Atuagagdliutit - 16.09.1997, Qupperneq 8

8
Nr. 71 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Kullorsuarni illuliortiterneq sumi tamaani takussaavoq. Man kan overalt se, at der er stor aktivitet igang indenfor
1993-imiit illut 27-it missaat sananeqarsimapput. byggeriet i Kullorsuaq. Der er blevet bygget omkring 27 nye
huse siden 1993.
Forebyggelsesbyggeri i Kullorsuaq
På grund af tuperkuloseempedimien i Kullorsuaq i 1993 startede man
byggeri i bygden for at komme tuberkulosen til livs - følgerne kan man
allerede se
KULLORSUAQ(PKL)
Byggeriet i Kullorsuaq er i
fuld gang. Siden 1993 er der
opført 27 nye huse.
Grunden til at man startede
byggeriet i Kullorsuaq var, at
boligstandarden var så dårlig,
at sundheden i bygden var
meget tilbage at ønske.
Der var tuberkuloseepide-
mi i 1993 og 1994, og ved
undersøgelsen i 1994 og 1995
påvistes 20 tilfælde af syg-
dommen.
Efter undersøgelsen kom
overlæge Gunnar Pallisgård
med et ønske om, at der i
Upemavik Kommune skulle
bygges nye huse, at der skulle
igangsættes oplysningskam-
pagne om hygiejne, om ryg-
ning og meget andet. Hans
ønske blev hørt, og en kam-
pagne, som blev kaldt
»Peqqik 2000 - Upemavik«
blev startet op.
Boligsituationen i Kul-
lorsuaq var så kritisk, at man
besluttede at begynde kam-
pagnen her. Selv i et type 3-
hus kunne der bo op til 15
mennesker.
Boligsituationen bedres
Niels Nielsen fra Kullorsuaq
siger, at boligmanglen er ved
at være overvundet, og at der
bliver færre og færre menne-
sker i de enkelte huse. Flere
huse fra 1960’eme er revet
ned, og nye er bygget. Ved
siden af boligbyggeriet har
man lavet et vandværk, så
bygden kan få helårsvand.
Før i tiden blev isen smeltet,
derfor var hygiejnen ikke
særlig god.
Der blev også bygget et
servicehus. Her kan bygdebe-
folkningen tage bad, og det er
også blevet til en konsultati-
on.
- Vi må sætte hygiejnen
meget højt, selvom man også
kan blive syg, selvom man er
renlig, siger Nikolaj Jensen
og konen Kitora i en bog
»Kullorsuaq«, der udkom i
løbet af sommeren.
Fik afslag
- Mindre bemidlede eller folk,
der er i restance til det offent-
lige fik før i tiden afslag, når
de ansøgte om et hus, fortæl-
ler Niels Nielsen fra Kul-
lorsuaq. Først da man startede
»Peqqik 2000 - Upemavik«
startede boligbyggeriet.
»Peqqik 2000 - Upemavik«
blev etableret i et samarbejde
mellem Hjemmestyret og
Upemavik kommune. Og det
var de to instanser, som blev
enige om at starte i Kullorsu-
aq.
Etableringen af »Peqqik
2000 - Upemavik« er en suc-
ces. Efter hvad Niels Nielsen
siger, så er der ingen tilfælde
af tuberkulose i Kullorsuaq i
dag, og befolkningen er ble-
vet mere hygiejnisk.
Kok og Handymand
til vejrstationen i Danmarkshavn
søges til TELE Greenland A/S med tiltrædelse
medio/ultimo oktober
Vejrstationen Danmarkshavn er beliggende i nordøstgrønland og er underlagt Vejrtje-
nesten i Nuuk. Vejrstationen har til opgave at varetage drift og vedligehold af sikker-
hedstjenestens kommunikationsudstyr. Endvidere indsamles der meteorologiske data
til brug for den internationale civile lufttrafik. Vejrstationen er bemandet med 8 perso-
ner.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer:
Kokken:
• Forestå madlavning og bagning for sta-
tionenes ansatte og de lejlighedsvis
besøgende
• Være uddannet kok
Handymand:
• Skal kunne køre traktor
• Påtage sig madlavning under kokken to
ugentlige fridage
• Kunne påtage sig almindeligt bygnings-
vedligehold
• Erfaring i indefor ovennævnte fag samt
evner og vilje til at påtage sig eventuel
supplerende uddannelse er en betingel-
Løn- og ansættelsesvilkår
Begge stillinger:
• Fri til- og fratrædelsesrejse
• Fri kost og logi under opholdet i DMH
• Aflønning efter > gældende overens-
komst
• Kontraktlængden aftales individuelt
dog mindst 6 måneder.
• Tilfredsstillende fysik/psykisk arbejds-
duelighed dokumenteret ved lægeattest
samt tandlægeerklæring. Dokumentere-
de udgifter hertil refunderes af TELE
Greenland.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderliger oplysninger er du
velkommen til at kontakte vejrtjenestele-
der Palle Hansen på tlf. 21255 lokal 220.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning (mrk.18.22/97.37) med
oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse bilagt eksamensbeviser og
eventuelle referencer m.m. skal være
TELE Greenland i hænde på nedenståen-
de adresse senest den
22.09.1997.
