Atuagagdliutit - 28.08.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 66 • 1997
ftÉa a^aprc/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Takornariakkat ilagaat meeqqat atuarfiat. Atuarfiit
aserfallannikooqaat atuagaallu nungullamikooqalutik.
Meeqqalli nalinginnaasutut isigiinnarpaat allatut
atugaqarnikuunnginnamik.
Vi besøgte blandt andet en folkeskole. Skolerne var meget
forfaldne og bøgerne meget slidte. Børnene anså det som
almindeligt, da de aldrig har haft andre forhold.
På vandring i Tanzanias bjerge
Det er rørende, at befolkningen er så venlig og landet så smukt
(PKL) - En af stammerne i
Afrika - Masai’erne - er fasci-
nerende at se, fordi de respek-
terer deres levevis så højt, for-
tæller Arnannguaq Amossen,
der i juli måned af Mellemfol-
keligt Samvirke blev sendt til
Tanzania på studietur.
- Masai’eme er høje og tyn-
de, og de bruger de traditio-
nelle dragter. De har bosat sig
på øde steder, og bor i ler-
klinede hytter, som de selv
har bygget, fortæller Aman-
nguaq Amossen.
- Vi var ni unge mennesker,
der tog på studietur til Tanza-
nia i det østlige Afrika. Det
var Paamannguaq Kleist, mig
selv og syv danskere.
Da de rejsende nåede til
Nairobi i Kenya efter elleve
timers flyvetur var de glade.
De vidste, at de syd for
Ækvator vil få uforglemmeli-
ge oplevelser.
Fra Nairobi tog rejseselska-
bet med Mellemfolkeligt
Samvirkes bus til Mellemfol-
keligt Samvirkes afdeling ved
bjergbyen Arusha, hvor de
skulle bo.
- Landet er smukt, og det er
som at se en ljemsynsudsen-
delse fra Afrika. Forskellen
er, at vi indåndede luften, og
kunne træde på jorden. Solen
skinnede varmt fra en skyfri
himmel. Luften er meget fug-
tig, og når solen på et øjeblik
forsvandt, måtte vi tage tyk-
kere tøj på. Hvem har troet, at
man ville fryse i Afrika.
Folk vinkede
Arnannguaq fortæller videre,
at befolkningen i Tanzania er
meget fattig.
- Alligevel har vi aldrig set
en befolkning, der er så venlig.
Når vi kørte meø bil, stod
børn, unge og ældre og vinke-
de fra vejsiden. De råbte: Jam-
bo, habari? Det betyder, at de
hilste på os, og ville vide, om
vi havde det godt. Vi blev
meget rørt, fordi der var så
mange mennesker, der hilste,
og vi vinkede tilbage. Det ene-
ste jeg kunne sige var, at min
drøm var gået i opfyldelse.
Arnannguaq fortæller vide-
re, at masai’emes dragter var
meget fascinerende. Kvinder-
ne havde Kanga ovenpå deres
nederdele. Kanga er to styk-
ker stof, hvor den ene bruges
som nederdel, og den anden
vikles rundt om kroppen. Alle
kvinder bruger Kanga.
Løvernes Konge
1 Tanzania var Arnannguaq
og hendes rejsekammerater
ude og se til forskellige arbej-
der, såsom bevarelse af regn-
skoven og plantning af nye
træer, bevarelse af landbrugs-
jord, for at undgå tilsanding.
En dag tog de til bjerget
Usambara. Lige så snart de
ankom til landsbyen, tog de
til den såkaldte Udsigt, der
ligger 8 kilometer fra lands-
byen. Efter en gåtur gennem
skoven og marker, ankom de
til Udsigten.
- Da vi nåede Udsigten, var
det som at komme fra et lille
rum, hvor man har været
indespærret, ud til frisk luft.
Udsigten var overvældende.
Jeg vil aldrig glemme natu-
rens skønhed og det kæmpe-
store landskab. Dette over-
vældende syn fyldte os med
noget stort. De indtryk vi fik
ved vores rejse, sammenlig-
ner jeg med filmen Løvernes
Konge. Men vores udsigt var
meget flottere end i filmen
Løvemes Konge.
Kyllinger og ris
Når man ser bort fra, hvad rej-
seselskabet fik at spise i
Usambara, så har rejseselska-
bet deres egen kok i Mellem-
folkeligt Samvirkes center.
