Atuagagdliutit - 02.10.1997, Page 9

Nr. 76 • 1997
9

GRØNLANDSPOSTEN
Isorlemi atuartitaaneq
ajalusoorluinnalerpoq
Avannaani tunumilu kommunet peqatigiiffiata isorlerni meeqqat atuarfianni
atuartitaaneq sakkortuumik isornartorsiorpaa
ILLOQQORTOORMIUT
(LRH) - Avannaani tunumilu
kommunet peqatigiiffiata -
KATS - ataatsimiinnerani
naammasseqqammersumi i-
laasortat isorlemut ilinniartit-
sisunik tikisitsisarneq sak-
kortuumik isomartorsiorpaat.
Ilinniartitsisussaaleqineq ima
ilungersunartigaaq, tamanna
atuartunut ilaqutaannullu an-
nertuumik sunniuteqarluni.
- Pissutsit ima ilungersu-
nartigilersimapput, allaat atu-
artut atuamissaminnut taarsi-
ullugu atuanngitsoortarlutik,
KATS-imi siulittaasoq An-
dreas Sanimuinnaq oqarpoq.
- Tusartuaannarparput meeq-
qat nunatta siunissari-gai. Kisi-
annili isorlemi atuartitsinermi
pissutsit atomeqartut pissutiga-
lugit meeqqat iluamik siunis-
saqanngillat, KATS Qaanaami,
Upema-vimmi, Uummannami,
Illoqqoortoormiuni Ammassa-
limmilu kommunet kattuffiat
isumaqarpoq.
- Ukiut sisamat qaangiunne-
ri tamaasa atuarfinni nunaqar-
fmnilu pissutsit oqallisigine-
qartarput. Tamanna pisarpoq
qinersileraangatta. Taava tu-
sartuartarpavut nunaqarfmnut
atuarfinnullu tunngasut qanoq
iliuuseqarfigineqamissaat. A-
jomartorsiutillu akuttunngitsu-
mik Inatsisartuni aamma oqal-
lisigineqartarput. Tassanilu
meeqqat atuarfiat pillugu a-
nguniakkat ajunngitsut aamma
saqqummiunneqartarput. Pis-
sutsilli pissusiviusut qimer-
looraanni sunnguamilluunniit
pisoqameq ajorpoq. Sivikit-
suinnarmik ajunngitsumik a-
tugaqartarpugut, pissutsilli
ingerlaannaq ajorseqqittarput.
Maannakkut meeqqat atuarfi-
anni pissutsit annikitsumik
pitsanngoriarput, kisiannili
naammanngillat akuersaassal-
lugit, Andreas Sanimuinnaq
oqarpoq.
N unaqarf immiit
illoqarfimmut
Andreas Sanimuinnaap er-
seqqissaatigaa ajornartorsiut
annertoorujussuummat meeq-
qanut isorlemi najugaqartu-
nut sunniuteqartartoq.
- Tamatumani pineqarput
nunaqarfinni meeqqat atuar-
tut, aammali illoqarfinni talli-
mani KATS-imut ilaasortaa-
suni. Ilinniartitsisussaaleqi-
neq pissutigalugu meeqqat
tamakkiisumik atuartinneqar-
neq ajorput. Nunaqarfiit i-
laanni timelærerit atuartitsiso-
ralugit atuartitsiniapalaarto-
qartarpoq, nunaqarfiillu ilaan-
ni meeqqat atuartinneqanngi-
vittarlutik. Taamaattumik nu-
nap sinnerani ilutiminnut na-
leqqiullutik atuartitaanerup
tungaatigut kinguarsimane-
msarput. Tamannalu sakkor-
tuumik isomartorsiorparput.
- Qaqutigoortuunngitsumik
ilaqutariit nunaqarfimmiit il-
loqarfimmut nuuttariaqartar-
put, angajoqqaat takusinnaa-
gaangamikku meeqqatik atu-
artitaanissamik nunaqarfinni
neqeroorfigineqanngitsut. Ila-
mi allaat nunaqarfiit ilaat
meerartaqanngillat, illoqar-
fimmut nuullutik atuariartor-
simammata.
Atuartut meeqqat atuarfian-
ni atuartinneqanngikkunik si-
unissaq qulamartoq omissa-
vaat. Qanoq ililluni naatsor-
suutigineqarsinnaava inuusut-
tuaqqat ilinniarfinnut qulla-
sinnemsunut ingerlaqqissin-
naanerat, meeqqat atuarfianni
pisariaqartinneqartumik atu-
artinneqarsimanngikkunik?