TELE Greenland A/S
Personaleafdelingen
Postboks 1002 • 3900 Nuuk
http://www.greennet.gl
TELE
GREENLAND A/S
Raajat pisarineqanngitsut
emumassutaalersut
Aalisamermut, piniamer-
mut nunalerinermullu pi-
sortaqarfimmi sinerissap
qanittuani raajat ukioq
manna pisarineqarsimasut
nalilemiarnerat emumas-
sutaalerpoq. Pisortaqarfi-
up emumassutigaa ukioq
manna pisassiissutit
26.308 tonsit tamakkerlu-
git pisarinngitsoomeqar-
nissaat.
- Manna tikillugu raa-
jarniarneq ingerlanermi-
sut annertusineqanngippat
sinerissap qanittuani raa-
jarniat ukiup naanerani
pisarinngitsoorsinnaavaat
3.500 tonsit, aalisamer-
mut, piniamermut nuna-
lerinermullu pisortaqar-
fimmi direktøri Peder
Munk Pedersen oqarpoq.
- Taamatut pisoqamera
kissaatiginanngikkaluar-
poq, tassami suliffissu-
aqameq nunallu aningaa-
sarsiomera eqqarsaatiga-
lugit aningaasarpassuit
annaaneqartussaammata.
Raajat 3.500 tonsit pisari-
neqartut tamakkiisumik
isertitsissutaanerisa ass-i-
gaat raajat qalipaajarne-
qarsimasut uunneqarsima-
sullu 1.100 tonsit missaat,
taakkulu naleqarput 55
millioner koruunit mis-
saannik, Peder Munk
Pedersen oqarpoq.
Taamaattumik aalisar-
nermut, piniamermut nu-
nalerinermullu pisortaqar-
fiup aalisartunut kajumis-
saarutigaa 1997-imut pi-
sassiissutit tuniniarnerat
aallarteqqullugu.
- Pisortaqarfiup tungaa-
nit toqqarlugu tikkuaru-
mavarput aalisartut pisas-
samik pingajorarterutaan-
nik suli pisaqarsimanngi-
tsut eqqarsaatigisariaqa-
leraat pisassiissutigine-
qartut ilaannik tuniniaa-
nissaq.
Taamaattumik aalisar-
tut eqqaamasariaqarpaat
ukiumut pisassanik tuni-
saqamermi - pisassiissuti-
nik pigisanit tunisaqame-
rup akerlianik - taamaal-
laat eqqartomeqarmata u-
kiumi tunisaqarfiusumi
pisassat, Peder Munk Pe-
dersen oqarpoq.
Pisortaqarfik ima ernu-
massuteqartigaaq, allaat
pisortaqarfimmit kissaati-
gineqarluni pissutsit taa-
ma immikkut itsillugit pi-
sassiissutinik niueqati-
giinnissaq eqqarsaatigalu-
gu attaveqaatitut suliaqar-
sinnaaneq. Aalisartut pi-
sassiissutinik pisinissamik
imaluunniit tunisinissa-
mik kissaateqartut kaju-
missaameqarput pisorta-
qarfimmut saaffiginneq-
qullugit, kisiannili er-seq-
qissaatigalugu pisassiissu-
tinik toqqaannartumik
tunniussinermi akulius-
sinnaanani, aammalu pi-
sortaqarfik qanoq akeqar-
titsinissaq pillugu siunner-
suisinnaanngitsoq.
Bekymring for
manglende rejefangst
En analyse af årets kyst-
nære rejefangster skaber
bekymring i direktoratet
for fiskeri, fangst og land-
brug. Direktoratet er
bekymret for, hvorvidt det
vil lykkes at fiske årets
kvote på 26.308 tons.
- Sker der ikke en væs-
entlig stigning i det tem-
po, hvormed fiskeriet hid-
til er foregået, risikerer
kystfiskerne ved årets
udgang at stå med en
ikke-opfisket kvote på
måske helt op til 3.500
tons rejer, siger direktør
Peder Munk Pedersen,
direktoratet for fisker,
fangst og landbrug.
- En sådan situation er
ikke ønskelig, idet den
både virksomheds- og
nationaløkonomisk bety-
der et ganske betragteligt
tab. Brutto-eksportind-
tægten af 3.500 tons rejer,
som svarer til godt 1.100
tons kogte og pillede rejer,
ligger nemlig på omkring
55 millioner kroner, siger
Peder Munk Pedersen.
Direktoratet for fiskeri,
fangst og landbrug opfor-
derer derfor fiskere til at
få gang i kvotehandelen
for 1997.
- Konkret vil man fra
direktoratets side pege på,
at de fiskere, der stadig
har væsentligt mere end
1/3 tilbage af deres årsk-
vote, nu alvorligt bør
overveje at sælge dele af
denne kvote ud. Fiskerne
bør i denne sammenhæng
huske på, at frasalg af års-
kvote i modsætning til fra-
salg af kvoteandele kun
har betydning for det
kalenderår, hvori salget
finder sted, siger Peder
Munk Pedersen.
Direktoratet er så
bekymret, at direktoratet
undtagelsesvis vil påtage
sig formidlerrollen i for-
bindelse med kvoteom-
sætning. Fiskere, som
ønsker at købe eller sælge
kan derfor henvende sig
til direktoratet, som dog
gør opmærksom på, at
direktoratet ikke vil med-
virke til direkte kvoteo-
verdragelse ligesom
direktoratet heller ikke
kan rådgive omkring pris-
sætning.