
indhug i denne praksis med at
have buffere, fordi det i høje-
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked søger
Forstander
TIL DØGNINSTITUTIONEN “AaSIANNI INUUSUTTUT INAAT”
“Aasianni Inuusuttut Inaat” er en landsdækkende
døgninstitution for stærkt omsorgsvigtede og tid-
ligt skadede unge i alderen 14-18 år. Institutionen
drives af Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Det er “Aasianni Inuusuttut Inaat”s formål gen-
nem en målrettet socialpædagogisk indsats og
under faste og trygge rammer, at give de unge for-
udsætninger for et bedre liv - personligt, socialt
og samfundsmæssigt.
Institutionen har 15-18 pladser, hvoraf 3 pladser
planlægges etableret i en udslusningsbolig.
Der er normeret 22 stillinger på institutionen,
hvoraf én socialrådgiverstilling.
Beliggenheden er nær havet. Der er gode mulig-
heder for sejlture med jagt og fiskeri i institutio-
nens fuldt udstyrede motorbåd med plads til 12
personer. I vintersæsonen er der mulighed for slæ-
dekørsel.
Arbejdsopgaverne:
Institutionerne er i en omstillingsproces efter tid-
ligere at have haft en anden klientgruppe, et andet
formål og en anden pædagogisk linie.
En vigtig opgave for den nye forstander bliver at:
• tilpasse udnyttelsen af personale-, økonomiske
og bygningsmæssige ressourcer til institutio-
nens nuværende klientel, målsætning og pæda-
gogiske linie
• indarbejde dagligdagens struktur i beboer- og
personalegruppen og kombinere dette med
pædagogiske projekter for de unge enkeltvis og
i grupper
• forestå udarbejdelse af handleplaner for de unge
sammen med de unge og i tæt samarbejde med
deres familie og deres hjemkommune
• indarbejde den pædagogiske linie og målsæt-
ning samt træne/supervisere personalegruppen
heri.
Ansvarsområdet:
• institutionens pædagogiske mål og midler
• budget og regnskab
• administrative funktioner
• personaleledelse og faglig udvikling
• eksternt samarbejde.
Kvalifikationer:
• socialpædagogisk eller tilsvarende uddannelse,
gerne suppleret med efteruddannelse/årskursus
• erfaring med stærkt omsorgssvigtede og tidligt
skadede unge, som er rodløse, grænsesøgende
og med lille tillid til og tro på sig selv og andre
mennesker
• ledelseserfaring, helst fra institutionsområdet
• erfaring med administrativt arbejde
• åben, troværdig og ansvarlig samt gode samar-
bejdsevner
• visionær og samtidig resultat-orienteret.
Stillingen kan besættes pr. 1. oktober 1997 eller
efter nærmere aftale.
Stillingen er indplaceret på tjenestemændenes
skalatrin 41,43 og 45. Aflønning sker i henhold til
aftale mellem Grønlands Landsstyre og Perorsaa-
sut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat (P.I.P.) Lønnen
er p.t. kr. 217.000 - 234.000 årligt. Herudover
ydes særligt tillæg på kr. 16.000 årligt.
Der kan stilles bolig til rådighed efter families-
tørrelse. Husleje betales efter gældende regler.
Flytte- og rejseudgifter afholdes af Grønlands
Hjemmestyre efter gældende regler.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til
konst. forstander Kirsten B. Jensen, tlf. 4 22 54
eller socialkonsulent Gladys Kreutzmann, tlf. 2
30 00, lokal 4549.
Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidli-
gere og nuværende beskæftigelse samt referencer
bilagt kopi af eksamensbevis og udtalelser frem-
sendes til:
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
Postboks 260, 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist 22. september 1997.