Tamanna pinngitsoorani qa-
noq iliuuseqarfigineqartaria-
qarpoq, Andreas Sanimuin-
naq isumaqarpoq.
Inissaaleqineq
KATS-ip ataatsimiinnerani
ilaasortat isumaqatigiipput
meeqqat atuarfianni ajomar-
torsiutit pillugit sakkortuumik
isomartorsiorumallutik. Ajor-
nartorsiutillu aaqqinneqamis-
saanut aqqutissat ilagisinnaa-
vaat isorlemi ilinniartitsisut
pitsaanemsunik najugaqartin-
neqamissaat.
- Nalunngilarput ilinniartit-
sisut nunaqarfitsinnit illoqar-
fitsinnillu qimaasartut, ilua-
mik ineqartinneqannginnertik
pissutigalugu. Isorlemi najuk-
kat pitsaassusaat nunap sinne-
ranut malinnaatinneqarsiman-
ngilaq. Illut ilaat uffarfeqan-
ngillat, sungiusimagaannilu
inigisap iluamik kiassarne-
qartamera, illu kissarsuummi-
it uuliatortumit inimi ataasiin-
narmiittumit kiassameqartoq
najugaqarfigissallugu omigi-
neqameq ajorpoq.
- Tamatumani peqqinnissaq
aamma pineqarpoq. Inuit peq-
qissusertik akomuserumanngi-
laat illuni ussiitsuni qiianar-
tunilu najugaqamermikkut.
Ilinniartitsisut inigisaminnik
naammaginninngitsut nuuttar-
tut amerlasoorpassuit takusa-
reerpavut. Ajomartorsiullu ta-
manna qanoq iliuuseqarfigine-
qartariaqarpoq, Andreas Sani-
muinnaq KATS-imilu ilaasor-
taqatai isumaqarput.
- Inatsisartut naalakkersui-
sullu paasiariaqalerpaat meeq-
qatta amigartumik atuartinne-
qamerat annertoorujussuarmik
ajomartorsiutaasoq. Ingerlat-
sineq tamanna aaqqiivigisi-
manngilaat. Tamatuma tungaa-
tigut qanoq iliuuseqartoqamis-
saa amigaatigaarput.
Tikeraat
Andreas Sanimuinnaap ajuu-
saamtigaa kommunet KATS-
imut ilaasortat kommuneum-
mata piitsut, imaaliallaannaq
politikerinik tikeraarsaasin-
naanngitsut, tamaalillutik
namminneq isiminnik taku-
sinnaaqqullugu pissutsit qa-
noq innersut.
- Kisiannili politikerit tike-
raartariaqarput, taamaalillutik
nammineerlutik takusinnaas-
sammassuk pissutsit qanoq
ajortiginersut. Ullumikkut o-
qaatsit kisiisa sakkussaraavut.
Neriorsuutigissavaralu ajor-
nartorsiut tamanna angisoor-
ujussuartut isigisarput suaar-
taatigiuassagatsigu, Andreas
Sanimuinnaq oqarpoq.
Meeqqat isorlerni
najugaqartut meeqqat atuar-
fianni atuartinneqarnerat
isornartorujussuuvoq,
avannaani tunumilu kommu-
net Qaanaami, Upernavim-
mi, Uummannami, Illoqqor-
toormiuni Ammassalimmilu
peqatigiijfiat isumaqarpoq.
Tilbudet til unden’isning i
folkeskolen for de børn, der
bor i yderdistrikterne, er
yderst kritisable, mener for-
eningen af de nordgrønland-
ske og østgrønlandske kom-
muner, Qaanaaq, Uperna-
vik, Uummannaq, Illoqqor-
toormiut og Ammassalik.
Undervisning i yderdistrikteme
falder fra hinanden
Foreningen af de nordgrønlandske og østgrønlandske kommuner kritiserer i stærke vendinger
folkeskolens undervisning i yderdistrikterne
ILLOQQORTOORMIUT(L
RH) - I et netop overstået
møde i foreningen af de nord-
grønlandske og østgrønland-
ske kommuner, KATS, kriti-
serer medlemmerne i stærke
vendinger problemerne med
at skaffe lærere til yderdi-
strikterne. Lærersituationen
er så katastrofal, at det går
stærkt ud over eleverne og
deres familier.
- Efterhånden er vi nået så
vidt, at eleverne i stedet for at
gå i skole holder fri, udtaler
formanden for KATS, Andre-
as Sanimuinaq.