Kokken lavede speciel mad
til rejseselskabet. Maden var
udmærket. Men kokken
yndede at lave kylling med
ris, så man til sidst blev træt
af denne mad, og nogen hav-
de tabt sig, da de tog hjem.
I Usambara tog selskabet
på en negerrestaurant om
aftenen. De var meget sultne,
og spiste op. Da de dagen
efter til middag fik det samme
at spise, havde de tabt appetit-
ten. Det de fik at spise var
kylling med ris, eller oksekød
med ris eller med kartofler
stegt i olie. Men de kunne
godt lide grønsagerne.
I Usambara tog selskabet
også på diskotek. Diskoteket
lå ved siden af restauranten,
og var pyntet med julepynt.
Maasai-t ilaannit qaaqqusaagatta tiiliarisartagaat immikkut ittoq misilipparput.
Ini isersimaffigisarput pujoqaaq naqqup qeqqani ikumatitsiveqarmat iggavigisartagaannik.
Da vi blev inviteret af en Maasai fik vi smagt deres specielle te. Rummet vi opholdt os i,
var meget røget, da de har et åbent ildsted midt på gulvet, hvor de laver mad.
Maasai-t atisaat ileqquilu qangarsuarnilli attanneqartut
aqqusinerni nunaannarmilu takussaajuarput.
Overalt på veje og på landet kan man altid se Maasai-emes
traditionelle beklædning og skikke fra gammel tid.
Så briller med
styrke første gang
Arnannguaq fortæller, at
deres rejseleder Zikalula
Kundy var meget betagende,
og havde mange historier.
Han vidste en hel masse ting,
og var en rigtig god rejse-
leder. Han kender mange, og
en af hans gode venner var
masai-stammen. Rejseselska-
bet overnattede i telt i masai-
stammens landsby. Efter de
havde rejst teltet, tog de med
masai’eme til en nærliggende
landsby. På vejen havde sel-
skabet en dejlig fornøjelse af
masai’eme. De så nemlig for
første gang briller med styrke.
- Da en af masai’erne tog
brillerne på, blev han svim-
mel og tog hænderne for øjne-
ne. Han tog hænderne fra
øjnene for at se om hans syn
var blevet bedre. Men selvføl-
gelig havde hans syn ikke for-
andret sig. Da hans syn ikke
ville forandre sig, kneb han
sine øjne hårdt i, kiggede på
sine hænder, som om han
ikke kunne forstå, hvorfor
hans syn var så tåget. Men
han var så betaget af brillerne,
at han ikke ville tage dem af,
og var meget stolt over at
have prøvet dem.
Vi blev inviteret til en kop
te i en af masai-hytteme. Det
var så mørkt, at vi næsten
ikke kunne se noget, og ram-
lede ind i noget, for selv om
masai’eme er store, er deres
indgange meget lave. Da vi
kom ind i deres opholdsrum,
kunne vi bedre forstå, hvorfor
masai’erne lugtede mærke-
ligt. De havde ildsted midt i
rummet, uden nogen form for
skorsten.
Havde slange i hånden
Vi tog også til tre nationalpar-
ker, Ngorongo krater, og til
vildtreservaterne Manyara og
Tarangeri. Vi så elefanter,
giraffer, zebraer, løver, næse-
horn og meget andet. Turen
blev afsluttet på Meserani
Snake Park, for at kigge på
Tanzania’s forskellige slan-
ger.
- Jeg prøvede at holde en
slange i hånden, men var så
ophidset, at jeg måtte stønne.
Efter at jeg havde afleveret
slangen tilbage, bemærkede
jeg, at jeg havde tårer i øjne-
ne, fortæller Arnannguaq om
sin oplevelse.
Under safarien slog rejse-
selskabet telt op på Twiga
Camp. Campingpladsen lå
ved siden af en flod med mo-
skitoer, og når mørket faldt
på, kom moskitoerne. Den
første aften ville de prøve at
sove i det frie, satte nettet
rundt om et træ, og sov under
træet. Om morgenen havde de
allesammen fået en hel masse
stik, og det kløede gevaldigt.
- Vi fik en hel masse ven-
ner, og de satte kolorit på
vores rejse. Derfor kan jeg
varmt anbefale at unge rejser
ud, så de med deres egne øjne
kan se verden omkring os,
siger Arnannguaq.
Til sidst gav Arnannguaq
og Paomannguaq forkellige
informationer om Grønland,
som af tanzanianerne blev
modtaget med glæde.
ASS./ FOTO: PRIVATFOTO