- Vi hører hele tiden de
unge omtalt som landets
fremtid. Men det er ikke
nogen god fremtid vi giver de
unge i yderdistrikteme med
de undervisningsforhold, der
bliver budt dem, mener
KATS, som er en sammen-
slutning mellem de fem kom-
muner, Qaanaaq, Upemavik,
Uummannaq, Illoqortoormiut
og Ammassalik.
- Hvert fjerde år tages sko-
leforhold og bydeme op til
diskussion. Det er hver gang,
vi skal til valg. Så kan vi ikke
nok høre om alle de ting, der
skal gøres for bygderne og
skolerne. Men også i Lands-
tinget bliver problemet med
jævne mellemrum taget op.
Også her har man mange
gode intentioner omkring fol-
keskolen. Men når man ser på
realiteterne, sker der ikke
noget som helst. Der sker en
smule godt, men hurtigt bli-
ver det dårligt igen. I øjeblik-
ket ser vi en smule forbedrin-
ger inden for folkeskolen,
men slet ikke nok til at for-
holdene er acceptable, siger
Andreas Sanimuinaq.
Flytte fra bygd til by
Andreas Sanimuinaq gør klart,
at der er tale om et meget stort
problem, som går ud over bør-
nene i yderdistrikteme.
- Det drejer sig både om
børnene i bygderne, men også
om børnene i byerne i de fem
kommuner, der er medlem af
KATS. Manglen på lærere
betyder, at børnene ikke bli-
ver undervist optimalt. 1 nog-
le bygder får de en nødtørftig
undervisning af timelærere,
mens der nogle steder slet
ikke er noget tilbud til børne-
ne. Det betyder, at de kommer
langt bagud i forhold til deres
jævnaldrende andre steder i
landet. Og det protesterer vi
kraftigt imod.
- Det er ikke sjældent, at
familier er nødt til at flytte ffa
bygder til byer, fordi forældre-
ne kan se, at der ikke er under-
visningstilbud til deres børn i
bygderne. Faktisk findes der
bygder, hvor der slet ikke er
nogle børn, fordi de alle er
taget til byen for at gå i skole.
- Hvis ikke børnene får den
undervisning, der er nødven-
dig i folkeskolen går de en
usikker fremtid i møde. Hvor-
dan kan man forvente, at vore
unge kan gå videre i en høje-
re læreranstalt, hvis ikke de
har fået den nødvendige un-
dervisning i folkeskolen?
Dette må der ganske enkelt
gøres noget ved, siger Andre-
as Sanimuinaq.
Boligproblemer for
lærere
På mødet i KATS blev med-
lemmerne enige om at råbe
højt op om de problemer, de
mener, der er inden for folke-
skolen. Og en del af løsnin-
gen på problemerne er at give
lærerene i yderdistrikteme et
ordentligt sted at bo.
- Vi ved, at der er mange
lærere, der flygter fra vore
bygder eller byer, fordi deres
boligforhold er yderst kriti-
sable. Standarden i yderdi-
strikteme er ikke fulgt med
resten af landet. Nogle huse
har ikke badeværelser, og når
man er vant til at have varme i
sit hus, så finder man sig ikke
i at flytte ind i et hus, hvor der
for eksempel kun er varme fra
et enkelt oliefyr i et mm.
- Det har også noget at gøre
med sundhed. Folk ønsker
ikke at udsætte sig selv for
sundhedsfare ved at bo i utæt-
te og kolde huse. Vi har i alt
fald set mange eksempler på,
at lærere flytter, fordi de ikke
er tilfredse med deres bolig-
forhold. Det er et problem,
man godt kunne gøre noget
ved, mener Andreas Sanimui-
naq og hans kolleger i KATS.
- Landstinget og landsstyret
er nødt til at forstå, at mang-
len på undervisning til vore
børn er et stort problem. Det
er et område, de ikke har fået
løst. Vi mangler handling på
dette område.
Politikere på besøg
Andreas Sanimuinaq bekla-
ger, at de kommuner, der er
medlem af KATS, er fattige
kommuner, der desværre ikke
sådan uden videre kan invitere
politikere på besøg, så de med
egne øjne kan se forholdene.
- Men de burde komme, så
de ved selvsyn kan opleve,
hvor dårlige forholdene er.
Det eneste middel vi i dag har
er vore ord. Og jeg lover, at vi
vil blive ved med at råbe op
om dette problem, som vi
anser for at være meget stort,
siger Andreas Sanimuinaq.
ASS7 FOTOARKIV: TINITEQILAAQ